Du Burde Ingenting

Du Burde Ingentinghttps://www.spreaker.com/podcast/du-burde-ingenting--4536094Din vært: Nadja Vienberg, aut. Klinisk diætist, med speciale i sundhedspsykologi.]]>daHealth & FitnessCopyright Nadja Vienberghttps://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c02e68cfe94a90ce1f967bc087aed441.jpgDu Burde Ingentinghttps://www.spreaker.com/podcast/du-burde-ingenting--4536094Fri, 20 Feb 2026 12:00:04 +0000Nadja VienbergNadja Vienbergfeeds@spreaker.comDu burde ingenting er podcasten, der hjælper dig med at bryde den burde-mentalitet der har inficeret sundhedsområdet. Det gennemgående emne er sundhedspsykologi, hvordan mennesket fungerer og hvorfor vi konstant forsøger at leve op til alt det vi tror...Din vært: Nadja Vienberg, aut. Klinisk diætist, med speciale i sundhedspsykologi.]]>falseepisodic#111 Er det sund fornuft eller slankekursmentalitet?https://www.spreaker.com/episode/111-er-det-sund-fornuft-eller-slankekursmentalitet--69557957
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Hvad slankekursmentalitet egentlig er
Hvordan vi kan se slankekursmentaliteten som et kognitivt og emotionelt mønster
Hvorfor slankekursmentalitet ofte føles “rigtig”, selv når den skaber mere stress end ro
Hvordan sort/hvid-tænkning og selvkritik hænger sammen med følelsesregulering
Forskellen på fakta, fortolkning og følelsesbaserede konklusioner
Hvordan mindfulness kan hjælpe dig med at opdage en tanke, før du adlyder den
Hvad sund fornuft er og hvorfor sundhed ikke behøver være enten kontrol eller kaos

Som afslutning guider jeg dig gennem en kort øvelse, hvor du kan undersøge en konkret tanke om mad, krop eller sundhed og øve dig i at møde den med mere opmærksomhed, neutralitet og venlig opmærksomhed.

Forskning peger på, at hvis man gang på gang iagttager og beskrier sine følelser præcist og lærer at møde sig selv i dem, bliver det for hver gang lettere og mindre psykisk belastende at mærke efter (1).
Det betyder ikke kun noget hvad vi siger til os selv, men også hvordan vi siger det. Bruger vi en kærlig, mild og rolig tone overfor os selv, fremfor en hård og dømmende tone, vil det kunne aktivere det beroligende system 2).
Invalidering af følelser kan aktivere trusselssystemet og kan derigennem aktivere uønskede strategier (3).
Intuitiv spisning, som er en modpol til slankekursmentaliteten, er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (4,5,6).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (7).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (8).
En prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (9).

Kilder:
1: C. Aaen (2019) "Lev med dine følelseri" s. 37-38
2: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 138
3: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 233
4: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition
5: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 2014
6: Ulian MD, Aburad L, Oliveria da Siliva MS, Poppe ACM, Sabatini F, Perez I, Gualano B, Benatti FB, Pinto AJ, Roble OJ, Sato de Morais P, Unsain RF, Scaglisi FB. Effects of health at every size interventions on health-related outsomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews 2018
7: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
8: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
9: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy]]>https://api.spreaker.com/episode/69557957Fri, 20 Feb 2026 05:00:02 +0000Nadja VienbergHvornår er noget sund fornuft og hvornår er det slankekursmentaliten i nye klæder? Hvis du har haft et forstyrret forhold til mad, krop eller sundhed, kan det være overraskende svært at kende forskel på netop det. For tanker som “Jeg vil bare lave en...
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Hvad slankekursmentalitet egentlig er
Hvordan vi kan se slankekursmentaliteten som et kognitivt og emotionelt mønster
Hvorfor slankekursmentalitet ofte føles “rigtig”, selv når den skaber mere stress end ro
Hvordan sort/hvid-tænkning og selvkritik hænger sammen med følelsesregulering
Forskellen på fakta, fortolkning og følelsesbaserede konklusioner
Hvordan mindfulness kan hjælpe dig med at opdage en tanke, før du adlyder den
Hvad sund fornuft er og hvorfor sundhed ikke behøver være enten kontrol eller kaos

Hvorfor tålmodighed føles så svært i arbejdet med i relation til sundhed, vægt og krop
Forskellen på tålmodighed og passivitet
Hvordan slankekursmentaliteten aktivt modarbejder tålmodighed
Hvorfor langsomhed, gentagelse og små-skridt er nødvendige for vaneændringer
Hvordan du kan øve tålmodighed i praksis uden at tilsidesætte dine ønsker
Tålmodighed som omsorg – ikke som selvopofrelse

Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (1).
Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (2).
I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (3).
Når du ønsker at bryde vanen, er det fundamentalt vigtigt at starte med små skridt hvis vi ønsker at komme i mål (4,5).
Vores system går efter at svømme efter lykkehormoner, derfor er belønning en central faktor når vi ønsker at lave vaneændringer (4).
Motivation er ikke en god byggesten for vaneændring (5).
Små lette vaneændringer skaber bedre resultater (5).

Kilder
1: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2020.
2: C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.
3: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
4: Steven Guise: Mini Habits, smaller habits bigger results (bog)
5: B.J. Fogg. Tiny Habits By BJ Fogg | Book Summary (Animated): Tilgængelig her.]]>https://api.spreaker.com/episode/69516714Fri, 06 Feb 2026 05:00:02 +0000Nadja VienbergI denne episode dykker jeg ned i begrebet tålmodighed, der ofte bliver misforstået, især når det handler om sundhed, krop og vaneændringer. Først og fremmest, så er tålmodighed ikke det samme som at lade stå til, at give op, at stå stille eller at...
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Hvorfor tålmodighed føles så svært i arbejdet med i relation til sundhed, vægt og krop
Forskellen på tålmodighed og passivitet
Hvordan slankekursmentaliteten aktivt modarbejder tålmodighed
Hvorfor langsomhed, gentagelse og små-skridt er nødvendige for vaneændringer
Hvordan du kan øve tålmodighed i praksis uden at tilsidesætte dine ønsker
Tålmodighed som omsorg – ikke som selvopofrelse

Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (1).
Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (2).
I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (3).
Når du ønsker at bryde vanen, er det fundamentalt vigtigt at starte med små skridt hvis vi ønsker at komme i mål (4,5).
Vores system går efter at svømme efter lykkehormoner, derfor er belønning en central faktor når vi ønsker at lave vaneændringer (4).
Motivation er ikke en god byggesten for vaneændring (5).
Små lette vaneændringer skaber bedre resultater (5).

Kilder
1: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2020.
2: C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.
3: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
4: Steven Guise: Mini Habits, smaller habits bigger results (bog)
5: B.J. Fogg. Tiny Habits By BJ Fogg | Book Summary (Animated): Tilgængelig her.]]>3531falsefull#109 3 trin til mere kontakt med kroppenhttps://www.spreaker.com/episode/109-3-trin-til-mere-kontakt-med-kroppen--69372575
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvad kropsbevidsthed er og hvad det ikke er
Hvad der kan svække vores kropsbevidsthed
Hvordan du kan arbejde med kropsbevidsthed sammen med (eller på trods af) et forstyrret kropsbillede
Hvad kropsbevidsthed betyder for følelsesregulering, forebyggelse af stress og overbelasning, livskvalitet og nærvær
Hvordan en styrket kropsbevidsthed påvirker din evne til at dække kroppens besale behov
Forskellen på indre og ydre kropsfornemmelse
Konkrete metoder til at øge din kropsfornemmelse

Jeg holder online workshop d. 28. februar 2026 for dig der vil træne din egen kropsbevidsthed og styrke forbindelsen til din krop. Du er meget velkommen til at deltage. Læs mere om workshoppen her Styrk kropsbevidstheden og dæmp madstøjen

De intuitive fornemmelser for blandt andet sult og mæthed bliver maskeret i vores opvækst, hvor ydre omstændigheder i højere grad vil påvirke hvordan vi spiser (1)
Vedvarende tanker om mad, der opleves som uønskede og/eller belastende, kan forårsage mental, social eller fysisk mistrivsel (2)
Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (3).
At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (4).

Kilder:
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 39 (2020)
2) T. I. A. Sørensen et al: Appetite: Development and rigorous multistep validation of a psychometric tool tomeasure food noise (2026)
3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012)
4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169 (2012)]]>https://api.spreaker.com/episode/69372575Fri, 23 Jan 2026 05:00:08 +0000Nadja VienbergI denne episode dykker jeg ned i begrebet kropsbevidsthed, som er noget af det mest grundlæggende for os - men også noget, mange af os mister kontakten til i en travl hverdag. Kropsbevidsthed er ikke det samme som at være overoptaget af, hvordan...
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvad kropsbevidsthed er og hvad det ikke er
Hvad der kan svække vores kropsbevidsthed
Hvordan du kan arbejde med kropsbevidsthed sammen med (eller på trods af) et forstyrret kropsbillede
Hvad kropsbevidsthed betyder for følelsesregulering, forebyggelse af stress og overbelasning, livskvalitet og nærvær
Hvordan en styrket kropsbevidsthed påvirker din evne til at dække kroppens besale behov
Forskellen på indre og ydre kropsfornemmelse
Konkrete metoder til at øge din kropsfornemmelse

Jeg holder online workshop d. 28. februar 2026 for dig der vil træne din egen kropsbevidsthed og styrke forbindelsen til din krop. Du er meget velkommen til at deltage. Læs mere om workshoppen her Styrk kropsbevidstheden og dæmp madstøjen

De intuitive fornemmelser for blandt andet sult og mæthed bliver maskeret i vores opvækst, hvor ydre omstændigheder i højere grad vil påvirke hvordan vi spiser (1)
Vedvarende tanker om mad, der opleves som uønskede og/eller belastende, kan forårsage mental, social eller fysisk mistrivsel (2)
Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (3).
At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (4).

Kilder:
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 39 (2020)
2) T. I. A. Sørensen et al: Appetite: Development and rigorous multistep validation of a psychometric tool tomeasure food noise (2026)
3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012)
4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169 (2012)]]>2768falsefull#108 Den om den langsomme opstarthttps://www.spreaker.com/episode/108-den-om-den-langsomme-opstart--69370417
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvad det vil sige at starte langsomt
Hvorfor langsom opstart er sundt (psykologisk og fysiologisk)
Konsekvenser for den præstationsorienterede-opstart (psykologisk og fysiologisk)
Hvordan du kan praktisere langsommelighed (også når du oplever indre modstand)
Hvordan jeg har øvet mig i stille-tid
Energiforvaltning
Om vaneændringer og hvordan du skaber bæredygtige vaner
Nytårsøvelsen!

Når du ønsker at bryde vanen, er det fundamentalt vigtigt at starte med små skridt hvis vi ønsker at komme i mål (1,2).
Vores system går efter at svømme efter lykkehormoner, derfor er belønning en central faktor når vi ønsker at lave vaneændringer (1).
Motivation er ikke en god byggesten for vaneændring (2).
Små lette vaneændringer skaber bedre resultater (2).
Sundhedsstyrelsen i 2018 blev der fundet moderat evidens for, at livsstilsinterventioner i gennemsnit kan give vægttab i størrelsesordenen 1,5-3,5 kilo og at disse vægttab i nogen grad kan holdes længere tid (op til 3 år) (3).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).
I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (5).
Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (6).

Kilder:
1: Steven Guise: Mini Habits, smaller habits bigger results (bog)
2: B.J. Fogg. Tiny Habits By BJ Fogg | Book Summary (Animated): Tilgængelig her.
3: Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen, ML. Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København : Københavns Universitet 2018
4: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
5: Anderson JW, Konz EC, Frederich RC, Wood CL. Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies. Am J Clin Nutr. 2001;74(5):579–584.
6: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2020.]]>https://api.spreaker.com/episode/69370417Fri, 09 Jan 2026 12:28:06 +0000Nadja VienbergJanuar er en virkelig burde-måned. “Nu burde jeg tabe mig de kilo, spise sundere, træne mere” – og så videre. Vi er trådt over startlinjen, og det kan let føles, som om du allerede er bagud med alle årets målsætninger. Derfor vil jeg i denne episode...
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvad det vil sige at starte langsomt
Hvorfor langsom opstart er sundt (psykologisk og fysiologisk)
Konsekvenser for den præstationsorienterede-opstart (psykologisk og fysiologisk)
Hvordan du kan praktisere langsommelighed (også når du oplever indre modstand)
Hvordan jeg har øvet mig i stille-tid
Energiforvaltning
Om vaneændringer og hvordan du skaber bæredygtige vaner
Nytårsøvelsen!

Når du ønsker at bryde vanen, er det fundamentalt vigtigt at starte med små skridt hvis vi ønsker at komme i mål (1,2).
Vores system går efter at svømme efter lykkehormoner, derfor er belønning en central faktor når vi ønsker at lave vaneændringer (1).
Motivation er ikke en god byggesten for vaneændring (2).
Små lette vaneændringer skaber bedre resultater (2).
Sundhedsstyrelsen i 2018 blev der fundet moderat evidens for, at livsstilsinterventioner i gennemsnit kan give vægttab i størrelsesordenen 1,5-3,5 kilo og at disse vægttab i nogen grad kan holdes længere tid (op til 3 år) (3).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).
I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (5).
Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (6).

Kilder:
1: Steven Guise: Mini Habits, smaller habits bigger results (bog)
2: B.J. Fogg. Tiny Habits By BJ Fogg | Book Summary (Animated): Tilgængelig her.
3: Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen, ML. Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København : Københavns Universitet 2018
4: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
5: Anderson JW, Konz EC, Frederich RC, Wood CL. Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies. Am J Clin Nutr. 2001;74(5):579–584.
6: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2020.]]>2653falsefull#107 Skal du undgå at veje dig?https://www.spreaker.com/episode/107-skal-du-undga-at-veje-dig--67327729
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvordan undgåelse fungerer i praksis
Hvornår det giver mening at undgå badevægten og hvornår det ikke gør
Hvad du kan gøre for at forstå, hvad der ligger i ønsket om at kende din vægt
Hvordan vægten kan være et symbol på noget andet
Hvordan du kan opnå et mere afslappet forhold til badevægten

Eksponering fjerner gradvist ubehaget ved situationer (1).
At tollere svære følelser vil i sig selv kunne minimere ubehaget ved følelserne, og dermed også minimere ubehaget omkring dem næste gang du oplever dem (2).

Kilder:
1: C. Aaen (2014): Kom over dit livs traume, s. 76
2: C. Irons (2019): Difficult emotions, using compassion focused therapy, s. 256

]]>https://api.spreaker.com/episode/67327729Mon, 18 Aug 2025 04:00:08 +0000Nadja VienbergSkal du undgå at veje dig, hvis du gerne vil have et mere afslappet forhold til badevægten? Det spørgsmål prøver jeg at besvare efter bedste evne i denne episode. For selvom det umiddelbart virker som et simpelt lukket spørgsmål, er det, som så meget...
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvordan undgåelse fungerer i praksis
Hvornår det giver mening at undgå badevægten og hvornår det ikke gør
Hvad du kan gøre for at forstå, hvad der ligger i ønsket om at kende din vægt
Hvordan vægten kan være et symbol på noget andet
Hvordan du kan opnå et mere afslappet forhold til badevægten

Eksponering fjerner gradvist ubehaget ved situationer (1).
At tollere svære følelser vil i sig selv kunne minimere ubehaget ved følelserne, og dermed også minimere ubehaget omkring dem næste gang du oplever dem (2).

Kilder:
1: C. Aaen (2014): Kom over dit livs traume, s. 76
2: C. Irons (2019): Difficult emotions, using compassion focused therapy, s. 256

]]>2009falsefull#106 "Jeg troede lykken lå i BMI 25" med Margrethe Pihlhttps://www.spreaker.com/episode/106-jeg-troede-lykken-la-i-bmi-25-med-margrethe-pihl--66882285
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Margrethes vægthistorie
Hvordan ros har påvirket hendes vægttabsproces
Følelsen af at skuffe andre hvis man tager på igen efter et vægttab
Hvordan hun troede at lykkefølelsen ville komme hvis hun kom under BMI 25
Det at være alene omkring svære følelser der kan ligge under ønsket om at tabe sig
Om smugspisning og overspisning
Hvordan hun gik fra ikke at kunne have søde sager i huset, til at begynde at finde ro med søde sager
Hvordan det var for hende at erkende, at hun ikke ville nå BMI 25
Hvordan hun har redefineret sin måde at se succes på, som før udelukkende handlede om vægttab

I episoden deler jeg at jeg har lavet en øvelse, som du kan bruge til at blive bedre til at mærke dine følelser. Øvelsen hedder "Hvordan har du det?" og det er en du kan hente på min hjemmeside.

Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).
Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1).
Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1).
Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1).

Kilder:
1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024

Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse]]>https://api.spreaker.com/episode/66882285Mon, 11 Aug 2025 04:00:08 +0000Nadja VienbergI marts skrev Margrethe til mig at hvis jeg nogensinde ville få brug for en gæst til min podcast som, efter 30 års kamp for at nå BMI 25, nu har fundet ro og et helt andet liv, men stadig i en større krop end gennemsnittet, så måtte jeg række ud. Så...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Margrethes vægthistorie
Hvordan ros har påvirket hendes vægttabsproces
Følelsen af at skuffe andre hvis man tager på igen efter et vægttab
Hvordan hun troede at lykkefølelsen ville komme hvis hun kom under BMI 25
Det at være alene omkring svære følelser der kan ligge under ønsket om at tabe sig
Om smugspisning og overspisning
Hvordan hun gik fra ikke at kunne have søde sager i huset, til at begynde at finde ro med søde sager
Hvordan det var for hende at erkende, at hun ikke ville nå BMI 25
Hvordan hun har redefineret sin måde at se succes på, som før udelukkende handlede om vægttab

I episoden deler jeg at jeg har lavet en øvelse, som du kan bruge til at blive bedre til at mærke dine følelser. Øvelsen hedder "Hvordan har du det?" og det er en du kan hente på min hjemmeside.

Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).
Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1).
Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1).
Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1).

Kilder:
1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024

Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse]]>5009falsefull#105 Hvorfor udvikler nogle mennesker spiseproblemer? med Mie Sedoc Jørgensenhttps://www.spreaker.com/episode/105-hvorfor-udvikler-nogle-mennesker-spiseproblemer-med-mie-sedoc-jorgensen--66881884
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvad er en risikomarkør
Hvilke risikomarkører er der i relation til spiseproblemer
Hvordan spiseproblemer kan være en copingsstrategi for mistrivsel
Forældres rolle i forhold til at sikre at børn ikke kommer mistrivsel
Sårbarheder der kan påvirke risikoen for udviklingen af spiseproblemer
Beskyttende faktorer i relation til udviklingen af spiseproblemr
Hvordan kan man sætte ind for at beskytte børn fra udviklingen af spiseproblemer
Hvad kan man være opmærksom på af risikomarkører hos barnet/den unge

Hvis du har en nær slægtning der har haft en spiseforstyrrelse har du ca. 3 gange forhøjet risiko for at udvikle det selv (genetisk aspekt). Biologisk set er der altså større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom (1,2).
Der er en sammenhæng mellem andre psykiske diagnoser (f.eks. autisme og ADHD) og mistrivsel/spiseproblemer (2).
Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).

Kilder:
1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser
2: Meijsen, J., Hu, K., Wei, D. et al. Shared genetic architecture between eating disorders, mental health conditions, and cardiometabolic diseases: a comprehensive population-wide study across two countries. Nat Commun 16, 6193 (2025).
3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.

BLOOM søger nu familier, der vil deltage i forskningen, og hvis det er noget du og din familie er interesseret i at høre mere om, kan i kontakte Mie og forskrningsteamet her.]]>https://api.spreaker.com/episode/66881884Mon, 04 Aug 2025 04:00:07 +0000Nadja VienbergFlere og flere udvikler spiseproblemer, og det vil Mie Sedoc Jørgensen, der er psykolog og seniorforsker på Forskningsenheden for Spiseforstyrrelser på Psykiatisk center Ballerup, undersøge hvordan vi kan stoppe. Mie arbejder nemlig med at knække...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvad er en risikomarkør
Hvilke risikomarkører er der i relation til spiseproblemer
Hvordan spiseproblemer kan være en copingsstrategi for mistrivsel
Forældres rolle i forhold til at sikre at børn ikke kommer mistrivsel
Sårbarheder der kan påvirke risikoen for udviklingen af spiseproblemer
Beskyttende faktorer i relation til udviklingen af spiseproblemr
Hvordan kan man sætte ind for at beskytte børn fra udviklingen af spiseproblemer
Hvad kan man være opmærksom på af risikomarkører hos barnet/den unge

Hvis du har en nær slægtning der har haft en spiseforstyrrelse har du ca. 3 gange forhøjet risiko for at udvikle det selv (genetisk aspekt). Biologisk set er der altså større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom (1,2).
Der er en sammenhæng mellem andre psykiske diagnoser (f.eks. autisme og ADHD) og mistrivsel/spiseproblemer (2).
Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).

Kilder:
1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser
2: Meijsen, J., Hu, K., Wei, D. et al. Shared genetic architecture between eating disorders, mental health conditions, and cardiometabolic diseases: a comprehensive population-wide study across two countries. Nat Commun 16, 6193 (2025).
3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.

BLOOM søger nu familier, der vil deltage i forskningen, og hvis det er noget du og din familie er interesseret i at høre mere om, kan i kontakte Mie og forskrningsteamet her.]]>4465falsefull#104 Kom hjem til dig selv med Cindy Kjønghttps://www.spreaker.com/episode/104-kom-hjem-til-dig-selv-med-cindy-kjong--65131954
Det kommer vi blandt andet ind på:

Hvad er energiarbejde?
Skal du være spirituel for at kunne arbejde med din energi?
Hvad vil det sige at komme hjem i dig selv?
Hvilke konsekvenser kan der være ved ikke at stå stærkt i sin egen energi?
Hvordan arbejder du med at komme hjem til dig selv, hvis du har svært ved at mærke din krop?
Hvordan en spiseforstyrrelse/forstyrret spisning kan blive en identitet
Hvordan vi kan blive afhængige af noget ydre, hvis vi har svært ved at mærke os selv
Hvornår tilpasning er okay, og hvornår det kan skabe problemer for dig
At det ikke er normalt at gå rundt og have ondt i maven
Hvorfor bliver vi for åbne for andres energier?
Det at være et antennebarn
De tre grundsøljer i energiarbejde
Hvordan du kan arbejde på at slippe uønsket energi
Hvordan du kan styrke din egen energi
Hvordan du kan begynde at forstå hvad din krop fortæller dig
Hvordan du kan begynde at se på din krop som din allierede fremfor din fjende

I episoden deler Cindy en test, hvor du kan se hvor åben du er for andres energier, testen kan du hente her: Er du for åben for andres energier?

I takt med at en spiseforstyrrels får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (2)
I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3).
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (4).
Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (5).

Kilder:
1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 137
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58]]>https://api.spreaker.com/episode/65131954Mon, 31 Mar 2025 04:00:10 +0000Nadja VienbergUdbrændthed, tristhed, manglende overskud, forstyrret spisning og stress, kan være forårsaget af, at du ikke står stærkt i dig selv og din egen energi. Når du ikke står stærkt i dig selv, er det let at komme til at overforbruge din energi, eller...
Det kommer vi blandt andet ind på:

Hvad er energiarbejde?
Skal du være spirituel for at kunne arbejde med din energi?
Hvad vil det sige at komme hjem i dig selv?
Hvilke konsekvenser kan der være ved ikke at stå stærkt i sin egen energi?
Hvordan arbejder du med at komme hjem til dig selv, hvis du har svært ved at mærke din krop?
Hvordan en spiseforstyrrelse/forstyrret spisning kan blive en identitet
Hvordan vi kan blive afhængige af noget ydre, hvis vi har svært ved at mærke os selv
Hvornår tilpasning er okay, og hvornår det kan skabe problemer for dig
At det ikke er normalt at gå rundt og have ondt i maven
Hvorfor bliver vi for åbne for andres energier?
Det at være et antennebarn
De tre grundsøljer i energiarbejde
Hvordan du kan arbejde på at slippe uønsket energi
Hvordan du kan styrke din egen energi
Hvordan du kan begynde at forstå hvad din krop fortæller dig
Hvordan du kan begynde at se på din krop som din allierede fremfor din fjende

I episoden deler Cindy en test, hvor du kan se hvor åben du er for andres energier, testen kan du hente her: Er du for åben for andres energier?

I takt med at en spiseforstyrrels får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (2)
I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3).
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (4).
Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (5).

Kilder:
1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 137
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58]]>6073falsefull#103 Når stigma former livet med Benedikte Jensenhttps://www.spreaker.com/episode/103-nar-stigma-former-livet-med-benedikte-jensen--64912796_blubberbelly_,har oplevet vægtstigmatisering indefra lige siden hun var barn. I denne episode deler hun hvordan hun er blevet behandlet i samfundet som tyk og hvordan hun har lært at leve et helt liv som tyk og have det godt med det. Benedikte og jeg taler om forskellen mellem at kunne sætte sig ind i hvordan livet som tyk er, og det at leve et liv som tyk, en forskel der skal være der fortæller hun. Benedikte deler også hvordan hun har lært at håndtere negative kommentarer om sin krop, og hvordan hun har arbejdet med sit selvværd og lært at lukke mennesker helt ind i hjertet igen, og finde troen på kærligheden, efter hun i lang tid som single ikke troede at hun kunne få en kæreste fordi hun er tyk.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvordan man bliver behandlet i samfundet som en tyk person
Hvordan er det forskelligt fra et menneske der ikke er tyk
Forskellen mellem det at forstå udefra og indefra hvordan det er at være tyk
Hvordan vi kan møde mennesker med høj vægt uden dom
Det at have modstand på kropsaccept når du gerne vil tabe dig
Det at "lade stå til"
Frygt for at komme i en offer-position ved at acceptere kroppen
Hvordan du kan nå til kropsaccept
Hvordan kan man håndtere negative kommentarer
Hvordan du adskiller det du har brug for med vægttabstanker
Hvordan man kan arbejde med sit selvværd
Følelsen af at være tyk og alene
Hvordan det kan være svært at lukke mennesker ind, når man hele sit liv har forsøgt at holde folk på afstand fordi man har oplevet fordømmelse

Denne episode er tredje episode i træk omhandlende vægtstigmatisering. I episode 101 havde jeg læge Rasmus Køster-Rasmussen inde til en snak om en af de mest udbredte fordomme omkring vægt, nemlig at det er usundt at være tyk. I forrige episode havde jeg antropolog Pernille Andreassen inde til en snak om forekomsten af vægtstigmatisering. Denne episode er altså den personlige vinkel, og jeg er meget glad for Benediktes medvirken og deling af sin personlige fortælling som jeg håber kan være et spejl for dig der har en høj vægt såvel som dig der er sundhedsprofessionel og arbejder med mennesker med høj vægt.

Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).
Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1).
Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1).
Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1).

Kilder:
1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024

Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse]]>https://api.spreaker.com/episode/64912796Mon, 17 Mar 2025 05:00:07 +0000Nadja Vienberg"Hej, jeg hedder Benedikte og jeg er tyk" sådan plejer denne episodes gæst at præsentere sig selv, og hendes agenda er at italesætte livet som tyk. Benedikte Jensen, der har Instagram profilen https://www.instagram.com/_blubberbelly_/har oplevet..._blubberbelly_,har oplevet vægtstigmatisering indefra lige siden hun var barn. I denne episode deler hun hvordan hun er blevet behandlet i samfundet som tyk og hvordan hun har lært at leve et helt liv som tyk og have det godt med det. Benedikte og jeg taler om forskellen mellem at kunne sætte sig ind i hvordan livet som tyk er, og det at leve et liv som tyk, en forskel der skal være der fortæller hun. Benedikte deler også hvordan hun har lært at håndtere negative kommentarer om sin krop, og hvordan hun har arbejdet med sit selvværd og lært at lukke mennesker helt ind i hjertet igen, og finde troen på kærligheden, efter hun i lang tid som single ikke troede at hun kunne få en kæreste fordi hun er tyk.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvordan man bliver behandlet i samfundet som en tyk person
Hvordan er det forskelligt fra et menneske der ikke er tyk
Forskellen mellem det at forstå udefra og indefra hvordan det er at være tyk
Hvordan vi kan møde mennesker med høj vægt uden dom
Det at have modstand på kropsaccept når du gerne vil tabe dig
Det at "lade stå til"
Frygt for at komme i en offer-position ved at acceptere kroppen
Hvordan du kan nå til kropsaccept
Hvordan kan man håndtere negative kommentarer
Hvordan du adskiller det du har brug for med vægttabstanker
Hvordan man kan arbejde med sit selvværd
Følelsen af at være tyk og alene
Hvordan det kan være svært at lukke mennesker ind, når man hele sit liv har forsøgt at holde folk på afstand fordi man har oplevet fordømmelse

Denne episode er tredje episode i træk omhandlende vægtstigmatisering. I episode 101 havde jeg læge Rasmus Køster-Rasmussen inde til en snak om en af de mest udbredte fordomme omkring vægt, nemlig at det er usundt at være tyk. I forrige episode havde jeg antropolog Pernille Andreassen inde til en snak om forekomsten af vægtstigmatisering. Denne episode er altså den personlige vinkel, og jeg er meget glad for Benediktes medvirken og deling af sin personlige fortælling som jeg håber kan være et spejl for dig der har en høj vægt såvel som dig der er sundhedsprofessionel og arbejder med mennesker med høj vægt.

Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).
Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1).
Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1).
Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1).

Kilder:
1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024

Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse]]>4709falsefull#102 Dømmer du tykke mennesker? med Pernille Andreassenhttps://www.spreaker.com/episode/102-dommer-du-tykke-mennesker-med-pernille-andreassen--64734159
Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvad er vægtstigmatisering?
Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt?
Hvor vægtstigmatisering finden henne
Hvor oplever vi mest stigmatisering?
Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatisering
Hvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatisering
Kan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem?
Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering?
Sociale medier og vægtstigmatisering
Wegovy-shaming
Hvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveau
Skal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk'

Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse

Forekomst af vægtstigmatisering sker blandt andet på arbejdspladsen, mødet med sundhedsvæsenet, nære relationer, medier og populærkultur, selvstigmatisering, skoler og uddannelser. I Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).
Negative forestillinger om personer med høj vægt er udbredte i Danmark og man har blandt andet set at 3-årige allerede har en forståelse af, at det at have en høj vægt er forbundet med noget negativt (2).
Den seneste systematiske gennemgang af litteraturen og en metaanalyse viste, at gennemførelse af omfattende og langvarige indsatser førte til et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo målt efter to år (1,3).
Spørgeskemaundersøgelser viser, at selvstigmatisering er udbredt, især blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst samt blandt kvinder, yngre personer ogpersoner, der forsøger at tabe sig (1).
Selvom mænd ikke angiver at opleve vægtstigmatisering i lige så høj grad som kvinder, viste undersøgelsen, at oplevelsen af vægtstigmatisering steg, jo højere overvægten var (1).
En dansk tværsnitsundersøgelse fra 2007 med follow-up i 2009 og 2011 viser, at 23,5% af deltagerne med et BMI på over 30 havde opfattelsen af at blive uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen af deres overordnede, hvorimod kun 17,2 % og 17,6% af hhv. personer med et BMI på 18-24,2 og et BMI på 25-29,9 havde samme opfattelse (4).

Kilder:
1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024
2: Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Agedifferences and cross-sectional predictors. Body Image.
3: Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E, Kettle VE, Gokal K, Biddle G, et al. Effectivenessof weight management interventions for adults delivered in primary care:systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022.Available from: https://www.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmj-2021-069719
4: Rudkjoebing LA, Hansen ÅM, Rugulies R, Kolstad H, Bonde JP. Work-unit measures ofpsychosocial job stressors and onset of bullying: a 2-year follow-up study. Int ArchOccup Environ Health. 2022:117–30.]]>https://api.spreaker.com/episode/64734159Mon, 10 Mar 2025 05:00:07 +0000Nadja VienbergDisclaimer: Pernille og jeg optager online, og Pernilles lyd driller lidt engang imellem, det håber jeg i kan bære over med. Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark...
Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvad er vægtstigmatisering?
Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt?
Hvor vægtstigmatisering finden henne
Hvor oplever vi mest stigmatisering?
Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatisering
Hvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatisering
Kan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem?
Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering?
Sociale medier og vægtstigmatisering
Wegovy-shaming
Hvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveau
Skal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk'

Censur i forskningen omkring BMI og død
Om der er forskel på tilsigtede og utilsigtede vægttab i relation til øget dødelighed
Om vægttab er vejen til mere sundhed
Hvordan det som sundhedsprofessionel kan være udfordrende at formidle paradigmeskift
Vægttabsparadigmet
Om vi tager modet fra folk når vi fortæller dem at det ikke er usundt at være tyk
Hvordan alle slankekure virker på kort sigt og ikke på lang sigt
Hvordan både en slankekur og en livsstilsintervention er synonymer for energirestriktioner
Om det er muligt at lave indsatser der kan hjælpe mennesker med at holde vægten nede
Hvad der gør at nogle mennesker kan holde et vægttab
Om vægttab har en effekt på risikoen for blodpropper
Hvordan man øger sundheden hvis det ikke skal handle om vægttab
Hvilke fysiske og psykiske skadevirkninger der kan være forbundet med vægttab
Om en høj BMI er forbundet med øget dødelighed og kardiovaskulær sygdom
Om risikoen for tidlig død forbundet med en høj vægt reguleres, når vi justerer for andre faktorer så som ulighed i sundhed og vægtstigmatisering
Hvordan du kan lære at slutte fred med din krop som den er

I episoden deler jeg at du kan teste hvor intuitivt dit spisemønster er via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her.

Et randomiseret kontrolleret forsøg viste at en intensiv livsstilsintervention med fokus på vægttab ikke reducerede antallet af kardiovaskulære sygdomme hos overvægtige voksne med type 2-diabetes (1)
Intensive livsstilsinterventioner ændrer umiddelbart ikke på risikoen for dødelighed blandt mennesker med prædiabetes eller type 2-diabetes (2)
Et stort systematisk review der samlede forskellige vægttabsprogrammer viser et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo (3)
Vægtdiskrimmination er forbundet med en næsten 60% øget risiko for dødelighed (4)
Hvis et vægttab skal bevares skal energirestriktionen vedholdes, i en sådan grad at det i mange tilfælde vil kunne sammenlignes med anorektisk adfærd, og små vægtudsving skal monitoreres hurtigt (5,6)
Energirestriktion er relateret til afminiralisering af knoglerne (7)

Kilder:
1: Look AHEAD Research Group. Cardiovascular effects of intensive lifestyle intervention in type 2 diabetes. N Engl J Med. 2013
2: Zucatti et al. Long-term Effect of Lifestyle Interventions on the Cardiovascular and All-Cause Mortality of Subjects With Prediabetes and Type 2 Diabetes: A Systematic Review and Meta-analysis. Diabetes Care. 2022
3: Madigan et al. Effectiveness of weight management interventions for adults delivered in primary care: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022
4: Sutin AR, Stephan Y, Terracciano A. Weight Discrimination and Risk of Mortality. Psychol Sci. 2015
5: Wing RR, Phelan S. Long-term weight loss maintenance. Am J Clin Nutr 2005
6: Weightloss maintenance for 10 years in the National Weight Control Registry. Am J Prev Med. 2014
7: Johnson and the Look AHEAD Study Group. The Effect of Intentional Weight Loss on Fracture Risk in Persons With Diabetes]]>https://api.spreaker.com/episode/64582321Mon, 03 Mar 2025 05:00:08 +0000Nadja VienbergDer er ingen tvivl om at det er usundt at være tyk, eller er der? Vi får tudet ørene fulde af at det er usundt at være tyk, at det er forkert at være tyk og at alle ens problemer løser sig hvis bare man taber sig, men hvorfor det er faktuelt forkert...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Censur i forskningen omkring BMI og død
Om der er forskel på tilsigtede og utilsigtede vægttab i relation til øget dødelighed
Om vægttab er vejen til mere sundhed
Hvordan det som sundhedsprofessionel kan være udfordrende at formidle paradigmeskift
Vægttabsparadigmet
Om vi tager modet fra folk når vi fortæller dem at det ikke er usundt at være tyk
Hvordan alle slankekure virker på kort sigt og ikke på lang sigt
Hvordan både en slankekur og en livsstilsintervention er synonymer for energirestriktioner
Om det er muligt at lave indsatser der kan hjælpe mennesker med at holde vægten nede
Hvad der gør at nogle mennesker kan holde et vægttab
Om vægttab har en effekt på risikoen for blodpropper
Hvordan man øger sundheden hvis det ikke skal handle om vægttab
Hvilke fysiske og psykiske skadevirkninger der kan være forbundet med vægttab
Om en høj BMI er forbundet med øget dødelighed og kardiovaskulær sygdom
Om risikoen for tidlig død forbundet med en høj vægt reguleres, når vi justerer for andre faktorer så som ulighed i sundhed og vægtstigmatisering
Hvordan du kan lære at slutte fred med din krop som den er

I episoden deler jeg at du kan teste hvor intuitivt dit spisemønster er via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her.

Et randomiseret kontrolleret forsøg viste at en intensiv livsstilsintervention med fokus på vægttab ikke reducerede antallet af kardiovaskulære sygdomme hos overvægtige voksne med type 2-diabetes (1)
Intensive livsstilsinterventioner ændrer umiddelbart ikke på risikoen for dødelighed blandt mennesker med prædiabetes eller type 2-diabetes (2)
Et stort systematisk review der samlede forskellige vægttabsprogrammer viser et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo (3)
Vægtdiskrimmination er forbundet med en næsten 60% øget risiko for dødelighed (4)
Hvis et vægttab skal bevares skal energirestriktionen vedholdes, i en sådan grad at det i mange tilfælde vil kunne sammenlignes med anorektisk adfærd, og små vægtudsving skal monitoreres hurtigt (5,6)
Energirestriktion er relateret til afminiralisering af knoglerne (7)

Kilder:
1: Look AHEAD Research Group. Cardiovascular effects of intensive lifestyle intervention in type 2 diabetes. N Engl J Med. 2013
2: Zucatti et al. Long-term Effect of Lifestyle Interventions on the Cardiovascular and All-Cause Mortality of Subjects With Prediabetes and Type 2 Diabetes: A Systematic Review and Meta-analysis. Diabetes Care. 2022
3: Madigan et al. Effectiveness of weight management interventions for adults delivered in primary care: systematic review and meta-analysis of randomised...]]>4312falsefull#100 Den om validering - 6 trin til mere selvaccepthttps://www.spreaker.com/episode/100-den-om-validering-6-trin-til-mere-selvaccept--64446165

Hvad validering er og hvad invalidering er
Hvorfor så mange har svært ved at validere egne følelser
5 typiske årsager til at vi invaliderer egne følelser
Hvordan det kan påvirke vores følelsesregulering at vokse op i konfliktfyldte familier
Hvad det kan betyde hvis vi er vokset op med for meget ansvar
Frygten for at blive afvist
Frygten for at følelserne bliver for overvældende når vi mærker dem
Hvorfor mange ikke føler de fortjener omsorg
At skulle gøre noget, for at få lov til at have det svært
6 trin til mere selvvalidering (mere selvaccept og mee selvomsorg)

I episoden deler jeg en øvelse der kan hjælpe dig til at lytte mere indad. Det er ikke en fikser-øvelse, og altså ikke en øvelse der skal lære dig at fjerne følelser, men tværtimod turde give dem mere plads, og styrke tilliden til dig selv og det du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.

Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her.

Forskning peger på, at hvis man gang på gang iagttager og beskrier sine følelser præcist og lærer at trøste sig selv, bliver det for hver gang lettere og mindre psykisk belastende at mærke efter (1)

Det betyder ikke kun noget hvad vi siger til os selv, men også hvordan vi siger det. Bruger vi en kærlig, mild og rolig tone overfor os selv, fremfor en hård og dømmende tone, vil det kunne aktivere det beroligende system 2)

Invalidering af følelser kan aktivere trusselssystemet og kan derigennem aktivere uønskede strategier (3)

Kilder:
1: C. Aaen (2019) "Lev med dine følelseri" s. 37-38
2: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 138
3: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 233]]>https://api.spreaker.com/episode/64446165Mon, 24 Feb 2025 05:00:07 +0000Nadja VienbergValidering handler om at imødekomme vores følelser, og forstå hvor de kommer fra. Når vi validerer vores følelser, ser vi vores følelser, og os selv, i øjnene, og så oplever vi ofte, at følelserne lige der, bliver en lille smule mindre. Så hvorfor er...

Hvad validering er og hvad invalidering er
Hvorfor så mange har svært ved at validere egne følelser
5 typiske årsager til at vi invaliderer egne følelser
Hvordan det kan påvirke vores følelsesregulering at vokse op i konfliktfyldte familier
Hvad det kan betyde hvis vi er vokset op med for meget ansvar
Frygten for at blive afvist
Frygten for at følelserne bliver for overvældende når vi mærker dem
Hvorfor mange ikke føler de fortjener omsorg
At skulle gøre noget, for at få lov til at have det svært
6 trin til mere selvvalidering (mere selvaccept og mee selvomsorg)

I episoden deler jeg en øvelse der kan hjælpe dig til at lytte mere indad. Det er ikke en fikser-øvelse, og altså ikke en øvelse der skal lære dig at fjerne følelser, men tværtimod turde give dem mere plads, og styrke tilliden til dig selv og det du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.

Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her.

Forskning peger på, at hvis man gang på gang iagttager og beskrier sine følelser præcist og lærer at trøste sig selv, bliver det for hver gang lettere og mindre psykisk belastende at mærke efter (1)

Det betyder ikke kun noget hvad vi siger til os selv, men også hvordan vi siger det. Bruger vi en kærlig, mild og rolig tone overfor os selv, fremfor en hård og dømmende tone, vil det kunne aktivere det beroligende system 2)

Invalidering af følelser kan aktivere trusselssystemet og kan derigennem aktivere uønskede strategier (3)

Kilder:
1: C. Aaen (2019) "Lev med dine følelseri" s. 37-38
2: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 138
3: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 233]]>3242falsefull#99 Stoler du på din mavefornemmelse? med Camilla Christensenhttps://www.spreaker.com/episode/99-stoler-du-pa-din-mavefornemmelse-med-camilla-christensen--64407007
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvad intuition er, og hvad vi kan bruge den til
Hvordan vi kender forskel på et psykologisk mønster og intuition
Er intuition det samme som mavefornemmelse?
Mærker vi intuition på samme måde?
Hvordan kender vi forskel på intuition og ydre påvirkninger eller oplevelser?
Kan man få manipuleret med sin intuition?
Hvad kan få os væk fra at mærke vores intuition?
Hvordan vores rationelle sans, eller frygt, kan dække over vores intuition
Hvad der får os til at lukke ned for vores intuition
Nysgerrighed som en guide til at styrke intuition
Hvordan vi kan genlære at mærke vores intuition, og turde følge den
Frygten for hvad der vil ske når jeg går med det jeg mærker
Kontroltab forbundet med intuition
At se intuition som en samarbejdspartner der kommer med tegn til dig

Hvad intuition er, og hvad vi kan bruge den til
Hvordan vi kender forskel på et psykologisk mønster og intuition
Er intuition det samme som mavefornemmelse?
Mærker vi intuition på samme måde?
Hvordan kender vi forskel på intuition og ydre påvirkninger eller oplevelser?
Kan man få manipuleret med sin intuition?
Hvad kan få os væk fra at mærke vores intuition?
Hvordan vores rationelle sans, eller frygt, kan dække over vores intuition
Hvad der får os til at lukke ned for vores intuition
Nysgerrighed som en guide til at styrke intuition
Hvordan vi kan genlære at mærke vores intuition, og turde følge den
Frygten for hvad der vil ske når jeg går med det jeg mærker
Kontroltab forbundet med intuition
At se intuition som en samarbejdspartner der kommer med tegn til dig

Hvordan du kan lære at mærke din tilfredshed i din spisning
Følelseshåndtering gennem mad
Forskellen på bevidst og ubevidst regulering af følelser ved brug af mad
Hvordan du kan lære at respektere din krop mere
Hvordan kritisk fedmeforskning kan være en hjælp til større kropsrespekt
Nydelsesfuld bevægelse og hvordan du kan praktisere det
Hvad jeg selv gjorde for, at slippe kontrollen omkring træning
Hvordan vi går fra at gøre alt op i tal, til at mærke vores krop mere, når vi bevæger os
Hvordan du kan prioritere din sundhed, samtidig med, at du spiser intuitivt
Hvornår det giver bedst mening, at fokusere på sundhed hvis du har et forstyrret forhold til mad

I episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb om intuitiv spisning. Et gruppeforløb hvor du lærer at praktisere intuitiv spisning og forstå, hvilke personlige udfordringer der kan forhindre dig i et mere kropsstyret spisemønster. Du kan læse meget mere om det forløb lige her.

Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.

Hvis du har forstyrret spisning er der stor sandsynlighed for, at du ikke vil vælge det mest tilfredsstillende mad, eller hvis du vælger at spise det, at det vil være forbundet med stor selvkritik (1)
Mennesker der har forstyrret spisning, har ofte svært ved at mærke hvad de egentlig kan lide eller har lyst til (2)
Et studie på mere end 35.000 mænd og kvinder viste at tidligere eller nuværende "dieters" (mennesker på gentagne slankekure) havde større tilbøjelighed til følelsesmæssig spisning end dem der ikke havde en historie med mange slankeforsøg (3)
Du kan ikke få et afslappet forhold til mad, så længe du er i krig med din krop (4)

Kilder:
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 151 (2020)
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 164 (2020)
3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 178 (2020)
4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 199 (2020)]]>https://api.spreaker.com/episode/64188263Mon, 10 Feb 2025 05:00:06 +0000Nadja VienbergOBS. Hvis du ikke har lyttet til forrige afsnit "Den om intuitiv spisning (del 1)" så vil jeg anbefale dig at starte med at lytte til den episode, inden du kaster dig over denne her. I denne episode fortsætter jeg med at dykke ned i de 10 principper...
I denne episode fortsætter jeg med at dykke ned i de 10 principper til intuitiv spisning. Principperne er udviklet af diætisterne Evelyn Tribole og Elyse Resch, der også står bag bogen Intuitive Eating A revolutionary anti-diet approach.

I denne epiosde kommer jeg blandt andet ind på:

Hvordan du kan lære at mærke din tilfredshed i din spisning
Følelseshåndtering gennem mad
Forskellen på bevidst og ubevidst regulering af følelser ved brug af mad
Hvordan du kan lære at respektere din krop mere
Hvordan kritisk fedmeforskning kan være en hjælp til større kropsrespekt
Nydelsesfuld bevægelse og hvordan du kan praktisere det
Hvad jeg selv gjorde for, at slippe kontrollen omkring træning
Hvordan vi går fra at gøre alt op i tal, til at mærke vores krop mere, når vi bevæger os
Hvordan du kan prioritere din sundhed, samtidig med, at du spiser intuitivt
Hvornår det giver bedst mening, at fokusere på sundhed hvis du har et forstyrret forhold til mad

I episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb om intuitiv spisning. Et gruppeforløb hvor du lærer at praktisere intuitiv spisning og forstå, hvilke personlige udfordringer der kan forhindre dig i et mere kropsstyret spisemønster. Du kan læse meget mere om det forløb lige her.

Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.

Hvis du har forstyrret spisning er der stor sandsynlighed for, at du ikke vil vælge det mest tilfredsstillende mad, eller hvis du vælger at spise det, at det vil være forbundet med stor selvkritik (1)
Mennesker der har forstyrret spisning, har ofte svært ved at mærke hvad de egentlig kan lide eller har lyst til (2)
Et studie på mere end 35.000 mænd og kvinder viste at tidligere eller nuværende "dieters" (mennesker på gentagne slankekure) havde større tilbøjelighed til følelsesmæssig spisning end dem der ikke havde en historie med mange slankeforsøg (3)
Du kan ikke få et afslappet forhold til mad, så længe du er i krig med din krop (4)

Kilder:
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 151 (2020)
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 164 (2020)
3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 178 (2020)
4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, 199 (2020)]]>2751falsefull#97 Den om intuitiv spisning (del 1)https://www.spreaker.com/episode/97-den-om-intuitiv-spisning-del-1--64171485
I intuitiv spisning findes der 10 principper du kan implementere for at opnå mere intuitiv spisning, og i denne episode gennemgår jeg de første fem principper i intuitiv spisning.

Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvad intuitiv spisning er, og hvem der står bag
Nogle af de største misforståelser omkring intuitiv spisning
Hvilke positive effekter intuitiv spisning blandt andet er associeret med
Slankekursmentaliteten, og hvordan du kan slippe den
Hvad det vil sige at respektere sult
Hvad der kan forhindre dig i, at turde respektere din sult
Hvilken effekt det vil have når du slutter fred med mad
Hvordan du kan udfordre dit indre madpoliti
Hvordan du kan lære at mærke din mæthed
Hvad der kan forhindre os i at mærke vores intuitive fornemmesler for sult og mæthed

I episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb om intuitiv spisning. Et gruppeforløb hvor du lærer at praktisere intuitiv spisning og forstå, hvilke personlige udfordringer der kan forhindre dig i et mere kropsstyret spisemønster. Du kan læse meget mere om det forløb lige her.

Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.

Intuitiv spisning er en evidensbaseret tilgang til spisning der kombinerer både intuition, følelser og sund fornuft (1)
Intuitiv spisning er blandt andet associeret med øget kropstilfredshed, større livsglæde, øget selvrespekt, psykologisk robusthed og større motivation til fysisk aktivitet (2)
De intuitive fornemmelser for blandt andet sult og mæthed bliver maskeret i vores opvækst, hvor ydre omstændigheder i højere grad vil påvirke hvordan vi spiser (3)
Begrænsninger for hvad du må spise, vil skabe intense cravings der med stor sandsynlighed medfører overindtag i selv samme fødevarer du begrænser (4)
Ubetinget tilladelse til alle fødevarer vil med tiden mindske trangen til overindtag (5)
Dikotomisk eller binær tænkning vil ofte være baseret på et perfektionistisk præmis (6)

Kilder:
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, foreword (2020)
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 5 (2020)
3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 39 (2020)
4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 102 (2020)
5) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 113 (2020)
6) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 143 (2020)]]>https://api.spreaker.com/episode/64171485Mon, 03 Feb 2025 17:40:36 +0000Nadja VienbergIntuitiv spisning vinder mere og mere indpas herhjemme både blandt private og blandt sundhedsfaglige. Men hvad er intuitiv spisning, og hvordan kan du praktisere intuitiv spisning? Det er to af de centrale spørgsmål du får svar på i denne episode. I...
I intuitiv spisning findes der 10 principper du kan implementere for at opnå mere intuitiv spisning, og i denne episode gennemgår jeg de første fem principper i intuitiv spisning.

Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvad intuitiv spisning er, og hvem der står bag
Nogle af de største misforståelser omkring intuitiv spisning
Hvilke positive effekter intuitiv spisning blandt andet er associeret med
Slankekursmentaliteten, og hvordan du kan slippe den
Hvad det vil sige at respektere sult
Hvad der kan forhindre dig i, at turde respektere din sult
Hvilken effekt det vil have når du slutter fred med mad
Hvordan du kan udfordre dit indre madpoliti
Hvordan du kan lære at mærke din mæthed
Hvad der kan forhindre os i at mærke vores intuitive fornemmesler for sult og mæthed

I episoden fortæller jeg om mit gruppeforløb om intuitiv spisning. Et gruppeforløb hvor du lærer at praktisere intuitiv spisning og forstå, hvilke personlige udfordringer der kan forhindre dig i et mere kropsstyret spisemønster. Du kan læse meget mere om det forløb lige her.

Jeg deler også at du kan teste dit eget spisemønster via min test: Spiser du intuitivt. Testen kan du hente via linket her, og udover testen vil du også modtage de 10 principper i intuitiv spisning samt de tre forudsætninger jeg mener der skal til for, at du kan praktisere intuitiv spisning.

Intuitiv spisning er en evidensbaseret tilgang til spisning der kombinerer både intuition, følelser og sund fornuft (1)
Intuitiv spisning er blandt andet associeret med øget kropstilfredshed, større livsglæde, øget selvrespekt, psykologisk robusthed og større motivation til fysisk aktivitet (2)
De intuitive fornemmelser for blandt andet sult og mæthed bliver maskeret i vores opvækst, hvor ydre omstændigheder i højere grad vil påvirke hvordan vi spiser (3)
Begrænsninger for hvad du må spise, vil skabe intense cravings der med stor sandsynlighed medfører overindtag i selv samme fødevarer du begrænser (4)
Ubetinget tilladelse til alle fødevarer vil med tiden mindske trangen til overindtag (5)
Dikotomisk eller binær tænkning vil ofte være baseret på et perfektionistisk præmis (6)

Kilder:
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, foreword (2020)
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 5 (2020)
3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 39 (2020)
4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 102 (2020)
5) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 113 (2020)
6) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 143 (2020)]]>3093falsefull#96 Kan du tilgive? med Krista Korsholmhttps://www.spreaker.com/episode/96-kan-du-tilgive-med-krista-korsholm--63516980
Hvad vi blandt andet kommer ind på i episoden:

Kapløbet hvor vi måler os med hinanden og vurderer om vi må have det som vi har det
Hvornår man har ret til at tilgive
Hvad vil det sige at tilgive?
Om "øje for øje" har en ret i livet?
Hvordan tilgivelse ikke handler om hævn eller karma
Om tilgivelse er det samme som forsoning eller det at slette konsekvenser?
"Du har jo sagt du har tilgivet mig, så hvorfor skal vi blive ved med at tale om det"
Hvor går grænsen mellem at tillade uønskede handlinger og tilgivelse?
Hvordan du bedst kan imødekomme en undskyldning
Hvorfor vendingen "det er okay" er problematisk
Hvordan du kan arbejde med tilgivelse af personer der ikke længere er i dit liv
Forskellen på at acceptere og konstatere
Egoistisk tilgivelse
Traumeskam
Hvordan vores trusselsreaktioner er ufrivillige
Hvordan vi lever i et skyldssamfund, og hvad det gør ved os

I episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt", testen kan du hente lige her.

Krista har tidligere været med i podcasten til en samtale om Skam, #47 Skamalarm med Krista Korsholm]]>https://api.spreaker.com/episode/63516980Mon, 20 Jan 2025 05:00:06 +0000Nadja VienbergI denne epsiode er psykolog og skamforsker Krista Korsholm tilbage i podcasten, hvor vi denne gang skal i dybden med begrebet tilgivelse. Hvad betyder det at tilgivele, hvorfor skal vi tilgive og hvornår skal vi tilgive? Det er nogle af de spørgsmål...
Hvad vi blandt andet kommer ind på i episoden:

Kapløbet hvor vi måler os med hinanden og vurderer om vi må have det som vi har det
Hvornår man har ret til at tilgive
Hvad vil det sige at tilgive?
Om "øje for øje" har en ret i livet?
Hvordan tilgivelse ikke handler om hævn eller karma
Om tilgivelse er det samme som forsoning eller det at slette konsekvenser?
"Du har jo sagt du har tilgivet mig, så hvorfor skal vi blive ved med at tale om det"
Hvor går grænsen mellem at tillade uønskede handlinger og tilgivelse?
Hvordan du bedst kan imødekomme en undskyldning
Hvorfor vendingen "det er okay" er problematisk
Hvordan du kan arbejde med tilgivelse af personer der ikke længere er i dit liv
Forskellen på at acceptere og konstatere
Egoistisk tilgivelse
Traumeskam
Hvordan vores trusselsreaktioner er ufrivillige
Hvordan vi lever i et skyldssamfund, og hvad det gør ved os

I episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt", testen kan du hente lige her.

Krista har tidligere været med i podcasten til en samtale om Skam, #47 Skamalarm med Krista Korsholm]]>4079falsefull#95 Den hvor du lærer at være med det svære med Mie Kamille Dalsgårdhttps://www.spreaker.com/episode/95-den-hvor-du-laerer-at-vaere-med-det-svaere-med-mie-kamille-dalsgard--63514201
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Lighederne mellem psykisk skadelige relationer og forstyrret spisning/spiseforstyrrelser
Om tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier og hvordan de blander sig i relationen til os selv og i relationen til andre
Submissive compassion
De følelsesregulerende systemer
Forskellen på at have bevidst og ubevidst "forstyrret" adfærd
Hvad compassion er og hvad compassion ikke er
Hvordan vores adfærd altid er afhængig af vores forudsætninger
Compassion-taburetten
Om prmære og sekundære følelser
Om at turde give plads til svære følelser
Hvordan både frygt og omstændigheder kan aktivere vores grundsorg
Slotsmetaforen
Hvornår det er "slemt nok" til at få hjælp

I episoden deler jeg en øvelse du kan bruge, til at være mere med de følelser du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.

Et centralt fokus i behandlingen af spiseforstyrrelser er at stoppe kampen med sig selv og finde nye strategier til at håndtere udfordrende tanker og følelser på (1)
Vores biologisk-sociale mål og motivationer er styret af følelser, og vores hjerne indeholder mindst tre overordnede systemer til regulering af følelser (de følelsesregulerende systemer) (2)
Menneskers oplevelser i relation til tilknytning har en stor betydning for udvklingen af systemer til følelsesmæssig regulering, især for systemet til social beroligelse, som fungerer gennem endorfiner og oxytocin (3)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4).
Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for spiseforstyrrelser (5).
En person med traumatisk baggrund vil ofte have ringe grund til at stole på andre, de vil ofte afvise information, som er i modstrid med deres egne tanker og meninger (6).
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (6).
Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (7).
Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (7).

Kilder:
1: L. K. Hecht et al. (2021) "Kort & godt om spiseforstyrrelser" s. 51
2: P. Gilbert (2018) "Compassion fokuseret terapi" s. 63
3: P. Gilbert (2018) "Compassion fokuseret terapi" s. 75
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 23
6: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49
7: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58]]>https://api.spreaker.com/episode/63514201Mon, 13 Jan 2025 08:00:06 +0000Nadja VienbergI denne episode har jeg inviteret psykolog og compassionnørd Mie Kamille Dalsgård ind i podcasten til en snak om Compassion. Compassion handler om at kunne få øje på smerte i sig selv og i andre, og om en dedikation til at handle trods smerte og...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Lighederne mellem psykisk skadelige relationer og forstyrret spisning/spiseforstyrrelser
Om tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier og hvordan de blander sig i relationen til os selv og i relationen til andre
Submissive compassion
De følelsesregulerende systemer
Forskellen på at have bevidst og ubevidst "forstyrret" adfærd
Hvad compassion er og hvad compassion ikke er
Hvordan vores adfærd altid er afhængig af vores forudsætninger
Compassion-taburetten
Om prmære og sekundære følelser
Om at turde give plads til svære følelser
Hvordan både frygt og omstændigheder kan aktivere vores grundsorg
Slotsmetaforen
Hvornår det er "slemt nok" til at få hjælp

I episoden deler jeg en øvelse du kan bruge, til at være mere med de følelser du mærker. Øvelsen kan du hente lige her.

Et centralt fokus i behandlingen af spiseforstyrrelser er at stoppe kampen med sig selv og finde nye strategier til at håndtere udfordrende tanker og følelser på (1)
Vores biologisk-sociale mål og motivationer er styret af følelser, og vores hjerne indeholder mindst tre overordnede systemer til regulering af følelser (de følelsesregulerende systemer) (2)
Menneskers oplevelser i relation til tilknytning har en stor betydning for udvklingen af systemer til følelsesmæssig regulering, især for systemet til social beroligelse, som fungerer gennem endorfiner og oxytocin (3)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4).
Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for spiseforstyrrelser (5).
En person med traumatisk baggrund vil ofte have ringe grund til at stole på andre, de vil ofte afvise information, som er i modstrid med deres egne tanker og meninger (6).
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (6).
Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (7).
Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (7).

Kilder:
1: L. K. Hecht et al. (2021) "Kort & godt om spiseforstyrrelser" s. 51
2: P. Gilbert (2018) "Compassion fokuseret terapi" s. 63
3: P. Gilbert (2018) "Compassion fokuseret terapi" s. 75
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 23
6: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49
7: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58]]>6167falsefull#94 Styr dit ego med Henriette Claydon 2.0https://www.spreaker.com/episode/94-styr-dit-ego-med-henriette-claydon-2-0--63188819
Enneagrammet er et personlighedstypeværktøj, som har været en gigantisk øjenåbner for mig, og derfor har jeg også valgt at det skal være en del af podcasten her. Enneagrammet er et typeværktøj der består af 9 typer, men som rummer så meget mere end bare 9 typer. Enneagrammet har givet mig en dybere forståelse for den menneskelige psykologi, og hvad der driver vores adfærd, og jeg håber, at denne episode kan give dig bare en brøkdel af det samme.

I episoden kommer vi blandt andet ind på:

Enneagrammet - hvad det er, og hvad det ikke er
Hvad et ego er
Hvad det vil sige, at have et stort ego
Om det at være vågen, og opdage sig selv
De 9 typer og deres grundlæggende frygt samt ønske
Hvornår vi mennesker typisk oplever identitetsforvirring
Hvad der kan ligge bag ønskerne om kontrol og præstation
Frygten for at gå glip af noget
At have modstand på dovenskab
Ikke at turde vise sårbarhed
At have svært ved at mærke sig selv og sine behov
At have svært ved at tage plads, og lade sig selv fylde
Isbjerget

Hent lydfilen "Hvordan har du det" der kan hjælpe dig med at lære at være mere med dine følelser her.

I starten af episoden deler jeg at episoden er sponsoreret af Zetland, og vi havde på daværende tidspunkt en samarbejdsaftale, dette tlbud er ikke gældende længere. Dog har jeg valgt at lade det forblive en del af epsioden, fordi jeg synes vores snak omkring succes indeholder gode pointer. ]]>https://api.spreaker.com/episode/63188819Mon, 06 Jan 2025 05:00:08 +0000Nadja VienbergFor over 2 år siden optog Henriette Claydon, ejer af Enneagram-skolen ”Enneagram Akademiet”, og jeg en episode her til podcasten omkring Enneagrammet (episode 40). Dengang blev episoden meget forkortet, og det har siden da ærget mig. Derfor har jeg...
Enneagrammet er et personlighedstypeværktøj, som har været en gigantisk øjenåbner for mig, og derfor har jeg også valgt at det skal være en del af podcasten her. Enneagrammet er et typeværktøj der består af 9 typer, men som rummer så meget mere end bare 9 typer. Enneagrammet har givet mig en dybere forståelse for den menneskelige psykologi, og hvad der driver vores adfærd, og jeg håber, at denne episode kan give dig bare en brøkdel af det samme.

I episoden kommer vi blandt andet ind på:

Enneagrammet - hvad det er, og hvad det ikke er
Hvad et ego er
Hvad det vil sige, at have et stort ego
Om det at være vågen, og opdage sig selv
De 9 typer og deres grundlæggende frygt samt ønske
Hvornår vi mennesker typisk oplever identitetsforvirring
Hvad der kan ligge bag ønskerne om kontrol og præstation
Frygten for at gå glip af noget
At have modstand på dovenskab
Ikke at turde vise sårbarhed
At have svært ved at mærke sig selv og sine behov
At have svært ved at tage plads, og lade sig selv fylde
Isbjerget

Hvor inddelingen af sunde eller usunde fødevarer kommer fra
Den naturlige modstand der kan være på, at ophæve de to kategorier
Hvad dikotomi er
Hvordan en dikotomisk tænkning i relation til mad kan forstyrre vores forhold til det
Hvad du kan forholde dig til, hvis du vil sikre dig at spise sundt
Hvordan vi kan se på mad, hvis vi ikke skal se på det som sundt eller usundt, godt eller dårligt

I episoden nævner jeg en øvelse du kan bruge, hvis du oplever at følelser styres af hvad du har spist. Øvelsen kan hjælpe dig til at tage dig af dig, og de følelser der er blevet aktiveret, du hente den via linket her.

I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (1).

Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (2).

Noget tyder på, at dikotomisk tænkning kan have en sammenhæng med at tage på i vægt. I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).

Kilder:
1: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
2: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy]]>https://api.spreaker.com/episode/62682888Mon, 11 Nov 2024 05:00:02 +0000Nadja VienbergI vores samfund florerer nogle etiske grundregler for hvordan vi bør spise for at være sunde. Der findes en opfattelse af hvilke fødevarer der er gode eller dårlige og sunde eller usunde. Men kan vi egentlig dele mad op på den måde, og endnu...
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvor inddelingen af sunde eller usunde fødevarer kommer fra
Den naturlige modstand der kan være på, at ophæve de to kategorier
Hvad dikotomi er
Hvordan en dikotomisk tænkning i relation til mad kan forstyrre vores forhold til det
Hvad du kan forholde dig til, hvis du vil sikre dig at spise sundt
Hvordan vi kan se på mad, hvis vi ikke skal se på det som sundt eller usundt, godt eller dårligt

I episoden nævner jeg en øvelse du kan bruge, hvis du oplever at følelser styres af hvad du har spist. Øvelsen kan hjælpe dig til at tage dig af dig, og de følelser der er blevet aktiveret, du hente den via linket her.

I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (1).

Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (2).

Noget tyder på, at dikotomisk tænkning kan have en sammenhæng med at tage på i vægt. I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).

Kilder:
1: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
2: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy]]>2436falsefull#92 Den om hjertesorg, kropsopfattelse og bøfler med Søren Staunhttps://www.spreaker.com/episode/92-den-om-hjertesorg-kropsopfattelse-og-bofler-med-soren-staun--62596831
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Sørens historie med krop og selvværd, og hvordan hans kropskomplekser udsprang i 3. klasse
Følelsen af at være forkert
Om det at have en indre homofob og/eller tykfob
Om forskellen på at anerkende og acceptere sider af sig selv man ikke bryder sig om
Selvværdssorg vs. hjertesorg
Hvordan man kan bruge selvtillid til at fylde ens selvværdskop op
Hvordan det at blive valgt fra eller afvist kan aktivere kontroltab, og hvordan du kan håndtere det
Hvordan du kan gå fra symptombehandling til rodbehandling af din hjertesorg eller selvværdssorg
Bøfler og storme
Hvordan du kan tage dig af dig, når du står midt i en sorgproces
Hvordan du kan gå fra selvbebrejdelse til selvomsorg over at en relation ikke gik
Hvordan du kan hjælpe dine relationer gennem hjertesorg og/eller et negativt kropsbillede

I episoden nævner jeg en øvelse der kan hjælpe dig med at tage dig af dig, og de følelser der er på spil i dig lige nu, øvelsen kan du hente via linket her.

Studier har vist at vægtstigmatisering kan resultere i selvstigmatisering, hvor man begynder at have negative forestillinger om kropsfedt og høj vægt samt tanker om, at man nærmest har pligt til at leve op til samfundets idealer om sundhed og vægt (1)
Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem det at have fået af vide som barn at man er for tyk (labelling) og det at have en højere vægt senere i livet (2)
Vægtstigmatisering kan påvirke social adfærd, og det kan blandt nogle føre til social isolation (3)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med forstyrret spisning ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4)
Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser (5)
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser og derfor kan man have mere brug for andres validering (6)
Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med forstyrret spisning og spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (7).

Kilder:
1: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 44-45
2: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 96
3: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 88
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 23
6: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49
7: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58]]>https://api.spreaker.com/episode/62596831Mon, 04 Nov 2024 05:00:03 +0000Nadja VienbergVi kan blive ekstra afhængige af andres bekræftelse, hvis vi er usikre på os selv, og hvad gør man så, hvis man lige pludselig mister den person, der gav en bekræftelsen på, at man er god nok eller værd at elske? Man kunne jo for eksempel prøve at...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Sørens historie med krop og selvværd, og hvordan hans kropskomplekser udsprang i 3. klasse
Følelsen af at være forkert
Om det at have en indre homofob og/eller tykfob
Om forskellen på at anerkende og acceptere sider af sig selv man ikke bryder sig om
Selvværdssorg vs. hjertesorg
Hvordan man kan bruge selvtillid til at fylde ens selvværdskop op
Hvordan det at blive valgt fra eller afvist kan aktivere kontroltab, og hvordan du kan håndtere det
Hvordan du kan gå fra symptombehandling til rodbehandling af din hjertesorg eller selvværdssorg
Bøfler og storme
Hvordan du kan tage dig af dig, når du står midt i en sorgproces
Hvordan du kan gå fra selvbebrejdelse til selvomsorg over at en relation ikke gik
Hvordan du kan hjælpe dine relationer gennem hjertesorg og/eller et negativt kropsbillede

I episoden nævner jeg en øvelse der kan hjælpe dig med at tage dig af dig, og de følelser der er på spil i dig lige nu, øvelsen kan du hente via linket her.

Studier har vist at vægtstigmatisering kan resultere i selvstigmatisering, hvor man begynder at have negative forestillinger om kropsfedt og høj vægt samt tanker om, at man nærmest har pligt til at leve op til samfundets idealer om sundhed og vægt (1)
Det ser ud til at der er en sammenhæng mellem det at have fået af vide som barn at man er for tyk (labelling) og det at have en højere vægt senere i livet (2)
Vægtstigmatisering kan påvirke social adfærd, og det kan blandt nogle føre til social isolation (3)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med forstyrret spisning ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4)
Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for forstyrret spisning og spiseforstyrrelser (5)
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser og derfor kan man have mere brug for andres validering (6)
Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med forstyrret spisning og spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (7).

Kilder:
1: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 44-45
2: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 96
3: Janne Tolstrup et al. (2024) "Vægtstigmatisering forekomst, betydninger og forebyggelsespotentialer". En rapport af Vidensråd for forebyggelse s. 88
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 23
6: F. Skåderud et al. (2020) "SULT...]]>6541falsefull#91 9 trin til madrohttps://www.spreaker.com/episode/91-9-trin-til-madro--62344621
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Billetluge metaforen
At være sådan en der aldrig mærker sult eller mæthed
Følelsesregulering og egenomsorg
Hvordan alle følelser har en positiv intention
Hvordan underliggende mønstre vedligeholder forstyrret spisning
Selvværd og følelsen af ikke at være god nok
Betinget og ubetinget tilladelse til at spise
Enten/eller-mentaliteten
Madskam og dårlig samvittighed over mad
Hvad det vil sige at have ro omkring mad
Hvad du gør når de madvalg du tager ikke er dem du har lyst til?
Balancen mellem at være fokuseret, og overfokuseret, på sundhed

I episoden fortæller jeg om min øvelse: Hvordan har du det, som du kan bruge til at opdage de følelser du sidder med, og øve dig i at møde dig selv i dem. Du kan hente øvelsen lige her.]]>https://api.spreaker.com/episode/62344621Mon, 14 Oct 2024 04:00:07 +0000Nadja VienbergKender du det, at du sætter et mål for dig selv ud fra hvad du gerne vil stoppe med? Du vil måske gerne stoppe med at overspise, eller stoppe med at skamme dig over mad. Det er meget naturligt at vi sætter det man kan kalde "væk fra" mål, men hvis du...
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Billetluge metaforen
At være sådan en der aldrig mærker sult eller mæthed
Følelsesregulering og egenomsorg
Hvordan alle følelser har en positiv intention
Hvordan underliggende mønstre vedligeholder forstyrret spisning
Selvværd og følelsen af ikke at være god nok
Betinget og ubetinget tilladelse til at spise
Enten/eller-mentaliteten
Madskam og dårlig samvittighed over mad
Hvad det vil sige at have ro omkring mad
Hvad du gør når de madvalg du tager ikke er dem du har lyst til?
Balancen mellem at være fokuseret, og overfokuseret, på sundhed

I episoden fortæller jeg om min øvelse: Hvordan har du det, som du kan bruge til at opdage de følelser du sidder med, og øve dig i at møde dig selv i dem. Du kan hente øvelsen lige her.]]>2966falsefull#90 Hvorfor skal du ikke kontrollere sult?https://www.spreaker.com/episode/90-hvorfor-skal-du-ikke-kontrollere-sult--62199303
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvordan et forstyrret forhold til sult ser ud
Samfundstendenser der kan forstyrre vores forhold til sult
Hvordan du kan få et nyt og mere respektfuldt forhold til sult
Frygt for sult
Underspisnings-overspisnings-cirklen
Hvilke fælder du skal være opmærksom på når du skal (gen)lære dine at lytte til dine sultfornemmelser
Ønsket om at være i kontrol og hvor det kan komme fra
Perfekthedsmønstre og præstationsmønstre og sult
Hvordan du kan (gen)lære at respektere og reagere på din sult
Mekanisk spisning
Hvordan følelser kan 'regulere' vores sultfornemmelser

I episoden der fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt, en test som du kan hente lige her.]]>https://api.spreaker.com/episode/62199303Mon, 07 Oct 2024 04:00:03 +0000Nadja VienbergHvordan blev det prestigefyldt at undertrykke sult, og hvornår blev sult noget som skal kontrolleres eller styres? Og vigtigst af alt, hvordan kan du komme tilbage til at honorere din sult, stole på din sult og stille den ved at spise når du mærker...
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvordan et forstyrret forhold til sult ser ud
Samfundstendenser der kan forstyrre vores forhold til sult
Hvordan du kan få et nyt og mere respektfuldt forhold til sult
Frygt for sult
Underspisnings-overspisnings-cirklen
Hvilke fælder du skal være opmærksom på når du skal (gen)lære dine at lytte til dine sultfornemmelser
Ønsket om at være i kontrol og hvor det kan komme fra
Perfekthedsmønstre og præstationsmønstre og sult
Hvordan du kan (gen)lære at respektere og reagere på din sult
Mekanisk spisning
Hvordan følelser kan 'regulere' vores sultfornemmelser

I episoden der fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt, en test som du kan hente lige her.]]>3392falsefull#89 "Når jeg ser billeder af mig selv, kan jeg få det helt dårligt" med Lisa Rehr (session 5)https://www.spreaker.com/episode/89-nar-jeg-ser-billeder-af-mig-selv-kan-jeg-fa-det-helt-darligt-med-lisa-rehr-session-5--62145468
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Trodsspisning
Hvordan det at se et billede af sig selv fra en god oplevelse, kan ændre hele oplevelsen på bagkant til en øv-oplevelse
Hvad der kan ligge bag tanker som "Jeg er fed og jeg er grim"
Hvordan krop og værdighed kan blive fusioneret for os
Hvordan vi kan lære at ændre vores historier og overbevisninger
Hvordan enkelte sætninger kan påvirke hele vores billede af os selv
Hvad du kan gøre, praktisk, for at bryde de historier vi har med os
Hvordan du kan bryde "Jeg er sådan en der-mentaliteten"

Andre afsnit Lisa har været med i:

Afsnit 58 "Hej, jeg er 51 år, og jeg har BED"
Afsnit 62 Sorgen over aldrig at blive slank
Afsnit 68-72 Lisas podcast forløb omkring ønsket om at finde kropsrespekt

I episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt" som du kan hente lige her.]]>https://api.spreaker.com/episode/62145468Sun, 29 Sep 2024 04:00:02 +0000Nadja VienbergLisa og jeg er tilbage i podcasten, og hvor har jeg glædet mig til det her afsnit. Lisa og jeg optog et forløb på fire sessioner for mere end et år siden, hvor Lisa ønskede at arbejde med kropsrespekt. Nu er vi tilbage for at følge op på, hvad der er...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Trodsspisning
Hvordan det at se et billede af sig selv fra en god oplevelse, kan ændre hele oplevelsen på bagkant til en øv-oplevelse
Hvad der kan ligge bag tanker som "Jeg er fed og jeg er grim"
Hvordan krop og værdighed kan blive fusioneret for os
Hvordan vi kan lære at ændre vores historier og overbevisninger
Hvordan enkelte sætninger kan påvirke hele vores billede af os selv
Hvad du kan gøre, praktisk, for at bryde de historier vi har med os
Hvordan du kan bryde "Jeg er sådan en der-mentaliteten"

Andre afsnit Lisa har været med i:

Afsnit 58 "Hej, jeg er 51 år, og jeg har BED"
Afsnit 62 Sorgen over aldrig at blive slank
Afsnit 68-72 Lisas podcast forløb omkring ønsket om at finde kropsrespekt

I episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt" som du kan hente lige her.]]>3772falsefull#88 Den om FOMF (fear of missing food)https://www.spreaker.com/episode/88-den-om-fomf-fear-of-missing-food--61112470
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Hvor kommer frygten for at gå glip af mad fra
Hvordan det at være vokset op med søskende kan påvirke din frygt for at gå glip af noget
Om betinget tilladelse til mad kan skabe FOMF
Hvordan begrænset tilladelse kan gøre du bliver bange for at gå glip af mad
Hvordan social arv måske kan påvirke din FOMF
Hvad der kan ligge nedenunder FOMF, som i virkeligheden er frygten for at gå glip af noget andet
Hvordan du kan spotte når FOMF er på spil
Hvad du kan gøre hvis du oplever FOMF

I episoden fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt som du kan hente lige her.]]>https://api.spreaker.com/episode/61112470Mon, 23 Sep 2024 04:00:02 +0000Nadja VienbergDu kender nok forkortelsen FOMO (Fear of missing out) som kan være en angst for at gå glip af særligt sociale situationer. Hvis den frygt er alt for meget på spil hos dig kan det ende med at du grænseoverskrider dig selv og egne behov i frygten for at...
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Hvor kommer frygten for at gå glip af mad fra
Hvordan det at være vokset op med søskende kan påvirke din frygt for at gå glip af noget
Om betinget tilladelse til mad kan skabe FOMF
Hvordan begrænset tilladelse kan gøre du bliver bange for at gå glip af mad
Hvordan social arv måske kan påvirke din FOMF
Hvad der kan ligge nedenunder FOMF, som i virkeligheden er frygten for at gå glip af noget andet
Hvordan du kan spotte når FOMF er på spil
Hvad du kan gøre hvis du oplever FOMF

I episoden fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt som du kan hente lige her.]]>2850falsefull#87 Den om de 6 personligheder i forstyrret spisninghttps://www.spreaker.com/episode/87-den-om-de-6-personligheder-i-forstyrret-spisning--61701421
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Kognitive forvrængninger - hvad er det, og hvor kommer det fra?
De 6 personligheder (madpolitiet, ernærings informanten, slankekurs rebellen, mad antropologen, omsorgspersonen og den intuitive spiser)
Hvordan du lærer at høre intentionen bag kritiske, kontrollerende eller frygtfyldte tanker
Hvad du kan gøre for at opnå mere tryghed og frihed i vejen ud af forstyrret spisning
Hvordan du kan øge din bevidsthed i din spisning
Hvordan du kan lære at udfordre dit indre madpoliti

Vi er ikke født med madkritiske tanker, eller madregler, det er noget vi lærer gennem vores opvækst, samfund og de normer vi møder omkring mad, krop og vægt. Det er derfor også muligt at aflære tankerne og reglerne igen, særligt ved at øge bevidstheden om: Hvor tankerne kommer fra og hvad der ligger bag de forstyrrede tanker (1).

1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet approach, 126-136 (2020)

I episoden nævner jeg både min Test: Spiser du intuitivt? og min Øvelse: Hvordan har du det. Du kan hente begge værktøjer lige her, og de vil på hver sin måde kunne hjælpe dig til at øge bevidstheden omkring dit spisemønster og dig selv.]]>https://api.spreaker.com/episode/61701421Mon, 16 Sep 2024 04:00:02 +0000Nadja VienbergDu har måske hørt mig tale om, at vi mennesker er et kompleks samspil af en masse forskellige dele. Dele som, når de er aktiveret samtidig, kan skabe ambivalens og forvirring indeni. Måske kan du genkende det, at du på den ene ønsker mere madfrihed,...
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Kognitive forvrængninger - hvad er det, og hvor kommer det fra?
De 6 personligheder (madpolitiet, ernærings informanten, slankekurs rebellen, mad antropologen, omsorgspersonen og den intuitive spiser)
Hvordan du lærer at høre intentionen bag kritiske, kontrollerende eller frygtfyldte tanker
Hvad du kan gøre for at opnå mere tryghed og frihed i vejen ud af forstyrret spisning
Hvordan du kan øge din bevidsthed i din spisning
Hvordan du kan lære at udfordre dit indre madpoliti

Vi er ikke født med madkritiske tanker, eller madregler, det er noget vi lærer gennem vores opvækst, samfund og de normer vi møder omkring mad, krop og vægt. Det er derfor også muligt at aflære tankerne og reglerne igen, særligt ved at øge bevidstheden om: Hvor tankerne kommer fra og hvad der ligger bag de forstyrrede tanker (1).

1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet approach, 126-136 (2020)

I episoden nævner jeg både min Test: Spiser du intuitivt? og min Øvelse: Hvordan har du det. Du kan hente begge værktøjer lige her, og de vil på hver sin måde kunne hjælpe dig til at øge bevidstheden omkring dit spisemønster og dig selv.]]>3935falsefull#86 Tør du være glad? med Anne Hartunghttps://www.spreaker.com/episode/86-tor-du-vaere-glad-med-anne-hartung--61154097
Hvis du har et forstyrret spisemønster, så kan det at overgå til madro føles både utopisk og utrygt, også selvom det er det du ønsker mere end noget andet. At gå fra en normal vi kender, også selvom den normal ikke er god for os, til en ny normal som vi ikke kender, skaber svære følelser og modstand i os, og det er lige netop dét Anne og jeg dykker ned i i denne episode. Så du kan lære at forstå, hvad der sker lige der, hvor du kommer til at krybe tilbage til det du plejer, også selvom du virkelig ønsker noget andet.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvordan du kan begynde at blive et mere helt menneske (med alt hvad du indebærer)
Hvad du kan gøre for at rumme de dele af dig du ikke bryder dig om
Hvordan vi kan være utrænede i at mærke glæde og derfor have modstand på det
Hvordan frygt kan holde os tilbage fra det vi egentlig gerne vil have
Hvorfor vi mærker frygt, og hvad vi kan bruge det til
Hvordan vores hjerne arbejder imod os når vi mærker glæde
Om 'the shitty comforzone'
Hvordan vi kan have svært ved at turde glæden efter svære perioder
Hvordan vores omgivelser kan have en glædes-agenda på vores vegne
Om sameksisterende følelser
Hvordan glæde kan komme til at føles som et pres
Om primære og sekundære følelser
Hvordan tilknytningsstrategier kan influere på vores adgang til forskellige føleser
Om ikke at føle sig fortjent til glæde
Hvordan selvværd og det at turde glæde hænger sammen
Hvordan vi kan føle os for meget når vi er glade
Hvordan du kan komme hjem til dig selv, og lære at turde være mere glad

I episoden fortæller jeg om min øvelse: Hvordan har du det, som du kan bruge til at opdage de følelser du sidder med, og øve dig i at møde dig selv i dem. Du kan hente øvelsen lige her.

I episoden taler Anne og jeg om hendes kursus Førstehjælp til at komme hjem til dig selv, det kan du finde lige her: https://annehartung.dk/courses/foerstehjaelp-til-at-komme-hjem-til-dig-selv/]]>https://api.spreaker.com/episode/61154097Mon, 09 Sep 2024 04:00:02 +0000Nadja VienbergHvordan kan det være, at mange af os på et eller andet niveau, kan have modstand på det at være glade. Det lyder helt fjollet, men hvis du spørger Anne Hartung, som er Emotionsfokuseret parterapeut og psykoterapeut, giver det faktisk god mening at vi...
Hvis du har et forstyrret spisemønster, så kan det at overgå til madro føles både utopisk og utrygt, også selvom det er det du ønsker mere end noget andet. At gå fra en normal vi kender, også selvom den normal ikke er god for os, til en ny normal som vi ikke kender, skaber svære følelser og modstand i os, og det er lige netop dét Anne og jeg dykker ned i i denne episode. Så du kan lære at forstå, hvad der sker lige der, hvor du kommer til at krybe tilbage til det du plejer, også selvom du virkelig ønsker noget andet.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvordan du kan begynde at blive et mere helt menneske (med alt hvad du indebærer)
Hvad du kan gøre for at rumme de dele af dig du ikke bryder dig om
Hvordan vi kan være utrænede i at mærke glæde og derfor have modstand på det
Hvordan frygt kan holde os tilbage fra det vi egentlig gerne vil have
Hvorfor vi mærker frygt, og hvad vi kan bruge det til
Hvordan vores hjerne arbejder imod os når vi mærker glæde
Om 'the shitty comforzone'
Hvordan vi kan have svært ved at turde glæden efter svære perioder
Hvordan vores omgivelser kan have en glædes-agenda på vores vegne
Om sameksisterende følelser
Hvordan glæde kan komme til at føles som et pres
Om primære og sekundære følelser
Hvordan tilknytningsstrategier kan influere på vores adgang til forskellige føleser
Om ikke at føle sig fortjent til glæde
Hvordan selvværd og det at turde glæde hænger sammen
Hvordan vi kan føle os for meget når vi er glade
Hvordan du kan komme hjem til dig selv, og lære at turde være mere glad

I episoden fortæller jeg om min øvelse: Hvordan har du det, som du kan bruge til at opdage de følelser du sidder med, og øve dig i at møde dig selv i dem. Du kan hente øvelsen lige her.

I episoden taler Anne og jeg om hendes kursus Førstehjælp til at komme hjem til dig selv, det kan du finde lige her: https://annehartung.dk/courses/foerstehjaelp-til-at-komme-hjem-til-dig-selv/]]>5294falsefull#85 8 røde flag i forstyrret spisninghttps://www.spreaker.com/episode/85-8-rode-flag-i-forstyrret-spisning--61052556
I denne epiosde deler jeg 8 tegn på et forstyrret spisemønster, for at vise, hvad der ikke er normalt når vi taler om mad. Når vi ikke kender til andet end at have forstyrret spisning, kan det forstyrrede mindset til mad, blive vores normal, det trygge, og derfor deler jeg de her tegn. Så du kan være ærlig overfor dig selv, og undersøge, om dit forhold til mad egentlig er, som du gerne vil have det skal være. Jeg går samtidig ind i den ambivalens der kan ligge i at bryde mønstret. For jeg forstår, hvorfor det kan føles farligt.

I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Forskellen på forstyrret spisning og en spiseforstyrrelse
Hvorfor man kan have modstand på at indrømme at have forstyrret spisning
8 tegn på forstyrret spisning
Hvordan graden af forstyrret spisning kan ændre sig afhængig af hvem du er sammen med
Hvordan forstyrret spisning hænger sammen med selvværd
Hvorfor det kan være svært at slippe ud af forstyrret spisning
De følelser der kan være forbundet med at skulle bryde med sit mønster
Hvordan det usunde kan gå hen og blive trygt for os
Hvad du kan gøre, hvis du kan genkende dig selv i de tegn jeg deler

I episoden deler jeg, at du på min hjemmeside kan tage testen: Spiser du intuitivt? Du kan hente testen lige her.]]>https://api.spreaker.com/episode/61052556Mon, 02 Sep 2024 04:00:02 +0000Nadja VienbergMange der har forstyrret spisning beskriver deres spisemønster som deres bedste ven, og deres værste fjende. Det er vennen, der på den ene side kan trøste, skabe ro og gøre, at du føler dig god nok og mindre alene. Og samtidig er det fjenden der...
I denne epiosde deler jeg 8 tegn på et forstyrret spisemønster, for at vise, hvad der ikke er normalt når vi taler om mad. Når vi ikke kender til andet end at have forstyrret spisning, kan det forstyrrede mindset til mad, blive vores normal, det trygge, og derfor deler jeg de her tegn. Så du kan være ærlig overfor dig selv, og undersøge, om dit forhold til mad egentlig er, som du gerne vil have det skal være. Jeg går samtidig ind i den ambivalens der kan ligge i at bryde mønstret. For jeg forstår, hvorfor det kan føles farligt.

I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Forskellen på forstyrret spisning og en spiseforstyrrelse
Hvorfor man kan have modstand på at indrømme at have forstyrret spisning
8 tegn på forstyrret spisning
Hvordan graden af forstyrret spisning kan ændre sig afhængig af hvem du er sammen med
Hvordan forstyrret spisning hænger sammen med selvværd
Hvorfor det kan være svært at slippe ud af forstyrret spisning
De følelser der kan være forbundet med at skulle bryde med sit mønster
Hvordan det usunde kan gå hen og blive trygt for os
Hvad du kan gøre, hvis du kan genkende dig selv i de tegn jeg deler

I episoden deler jeg, at du på min hjemmeside kan tage testen: Spiser du intuitivt? Du kan hente testen lige her.]]>3674falsefull#84 Det her sker når du går på kur lige inden din feriehttps://www.spreaker.com/episode/84-det-her-sker-nar-du-gar-pa-kur-lige-inden-din-ferie--60565337
Det kommer jeg ind på i epiosden:

Hvad sættes igang blot ved tanken om at gå på kur
The last supper-tendensen
Overspisnings-kompensations cirklen eller diæt-dilemmaet
Den sidste kur-fælden
Om vi egentlig føler os bedre tilpas, når vi har tabt os
Hvordan vægt og selvfølelse hænger sammen for mange
Kur-cyklussen
Hvornår mennesker ofte går på kur og hvorfor
Hvad mange søger gennem en slankekur
Hvordan du kan forholde dig til det kropslige, hvis du ikke skal gå på kur
Hvordan du kan gå en mere nærværende sommer i møde

I episoden fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt, du kan hente testen her, og teste dit eget spisemønster nu!

Mennesker vil typisk spise mere, eller overspise, inden en vægttabsintervention (1)
Mange mennesker vil falde i fælden hvor de tænker de 'bare lige' skal tabe sig, og så kan de få madro bagefter (2)
Mange siger at de føler sig bedre tilpas når de har tabt sig, men studier viser, at en stigning i selvværdsfølelsen som er associeret med vægttab er ligeså midlertidige som vægttabet. Det vil sige, at den dårlige selvfølelse vil komme tilbage, når kiloene sniger sig på igen (3)

1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 77 (2012)
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 42 (2012)
3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 43 (2012)]]>https://api.spreaker.com/episode/60565337Mon, 01 Jul 2024 13:04:01 +0000Nadja VienbergDet er sommer, det er sol og det er højtid for slankekure. Rigtig mange mennesker ønsker, op til deres ferie, at tabe sig, og det kan der være mange årsager til. Desværre viser meget lidt forskning at slankekurene er særligt holdbare, og rigtig meget...
Det kommer jeg ind på i epiosden:

Hvad sættes igang blot ved tanken om at gå på kur
The last supper-tendensen
Overspisnings-kompensations cirklen eller diæt-dilemmaet
Den sidste kur-fælden
Om vi egentlig føler os bedre tilpas, når vi har tabt os
Hvordan vægt og selvfølelse hænger sammen for mange
Kur-cyklussen
Hvornår mennesker ofte går på kur og hvorfor
Hvad mange søger gennem en slankekur
Hvordan du kan forholde dig til det kropslige, hvis du ikke skal gå på kur
Hvordan du kan gå en mere nærværende sommer i møde

I episoden fortæller jeg om min test: Spiser du intuitivt, du kan hente testen her, og teste dit eget spisemønster nu!

Mennesker vil typisk spise mere, eller overspise, inden en vægttabsintervention (1)
Mange mennesker vil falde i fælden hvor de tænker de 'bare lige' skal tabe sig, og så kan de få madro bagefter (2)
Mange siger at de føler sig bedre tilpas når de har tabt sig, men studier viser, at en stigning i selvværdsfølelsen som er associeret med vægttab er ligeså midlertidige som vægttabet. Det vil sige, at den dårlige selvfølelse vil komme tilbage, når kiloene sniger sig på igen (3)

1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 77 (2012)
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 42 (2012)
3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 43 (2012)]]>3650falsefull#83 Højest 5 håndfulde om ugenhttps://www.spreaker.com/episode/83-hojest-5-handfulde-om-ugen--60261597
Det kommer jeg blandt andet ind på:

Anbefalingerne og grundlaget bag den
Hvordan metoden kan modarbejde intentionen med anbefalingerne
Hvem anbefalingerne egentlig rammer og hvem de ikke rammer
Kompensations- og overspisningscirklen
Alt/intet-mentaliteten
Dikotomisk tænkning
Hvordan du kan forholde dig til anbefalingerne
Hvordan du rent faktisk kan fokusere på at minimere et overindtag af søde sager (uden restriktioner)

I episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (1).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (2).
I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).
De modtagere der typisk vil opsøge sundhedsrelateret materiale, vil ofte have en større motivation og intention om at spise sundt, og vil formegentlig allerede i høj grad leve op til kostrådene. Det er altså sjælendt de mennesker vi forsøger at ramme, der kommer til at efterleve de anbefalinger der bliver sendt ud (4).
Højst 5 håndfulde om ugen: Fødevarestyrelsen ryster posen med anbefalinger for snacks og søde sager (5)

Kilder:
1: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
2: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy
4: Vincent J. Van Bull. Et al: Use of nutritional information: analysing clusters of consumers who intend to eat healthily
5: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/maj/5-haandfulde]]>https://api.spreaker.com/episode/60261597Mon, 10 Jun 2024 04:00:04 +0000Nadja VienbergFødevarestyrelsen ryster posen med anbefalinger for snacks og søde sager, skriver de selv på deres hjemmeside, men gør de nu også det, altså, ryster posen. For mig at se er der ikke meget nyt under solen, i relation til de nye anbefalinger, og det kan...
Det kommer jeg blandt andet ind på:

Anbefalingerne og grundlaget bag den
Hvordan metoden kan modarbejde intentionen med anbefalingerne
Hvem anbefalingerne egentlig rammer og hvem de ikke rammer
Kompensations- og overspisningscirklen
Alt/intet-mentaliteten
Dikotomisk tænkning
Hvordan du kan forholde dig til anbefalingerne
Hvordan du rent faktisk kan fokusere på at minimere et overindtag af søde sager (uden restriktioner)

I episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (1).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (2).
I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).
De modtagere der typisk vil opsøge sundhedsrelateret materiale, vil ofte have en større motivation og intention om at spise sundt, og vil formegentlig allerede i høj grad leve op til kostrådene. Det er altså sjælendt de mennesker vi forsøger at ramme, der kommer til at efterleve de anbefalinger der bliver sendt ud (4).
Højst 5 håndfulde om ugen: Fødevarestyrelsen ryster posen med anbefalinger for snacks og søde sager (5)

Kilder:
1: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
2: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy
4: Vincent J. Van Bull. Et al: Use of nutritional information: analysing clusters of consumers who intend to eat healthily
5: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/maj/5-haandfulde]]>2736falsefull#82 Min BED holdte mig i live med Jonathanhttps://www.spreaker.com/episode/82-min-bed-holdte-mig-i-live-med-jonathan--60254879
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Jonathans personlige historie med BED
Hvordan mad kan blive et middel til belønning
Sårbarheds-stress-modellen
Identitetsforvirring
Følelsen af at være en skuffelse
Hvordan BED kan være en reguleringsstrategi mod andre psykiske lidelser
Hvordan BED påvirkes af restriktioner og vægttabsforsøg
Hvordan det kan være at færre mænd end kvinder bliver diagnostiseret med BED
Følelsen af ikke at måtte være svag
Hvordan Jonathan fik et balanceret forhold til mad
Hvordan vi kender forskel på kontrol og fornuft
Kontroltab og BED

I episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

På trods af den store andel af mænd, er det langt oftere kvinder, der søger behandling for BED (1) Mennesker med BED har ret til behandling. Men i dag er der kun plads til at behandle færre end 1 ud af 100 i psykiatrien om året (1)
Høj vægt er ikke nødvendigvis et symptom på BED, men op imod 83% af de berørte har eller får høj vægt (1)
Viden om udbredelsen af BED blandt unge er begrænset. Men et nyt dansk studie foretaget blandt 2509 unge finder, at 8,5 % af 16-årige piger og drenge, rapporterer ugentlige overspisningsepisoder, og 2,6 % lever op til diagnosekriterierne for BED. Undersøgelsen viser desuden, at BED forekommer tre gange så hyppigt blandt piger (3,6 %) som blandt drenge (1,2 %) (2)
Et andet dansk studie har fundet, at 2,7 % af danske 16-17-årige har subthreshold BED (SBED), hvilket vil sige, at de har symptomer på BED uden at leve op til alle diagnosekriterier (3).
En model der viser kompleksiteten af udviklingen af spiseforstyrrelser er stress-sårbarhedsmodellen, der indkorporerer disponerende faktorer, udløsende faktorer samt vedligeholdende faktorer (4)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (5)
Mere end 70% af patienter med BED får også stillet en eller flere andre psykiatriske diagnoser så som depression, bipolar lidelse, angst, OCD, PTSD, personlighedsforstyrrelser, selvskade, ADHD og misbrug (6)

Kilder:
1: Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside: https://spiseforstyrrelse.dk/
2: Olsen et. al. (2020) Self-reported symptoms of binge-eating disorder among adolescents in a community-based Danish cohort—A study of prevalence, correlates, and impact. International Journal of Eating Disorders
3: Andersen et. al. (2023): Comparison of prevalence and mental health problems across symptom frequency of self-reported symptoms of binge-eating disorder in a community sample of adolescents. International Journal of Eating Disorders
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 79
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
6: B. H. Schousboe et al. (2021) "BED - en lærebog om Binge Eating Disorder" s. 48]]>https://api.spreaker.com/episode/60254879Mon, 03 Jun 2024 04:00:05 +0000Nadja VienbergDet anslås, at mellem 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af BED. Ud af de 40.000 til 50.000 danskere er ca. 1/4 mænd og 3/4 er kvinder. Jonathan er en af de mænd, der har haft BED helt inde på livet, ja faktisk så tæt på, at den i en...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Jonathans personlige historie med BED
Hvordan mad kan blive et middel til belønning
Sårbarheds-stress-modellen
Identitetsforvirring
Følelsen af at være en skuffelse
Hvordan BED kan være en reguleringsstrategi mod andre psykiske lidelser
Hvordan BED påvirkes af restriktioner og vægttabsforsøg
Hvordan det kan være at færre mænd end kvinder bliver diagnostiseret med BED
Følelsen af ikke at måtte være svag
Hvordan Jonathan fik et balanceret forhold til mad
Hvordan vi kender forskel på kontrol og fornuft
Kontroltab og BED

I episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

På trods af den store andel af mænd, er det langt oftere kvinder, der søger behandling for BED (1) Mennesker med BED har ret til behandling. Men i dag er der kun plads til at behandle færre end 1 ud af 100 i psykiatrien om året (1)
Høj vægt er ikke nødvendigvis et symptom på BED, men op imod 83% af de berørte har eller får høj vægt (1)
Viden om udbredelsen af BED blandt unge er begrænset. Men et nyt dansk studie foretaget blandt 2509 unge finder, at 8,5 % af 16-årige piger og drenge, rapporterer ugentlige overspisningsepisoder, og 2,6 % lever op til diagnosekriterierne for BED. Undersøgelsen viser desuden, at BED forekommer tre gange så hyppigt blandt piger (3,6 %) som blandt drenge (1,2 %) (2)
Et andet dansk studie har fundet, at 2,7 % af danske 16-17-årige har subthreshold BED (SBED), hvilket vil sige, at de har symptomer på BED uden at leve op til alle diagnosekriterier (3).
En model der viser kompleksiteten af udviklingen af spiseforstyrrelser er stress-sårbarhedsmodellen, der indkorporerer disponerende faktorer, udløsende faktorer samt vedligeholdende faktorer (4)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (5)
Mere end 70% af patienter med BED får også stillet en eller flere andre psykiatriske diagnoser så som depression, bipolar lidelse, angst, OCD, PTSD, personlighedsforstyrrelser, selvskade, ADHD og misbrug (6)

Kilder:
1: Foreningen Spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside: https://spiseforstyrrelse.dk/
2: Olsen et. al. (2020) Self-reported symptoms of binge-eating disorder among adolescents in a community-based Danish cohort—A study of prevalence, correlates, and impact. International Journal of Eating Disorders
3: Andersen et. al. (2023): Comparison of prevalence and mental health problems across symptom frequency of self-reported symptoms of binge-eating disorder in a community sample of adolescents. International Journal of Eating Disorders
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 79
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
6: B. H. Schousboe et al. (2021) "BED - en lærebog om Binge Eating Disorder" s. 48]]>5486falsefull#81 Er du perfektionistisk? med Birgitte Sølvsteinhttps://www.spreaker.com/episode/81-er-du-perfektionistisk-med-birgitte-solvstein--60160892
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvad er perfektionisme
Hvad ligger typisk bag perfektionisme
Sund og usund perfektionisme
Fordelene ved at være perfektionistisk
Når perfektionismen gør det sværere at være perfekt
Forskellen på at være ambitiøs og perfektionistisk
Grader af perfektionisme
Kropsidealer
Hvem bliver perfektionistiske?
Hvordan vi mennesker består af mange dele vi kan sætte i spil
At være ung i et perfektionistisk netværk

I episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser]]>https://api.spreaker.com/episode/60160892Mon, 27 May 2024 04:00:04 +0000Nadja VienbergHvad betyder det, at være perfektionistisk? Hvorfor stræber nogle mennesker efter perfektionisme og andre ikke? Kan vi nogensinde blive perfekte? og kan man aflære det at være perfektionistisk, og i så fald, ville det så være en god ting? Det er blot...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvad er perfektionisme
Hvad ligger typisk bag perfektionisme
Sund og usund perfektionisme
Fordelene ved at være perfektionistisk
Når perfektionismen gør det sværere at være perfekt
Forskellen på at være ambitiøs og perfektionistisk
Grader af perfektionisme
Kropsidealer
Hvem bliver perfektionistiske?
Hvordan vi mennesker består af mange dele vi kan sætte i spil
At være ung i et perfektionistisk netværk

I episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser]]>4203falsefull#80 7 måder at øge dit selvværd påhttps://www.spreaker.com/episode/80-7-mader-at-oge-dit-selvvaerd-pa--60079986
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Forskellen på selvværd og selvtillid
Hvorfor vi laver om på os selv for andre
Det at tage forskellige masker på i forskellige relationer
Hvordan det ser ud at have et godt selvværd
Mad og krop som regulerende selvværds-middel
Hvordan det at overspise eller underspise kan dulme den indre kritiker
Forskellen på rationel- og følelsesmæssig forståelse
7 måder at øge dit selvværd på
Hvordan du kan minimere den indre kritiker

Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Hvis du kæmper med dit forhold til mad, og kan genkende at kæmpe med dit selvværd, så vil denne workshop helt sikkert være noget for dig!

Kilder:
I takt med at spiseforstyrrelsen får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)
Hvis den forstyrrede spisning er måden vi oplever selvværd, vil den forstyrrede spisning ikke kunne distanceres fra klienten før klienten har brudt den forbindelse (2)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (3)

1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
]]>https://api.spreaker.com/episode/60079986Mon, 20 May 2024 04:00:04 +0000Nadja VienbergBag rigtig mange forstyrrede madmønstre ligger et lavt selvværd. Maden, eller kroppen, bliver her et middel til at føle sig god nok, føle sig værd at elske, føle sig tryg og i sikkerhed fra frygten for at blive forladt. I denne episode vil jeg derfor...
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Forskellen på selvværd og selvtillid
Hvorfor vi laver om på os selv for andre
Det at tage forskellige masker på i forskellige relationer
Hvordan det ser ud at have et godt selvværd
Mad og krop som regulerende selvværds-middel
Hvordan det at overspise eller underspise kan dulme den indre kritiker
Forskellen på rationel- og følelsesmæssig forståelse
7 måder at øge dit selvværd på
Hvordan du kan minimere den indre kritiker

Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Hvis du kæmper med dit forhold til mad, og kan genkende at kæmpe med dit selvværd, så vil denne workshop helt sikkert være noget for dig!

Kilder:
I takt med at spiseforstyrrelsen får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)
Hvis den forstyrrede spisning er måden vi oplever selvværd, vil den forstyrrede spisning ikke kunne distanceres fra klienten før klienten har brudt den forbindelse (2)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (3)

1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
]]>4798falsefull#79 6 behov mange regulerer gennem madhttps://www.spreaker.com/episode/79-6-behov-mange-regulerer-gennem-mad--59892784I sidste episode talte jeg ind i de tre former for sult (fysioloigsk, psykologisk og sensorisk) og i denne episode kommer jeg til at folde den psykologiske del mere ud. Hvad kan du gøre når dine menneskelige behov ikke bliver mødt? Hvordan kan du finde frem til lige netop det du har brug for? Og hvordan kan det være at maden lige blev din måde, at prøve at opfylde de behov der ikke handler om energimangel, men handler om en anden form for mangel?

I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Hvor mange forskellige behov vi mennesker egentlig har
Hvordan du kan vide om du er træt, tørstig eller sulten
Hvordan mangel på berøring kan skabe (hud)sult
Hvordan det at være utryg (økonomisk, socialt mm.) kan medføre forstyrret spiseadfærd
Hvordan du kan forstå og respektere de behov du har
Hvordan du kan lære at møde dig selv mere nysgerrigt og nænsomt
Om at være introvert og ekstrovert
Hvordan vores ego-behov forstyrrer vores spisning
Følelsen af ikke at være god nok eller værd at elske
Selvrealiserings-spisning
Hvordan du hurtigt kan komme til at spise mere eller mindre, når du sidder fast i livet
Hvordan mangel på mening kan have stor betydning for din spisning
Hvordan du gennem at møde og forstå dig selv, vil kunne minimere dine uønskede over-/underspisninger

Link til weekend workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Lige netop denne workshop er særlig relevant for dig, der kan genkende dig selv i episoden her!]]>https://api.spreaker.com/episode/59892784Mon, 13 May 2024 04:00:04 +0000Nadja VienbergI denne episode vil jeg gennemgå 6 menneskelige behov, som rigtig mange kan opleve forstyrrer deres spisning. Hvis vi skal forstå forstyrret spisning, som en reguleringsforstyrrelse, så vil denne episode give dig et indblik i hvad det er du forsøger...I sidste episode talte jeg ind i de tre former for sult (fysioloigsk, psykologisk og sensorisk) og i denne episode kommer jeg til at folde den psykologiske del mere ud. Hvad kan du gøre når dine menneskelige behov ikke bliver mødt? Hvordan kan du finde frem til lige netop det du har brug for? Og hvordan kan det være at maden lige blev din måde, at prøve at opfylde de behov der ikke handler om energimangel, men handler om en anden form for mangel?

I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Hvor mange forskellige behov vi mennesker egentlig har
Hvordan du kan vide om du er træt, tørstig eller sulten
Hvordan mangel på berøring kan skabe (hud)sult
Hvordan det at være utryg (økonomisk, socialt mm.) kan medføre forstyrret spiseadfærd
Hvordan du kan forstå og respektere de behov du har
Hvordan du kan lære at møde dig selv mere nysgerrigt og nænsomt
Om at være introvert og ekstrovert
Hvordan vores ego-behov forstyrrer vores spisning
Følelsen af ikke at være god nok eller værd at elske
Selvrealiserings-spisning
Hvordan du hurtigt kan komme til at spise mere eller mindre, når du sidder fast i livet
Hvordan mangel på mening kan have stor betydning for din spisning
Hvordan du gennem at møde og forstå dig selv, vil kunne minimere dine uønskede over-/underspisninger

Link til weekend workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
Lige netop denne workshop er særlig relevant for dig, der kan genkende dig selv i episoden her!]]>4018falsefull#78 Den om de tre former for sulthttps://www.spreaker.com/episode/78-den-om-de-tre-former-for-sult--59574557
I denne episode taler jeg om de tre overordnede former for sult vi mennesker kan opleve og let forveksle med hinanden. Hvorfor får vi lyst til at spise når vi ikke er fysiologiske sultne? Hvorfor kan vi have svært ved at respektere den sult, som rent faktisk er fysiologisk? Hvordan skal vi reagere på de fornemmelser vi mærker i kroppen? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål du får svar på.

Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

De tre former for sult (fysiologisk, psykologisk og sensorisk)
Hvordan du kan vide, om det er en fysiologisk sult du mærker
Hvordan du kan skelne fysiologisk, psykologisk og sensorisk sult fra hinanden
Hvordan du kan finde mere fred med følelsen af at være sulten
Kropsrespekt i relation til sult og mæthed
Hvad psykologisk sult er, og hvordan den kommer til udtryk i kroppen
Forskellen på følelser og tanker
Hvad sensorisk sult er
Hotdog-modellen
Komma og punktum-regler

Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser]]>https://api.spreaker.com/episode/59574557Mon, 06 May 2024 03:00:03 +0000Nadja VienbergVi har lært at dulme følelser med mad. Vi har lært at mad er lig med hygge. Vi har lært at mad kan ændre vores krop. Vi har lært at spise for at please. Vi har lært at mad skal kontrolleres. Og, når mad er så meget mere end bare mad, så kan det være...
I denne episode taler jeg om de tre overordnede former for sult vi mennesker kan opleve og let forveksle med hinanden. Hvorfor får vi lyst til at spise når vi ikke er fysiologiske sultne? Hvorfor kan vi have svært ved at respektere den sult, som rent faktisk er fysiologisk? Hvordan skal vi reagere på de fornemmelser vi mærker i kroppen? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål du får svar på.

Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

De tre former for sult (fysiologisk, psykologisk og sensorisk)
Hvordan du kan vide, om det er en fysiologisk sult du mærker
Hvordan du kan skelne fysiologisk, psykologisk og sensorisk sult fra hinanden
Hvordan du kan finde mere fred med følelsen af at være sulten
Kropsrespekt i relation til sult og mæthed
Hvad psykologisk sult er, og hvordan den kommer til udtryk i kroppen
Forskellen på følelser og tanker
Hvad sensorisk sult er
Hotdog-modellen
Komma og punktum-regler

Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser]]>4179falsefull#77 Mænd får også spiseforstyrrelser med Asger Brodtkorbhttps://www.spreaker.com/episode/77-maend-far-ogsa-spiseforstyrrelser-med-asger-brodtkorb--58852859De svar giver Asger dig i denne episode. Asger har haft Ortoreksi, og da der ikke er et decideret behandlingstilbud for mennesker med Ortoreksi, kom Asger i behandling for Anoreksi. Her blev han placeret i en gruppe af kvinder hvor der blev talt om manglende menstruation og æggestokke, men ikke rejsningsproblemer og manglende sexlyst. Asger kunne ikke spejle sig i behandlingen, alligevel hjalp den ham på vejen ud af spiseforstyrrelsen og i dag kæmper Asger blandt andet for, at mænd også bliver hørt.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Asgers historie med Ortoreksi
Hvilke fysiske og psykiske symptomer han oplevede
Hvordan spiseforstyrrelsen forsøgte at holde sig i skjul
Hvordan Asger vidste at det var spiseforstyrrelsen der talte
Hvad der skulle til for, at han erkendte at han havde en spiseforstyrrelse
Hvordan han oplevede behandlingen af sin spiseforstyrrelse
Hvordan spiseforstyrrelsen blandt andet handlede om anerkendelse
Hvor Asger er i dag og hvordan hans forhold til mad er i dag

Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

Personer med ortoreksi er meget optagede af deres kost, og hvor sund den er. De laver strenge regler og restriktioner for at sikre, at de kun indtager fødevarer, der er så rene, sunde og naturlige som muligt (1).
Symptomerne på Ortoreksi ser ud til at være lige udbredt blandt mænd og kvinder. Her adskiller ortoreksi sig fra andre spiseforstyrrelser, hvor hovedparten af de berørte er kvinder (2).
I dag er ortoreksi ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. I praksis betyder det, at der hverken findes specifikke anbefalinger eller retningslinjer for behandling af ortoreksi (2).
Typiske symptomer på Ortoreksi er blandt andet et tvangspræget sundhedsfokus og social tilbagetrækning (2).

Kilder:
1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser/ortoreksi
2: Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/ortoreksi]]>https://api.spreaker.com/episode/58852859Wed, 28 Feb 2024 04:30:02 +0000Nadja VienbergHvordan når du som mand til en erkendelse af, at du har en spiseforstyrrelse, når du tror at det er en kvindesygdom. Og hvad gør du efter erkendelsen, når du bliver placeret i et behandlingstilbud, som bekræfter din tanke: Det her er en kvindesygdom,...De svar giver Asger dig i denne episode. Asger har haft Ortoreksi, og da der ikke er et decideret behandlingstilbud for mennesker med Ortoreksi, kom Asger i behandling for Anoreksi. Her blev han placeret i en gruppe af kvinder hvor der blev talt om manglende menstruation og æggestokke, men ikke rejsningsproblemer og manglende sexlyst. Asger kunne ikke spejle sig i behandlingen, alligevel hjalp den ham på vejen ud af spiseforstyrrelsen og i dag kæmper Asger blandt andet for, at mænd også bliver hørt.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Asgers historie med Ortoreksi
Hvilke fysiske og psykiske symptomer han oplevede
Hvordan spiseforstyrrelsen forsøgte at holde sig i skjul
Hvordan Asger vidste at det var spiseforstyrrelsen der talte
Hvad der skulle til for, at han erkendte at han havde en spiseforstyrrelse
Hvordan han oplevede behandlingen af sin spiseforstyrrelse
Hvordan spiseforstyrrelsen blandt andet handlede om anerkendelse
Hvor Asger er i dag og hvordan hans forhold til mad er i dag

Hvad er madro
Hvilken form for vægtregulering du kan forvente af madro
Hvad du kan gøre, hvis du ikke kan slippe tanken om vægttab
De tre typiske årsager til ønsket om vægttab
Ønsket om at passe ind
Følelsen af at være tyk
Frygten for at få livsstilssygdomme hvis du ikke taber dig
Effekten af slankekure/vægttabsforsøg
Madro og intuitiv spisning, hvad siger forskningen om din sundhed
Ønsket om mere bevægelsesfrihed
Om madro og vægttab kan forenes
Mental trivsel, madro og vægttab

I episoden fortæller jeg om, at du kan låne, lytte og læse min bog Du burde ingenting gratis på bibliotekerne og på bibliotekernes platform e-reolen, du får direkte link til bogen her: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A38870157

Vægtstigmatisering kan i sig selv også føre til øget vægt (1)
På lang sigt er slankekure ikke kun ineffektive, de kan også fremme vægtøgning (2,3)
I en undersøgelse på mere end 2000 tvillingepar fra Finland (mellem 16-25 år) viste det sig at slankekursforsøg i sig selv er associeret med vægtøgning. En tvilling på slankekur, der blot begyndte på én bevidst vægttabsepisode, havde næsten to til tre gange større sandsynlighed for at tage mere på i vægt sammenlignet med deres ikke-slankekure tvilling (4)
Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for kardiovaskulære sygdomme, inflammation, forhøjet blodtryk og insulin resistens (5)
Intuitiv spisning er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (6,7,8)

Kilder
1: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf
2: Field, A. E. et al. (2003): Relation between Dieting and Weight Change Among Preadilescents and Adolescents, Pediatrics 112: 900-906
3: Mann, T. (2007): Medicare's seach for effective Obesity Treatments: Diets are not the Answer. Psychologist 62, 3: 220-233
4: Pietilainen, K., et al. (2011): Does dieting make you fat? A twin study. International journal of Obesity 1-9
5: Bacon, L., and Aphramor, L. (2011): Weight Science: Evaluating the evidence for a paradigm shift. Nutrition journal.
6: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition
7: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 2014
8: Ulian MD, Aburad L, Oliveria da Siliva MS, Poppe ACM, Sabatini F, Perez I, Gualano B, Benatti FB, Pinto AJ, Roble OJ, Sato de Morais P, Unsain RF, Scaglisi FB. Effects of health at every size interventions on health-related outsomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews 2018]]>https://api.spreaker.com/episode/58657045Wed, 14 Feb 2024 04:00:02 +0000Nadja VienbergEr madro den nye måde at tabe sig på? Jeg oplever mere og mere, at madro bliver solgt som en vægttabsmetode, men taber du dig egentlig af madro? Det spørgsmål besvarer jeg i denne episode, hvor jeg også taler om de tre typiske årsager til ønsket om...
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvad er madro
Hvilken form for vægtregulering du kan forvente af madro
Hvad du kan gøre, hvis du ikke kan slippe tanken om vægttab
De tre typiske årsager til ønsket om vægttab
Ønsket om at passe ind
Følelsen af at være tyk
Frygten for at få livsstilssygdomme hvis du ikke taber dig
Effekten af slankekure/vægttabsforsøg
Madro og intuitiv spisning, hvad siger forskningen om din sundhed
Ønsket om mere bevægelsesfrihed
Om madro og vægttab kan forenes
Mental trivsel, madro og vægttab

I episoden fortæller jeg om, at du kan låne, lytte og læse min bog Du burde ingenting gratis på bibliotekerne og på bibliotekernes platform e-reolen, du får direkte link til bogen her: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A38870157

Vægtstigmatisering kan i sig selv også føre til øget vægt (1)
På lang sigt er slankekure ikke kun ineffektive, de kan også fremme vægtøgning (2,3)
I en undersøgelse på mere end 2000 tvillingepar fra Finland (mellem 16-25 år) viste det sig at slankekursforsøg i sig selv er associeret med vægtøgning. En tvilling på slankekur, der blot begyndte på én bevidst vægttabsepisode, havde næsten to til tre gange større sandsynlighed for at tage mere på i vægt sammenlignet med deres ikke-slankekure tvilling (4)
Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for kardiovaskulære sygdomme, inflammation, forhøjet blodtryk og insulin resistens (5)
Intuitiv spisning er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (6,7,8)

Kilder
1: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf
2: Field, A. E. et al. (2003): Relation between Dieting and Weight Change Among Preadilescents and Adolescents, Pediatrics 112: 900-906
3: Mann, T. (2007): Medicare's seach for effective Obesity Treatments: Diets are not the Answer. Psychologist 62, 3: 220-233
4: Pietilainen, K., et al. (2011): Does dieting make you fat? A twin study. International journal of Obesity 1-9
5: Bacon, L., and Aphramor, L. (2011): Weight Science: Evaluating the evidence for a paradigm shift. Nutrition journal.
6: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition
7: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 2014
8: Ulian MD, Aburad L, Oliveria da Siliva MS, Poppe ACM, Sabatini F, Perez I, Gualano B, Benatti FB, Pinto AJ, Roble OJ, Sato de Morais P, Unsain RF, Scaglisi FB. Effects of health at every size interventions on health-related outsomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews 2018]]>4709falsefull#75 Myter om madrohttps://www.spreaker.com/episode/75-myter-om-madro--58589057
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Hvad det vil sige at have madro
Hvad madro ikke er
Hvordan det madstressende mønster kan forklæde sig i madro
Hvad det vil sige at spise når du er sulten
Hvad det vil sige at mærke din mæthed
Hvordan du navigerer i madro, når du kommer fra madstress
Hvordan du håndterer følelsesmæssig spisning når du har madro
Hvad nydelsesfuld spisning er, og hvornår det er mindre vigtigt at nyde mad
Hvordan du kombinerer din fornuft med din krop
Hvordan du ved om du har madro

Og meget mere!

Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du minimere behovet for at overspise (1).
Mennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (2), herunder er det relevant at have for øje, hvad det lige trender, er det madro, kan det være tilbøjeligheden til at følge flokken er større når du har et lavt selvværd, end et højt selvværd, men det du forsøger at regulere er det samme.
Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (2,3).

Kilder:
1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
2: H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69
3: Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23]]>https://api.spreaker.com/episode/58589057Wed, 07 Feb 2024 04:30:01 +0000Nadja VienbergNydelsesfuld spisning, spis når du er sulten, stop når du er mæt og håndter dine følelser uden mad. Det er nogle af de principper der ligger i det at have madro, eller hvad? For hvad betyder det egentlig at have madro. Betyder det at spise på en...
I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

Hvad det vil sige at have madro
Hvad madro ikke er
Hvordan det madstressende mønster kan forklæde sig i madro
Hvad det vil sige at spise når du er sulten
Hvad det vil sige at mærke din mæthed
Hvordan du navigerer i madro, når du kommer fra madstress
Hvordan du håndterer følelsesmæssig spisning når du har madro
Hvad nydelsesfuld spisning er, og hvornår det er mindre vigtigt at nyde mad
Hvordan du kombinerer din fornuft med din krop
Hvordan du ved om du har madro

Og meget mere!

Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du minimere behovet for at overspise (1).
Mennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (2), herunder er det relevant at have for øje, hvad det lige trender, er det madro, kan det være tilbøjeligheden til at følge flokken er større når du har et lavt selvværd, end et højt selvværd, men det du forsøger at regulere er det samme.
Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (2,3).

Kilder:
1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
2: H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69
3: Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23]]>5564falsefull#74 Den om følelsesmæssig underspisninghttps://www.spreaker.com/episode/74-den-om-folelsesmaessig-underspisning--58415447
I afsnittet kommer jeg blandt andet ind på:

Hvad følelsesmæssig spisning er
Forskellen på følelsesmæssig underspisning og overspisning
Følelsesmæssig underspisning som regulerende middel
Hvilke to faktorer der kan trigge følelsesmæssig underspisning
Tegn på følelsesmæssig underspisning
Konsekvenser af følelsesmæssig underspisning
Følelsesmæssig underspisning og lavt selvværd
Myten om at vi skal kontrollere vores sult
Hvorfor det er vigtigt at spise nok, selvom appetitten ikke er der
Hvordan du kan fokusere på at få nok energi, når du ikke kan mærke din sult

Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1).

Kilder:
1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58]]>https://api.spreaker.com/episode/58415447Wed, 24 Jan 2024 04:00:02 +0000Nadja VienbergKender du det at være så ked af det, at følelserne sætter sig som en klump i halsen, der gør det nærmest umuligt at presse blot en krumme ned forbi dem? Eller kender du det at føle dig så euroforisk forelsket, at du føler dig helt mæt af alle de...
I afsnittet kommer jeg blandt andet ind på:

Hvad følelsesmæssig spisning er
Forskellen på følelsesmæssig underspisning og overspisning
Følelsesmæssig underspisning som regulerende middel
Hvilke to faktorer der kan trigge følelsesmæssig underspisning
Tegn på følelsesmæssig underspisning
Konsekvenser af følelsesmæssig underspisning
Følelsesmæssig underspisning og lavt selvværd
Myten om at vi skal kontrollere vores sult
Hvorfor det er vigtigt at spise nok, selvom appetitten ikke er der
Hvordan du kan fokusere på at få nok energi, når du ikke kan mærke din sult

Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1).

Kilder:
1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58]]>4149falsefull#73 15 grunde til at slankekuren ikke virkerhttps://www.spreaker.com/episode/73-15-grunde-til-at-slankekuren-ikke-virker--58263116
Du er endt i en ond spiral af mislykkede slankekure der er ført til øget selvkritik, kropskritik og et enormt forvirret forhold til mad. For hvad er overhoved sundt?

Det her afsnit er til dig der har været på hundredevis af kure, eller dig der har været på én, og oplevet en følelse af at der har været noget galt med DIG når du ikke har kunne holde kuren(e). Jeg vil oplyse dig om hvad der sker når man er på slankekur, og så vil jeg forklare dig, hvorfor det at du fejler en kur faktisk slet ikke har noget med dig at gøre.

Så, det jeg blandt andet kommer ind på i afsnittet er:

Hvorfor slankekuren(e) ikke virker
Hvad der sker i krop og sind når vi er på kur
Hvorfor vi bliver enormt dårlige til at træffe gode valg for os selv når vi er på kur
Hvordan vores forhold til mad kan blive forstyrret når vi er på kur
Hvordan vores forventninger til en slankekur ofte er urealistiske
Hvordan slankekurene ofte får dig til at spise mere og tage på
Hvorfor du bliver så sulten, når du er på kur
Hvorfor vi reagerer forskelligt på samme slankekur
Hvorfor motivation sjældent er særlig brugbart når vi skal lave forandringer
Hvorfor det ikke er DIG der bare skal tage dig sammen

Og meget mere!

Sundhedsstyrelsen i 2018 blev der fundet moderat evidens for, at livsstilsinterventioner i gennemsnit kan give vægttab i størrelsesordenen 1,5-3,5 kilo og at disse vægttab i nogen grad kan holdes længere tid (op til 3 år) (1).
Efter vægttabsinterventionen havde kvinderne i gennemsnit tabt 16 kilo. 47% mente at de havde opnået et endnu mere skuffende vægttab, end de havde forventet (2).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (3).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).
Perioder med relativ energimangel kan påvirke den enkelte både psykologiske og fysiologisk så som blandt andet overoptagethed af mad, koncentrationsbesvær (5).
Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (6).
Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (7).
De individuelle næringsstoffer er ikke længere under mistanke for at være skyld i fedme (8).
Undersøgelser har vist, at en tredjedel til to tredjedele af deltagerne i slankeforsøg, tog mere på i vægt, end de tabte på deres diæter (9).
I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (10).
Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (11).

Kilder:
1: Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen, ML. Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København : Københavns Universitet 2018
2: Foster GD, Wadden TA, Vogt RA, Brewer G. What is a reasonable weight loss? Patients’ expectations and evaluations of obesity treatment outcomes. J Consult Clin Psychol 1997; 65: 79 – 85.
3: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
4: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
5: The Minnesota Starvation Experiment - How Starvation Affects the Body and Mind. Weblink: https://eatingdisorders.dukehealth.org/education/resources/starvation-experiment
6: C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.
7: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84.
8: K. D. Hall (2028): Did the Food Environment Cause the Obesity Epidemic?
9: Tomiyama. A. J et al (2007): Medicare's search for effective obesity treatments: diets are not the answer
10: Anderson JW, Konz EC, Frederich RC, Wood CL. Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies. Am J Clin Nutr. 2001;74(5):579–584.
11: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2020.]]>https://api.spreaker.com/episode/58263116Wed, 17 Jan 2024 08:48:00 +0000Nadja VienbergDu ved det jo godt. Der er rigtig god evidens for at vægttabsforsøg mislykkedes. Alligevel så tror du, håber du, tænker du, at det kan jo være. Det kan jo være, at det lykkes denne gang. Det kan jo være, at du bare ikke har fundet den rigtige kur...
Du er endt i en ond spiral af mislykkede slankekure der er ført til øget selvkritik, kropskritik og et enormt forvirret forhold til mad. For hvad er overhoved sundt?

Det her afsnit er til dig der har været på hundredevis af kure, eller dig der har været på én, og oplevet en følelse af at der har været noget galt med DIG når du ikke har kunne holde kuren(e). Jeg vil oplyse dig om hvad der sker når man er på slankekur, og så vil jeg forklare dig, hvorfor det at du fejler en kur faktisk slet ikke har noget med dig at gøre.

Så, det jeg blandt andet kommer ind på i afsnittet er:

Hvorfor slankekuren(e) ikke virker
Hvad der sker i krop og sind når vi er på kur
Hvorfor vi bliver enormt dårlige til at træffe gode valg for os selv når vi er på kur
Hvordan vores forhold til mad kan blive forstyrret når vi er på kur
Hvordan vores forventninger til en slankekur ofte er urealistiske
Hvordan slankekurene ofte får dig til at spise mere og tage på
Hvorfor du bliver så sulten, når du er på kur
Hvorfor vi reagerer forskelligt på samme slankekur
Hvorfor motivation sjældent er særlig brugbart når vi skal lave forandringer
Hvorfor det ikke er DIG der bare skal tage dig sammen

Omsorgsmeling vs. sygemelding (hvad er hvad og hvorfor?)
Hvad der kan forhindre os i at tage os af os
Omsorgstræthed/empatitræthed
Skal jeg snakke med min læge?
Er det slemt nok? og Hvornår er nok, nok?
Lysten til at handle sig ud af sin omsorgsmeling/sygemelding
Hvordan du kan etablere selvomsorgsfulde handlinger og tanker under din omsorgsmelding
Hvordan du kan (gen)skabe kontakt til kroppen
Udfordrende tanker og følelser som: "Jeg må først få, når jeg har givet" eller frygt for ikke at kunne yde "Jeg skal yde før jeg kan nyde" eller den helt svære "Jeg fortjener det ikke"
Frygt for at falde hen i en offerrolle og blive for selvcentreret og egoistisk
Frygt for at det aldrig bliver bedre, så hvorfor prøve...
Hvordan du mærker om det er dit hoved, eller din krop, der mener du er klar igen?
Hvordan du undgår at falde tilbage i det der drænede dig
Hvordan du tager dine symptomer alvorligt

Omsorgsmeling vs. sygemelding (hvad er hvad og hvorfor?)
Hvad der kan forhindre os i at tage os af os
Omsorgstræthed/empatitræthed
Skal jeg snakke med min læge?
Er det slemt nok? og Hvornår er nok, nok?
Lysten til at handle sig ud af sin omsorgsmeling/sygemelding
Hvordan du kan etablere selvomsorgsfulde handlinger og tanker under din omsorgsmelding
Hvordan du kan (gen)skabe kontakt til kroppen
Udfordrende tanker og følelser som: "Jeg må først få, når jeg har givet" eller frygt for ikke at kunne yde "Jeg skal yde før jeg kan nyde" eller den helt svære "Jeg fortjener det ikke"
Frygt for at falde hen i en offerrolle og blive for selvcentreret og egoistisk
Frygt for at det aldrig bliver bedre, så hvorfor prøve...
Hvordan du mærker om det er dit hoved, eller din krop, der mener du er klar igen?
Hvordan du undgår at falde tilbage i det der drænede dig
Hvordan du tager dine symptomer alvorligt

Denne episode er ikke kun til dig der står på randen til en omsorgs- eller sygemelding. Men i høj grad også dig der kan genkende det, at have svært ved at sætte grænser for dig selv, dig der kommer til at sætte andre før dig selv (igen og igen) og dig der har brug for kærlig støtte til at vide, at det er helt okay, og du er helt okay, også når du ikke er det.]]>4854falsefull#71 "Du taber dig jo aldrig" med Lisa Rehr (session 4)https://www.spreaker.com/episode/71-du-taber-dig-jo-aldrig-med-lisa-rehr-session-4--57055326
Som altid deler Lisa også en masse udviklingspunkter, hun har observeret siden sidst. Vi taler for eksempel om tøj, og en overbevisning Lisa har opdaget, om ikke at have fortjent pænt eller dyrt tøj, en overbevisning hun selv har arbejdet med at udfordre siden sidst.

Og så fortsætter vi snakken om fordelene og ulemperne ved Wegovy. Lisa har lavet ambivalensskemaet som vi gennemgår sammen, og så har Lisa taget en beslutning i forhold til, om hun skal tage det eller ej.

Vi møder også en ny side af Lisa, som driller hendes arbejde mod kropsrespekt. Den skælder hende ud når hun spiser for meget sødt, og fortæller hende blandt andet at "Når du bliver ved med at spise søde sager, er der jo ikke noget at sige til, at du aldrig taber dig".
Sammen finder vi frem til, at den faktisk er allieret med siden af hende, som synes hun skulle tage Wegovy, og derfor er det måske meget forståeligt, at den pludselig kommer mere på banen nu. Intentionen bag begge sider er at få Lisa til at tabe sig for så, helt automatisk, at få kropsrespekt, og det driller naturligvis Lisa i hendes ønske om at opnå kropsrespekt uden vægttab.

Til sidst taler vi om forskellige motiver for at spise, og hvornår den indre dommer særligt dukker op. Her kommer vi ind på følelsesmæssig spisning, og muligheden for at vælge mad til og fra. Vi taler om madfrihed, og hvordan man kan opnå at have et mere frit valg i forhold til mad.]]>https://api.spreaker.com/episode/57055326Mon, 09 Oct 2023 04:00:03 +0000Nadja VienbergNu er der gået lidt længere mellem session 3 og 4, og det har både skabt mulighed for massere af refleksion hos Lisa, men også lidt uro. Vi starter ud med at tale om hvordan Lisa oplever denne proces, og hvordan det er for hende at være i da det ikke...
Som altid deler Lisa også en masse udviklingspunkter, hun har observeret siden sidst. Vi taler for eksempel om tøj, og en overbevisning Lisa har opdaget, om ikke at have fortjent pænt eller dyrt tøj, en overbevisning hun selv har arbejdet med at udfordre siden sidst.

Og så fortsætter vi snakken om fordelene og ulemperne ved Wegovy. Lisa har lavet ambivalensskemaet som vi gennemgår sammen, og så har Lisa taget en beslutning i forhold til, om hun skal tage det eller ej.

Vi møder også en ny side af Lisa, som driller hendes arbejde mod kropsrespekt. Den skælder hende ud når hun spiser for meget sødt, og fortæller hende blandt andet at "Når du bliver ved med at spise søde sager, er der jo ikke noget at sige til, at du aldrig taber dig".
Sammen finder vi frem til, at den faktisk er allieret med siden af hende, som synes hun skulle tage Wegovy, og derfor er det måske meget forståeligt, at den pludselig kommer mere på banen nu. Intentionen bag begge sider er at få Lisa til at tabe sig for så, helt automatisk, at få kropsrespekt, og det driller naturligvis Lisa i hendes ønske om at opnå kropsrespekt uden vægttab.

Til sidst taler vi om forskellige motiver for at spise, og hvornår den indre dommer særligt dukker op. Her kommer vi ind på følelsesmæssig spisning, og muligheden for at vælge mad til og fra. Vi taler om madfrihed, og hvordan man kan opnå at have et mere frit valg i forhold til mad.]]>5165falsefull#70 "Og så kom Wegovy" med Lisa Rehr (session 3)https://www.spreaker.com/episode/70-og-sa-kom-wegovy-med-lisa-rehr-session-3--56916230
Derudover taler vi dybdere ind i Lisas store forhindring: At sætte grænser. Og hvordan hun har reflekteret videre på den front siden sidst.

Og så kommer vi ind på Wegovy. Wegovy, som pludselig præstenterer muligheden for, at tabe sig, og dermed tag en "genvej" til kropsrespekten. Nu er muligheden der jo, skal hun så gribe den, og dermed slippe for alle de stigmatiserende briller hun bliver mødt med af samfundet og af sig selv? Vil det være en respektfuld løsning der hvor Lisa står nu, og vil det være den rette løsning for hende? Det undersøger vi sammen i denne episode.

]]>https://api.spreaker.com/episode/56916230Mon, 25 Sep 2023 04:00:03 +0000Nadja VienbergLisa og jeg er tilbage og i denne episode taler vi først og fremmest om hvad der har udfordret Lisa siden sidst. Lisa oplevede nemlig at have en særlig svær periode efter vores sidste samtale, og vi taler om hvordan hun var med de svære følelser, hvad...
Derudover taler vi dybdere ind i Lisas store forhindring: At sætte grænser. Og hvordan hun har reflekteret videre på den front siden sidst.

Og så kommer vi ind på Wegovy. Wegovy, som pludselig præstenterer muligheden for, at tabe sig, og dermed tag en "genvej" til kropsrespekten. Nu er muligheden der jo, skal hun så gribe den, og dermed slippe for alle de stigmatiserende briller hun bliver mødt med af samfundet og af sig selv? Vil det være en respektfuld løsning der hvor Lisa står nu, og vil det være den rette løsning for hende? Det undersøger vi sammen i denne episode.

]]>4168falsefull#69 "Jeg har omskrevet min voldtægtshistorie" med Lisa Rehr (session 2)https://www.spreaker.com/episode/69-jeg-har-omskrevet-min-voldtaegtshistorie-med-lisa-rehr-session-2--56796307
Lisa deler hendes hjemmeopgaver fra sidst, hvor hun blandt andet fik til opgave at undersøge hvordan hun ofte kommer til at pseudomentalisere, og dermed pakke egne behov væk.

Lisas grundlæggende mønster handler om at pakke sig selv væk for andre. "Mine behov, mine grænser, mig og min krop er ikke værd at respektere" er overbevisninger Lisa har med sig, og i denne session går vi i dybden med hvordan og hvornår disse tanker kommer på banen, og hvad der sker når Lisa begynder at bryde med dem.

Og så deler Lisa et stort vendepunkt i forløbet, hun har nemlig omskrevet sin voldtægtshistorie, så den ikke længere er fyldt med skyld og skam, og den nye fortælling deler hun i denne session.

Vi ser på hvordan der er forskel på vores historik og vores historie, og hvordan det at ændre vores historie, kan hjælpe os til at bryde mere fri fra de uhensigtsmæssige mønstre.]]>https://api.spreaker.com/episode/56796307Mon, 18 Sep 2023 04:00:02 +0000Nadja VienbergLisa og jeg er tilbage, og denne gang taler om hvordan Lisa er kan kommet på overarbejde efter vores første samtale, fordi hun bare gerne vil forstå det hele, og have det bedre NU. Vi taler om hvordan hun kan finde en balance i at arbejde med sig...
Lisa deler hendes hjemmeopgaver fra sidst, hvor hun blandt andet fik til opgave at undersøge hvordan hun ofte kommer til at pseudomentalisere, og dermed pakke egne behov væk.

Lisas grundlæggende mønster handler om at pakke sig selv væk for andre. "Mine behov, mine grænser, mig og min krop er ikke værd at respektere" er overbevisninger Lisa har med sig, og i denne session går vi i dybden med hvordan og hvornår disse tanker kommer på banen, og hvad der sker når Lisa begynder at bryde med dem.

Og så deler Lisa et stort vendepunkt i forløbet, hun har nemlig omskrevet sin voldtægtshistorie, så den ikke længere er fyldt med skyld og skam, og den nye fortælling deler hun i denne session.

Vi ser på hvordan der er forskel på vores historik og vores historie, og hvordan det at ændre vores historie, kan hjælpe os til at bryde mere fri fra de uhensigtsmæssige mønstre.]]>3998falsefull#68 "Jeg vil gerne slutte fred med min krop" med Lisa Rehr (session 1)https://www.spreaker.com/episode/68-jeg-vil-gerne-slutte-fred-med-min-krop-med-lisa-rehr-session-1--56752462TRIGGERWARNING
I episoden taler vi om voldtægt som kan være et særligt sårbart emne for nogle mennesker.

I januar fik jeg en mail fra Lisa, Lisa som i har mødt i podcasten to gange før. Lisa som har været så modig at dele sin historie med det at have BED, at mangle nogle at spejle sig i og sorgen over aldrig at blive slank. Den mail Lisa sendte indholdte en ide om at lave et forløb og optage det. I mailen skrev Lisa blandt andet til mig:

"Hej Nadja... Mht. min BED – så VED jeg, at vi faktisk slet ikke havde det med i din podcast, der virkelig satte gang i den. Og det er fordi, det er et ømtåleligt emne. Da jeg var 16 år, blev jeg voldtaget. I mit eget hjem. Og jeg havde ikke haft sex før. Og min far var hjemme – jeg kunne bare have kaldt på ham! Men det gjorde jeg ikke. Og jeg sagde det ikke til nogen ... Men efter den episode tog jeg voldsomt på og jeg begyndte VIRKELIG at bruge mad som trøst. I dag tænker jeg lidt, at det var for at ”pakke mig selv ind” i en form for skjold."

Lisa og jeg tog begge en dyb indåning, inden vi sammen tog beslutningen om, at gå et spadestik dybere i hendes komplicerede forhold til sin krop. Lisa ønsker nemlig for alt i verden at respektere sin krop, og at glæde sig over alt det den kan, men det er der flere ting der står i vejen for. Vi tog altså beslutningen om, at lave et forløb, med fokus på, hvordan Lisa kan opnå større kropsrespekt og optage det.
Det her er så vores første samtale, vores første session, og du er inviteret med indenfor som fluen på væggen, i det smukke og sårbare rum, hvor Lisa og jeg først og fremmest undersøger hvad der står i mellem hende og ønsket om at opnå kropsrespekt.]]>https://api.spreaker.com/episode/56752462Mon, 11 Sep 2023 04:00:03 +0000Nadja VienbergTRIGGERWARNING I episoden taler vi om voldtægt som kan være et særligt sårbart emne for nogle mennesker. I januar fik jeg en mail fra Lisa, Lisa som i har mødt i podcasten to gange før. Lisa som har været så modig at dele sin historie med det at...TRIGGERWARNING
I episoden taler vi om voldtægt som kan være et særligt sårbart emne for nogle mennesker.

I januar fik jeg en mail fra Lisa, Lisa som i har mødt i podcasten to gange før. Lisa som har været så modig at dele sin historie med det at have BED, at mangle nogle at spejle sig i og sorgen over aldrig at blive slank. Den mail Lisa sendte indholdte en ide om at lave et forløb og optage det. I mailen skrev Lisa blandt andet til mig:

"Hej Nadja... Mht. min BED – så VED jeg, at vi faktisk slet ikke havde det med i din podcast, der virkelig satte gang i den. Og det er fordi, det er et ømtåleligt emne. Da jeg var 16 år, blev jeg voldtaget. I mit eget hjem. Og jeg havde ikke haft sex før. Og min far var hjemme – jeg kunne bare have kaldt på ham! Men det gjorde jeg ikke. Og jeg sagde det ikke til nogen ... Men efter den episode tog jeg voldsomt på og jeg begyndte VIRKELIG at bruge mad som trøst. I dag tænker jeg lidt, at det var for at ”pakke mig selv ind” i en form for skjold."

Lisa og jeg tog begge en dyb indåning, inden vi sammen tog beslutningen om, at gå et spadestik dybere i hendes komplicerede forhold til sin krop. Lisa ønsker nemlig for alt i verden at respektere sin krop, og at glæde sig over alt det den kan, men det er der flere ting der står i vejen for. Vi tog altså beslutningen om, at lave et forløb, med fokus på, hvordan Lisa kan opnå større kropsrespekt og optage det.
Det her er så vores første samtale, vores første session, og du er inviteret med indenfor som fluen på væggen, i det smukke og sårbare rum, hvor Lisa og jeg først og fremmest undersøger hvad der står i mellem hende og ønsket om at opnå kropsrespekt.]]>3625falsefull#67 Den om at være et -ste menneskehttps://www.spreaker.com/episode/67-den-om-at-vaere-et-ste-menneske--56673056
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvad er et -ste menneske?
Hvorfor skaber trangen til at være et -ste menneske?
Hvilken rolle spiller præstationssamfundet og vores personlighedstræk?
Selvtillid og selvværd (hvad er hvad, og hvad betyder det?)
Angsten for at miste -ste titlen når man har den
Den konstante konkurrence man er i med sig selv og andre
Imposter syndrom - og tvivlen på om jeg virkelig er den -ste
Hvordan at stræbe efter at være den -ste kan være en motivation og en motivationsdræber
Hvordan du kan komme til at afholde dig fra ting du gerne vil, i frygt for ikke at være den -ste
Ideen om, at du skal kunne alt fra start
Og selvfølgelig, hvordan du kan arbejde med alle de mønstre der ligger i det ovenfornævnte!

]]>https://api.spreaker.com/episode/56673056Mon, 04 Sep 2023 04:00:03 +0000Nadja VienbergKender du det, at stræbe efter at være den -ste. Den bedste, den smukkeste, den hurtigste, den stærkeste, den klogeste, den tyndeste. Eller du kender måske det hele tiden at have høje krav til dig selv, krav som ikke kun er svære at opnå, men som også...
Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

Hvad er et -ste menneske?
Hvorfor skaber trangen til at være et -ste menneske?
Hvilken rolle spiller præstationssamfundet og vores personlighedstræk?
Selvtillid og selvværd (hvad er hvad, og hvad betyder det?)
Angsten for at miste -ste titlen når man har den
Den konstante konkurrence man er i med sig selv og andre
Imposter syndrom - og tvivlen på om jeg virkelig er den -ste
Hvordan at stræbe efter at være den -ste kan være en motivation og en motivationsdræber
Hvordan du kan komme til at afholde dig fra ting du gerne vil, i frygt for ikke at være den -ste
Ideen om, at du skal kunne alt fra start
Og selvfølgelig, hvordan du kan arbejde med alle de mønstre der ligger i det ovenfornævnte!

]]>6817falsefull#66 Så kan det også bare være lige meget! med Mette Fuglsanghttps://www.spreaker.com/episode/66-sa-kan-det-ogsa-bare-vaere-lige-meget-med-mette-fuglsang--56606924
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

The what the hell-effect, hvad er det og hvor kommer det fra?
Hvad er selvopfyldende profetier og hvordan påvirker det vores spisning
Hvordan vores tanker kan manipulere vores spiseadfærd
Dikotomisk tænkning (sort-hvid tænkning)
Hvordan du kan bryde med dikotomisk tænkning
Hvordan følelser, sanser, krop og adfærd hænger sammen
Hvordan man opbygger tillid nok til den nye tilgang, selvom den føles angstprovokerende
Hvorfor det at gå all in (alt eller intet) kan være en vedligeholdende faktor i forstyrret spisning
Hvordan små skridt kan gøre en stor forskel når du skal ud af forstyrret spisning
Hvordan du lærer at se dine egne fremskridt og bryde med ’find fem fejl kulturen’
Forskellen på begrænset- og ubegrænset tilladelse til mad
Fødevarer og projektioner

Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (1).

I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (2).

I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).

Kilder:
1: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
2: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy]]>https://api.spreaker.com/episode/56606924Mon, 28 Aug 2023 04:00:04 +0000Nadja VienbergKender du det at gå 2 skridt frem og 1 tilbage, og ”så kan det hele også bare være lige meget”? Det kan for eksempel være at du har aftalt med dig selv, at du ikke skal spise chokolade, men pludselig lokkes du, og spiser et lille-bitte stykke. Det...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

The what the hell-effect, hvad er det og hvor kommer det fra?
Hvad er selvopfyldende profetier og hvordan påvirker det vores spisning
Hvordan vores tanker kan manipulere vores spiseadfærd
Dikotomisk tænkning (sort-hvid tænkning)
Hvordan du kan bryde med dikotomisk tænkning
Hvordan følelser, sanser, krop og adfærd hænger sammen
Hvordan man opbygger tillid nok til den nye tilgang, selvom den føles angstprovokerende
Hvorfor det at gå all in (alt eller intet) kan være en vedligeholdende faktor i forstyrret spisning
Hvordan små skridt kan gøre en stor forskel når du skal ud af forstyrret spisning
Hvordan du lærer at se dine egne fremskridt og bryde med ’find fem fejl kulturen’
Forskellen på begrænset- og ubegrænset tilladelse til mad
Fødevarer og projektioner

Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (1).

I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (2).

I en prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (3).

Kilder:
1: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
2: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
3: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy]]>4915falsefull#65 ”Hvor er du blevet pæn” med Cindie Hemmingsenhttps://www.spreaker.com/episode/65-hvor-er-du-blevet-paen-med-cindie-hemmingsen--56528096
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvorvidt det er en god, eller dårlig, ide at kommentere på hinandens kroppe
Hvordan du bedst siger ”nej tak” til krops-kommentarer
Hvad gør du, hvis afsenderen går i forsvar? ”Det var jo bare for at være sød”
Hvad du kan overveje hvis du gerne vil give et kropskompliment inden du giver det
Forskellen på et kompliment og et komplidis
De 5 kærlighedssprog
Hvordan du allerbedst giver komplimenter, hvis du skal give dem

]]>https://api.spreaker.com/episode/56528096Mon, 21 Aug 2023 04:00:03 +0000Nadja VienbergLangt før sommer, faktisk helt tilbage i starten af maj var jeg på besøg hos skønne Cindie for at tale om hvordan vi kan, og om vi skal, kommentere på hinandens kroppe. Cindie har nemlig mærket på egen krop (bogstavelig talt), hvordan kommentarer som...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvorvidt det er en god, eller dårlig, ide at kommentere på hinandens kroppe
Hvordan du bedst siger ”nej tak” til krops-kommentarer
Hvad gør du, hvis afsenderen går i forsvar? ”Det var jo bare for at være sød”
Hvad du kan overveje hvis du gerne vil give et kropskompliment inden du giver det
Forskellen på et kompliment og et komplidis
De 5 kærlighedssprog
Hvordan du allerbedst giver komplimenter, hvis du skal give dem

]]>4314falsefull#64 Sådan bliver du sommerklar (indeni) med Celine Sofie Jensenhttps://www.spreaker.com/episode/64-sadan-bliver-du-sommerklar-indeni-med-celine-sofie-jensen--53933111
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvordan finder man balancen mellem lystbetonet træning og den træning der er god for en
Hvornår bliver sundhedsviden til pligt?
Ambivalens, og hvordan du kan lære at forstå den
Hvordan modstand ofte er en forudsætning efter mod
Hvordan du kan arbejde med dine narrativer
Om kropstjekking
Hvorfor udsætter vi vaneændringer?
Forandringsprocessens ubehag
Sameksistenser og hvordan vi ofte føler mere på en gang
Celines bedste råd til at blive "sommerklar"
Kognitiv dissonans
Hvordan vender man kroppen fra modspiller til medspiller?

Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (1). At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (2).
Todelt tænkning eller dikotomisk tænkning (som alt/intet eller sort/hvid tænkning) øger risikoen for perioder med overdrivelse og underdrivelse ift. sundhedsvaner (ernæring og fysisk aktivitet), hvilket kan hindre folks evne til at opretholde en sund kropsvægt (uanset støttelse og BMI) (3).

Kilder:
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012)
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169(2012)
3) Palascha et al. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 2015. 638-48]]>https://api.spreaker.com/episode/53933111Sun, 21 May 2023 04:00:02 +0000Nadja VienbergJuni måned puster os i nakken, og det ved vi jo alle godt hvad betyder. Overskrifter som "Bliv strandklar" og "Kom i bikiniform" begynder stille og roligt at præge billedbladenes forsider. Derfor har jeg i dette afsnit inviteret Celine Sofie Jensen...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvordan finder man balancen mellem lystbetonet træning og den træning der er god for en
Hvornår bliver sundhedsviden til pligt?
Ambivalens, og hvordan du kan lære at forstå den
Hvordan modstand ofte er en forudsætning efter mod
Hvordan du kan arbejde med dine narrativer
Om kropstjekking
Hvorfor udsætter vi vaneændringer?
Forandringsprocessens ubehag
Sameksistenser og hvordan vi ofte føler mere på en gang
Celines bedste råd til at blive "sommerklar"
Kognitiv dissonans
Hvordan vender man kroppen fra modspiller til medspiller?

Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (1). At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (2).
Todelt tænkning eller dikotomisk tænkning (som alt/intet eller sort/hvid tænkning) øger risikoen for perioder med overdrivelse og underdrivelse ift. sundhedsvaner (ernæring og fysisk aktivitet), hvilket kan hindre folks evne til at opretholde en sund kropsvægt (uanset støttelse og BMI) (3).

Kilder:
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012)
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169(2012)
3) Palascha et al. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 2015. 638-48]]>6160falsefull#63 Kroppen lyver ikke, men kan du høre den? med Sille Kløvedalhttps://www.spreaker.com/episode/63-kroppen-lyver-ikke-men-kan-du-hore-den-med-sille-klovedal--53334198
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvordan kommer du ud af hovedet og ned i kroppen?
Hvorfor vil mange opleve en form for sorg, når de genskaber kontakten med kroppen?
Hvad kan du gøre når du er gået i stå i din proces mod kropsro?
Hvad har følelser og krop med hinanden at gøre?
Er der konsekvenser forbundet med ikke at arbejde med større kropskontakt?
Den famøse følelse, vrede
Forskellen på grundfølelser og dækfølelser
Hvordan kan du arbejde med dit forhold til vrede, frygt, sorg, skam og glæde
At nyde før du skal yde
Hvordan du kan lære at være i verden med din krop
Hvordan kan du arbejde med kropsbevidsthed hvis du har meget kropskritik

Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (1). At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (2).

1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012).
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169(2012).]]>https://api.spreaker.com/episode/53334198Sun, 26 Mar 2023 04:00:02 +0000Nadja VienbergHvordan lærer du at øge kontakten til din krop, en krop som du måske lige nu har et anspændt forhold til? Mange tror, at kropskontakten, -respekten og -accepten vil komme, hvis de bare ændrer på deres krop. ”Når først jeg har [indsæt ændring af krop],...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvordan kommer du ud af hovedet og ned i kroppen?
Hvorfor vil mange opleve en form for sorg, når de genskaber kontakten med kroppen?
Hvad kan du gøre når du er gået i stå i din proces mod kropsro?
Hvad har følelser og krop med hinanden at gøre?
Er der konsekvenser forbundet med ikke at arbejde med større kropskontakt?
Den famøse følelse, vrede
Forskellen på grundfølelser og dækfølelser
Hvordan kan du arbejde med dit forhold til vrede, frygt, sorg, skam og glæde
At nyde før du skal yde
Hvordan du kan lære at være i verden med din krop
Hvordan kan du arbejde med kropsbevidsthed hvis du har meget kropskritik

Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (1). At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (2).

1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012).
2) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169(2012).]]>6274falsefull#62 Sorgen over aldrig at blive slank med Lisa Rehr (lytterdilemma)https://www.spreaker.com/episode/62-sorgen-over-aldrig-at-blive-slank-med-lisa-rehr-lytterdilemma--53168566
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Sorgen over at vide, at man aldrig bliver slank
Modstand på at mærke sorgen
"Jeg burde elske sin krop"
Knuste drømme relateret til det jeg ville kunne, hvis jeg blev slank
Kropsvrede
Forkerthedsfølelsen i relation til tykhed
Projektioner
Når relationer larmer og står i vejen for ens videre udvikling
Modstand på kropsaccept
Når relationer får en til at føle sig mindre værd fordi ”andre kan jo godt tabe sig”
Indre konflikter ”Jeg vil, men jeg vil/kan ikke”
Hvorfor det for Lisa er svært at have tillid til sit eget ståsted
Hvordan du frigører dig fra relationer

]]>https://api.spreaker.com/episode/53168566Sun, 12 Mar 2023 05:00:02 +0000Nadja VienbergLisa har opdaget at det hun længe har mærket som noget ubehag, i virkeligheden er en sorg forbundet med tanken ”Jeg bliver aldrig slank”. Sorgen er udfordrende for Lisa at acceptere og komme videre fra, da noget dybere står i vejen. Noget, eller...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Sorgen over at vide, at man aldrig bliver slank
Modstand på at mærke sorgen
"Jeg burde elske sin krop"
Knuste drømme relateret til det jeg ville kunne, hvis jeg blev slank
Kropsvrede
Forkerthedsfølelsen i relation til tykhed
Projektioner
Når relationer larmer og står i vejen for ens videre udvikling
Modstand på kropsaccept
Når relationer får en til at føle sig mindre værd fordi ”andre kan jo godt tabe sig”
Indre konflikter ”Jeg vil, men jeg vil/kan ikke”
Hvorfor det for Lisa er svært at have tillid til sit eget ståsted
Hvordan du frigører dig fra relationer

]]>5199falsefull#61 Mennesket er ikke skabt til diversitet med Henrik Tingleffhttps://www.spreaker.com/episode/61-mennesket-er-ikke-skabt-til-diversitet-med-henrik-tingleff--52846996
Det kommer vi blandt andet ind på:

Flokdyrsmentaliteten: Hvad er det, og hvor meget styrer det os egentlig?
Præmisserne for at være menneske
Hvordan vi mennesker er fundamentalt afhængige af hinanden, og hvad det betyder
Forskellen på rationel og irrationel frygt
Frygten for at falde udenfor
Hvordan mennesker er villige til at gå på kompromis med objektive sandheder
”Os og Dem”-tendensen
Hvordan vi er autoitetstro, også selvom vi måske ikke vil være det
Tilskureeffekten (The Bystander Effect)
Om det tilhørshungrende menneske
Divsersitet, og om det egentlig er noget vi kan opnå
Om vi ansvarsfraskriver når vi accepterer vores fundament som mennesker
Om vi kan bryde flokdyrstendensen

Mennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (1). Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (1,2). Inden for klinisk terapi har man i forskningen fundet eksempler på, at klienten er mindre tilbøjelig til at forsøge at reducere en uhensigtsmæssig adfærd, som f.eks. en afhængighed eller et misbrug, når mennesker omkring dem er for ivrige og edholdende i at ”overtale” dem til at gøre det. De fastholder simpelthen en usund adfærd i trods (3). Vejen til øget diversitet går gennem angsreduktion (4).

H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69
Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23
H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 71
H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 115

]]>https://api.spreaker.com/episode/52846996Sun, 26 Feb 2023 05:00:02 +0000Nadja VienbergHar du nogensinde tænkt: ”Årh, jeg burde vide bedre” eller ”Hvorfor gjorde jeg nu det, IGEN” eller ”Hvorfor kan jeg ikke bare stå ved mine valg?”. Mon ikke vi alle har det? Altså, tænkt A men gjort B. I denne episode har jeg inviteret psykolog og...
Det kommer vi blandt andet ind på:

Flokdyrsmentaliteten: Hvad er det, og hvor meget styrer det os egentlig?
Præmisserne for at være menneske
Hvordan vi mennesker er fundamentalt afhængige af hinanden, og hvad det betyder
Forskellen på rationel og irrationel frygt
Frygten for at falde udenfor
Hvordan mennesker er villige til at gå på kompromis med objektive sandheder
”Os og Dem”-tendensen
Hvordan vi er autoitetstro, også selvom vi måske ikke vil være det
Tilskureeffekten (The Bystander Effect)
Om det tilhørshungrende menneske
Divsersitet, og om det egentlig er noget vi kan opnå
Om vi ansvarsfraskriver når vi accepterer vores fundament som mennesker
Om vi kan bryde flokdyrstendensen

H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69
Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23
H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 71
H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 115

]]>4598falsefull#60 "Mit liv er mit ansvar" med Alberte Stengaardhttps://www.spreaker.com/episode/60-mit-liv-er-mit-ansvar-med-alberte-stengaard--52701376
Det kommer vi blandt andet ind på:

Om at turde drømme
Frygten for "hvem er jeg når jeg tager på?"
Rationel og følelsesmæssig motivation
Forskellen på fejl og læring ved tilbagefald
At genfinde sin plads i samfundet efter længere tids sygdom
Identitetsforvirring
Om frygten for at trigge følelser ved at spørge ind til svære følelser
Om at være offer i sit eget liv, til at tage ansvar
Mistillid til sig selv, sin krop og sine behov
Om at være refererende "Hvad synes du?"
Hvad der hjalp Alberte til at genfinde sig selv

I litteraturen er det flere gange blevet undersøgt, og bevist, hvordan patienter med anoreksi har vanskeligheder med at sanse og tolke kroppens signaler, såsom sult og mæthed, men også træthed, udmattelse og tegnene på underernæring (1).
Ligeledes er det vist at fornemmelsen for indre tryghed og muligheden for selvregulering er manglende eller lav hos mennesker med spiseforstyrrelser, hvilket ofte kan føre til følelsen af utilstrækkelighed samt mistillid til egne fornemmelser og oplevelser (2).
I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3).

Kilder:

1) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 60
2) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
3) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 137]]>https://api.spreaker.com/episode/52701376Sun, 12 Feb 2023 05:00:01 +0000Nadja VienbergHvordan genfinder man sig selv efter at have været syg med anoreksi, angst, OCD og selvskade i rigtig mange år? Hvordan finder man sin plads i et samfund, som er fløjet forbi en, mens sygdommen har raset? Det virker måske som store fjerne spørgsmål,...
Det kommer vi blandt andet ind på:

Om at turde drømme
Frygten for "hvem er jeg når jeg tager på?"
Rationel og følelsesmæssig motivation
Forskellen på fejl og læring ved tilbagefald
At genfinde sin plads i samfundet efter længere tids sygdom
Identitetsforvirring
Om frygten for at trigge følelser ved at spørge ind til svære følelser
Om at være offer i sit eget liv, til at tage ansvar
Mistillid til sig selv, sin krop og sine behov
Om at være refererende "Hvad synes du?"
Hvad der hjalp Alberte til at genfinde sig selv

I litteraturen er det flere gange blevet undersøgt, og bevist, hvordan patienter med anoreksi har vanskeligheder med at sanse og tolke kroppens signaler, såsom sult og mæthed, men også træthed, udmattelse og tegnene på underernæring (1).
Ligeledes er det vist at fornemmelsen for indre tryghed og muligheden for selvregulering er manglende eller lav hos mennesker med spiseforstyrrelser, hvilket ofte kan føre til følelsen af utilstrækkelighed samt mistillid til egne fornemmelser og oplevelser (2).
I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3).

Kilder:

1) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 60
2) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
3) F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 137]]>4901falsefull#59 Jeg er sådan en der…. med Mia Wulffhttps://www.spreaker.com/episode/59-jeg-er-sadan-en-der-med-mia-wulff--52568247
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Når lyst begynder at forsvinde grundet et øget forventningspres
Nytte-tanker (”Det skal nytte noget, ellers kan det være lige meget”)
At gøre ting for sjov eller af lyst fremfor hvad burde jeg gøre
At turde spilde tiden
”Når jeg er ude og hygge mig, er der andre der bliver bedre”
Gøren- fremfor væren-adfærd
Når omsorgen overfor andre er større end omsorgen for en selv
4 psykologiske barrierer der holder os tilbage fra at gøre det vi gerne vil
Følelsen af at der er noget fundamentalt galt med mig
At føle sig illoyal overfor andre når man ændrer sig
At være hende der… (er sund, er stræber, er perfekt)
Troen på, at mere succes medfører en større byrde
Frygten for at overståle andre

Vi mennesker har i følge psykolog Gay Hendricks 4 psykologiske barrierer der afholder os fra at handle på det der gør os glade og helt tilfredse. Det gælder også at gå efter vores drømme, at holde fast i målsætninger med mere (1).

1: G. Hendricks (2009): The Big Leap, Conquer your hidden fear and take life to the next level]]>https://api.spreaker.com/episode/52568247Sun, 29 Jan 2023 05:00:02 +0000Nadja VienbergI dette afsnit har jeg inviteret Mia ind til en snak om hvordan burde-tanker kan overtage vores adfærd. Mia fortæller, at hun har levet med 90% burde-tanker hele sit liv, hvoraf der især er én af tankerne der hæmmer hende: ”Det burde nytte noget…”....
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Når lyst begynder at forsvinde grundet et øget forventningspres
Nytte-tanker (”Det skal nytte noget, ellers kan det være lige meget”)
At gøre ting for sjov eller af lyst fremfor hvad burde jeg gøre
At turde spilde tiden
”Når jeg er ude og hygge mig, er der andre der bliver bedre”
Gøren- fremfor væren-adfærd
Når omsorgen overfor andre er større end omsorgen for en selv
4 psykologiske barrierer der holder os tilbage fra at gøre det vi gerne vil
Følelsen af at der er noget fundamentalt galt med mig
At føle sig illoyal overfor andre når man ændrer sig
At være hende der… (er sund, er stræber, er perfekt)
Troen på, at mere succes medfører en større byrde
Frygten for at overståle andre

Vi mennesker har i følge psykolog Gay Hendricks 4 psykologiske barrierer der afholder os fra at handle på det der gør os glade og helt tilfredse. Det gælder også at gå efter vores drømme, at holde fast i målsætninger med mere (1).

1: G. Hendricks (2009): The Big Leap, Conquer your hidden fear and take life to the next level]]>5248falsefull#58 "Hej, jeg er 51 år, og jeg har BED" med Lisa Rehrhttps://www.spreaker.com/episode/58-hej-jeg-er-51-ar-og-jeg-har-bed-med-lisa-rehr--52482204
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Lisas personlige historie med BED.
Hvordan det at tale om sin BED er både angstfremkaldende, og terapeutisk for Lisa.
At føle sig alene og forkert, fordi man overspiser.
Smugspisning.
At forstå sin spiseforstyrrelses bagvedliggende intention.
Behandlingsparathed, eller mangel på samme.
Hvordan det var for Lisa at erkende, at hun har en spiseforstyrrelse.
Hvordan Lisa har arbejdet med sin BED.
Eksponeringsterapi.
Eksternalisering, og det at navngive sin spiseforstyrrelse.
Hvad du kan gøre, hvis du kan genkende Lisas historie.

I 1994 blev BED optaget som en forsøgsdiagnose i den amerikanske diagnosemanual DSM (1).
Store europæriske og amerikanske studer viser, at 1-4% af befolkningen på et tidspunkt lider af BED (2).
Forekomsten af BED stiger blandt mennesker der søger vægttabsbehandling, hvor helt op til 10-50% lider af BED (3).
BED diagnosen er baseret på forekomsten af såkaldte objektive bulimiske episoder, hvor personen spiser en stor mængde mad inden for kort tid med en følelse af kontroltab (4).Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (5).

1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 13
2: Hudson et al., (2007): The prevalence and correlates of eating disorders in the National Comorbidity Survey Replication. Biological psychiatry s. 348-358.
3: P. Hay (2013): A systemativ review of evidence for psycological treatments in eating disorders: 2005-2012. International Journal of Eating Disorders, s. 462-469.
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 20
5: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).]]>https://api.spreaker.com/episode/52482204Sun, 22 Jan 2023 05:00:01 +0000Nadja VienbergDet anslås at 40.000-50.000 mennesker har BED (Binge eating disorder), alligevel oplever mange med BED følelsen af at være alene, og det er præcis den følelse Lisa og jeg har som mission at italesætte i denne episode. Lisa er 51 år, har BED og savner...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Lisas personlige historie med BED.
Hvordan det at tale om sin BED er både angstfremkaldende, og terapeutisk for Lisa.
At føle sig alene og forkert, fordi man overspiser.
Smugspisning.
At forstå sin spiseforstyrrelses bagvedliggende intention.
Behandlingsparathed, eller mangel på samme.
Hvordan det var for Lisa at erkende, at hun har en spiseforstyrrelse.
Hvordan Lisa har arbejdet med sin BED.
Eksponeringsterapi.
Eksternalisering, og det at navngive sin spiseforstyrrelse.
Hvad du kan gøre, hvis du kan genkende Lisas historie.

I 1994 blev BED optaget som en forsøgsdiagnose i den amerikanske diagnosemanual DSM (1).
Store europæriske og amerikanske studer viser, at 1-4% af befolkningen på et tidspunkt lider af BED (2).
Forekomsten af BED stiger blandt mennesker der søger vægttabsbehandling, hvor helt op til 10-50% lider af BED (3).
BED diagnosen er baseret på forekomsten af såkaldte objektive bulimiske episoder, hvor personen spiser en stor mængde mad inden for kort tid med en følelse af kontroltab (4).Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (5).

1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 13
2: Hudson et al., (2007): The prevalence and correlates of eating disorders in the National Comorbidity Survey Replication. Biological psychiatry s. 348-358.
3: P. Hay (2013): A systemativ review of evidence for psycological treatments in eating disorders: 2005-2012. International Journal of Eating Disorders, s. 462-469.
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 20
5: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).]]>5392falsefull#57 Er det (u)muligt at ændre vaner? med Anette Borgenhttps://www.spreaker.com/episode/57-er-det-u-muligt-at-aendre-vaner-med-anette-borgen--52400160
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

Hvordan vi mennesker reagerer på straf og belønning
”Så kan det også være lige meget”-tendensen, og hvordan du overkommer den
Hvordan vaner opstår, og hvad der motiverer vaner til at opstå
Forskellen på vaner, strategier og afhængigheder
Hvordan du kan ændre vaner, og om du kan
Om det er muligt at bryde alle vaner
Temptation bundling som strategi til vaneændring (lav en vane i forbindelse med en vane)
Hvorfor det er dårligt at vente på ens motivation sparker ind
Hingsten og gedebukken
Om der findes gode og dårlige vaner
Hvordan vi kan håndtere de fristende/lokkende/undskyldende-tanker
Hvordan du lærer at takle dit reaktive sind

Hvordan vi mennesker reagerer på straf og belønning
”Så kan det også være lige meget”-tendensen, og hvordan du overkommer den
Hvordan vaner opstår, og hvad der motiverer vaner til at opstå
Forskellen på vaner, strategier og afhængigheder
Hvordan du kan ændre vaner, og om du kan
Om det er muligt at bryde alle vaner
Temptation bundling som strategi til vaneændring (lav en vane i forbindelse med en vane)
Hvorfor det er dårligt at vente på ens motivation sparker ind
Hingsten og gedebukken
Om der findes gode og dårlige vaner
Hvordan vi kan håndtere de fristende/lokkende/undskyldende-tanker
Hvordan du lærer at takle dit reaktive sind

Sygdomserkendelse og -benægtelse
To grader af forstyrret spisning
Kontrolspisemønsteret
Madregler, restriktioner og kompensatorisk adfærd
"Hvis bare jeg underspiste fremfor at overspise"-tanken
Anoreksi-festen
Kausalitets-kæder
Spiseforstyrrelsers-dobbeltspor
Identitetsforvirring
At finde sig selv, efter en spiseforstyrrelse
Hvornår du er syg nok til behandling

Sygdomserkendelse og -benægtelse
To grader af forstyrret spisning
Kontrolspisemønsteret
Madregler, restriktioner og kompensatorisk adfærd
"Hvis bare jeg underspiste fremfor at overspise"-tanken
Anoreksi-festen
Kausalitets-kæder
Spiseforstyrrelsers-dobbeltspor
Identitetsforvirring
At finde sig selv, efter en spiseforstyrrelse
Hvornår du er syg nok til behandling

Det vil ofte fremme gruppeprocesserne, at man kombinerer patienter med restriktiv og overspisende symptomatologi, da patienter med overspisningsproblemer ofte bringer mere vitalitet ind i gruppen (1).
Lider man af en spiseforstyrrelse, har man som regel svært ved at erkende, at man er syg, det kan for eksempel komme til udtryk som humor. Der er en grundlæggende modvilje mod at give slip på den kontrolfølelse, man har (2).
Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (3).
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4).

Kilder:
1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 162
2: Psykiatrifonden 2023: Diagnoser, anoreksi: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/anoreksi
3. F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63

Er du nysgerrig på min bog, som Elisabeth nævner, kan du finde den her: https://nadjavienberg.dk/bog/bog-du-burde-ingenting]]>5183falsefull#55 Året der gik 2022 (fraklip)https://www.spreaker.com/episode/55-aret-der-gik-2022-fraklip--52322144https://api.spreaker.com/episode/52322144Sun, 01 Jan 2023 04:00:02 +0000Nadja VienbergI dette afsnit kommer du, bogstaveligt talt, bagom podcasten, da min producer (og min kæreste) Kevin har skaffet 8 minutters ren fraklip til dig fra årets optagelser. Tusind tak for i år, tak fordi du lytter med og tak til Kevin, for at producere Du...501falsefull#54 Den om jul og overspisninger med Marie Steenberger (genudgivelse)https://www.spreaker.com/episode/54-den-om-jul-og-overspisninger-med-marie-steenberger-genudgivelse--52212770
Rigtig mange mennesker oplever at overspise i december, få dårlig samvittighed og derefter planlægge en ny kur til januar. Det vil vi meget gerne undgå. Derfor har jeg, endnu engang, inviteret Marie Steenberger ind i podcasten, til en snak om hvordan vi bedst muligt håndterer julens mad uden overspisninger og dårlig samvittighed som kan medføre at vi sætter os selv på en restriktiv kur i starten af det nye år. Jeg har spurgt jer hvilke udfordringer i oplever allermest i forhold til julens mad og fristelser, som alle kan føre til overspisninger – tak for jeres mange svar. Jeres besvarelser er blevet samlet i fire overordnede kategorier som Marie og jeg gennemgår i podcasten.

De fire kategorier er:
- Tilladende tanker ”Det er jo jul, så må jeg godt” eller ”Jeg spiser nu og kompenserer til januar”.
- Tilgængeligheden ”Det er nu eller aldrig” og frygten for at gå glip af noget.
- Pres fra omgivelserne ”Nu hygger vi jo” og ”Du kan da godt lige spise en portion mere”.
- Svært ved grænsesætning (fysiologisk set er mæthed en grænse, men mange har svært ved at mærke den og respektere den).

Kilder:
Tilladt/forbudt tænkning (sort/hvid tænkning) kan medføre perioder med underspisninger, og derefter overspisninger. Dette kan influere på vores kropsvægt uanset størrelse (1).
Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (2).
Når vi har et neutralt forhold til mad, vil vores lyst til alle former for fødevarer forstærkes. Så vi ikke kun har lyst til de fødevarer vi lige nu forbyder os selv (3).
Bevidst spisning har en positiv effekt på overspisninger og følelsesmæssige spisninger – som ofte fører til, at vi spiser mere, end vi har behov for. En række undersøgelser har ydermere vist, at bevidst spisning gør det muligt at blive mere opmærksomme på fysiologiske signaler for sult og mæthed og samtidig anerkende og følge signalerne (4).

1. Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 638-48.
2. Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84.
3. Tribole, E., Resch, E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffin. 2012. 87-88.
4. Warren et al. A structured literature review on the role of mindfulness, mindful eating and intuitive eating in changing eating behaviours: effectiveness and associated potential mechanisms. Nutrition Research Reviews. 2017. 30, 272–283.]]>https://api.spreaker.com/episode/52212770Sun, 18 Dec 2022 04:00:03 +0000Nadja VienbergDenne episode er en genudgivelse fra 2020. Rigtig mange mennesker oplever at overspise i december, få dårlig samvittighed og derefter planlægge en ny kur til januar. Det vil vi meget gerne undgå. Derfor har jeg, endnu engang, inviteret Marie...
Rigtig mange mennesker oplever at overspise i december, få dårlig samvittighed og derefter planlægge en ny kur til januar. Det vil vi meget gerne undgå. Derfor har jeg, endnu engang, inviteret Marie Steenberger ind i podcasten, til en snak om hvordan vi bedst muligt håndterer julens mad uden overspisninger og dårlig samvittighed som kan medføre at vi sætter os selv på en restriktiv kur i starten af det nye år. Jeg har spurgt jer hvilke udfordringer i oplever allermest i forhold til julens mad og fristelser, som alle kan føre til overspisninger – tak for jeres mange svar. Jeres besvarelser er blevet samlet i fire overordnede kategorier som Marie og jeg gennemgår i podcasten.

De fire kategorier er:
- Tilladende tanker ”Det er jo jul, så må jeg godt” eller ”Jeg spiser nu og kompenserer til januar”.
- Tilgængeligheden ”Det er nu eller aldrig” og frygten for at gå glip af noget.
- Pres fra omgivelserne ”Nu hygger vi jo” og ”Du kan da godt lige spise en portion mere”.
- Svært ved grænsesætning (fysiologisk set er mæthed en grænse, men mange har svært ved at mærke den og respektere den).

Kilder:
Tilladt/forbudt tænkning (sort/hvid tænkning) kan medføre perioder med underspisninger, og derefter overspisninger. Dette kan influere på vores kropsvægt uanset størrelse (1).
Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (2).
Når vi har et neutralt forhold til mad, vil vores lyst til alle former for fødevarer forstærkes. Så vi ikke kun har lyst til de fødevarer vi lige nu forbyder os selv (3).
Bevidst spisning har en positiv effekt på overspisninger og følelsesmæssige spisninger – som ofte fører til, at vi spiser mere, end vi har behov for. En række undersøgelser har ydermere vist, at bevidst spisning gør det muligt at blive mere opmærksomme på fysiologiske signaler for sult og mæthed og samtidig anerkende og følge signalerne (4).

1. Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 638-48.
2. Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84.
3. Tribole, E., Resch, E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffin. 2012. 87-88.
4. Warren et al. A structured literature review on the role of mindfulness, mindful eating and intuitive eating in changing eating behaviours: effectiveness and associated potential mechanisms. Nutrition Research Reviews. 2017. 30, 272–283.]]>4902falsefull#53 Tager du særligt på af julemad? Og hvordan håndterer du julens mange sociale arrangementer uden overspisninger? (Julelytterdilemmaer)https://www.spreaker.com/episode/53-tager-du-saerligt-pa-af-julemad-og-hvordan-handterer-du-julens-mange-sociale-arrangementer-uden-overspisninger-julelytterdilemmaer--52138138
Første dilemma kommer fra Cathrine, som oplever svære familiedynamikker som får hende til at overspise før, under eller efter familiesammenkomster. Hun ønsker at vide hvordan hun kan lære at håndtere de følelser der opstår når hun er sammen med familien, uden overspisningerne.

Andet dilemma kommer fra Janne som har svært ved at sige nej tak til mad, som særligt hendes mor tilbyder hende. Moderens kærlighedssprog vises gennem mad, og derfor frygter Janne at skuffe sin mor, eller skabe konflikt ved at sige nej, selv når hun egentlig ikke har lyst til maden.

Tredje dilemma er fra Iris, som ønsker at vide hvordan hun kan håndtere andres forventninger til hvordan og hvor meget man spiser i julen ”Der er jo altid plads til søde sager”, ”Skal du ikke have kage? Er du da på kur?” og ”Du kan da godt lige spise lidt mere”.

Fjerde dilemma kommer fra en lytter som oplever trodsspisning på grund af andres snak om julekilo. Hvordan holder man fast i egen lyst, sult og behov, når man bliver trigget af andres kursnak?

Femte og sidste dilemma kommer fra en lytter som oplever angst for at tage på, hvis vedkommende spiser julemad. Lytteren ønsker at vide, hvordan man kan håndtere dårlig samvittighed og kompensatorisk adfærd, når man er bange for julemadens kalorier.

Dette er et særafsnit af podcasten med dilemmaer relateret til jul, men jeg laver løbende episoder med jeres dilemmaer. Du er altså altid velkommen til at sende dit dilemma ind til mig på diaetist@nadjavienberg.dk eller skrive til mig på instagram @nadja.vienberg. Send det enten som skrift, eller lydfil. Så kan det være, at dit dilemma kommer med i næste afsnit.

Kilder:
Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1).
En væsentlig faktor for menneskelig spiseadfærd er social modellering, hvor folk bruger andres spisning som en guide til, hvad og hvor meget de skal spise (2).
Flere studier viser at folk spiser mere eller mindre, når deres spisekammerater spiser mere eller mindre af særligt energiholdige fødevarer. Samme mønster ses ikke i ligeså høj grad ved særligt næringsholdige fødevarer som frugt og grønt (2).
Folk tilpasser sig andre menneskers spiseadfærd, selv når de faktisk ikke er til stede (3).
Sociale normer udledt fra omgivelserne påvirker spiseadfærd uden bevidsthed (3).
I fagsprog betegnes overspisninger forskelligt afhængigt af mængden, og om de er ledsaget af følelsen af kontroltab. Mange personer med en spiseforstyrrelse kan opleve at miste kontrollen og have følelsen af at spise en stor mængde mad, men ved nærmere gennemgang af mængden viser det sig at det reelt ikke er en usedvanlig stor mængde (4).
De individuelle næringsstoffer er ikke længere under mistanke for at være skyld i fedme (5).

1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
2: T. Cruwys, et al. (2015): Appetite: Social modeling of eating: A review of when and why social influence affects food intake and choice
3: S. Prinsen, et al. (2013): Appetite: Eating by example. Effects of environmental cues on dietary decisions.
4: R. K. Støving et al (2021): BED en lærebog om Binge eating disorder, s. 19-20.
5: K. D. Hall (2028): Did the Food Environment Cause the Obesity Epidemic?]]>https://api.spreaker.com/episode/52138138Sun, 11 Dec 2022 05:00:02 +0000Nadja VienbergI denne episode svarer jeg på jeres spørgsmål og dilemmaer relateret til december og julen. Første dilemma kommer fra Cathrine, som oplever svære familiedynamikker som får hende til at overspise før, under eller efter familiesammenkomster. Hun...
Første dilemma kommer fra Cathrine, som oplever svære familiedynamikker som får hende til at overspise før, under eller efter familiesammenkomster. Hun ønsker at vide hvordan hun kan lære at håndtere de følelser der opstår når hun er sammen med familien, uden overspisningerne.

Andet dilemma kommer fra Janne som har svært ved at sige nej tak til mad, som særligt hendes mor tilbyder hende. Moderens kærlighedssprog vises gennem mad, og derfor frygter Janne at skuffe sin mor, eller skabe konflikt ved at sige nej, selv når hun egentlig ikke har lyst til maden.

Tredje dilemma er fra Iris, som ønsker at vide hvordan hun kan håndtere andres forventninger til hvordan og hvor meget man spiser i julen ”Der er jo altid plads til søde sager”, ”Skal du ikke have kage? Er du da på kur?” og ”Du kan da godt lige spise lidt mere”.

Fjerde dilemma kommer fra en lytter som oplever trodsspisning på grund af andres snak om julekilo. Hvordan holder man fast i egen lyst, sult og behov, når man bliver trigget af andres kursnak?

Femte og sidste dilemma kommer fra en lytter som oplever angst for at tage på, hvis vedkommende spiser julemad. Lytteren ønsker at vide, hvordan man kan håndtere dårlig samvittighed og kompensatorisk adfærd, når man er bange for julemadens kalorier.

Dette er et særafsnit af podcasten med dilemmaer relateret til jul, men jeg laver løbende episoder med jeres dilemmaer. Du er altså altid velkommen til at sende dit dilemma ind til mig på diaetist@nadjavienberg.dk eller skrive til mig på instagram @nadja.vienberg. Send det enten som skrift, eller lydfil. Så kan det være, at dit dilemma kommer med i næste afsnit.

Kilder:
Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1).
En væsentlig faktor for menneskelig spiseadfærd er social modellering, hvor folk bruger andres spisning som en guide til, hvad og hvor meget de skal spise (2).
Flere studier viser at folk spiser mere eller mindre, når deres spisekammerater spiser mere eller mindre af særligt energiholdige fødevarer. Samme mønster ses ikke i ligeså høj grad ved særligt næringsholdige fødevarer som frugt og grønt (2).
Folk tilpasser sig andre menneskers spiseadfærd, selv når de faktisk ikke er til stede (3).
Sociale normer udledt fra omgivelserne påvirker spiseadfærd uden bevidsthed (3).
I fagsprog betegnes overspisninger forskelligt afhængigt af mængden, og om de er ledsaget af følelsen af kontroltab. Mange personer med en spiseforstyrrelse kan opleve at miste kontrollen og have følelsen af at spise en stor mængde mad, men ved nærmere gennemgang af mængden viser det sig at det reelt ikke er en usedvanlig stor mængde (4).
De individuelle næringsstoffer er ikke længere under mistanke for at være skyld i fedme (5).

1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
2: T. Cruwys, et al. (2015): Appetite: Social modeling of eating: A review of when and why social influence affects food intake and choice
3: S. Prinsen, et al. (2013): Appetite: Eating by example. Effects of environmental cues on dietary decisions.
4: R. K. Støving et al (2021): BED en lærebog om Binge eating disorder, s. 19-20.
5: K. D. Hall (2028): Did the Food Environment Cause the Obesity Epidemic?]]>4958falsefull#52 Den om at være sukkerspiser med Marie Steenbergerhttps://www.spreaker.com/episode/52-den-om-at-vaere-sukkerspiser-med-marie-steenberger--52076662
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• Hvad det vil sige, at være sukkerspiser.
• Det at have et had/kærlighedsforhold til sukker.
• Pendulering mellem slet ikke at spise sukker og at overspise i det.
• Sukkerforskrækkelse.
• Sukkermyter.
• Hvordan du kan få et normaliseret forhold til sukker.
• Frygten for at tage på ved at spise sukker.
• Typiske årsager til overspisninger i sukkerholdige fødevarer.
• Kokke-tricket.
• Sensorisk sult.
• Opmærksom spisning.
• Om sukkertrang er et tegn på sult.
• Hvordan sukker kan indgå i en sund og varieret kost.

Sukker spiller ikke hovedrollen i udviklingen af overvægt, faktisk er det vist, at overvægtige spiser mindre sukker, end slanke (1).
Pseudotilladelse (betinget tilladelse) til at spise tidligere forbudte fødevarer vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (2).
Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (3).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).

1. J. J. Anderson et al (2017): Adiposity among 132 479 UK Biobank participants; contribution of sugar intake vs other macronutrients
2: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).
3: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
4. A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?]]>https://api.spreaker.com/episode/52076662Sun, 04 Dec 2022 04:00:02 +0000Nadja VienbergMarie og jeg er tilbage med føljetonen om de 5 spisetyper Marie har skrevet om i bogen "Spis efter din kvindetype". Denne gang skal det handle om sukkerspiseren, som på mange områder minder om kontrolspiseren. Men hvor kontrolspiseren kontrollerer de...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• Hvad det vil sige, at være sukkerspiser.
• Det at have et had/kærlighedsforhold til sukker.
• Pendulering mellem slet ikke at spise sukker og at overspise i det.
• Sukkerforskrækkelse.
• Sukkermyter.
• Hvordan du kan få et normaliseret forhold til sukker.
• Frygten for at tage på ved at spise sukker.
• Typiske årsager til overspisninger i sukkerholdige fødevarer.
• Kokke-tricket.
• Sensorisk sult.
• Opmærksom spisning.
• Om sukkertrang er et tegn på sult.
• Hvordan sukker kan indgå i en sund og varieret kost.

Sukker spiller ikke hovedrollen i udviklingen af overvægt, faktisk er det vist, at overvægtige spiser mindre sukker, end slanke (1).
Pseudotilladelse (betinget tilladelse) til at spise tidligere forbudte fødevarer vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (2).
Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (3).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).

1. J. J. Anderson et al (2017): Adiposity among 132 479 UK Biobank participants; contribution of sugar intake vs other macronutrients
2: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).
3: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
4. A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?]]>4652falsefull#51 Hvordan adskiller du vås og videnskab? med Theiss Bendixenhttps://www.spreaker.com/episode/51-hvordan-adskiller-du-vas-og-videnskab-med-theiss-bendixen--51454318
Det kommer vi blandt andet ind på:
• Sund og usund skepsis
• Hvordan du udvikler en veltrænet skeptisk sans
• Hvordan du ved om den videnskab du læser, er den "rigtige" videnskab?
• Hvordan du kan opsøge dialog på en god måde
• Om viden altid står over synsninger og oplevelser
• Bias
• Parapsykologi og pseudovidenskab
• Alternativ behandling
• Om hvorfor aktivisme er en god ting
• Forskellen på kritisk tænkning, skepsis, naivitet og sort/hvid tænkning
• Videnskabens fordele og begrænsninger
• Om du burde forholde dig skeptisk til alt hvad du hører
• Hvordan du passer på dig selv, i en så oplyst verden
• Hvorfor verden aldrig har været bedre end den er lige nu.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>https://api.spreaker.com/episode/51454318Sun, 27 Nov 2022 05:00:02 +0000Nadja VienbergSkepsis, kritik, realisme kært barn har mange navne, og til at belyse forskellene og lighederne, har jeg i denne episode inviteret Theiss Bendixen, ind i podcasten. Theiss er psykolog og forfatter til bogen SKEPTISK, og er virkelig klog på hvordan man...
Det kommer vi blandt andet ind på:
• Sund og usund skepsis
• Hvordan du udvikler en veltrænet skeptisk sans
• Hvordan du ved om den videnskab du læser, er den "rigtige" videnskab?
• Hvordan du kan opsøge dialog på en god måde
• Om viden altid står over synsninger og oplevelser
• Bias
• Parapsykologi og pseudovidenskab
• Alternativ behandling
• Om hvorfor aktivisme er en god ting
• Forskellen på kritisk tænkning, skepsis, naivitet og sort/hvid tænkning
• Videnskabens fordele og begrænsninger
• Om du burde forholde dig skeptisk til alt hvad du hører
• Hvordan du passer på dig selv, i en så oplyst verden
• Hvorfor verden aldrig har været bedre end den er lige nu.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>5269falsefull#50 Jeg ville bare gerne have min menstruation tilbage med Isabella Rothschild (lytterhistorie)https://www.spreaker.com/episode/50-jeg-ville-bare-gerne-have-min-menstruation-tilbage-med-isabella-rothschild-lytterhistorie--51600605
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• At opleve sine forældre blive udsat for psykisk og fysisk vold.
• At genopfinde sin egen identitet.
• Coping-teknikker.
• Symptomer på en spiseforstyrrelse.
• Sekundær manore.
• Flugtstrategier og efterreaktioner.
• At genbesøge traumer og følelser.
• Turbulente parforhold.
• Lyst til at ændre på kroppen for at sikre sig at man ikke bliver forladt.
• At være sådan en der sørger for andre.
• Antennebørn.
• Sårbarhed, stressfaktorer og vedligeholdende faktorer.
• Spiseforstyrrelsens mange ansigter.
• Intuitiv spisning.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting

Link til Isabellas facebook gruppe 'Intuitiv spisning - lær at stole på din krop': https://m.facebook.com/groups/5496690173742374/]]>https://api.spreaker.com/episode/51600605Sun, 20 Nov 2022 04:00:02 +0000Nadja VienbergI denne episode taler jeg med Isabella, som har kæmpet med anoreksi i flere år. Isabella ønsker at dele den barske historie med en spiseforstyrrelse og hvordan hendes vej ud af spiseforstyrrelsen så ud. Hun deler for eksempel hvordan hun har skulle...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• At opleve sine forældre blive udsat for psykisk og fysisk vold.
• At genopfinde sin egen identitet.
• Coping-teknikker.
• Symptomer på en spiseforstyrrelse.
• Sekundær manore.
• Flugtstrategier og efterreaktioner.
• At genbesøge traumer og følelser.
• Turbulente parforhold.
• Lyst til at ændre på kroppen for at sikre sig at man ikke bliver forladt.
• At være sådan en der sørger for andre.
• Antennebørn.
• Sårbarhed, stressfaktorer og vedligeholdende faktorer.
• Spiseforstyrrelsens mange ansigter.
• Intuitiv spisning.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting

Link til Isabellas facebook gruppe 'Intuitiv spisning - lær at stole på din krop': https://m.facebook.com/groups/5496690173742374/]]>4682falsefull#49 Onani som terapi med Melissa Harteliushttps://www.spreaker.com/episode/49-onani-som-terapi-med-melissa-hartelius--51600603
Det kommer vi blandt andet ind på:
• Onani-pres og onani-skam.
• Kropsforstyrrelse og negativ kropsopfattelse.
• Hvordan onani virkede som terapi for Melissa.
• Todelingen i at have en spiseforstyrrelse (at være dis-embodiet og hyper-embodiet på samme tid)
• At (gen)lære kroppens fornemmelser, lyster og behov.
• Frygten for at fylde.
• Skam over at have mere lyst til sex end ens partner.
• At føle sig afvist af sin partner.
• Positive effekter af onani.
• Hvordan du kan komme igang med at onanere.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>https://api.spreaker.com/episode/51600603Sun, 13 Nov 2022 04:00:01 +0000Nadja VienbergKan onani hjælpe til større kropsglæde og kontakt med kroppen? Det kan det, i hvert fald hvis du spørger Melissa Hartelius. Melissa har tidligere været i klørene på en spiseforstyrrelse, og oplevede hvordan onani kunne hjælpe hende til at genfinde...
Det kommer vi blandt andet ind på:
• Onani-pres og onani-skam.
• Kropsforstyrrelse og negativ kropsopfattelse.
• Hvordan onani virkede som terapi for Melissa.
• Todelingen i at have en spiseforstyrrelse (at være dis-embodiet og hyper-embodiet på samme tid)
• At (gen)lære kroppens fornemmelser, lyster og behov.
• Frygten for at fylde.
• Skam over at have mere lyst til sex end ens partner.
• At føle sig afvist af sin partner.
• Positive effekter af onani.
• Hvordan du kan komme igang med at onanere.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>6185falsefull#48 Hvorfor gøre noget, hvis vægten alligevel bare stiger? med Astrid Gravesen (klienthistorie)https://www.spreaker.com/episode/48-hvorfor-gore-noget-hvis-vaegten-alligevel-bare-stiger-med-astrid-gravesen-klienthistorie--51774380
Det kommer vi blandt andet ind på:
• Forventninger til ens fremtids-jeg.
• Hvordan man lærer at blive glad for sig selv og sin krop.
• Graviditets vægt-stress.
• "Vægt er ikke hvem jeg er, men hvad jeg vejer".
• At blive sat i skema ud fra vægt og BMI.
• Det at være en god gravid (med fokus på vægt).
• At veje et tre-cifret tal.
• Frygt for vægt-dom i mødet med sundhedsvæsenet.
• Utilfredshed efter vægttab på 10 kilo.
• At (gen)opdage nydelsen i måltider.
• Trygheds-spisninger og trygheds-mad.
• At opdage at man er sådan en der overspiser.
• Hvordan Astrid lærte at minimere overspisninger.
• Tanken "Hvorfor overhoved gøre noget, når jeg alligevel bare tager på igen"

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>https://api.spreaker.com/episode/51774380Sun, 06 Nov 2022 04:00:02 +0000Nadja VienbergAstrid var i forløb hos mig fra 2018-2020, hendes helt store ønske dengang var at blive glad for sig selv og sin krop. I dag er det 2 år efter vores sidste samtale, en samtale vi begge tydeligt husker, da Astrid var et sted hvor alle hendes gamle...
Det kommer vi blandt andet ind på:
• Forventninger til ens fremtids-jeg.
• Hvordan man lærer at blive glad for sig selv og sin krop.
• Graviditets vægt-stress.
• "Vægt er ikke hvem jeg er, men hvad jeg vejer".
• At blive sat i skema ud fra vægt og BMI.
• Det at være en god gravid (med fokus på vægt).
• At veje et tre-cifret tal.
• Frygt for vægt-dom i mødet med sundhedsvæsenet.
• Utilfredshed efter vægttab på 10 kilo.
• At (gen)opdage nydelsen i måltider.
• Trygheds-spisninger og trygheds-mad.
• At opdage at man er sådan en der overspiser.
• Hvordan Astrid lærte at minimere overspisninger.
• Tanken "Hvorfor overhoved gøre noget, når jeg alligevel bare tager på igen"

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>5371falsefull#47 Skamalarm med Krista Korsholmhttps://www.spreaker.com/episode/47-skamalarm-med-krista-korsholm--51435470
Det kommer vi blandt andet ind på
• Hvad skam er, og hvad den ikke er.
• Forskellen på skyld, skam, dårlig samvittighed og pinlighed
• Hvad skam egentlig prøver at fortælle os.
• Om man kan blive skamløs.
• Om det altid er godt at dele skam.
• Skam-buddys.
• Forskellen på skam som sår og ar.
• Skam-alarm.
• Holdkæftbolcher "Det skal du ikke skamme dig over".
• Hvorfor det at være pleaser er egoistisk.
• Skam i parforhold.
• Social medie skam.
• Kropsskam - og skam over ikke at elske sin krop som den er.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>https://api.spreaker.com/episode/51435470Sun, 30 Oct 2022 04:00:01 +0000Nadja VienbergI denne episode skal det handle om skam, en følelse mange forsøger at pakke væk, og det er med god grund forklarer Krista Korsholm, som er psykolog med speciale i skam. Krista er ikke bange for at tale om skam, i hvert fald ikke på papiret, men Krista...
Det kommer vi blandt andet ind på
• Hvad skam er, og hvad den ikke er.
• Forskellen på skyld, skam, dårlig samvittighed og pinlighed
• Hvad skam egentlig prøver at fortælle os.
• Om man kan blive skamløs.
• Om det altid er godt at dele skam.
• Skam-buddys.
• Forskellen på skam som sår og ar.
• Skam-alarm.
• Holdkæftbolcher "Det skal du ikke skamme dig over".
• Hvorfor det at være pleaser er egoistisk.
• Skam i parforhold.
• Social medie skam.
• Kropsskam - og skam over ikke at elske sin krop som den er.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>7011falsefull#46 Har Sophie givet slip på sin spiseforstyrrelse? med Sophie Birch Olsen (lytterhistorie)https://www.spreaker.com/episode/46-har-sophie-givet-slip-pa-sin-spiseforstyrrelse-med-sophie-birch-olsen-lytterhistorie--51581493
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• Hvordan man tager springet ud i recovery
• Kontroltab og falsk kontrol
• Den sorg der kan være forbundet med at slippe en spiseforstyrrelse
• De gevinster der er forbundet med at slippe en spiseforstyrrelse
• Identitet og image
• Ikke længere at være "hende den sunde"
• Indre og ydre validering
• Hvor skal man starte?
• Hvordan lærer man at græde
• Frygt og hvorfor den opstår

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>https://api.spreaker.com/episode/51581493Sun, 23 Oct 2022 03:00:02 +0000Nadja VienbergFor lige omkring et år siden var Sophie forbi podcasten, for at dele hendes dilemma som dengang var, om hun skulle give slip på sin spiseforstyrrelse (episode #24). Nu er der altså gået et år, og Sophie er tilbage for at fortælle hvad der er sket...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• Hvordan man tager springet ud i recovery
• Kontroltab og falsk kontrol
• Den sorg der kan være forbundet med at slippe en spiseforstyrrelse
• De gevinster der er forbundet med at slippe en spiseforstyrrelse
• Identitet og image
• Ikke længere at være "hende den sunde"
• Indre og ydre validering
• Hvor skal man starte?
• Hvordan lærer man at græde
• Frygt og hvorfor den opstår

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>5399falsefull#45 Jeg var i kløerne på en online coach (lytterdilemmaer)https://www.spreaker.com/episode/45-jeg-var-i-kloerne-pa-en-online-coach-lytterdilemmaer--51384919diaetist@nadjavienberg.dk.

Det første dilemma kommer fra Iben, som er i tvivl om hun har forstået det her med madro, og varieret spisning korrekt. Hun synes det er svært at gå efter det hun har mest lyst til, da både tilgængelighed og evner i køkkenet, ofte præger hendes valg. Kan man spise efter madro-principperne, selvom man ikke altid følger sin lyst, og hvordan ved man egentlig, om man har madro?

Næste dilemma kommer fra Helena, som virkelig har arbejdet med sig selv, og øvet sig i at mærke efter sin kros signaler. Dog har hun en kollega der blandet sig i hedes spisning. Hun har for eksempel oplevet, at kollegaen ville stoppe hende i at spise linsechips med det argument, at det ikke var kalorierne værd. Helena spørger derfor om hun skal gøre sig selv til talskvinde overfor kollegaen, og prøve at forklare hende, hvorfor alt ikke handler om kalorier, eller om i stedet skal lære at være tålmodig, med dem omkring hende som også lige skal lære det?

Sidste dilemma kommer fra Mia som har været i kløerne på en online coach. Hun tabte sig, men tog på bagefter, hvor hun også gik ned med stress, som fik to følgesvende: depression og stress relateret angst. Mia vil enormt gerne komme igang med at træne igen, men grundet sin stress, må hun ikke overbelaste sit system. Hun har prøvet at komme lidt igang med motionen, men oplever at det er svært ikke at presse sig selv, fordi det er det gamle mønster hun er vandt til. Mia spørger derfor hvordan hun kan arbejde med tålmodigheden i forhold til ønsket om at tabe sig, når omstændighederne gør, at hun er nødt til at vente.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>https://api.spreaker.com/episode/51384919Sun, 16 Oct 2022 03:00:01 +0000Nadja VienbergSå er det igen tid til jeres lytterdilemmaer. Husk du altid kan sende dit dilemma ind til mig på diaetist@nadjavienberg.dk. Det første dilemma kommer fra Iben, som er i tvivl om hun har forstået det her med madro, og varieret spisning korrekt. Hun...diaetist@nadjavienberg.dk.

Det første dilemma kommer fra Iben, som er i tvivl om hun har forstået det her med madro, og varieret spisning korrekt. Hun synes det er svært at gå efter det hun har mest lyst til, da både tilgængelighed og evner i køkkenet, ofte præger hendes valg. Kan man spise efter madro-principperne, selvom man ikke altid følger sin lyst, og hvordan ved man egentlig, om man har madro?

Næste dilemma kommer fra Helena, som virkelig har arbejdet med sig selv, og øvet sig i at mærke efter sin kros signaler. Dog har hun en kollega der blandet sig i hedes spisning. Hun har for eksempel oplevet, at kollegaen ville stoppe hende i at spise linsechips med det argument, at det ikke var kalorierne værd. Helena spørger derfor om hun skal gøre sig selv til talskvinde overfor kollegaen, og prøve at forklare hende, hvorfor alt ikke handler om kalorier, eller om i stedet skal lære at være tålmodig, med dem omkring hende som også lige skal lære det?

Sidste dilemma kommer fra Mia som har været i kløerne på en online coach. Hun tabte sig, men tog på bagefter, hvor hun også gik ned med stress, som fik to følgesvende: depression og stress relateret angst. Mia vil enormt gerne komme igang med at træne igen, men grundet sin stress, må hun ikke overbelaste sit system. Hun har prøvet at komme lidt igang med motionen, men oplever at det er svært ikke at presse sig selv, fordi det er det gamle mønster hun er vandt til. Mia spørger derfor hvordan hun kan arbejde med tålmodigheden i forhold til ønsket om at tabe sig, når omstændighederne gør, at hun er nødt til at vente.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>3376falsefull#44 Hvor ondt må det gøre? med Jacob Beermannhttps://www.spreaker.com/episode/44-hvor-ondt-ma-det-gore-med-jacob-beermann--51384907
Det kommer vi blandt andet ind på:
• Om man burde træne når man har smerter.
• Forskellen på smerter og skade.
• Hvordan man ved, om det gør ondt på den gode måde.
• Den overbeskyttende mor.
• Hvad man kan gøre, hvis ens smerter forværres grundet belastning fra en høj vægt.
• Om man bør tabe sig, når man døjer med knæsmerter.
• Om det er muligt at blive smertefri, uden vægttab.
• Hvor meget man skal træne, før det har en sundhedsfremmende effekt.
• Hvor lang tid der går, før ens træningsresultater forsvinder, hvis man ikke træner.
• Hvordan man skal forholde sig til smerter, der kun mærkes før og efter en træning.

Vil du læse mere om Jacobs arbejde med smerte, så har Jacob lavet to guides. Du kan finde dem herunder:
5 grundprincipper til at fjerne smerte (1).
Forstå dine smerter (2).

1: https://maxer.dk/staerk-smertefri/smertehaandtering
2: https://maxer.dk/staerk-smertefri/forstaa-smerter

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Læs mere om tilbuddet, og start dine 2 måneders medlemskab lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>https://api.spreaker.com/episode/51384907Sun, 09 Oct 2022 03:00:01 +0000Nadja VienbergI denne episode skal det handle om smerter, for hvor ondt må det egentlig gøre, før det stadig gør godt? Det har jeg spurgt Jacob Beermann om, der med sin kandidatgrad i smerter er den helt rigtige at spørge. Man kan nemt komme til, i vores...
Det kommer vi blandt andet ind på:
• Om man burde træne når man har smerter.
• Forskellen på smerter og skade.
• Hvordan man ved, om det gør ondt på den gode måde.
• Den overbeskyttende mor.
• Hvad man kan gøre, hvis ens smerter forværres grundet belastning fra en høj vægt.
• Om man bør tabe sig, når man døjer med knæsmerter.
• Om det er muligt at blive smertefri, uden vægttab.
• Hvor meget man skal træne, før det har en sundhedsfremmende effekt.
• Hvor lang tid der går, før ens træningsresultater forsvinder, hvis man ikke træner.
• Hvordan man skal forholde sig til smerter, der kun mærkes før og efter en træning.

Vil du læse mere om Jacobs arbejde med smerte, så har Jacob lavet to guides. Du kan finde dem herunder:
5 grundprincipper til at fjerne smerte (1).
Forstå dine smerter (2).

1: https://maxer.dk/staerk-smertefri/smertehaandtering
2: https://maxer.dk/staerk-smertefri/forstaa-smerter

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Læs mere om tilbuddet, og start dine 2 måneders medlemskab lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>5050falsefull#43 Tyk og sund? med Ida Rudhttps://www.spreaker.com/episode/43-tyk-og-sund-med-ida-rud--51384579
Det kommer vi blandt andet ind på i afsnittet:
• Internaliseret diskrimination
• Om der er forskel på diskrimination, på baggrund af intention
• Kropsdysmorfi (overoptagethed og bekymring om ens krop)
• Normer og opdragelse i forhold til tykhed
• Dobbelt-skam
• Om det kan være farligt, at gå på slankekur
• Vejning hos sygeplejersker og diætister
• BMI...
• Overvægt som diagnose
• Om man kan 'føle sig tyk'
• At give slip på tankerne om at det er forkert at være tyk

For 'raske' overvægtige kan et tilsigtet vægttab være ledsaget af op mod 15% højere dødelighed, sammenholdt med dem, som havde en stabil vægt (1).
Fysisk aktivitet er forbundet med reduceret risiko for dødelighed uanset BMI (2).
Vægtstigma kan medføre vægtøgning (3).

Kilder:
1) K. Overvad et al. (2015), en rapport fra Vidensråd for forebyggelse: "Skal overvægtige tabe sig?".
2) Barry VW, Baruth M, Beets MW, Durstine JL, Liu J, Blair SN. (2014): Fitness vs. fatness on all-cause mortality: a meta-analysis.
3) A. Janet Tomiyama (2014): Weight stigma is stressful. A review of evidence for the Cyclic
Obesity/Weight-Based Stigma model.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>https://api.spreaker.com/episode/51384579Sun, 02 Oct 2022 04:00:02 +0000Nadja VienbergI denne episode af Du burde ingenting har jeg inviteret Ida Rud ind, til en snak om internaliseret diskrimination og tykhed. Du kender måske Ida fra dokumentarserierne 'Tykke Ida' og 'Idas fede fatcamp' eller som @Ida_kys på instagram. Ida har oplevet...
Det kommer vi blandt andet ind på i afsnittet:
• Internaliseret diskrimination
• Om der er forskel på diskrimination, på baggrund af intention
• Kropsdysmorfi (overoptagethed og bekymring om ens krop)
• Normer og opdragelse i forhold til tykhed
• Dobbelt-skam
• Om det kan være farligt, at gå på slankekur
• Vejning hos sygeplejersker og diætister
• BMI...
• Overvægt som diagnose
• Om man kan 'føle sig tyk'
• At give slip på tankerne om at det er forkert at være tyk

For 'raske' overvægtige kan et tilsigtet vægttab være ledsaget af op mod 15% højere dødelighed, sammenholdt med dem, som havde en stabil vægt (1).
Fysisk aktivitet er forbundet med reduceret risiko for dødelighed uanset BMI (2).
Vægtstigma kan medføre vægtøgning (3).

Kilder:
1) K. Overvad et al. (2015), en rapport fra Vidensråd for forebyggelse: "Skal overvægtige tabe sig?".
2) Barry VW, Baruth M, Beets MW, Durstine JL, Liu J, Blair SN. (2014): Fitness vs. fatness on all-cause mortality: a meta-analysis.
3) A. Janet Tomiyama (2014): Weight stigma is stressful. A review of evidence for the Cyclic
Obesity/Weight-Based Stigma model.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du lige nu kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.!!
Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket nedenfor. Win win win! Start dine 2 måneder lige her: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting]]>6378falsefull#42 Er du til den bløde eller hårde tilgang? med Anders Nedergaardhttps://www.spreaker.com/episode/42-er-du-til-den-blode-eller-harde-tilgang-med-anders-nedergaard--50675131
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• Sundhedsdiskurser, og hvordan de har udviklet sig.
• 90’er diætetik vs. Intuitiv spisning.
• Den "woke" kostpædagogik.
• Hvornår sundhedsadfærd er sygeligt, og for hvem.
• Spørgsmålet: Burde du ændre på dine tanker, eller på din krop?
• Fordele og ulemper ved kostplaner.
• Fordele og ulemper ved at mærke efter.
• Om der er én metode der virker for alle.
• Robusthed.]]>https://api.spreaker.com/episode/50675131Sun, 24 Jul 2022 16:54:17 +0000Nadja VienbergI denne episode har jeg inviteret Anders Nedergaard (aka. Dr. muskel) ind i podcasten til en snak om sundhedsdiskurser. Anders kæmper til dagligt for at sikre, at der ydes god og kompetent sundhedsvejledning i Danmark, men hvad er det egentlig?...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• Sundhedsdiskurser, og hvordan de har udviklet sig.
• 90’er diætetik vs. Intuitiv spisning.
• Den "woke" kostpædagogik.
• Hvornår sundhedsadfærd er sygeligt, og for hvem.
• Spørgsmålet: Burde du ændre på dine tanker, eller på din krop?
• Fordele og ulemper ved kostplaner.
• Fordele og ulemper ved at mærke efter.
• Om der er én metode der virker for alle.
• Robusthed.]]>7308falsefull#41 Den om tryg og utryg tilknytning med Christina Bendixhttps://www.spreaker.com/episode/41-den-om-tryg-og-utryg-tilknytning-med-christina-bendix--50467456
Vi kommer blandt andet ind på:
• Hvordan forstyrret spisning ofte kommer til udtryk i relationer.
• Det at have en reguleringsforstyrrelse.
• Mistillid til egne behov.
• At være overselvstændig.
• Tilknytningsteorien.
• Tryg og utryg tilknytning.
• Ambivalent vs. undvigende tilknytning.
• Edderkoppen.
• Hvordan dating kan udfordre vores spisemønstre.

Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (1).
Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for spiseforstyrrelser (2).
En person med traumatisk baggrund vil ofte have ringe grund til at stole på andre, de vil ofte afvise information, som er i modstrid med deres egne tanker og meninger (3).
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (3).
Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (4).
Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig , mislykket og uden kontrol (4).

Kilder:
1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 23
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket. I episoden nævner jeg en artikel jeg selv er ved at lytte til, artiklen hed "Happiness is a choise, det står overalt. Men det er det jo ikke".]]>https://api.spreaker.com/episode/50467456Sun, 10 Jul 2022 07:42:50 +0000Nadja VienbergI denne episode af Du burde ingenting, har jeg igen inviteret Christina Bendix ind, denne gang til en snak om hvordan vi kan komme ud af forstyrret spisning. Samtalen tager en drejning, og pludselig finder vi os selv trække tråde til...
Vi kommer blandt andet ind på:
• Hvordan forstyrret spisning ofte kommer til udtryk i relationer.
• Det at have en reguleringsforstyrrelse.
• Mistillid til egne behov.
• At være overselvstændig.
• Tilknytningsteorien.
• Tryg og utryg tilknytning.
• Ambivalent vs. undvigende tilknytning.
• Edderkoppen.
• Hvordan dating kan udfordre vores spisemønstre.

Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (1).
Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for spiseforstyrrelser (2).
En person med traumatisk baggrund vil ofte have ringe grund til at stole på andre, de vil ofte afvise information, som er i modstrid med deres egne tanker og meninger (3).
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (3).
Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (4).
Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig , mislykket og uden kontrol (4).

Kilder:
1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 23
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket. I episoden nævner jeg en artikel jeg selv er ved at lytte til, artiklen hed "Happiness is a choise, det står overalt. Men det er det jo ikke".]]>6562falsefull#40 Styr dit ego med Henriette Claydonhttps://www.spreaker.com/episode/40-styr-dit-ego-med-henriette-claydon--50283309
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Enneagrammet - hvad det er, og hvad det ikke er.
• Hvad et ego er.
• Hvad det vil sige, at have et stort ego.
• Om det at være vågen, og opdage sig selv.
• De 9 typer og deres grundlæggende frygt samt ønske.
• Hvornår vi mennesker typisk oplever identitetsforvirring.
• Hvad der kan ligge bag ønskerne om kontrol og præstation.
• Frygten for at gå glip af noget.
• At have modstand på dovenskab.
• Ikke at turde vise sårbarhed.
• At have svært ved at mærke sig selv og sine behov.
• At have svært ved at tage plads, og lade sig selv fylde.
• Isbjerget.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket. I episoden nævner jeg en artikel jeg selv er ved at lytte til, artiklen hed "Vi er alle på jagt efter status, og det kan faktisk være en god ting".]]>https://api.spreaker.com/episode/50283309Sun, 03 Jul 2022 04:00:02 +0000Nadja VienbergI denne episode har jeg inviteret min tidligere underviser, Henriette Claydon, ind til en snak om et personlighedstypeværktøj, som har været en gigantisk øjenåbner for mig, nemlig Enneagrammet. Enneagrammet er et typeværktøj der består af 9 typer, men...
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Enneagrammet - hvad det er, og hvad det ikke er.
• Hvad et ego er.
• Hvad det vil sige, at have et stort ego.
• Om det at være vågen, og opdage sig selv.
• De 9 typer og deres grundlæggende frygt samt ønske.
• Hvornår vi mennesker typisk oplever identitetsforvirring.
• Hvad der kan ligge bag ønskerne om kontrol og præstation.
• Frygten for at gå glip af noget.
• At have modstand på dovenskab.
• Ikke at turde vise sårbarhed.
• At have svært ved at mærke sig selv og sine behov.
• At have svært ved at tage plads, og lade sig selv fylde.
• Isbjerget.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket. I episoden nævner jeg en artikel jeg selv er ved at lytte til, artiklen hed "Vi er alle på jagt efter status, og det kan faktisk være en god ting".]]>5018falsefull#39 "Jeg skal bare lige tabe mig først" med Katrine Gisigerhttps://www.spreaker.com/episode/39-jeg-skal-bare-lige-tabe-mig-forst-med-katrine-gisiger--50283270
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Konflikten i at ønske madro og vægttab på samme tid.
• At ønske madro, for at tabe sig.
• Frygten "Hvem er jeg, hvis jeg ikke er på slankekur?".
• Kreativ håbløshed (1. Hvad søger du? 2. Hvad har du forsøgt? 3. Hvordan har det virket? 4. Hvad har det kostet dig?)
• Eksponeringsterapi og rød-gul-grøn zone.
• Permission slips.
• Vagthunden.
• Bommerang-effekten.
• Pseudotilladelse til at spise (betinget tilladelse til at spise).

Kilder:
Pseudotilladelse til at spise vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (1).
Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (2).
Kreativ håbløshed vil sige at åbne sig fuldt ud for den realitet, at alt for store anstrengelser for at kontrollere, hvad vi føler, forhindrer os i at leve et indholdsrigt og tilfredsstillende liv (3).
En person med spiseforstyrrelser kan opleve symptomatisk adfærd som gunstig for identitet (4).

1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).
2: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
3: R. Harris: ACT - i teori og praksis, 119-121 (2015).
4: F. Skårderud et al: Sult - Mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser, 137-138 (2020).]]>https://api.spreaker.com/episode/50283270Sun, 26 Jun 2022 04:00:03 +0000Nadja VienbergKatrine og jeg har inviteret hinanden ind i vores podcast, og har optaget dette særafsnit, som både udkommer i min podcast Du burde ingenting, og i Katrines podcast Perfekt Uperfekt. Episoden handler om et emne, som vi begge oplever går igen hos vores...
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Konflikten i at ønske madro og vægttab på samme tid.
• At ønske madro, for at tabe sig.
• Frygten "Hvem er jeg, hvis jeg ikke er på slankekur?".
• Kreativ håbløshed (1. Hvad søger du? 2. Hvad har du forsøgt? 3. Hvordan har det virket? 4. Hvad har det kostet dig?)
• Eksponeringsterapi og rød-gul-grøn zone.
• Permission slips.
• Vagthunden.
• Bommerang-effekten.
• Pseudotilladelse til at spise (betinget tilladelse til at spise).

Kilder:
Pseudotilladelse til at spise vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (1).
Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (2).
Kreativ håbløshed vil sige at åbne sig fuldt ud for den realitet, at alt for store anstrengelser for at kontrollere, hvad vi føler, forhindrer os i at leve et indholdsrigt og tilfredsstillende liv (3).
En person med spiseforstyrrelser kan opleve symptomatisk adfærd som gunstig for identitet (4).

1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).
2: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
3: R. Harris: ACT - i teori og praksis, 119-121 (2015).
4: F. Skårderud et al: Sult - Mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser, 137-138 (2020).]]>5240falsefull#38 Hvorfor er det så vigtigt for mig at tabe mig? (lytterdilemmaer)https://www.spreaker.com/episode/38-hvorfor-er-det-sa-vigtigt-for-mig-at-tabe-mig-lytterdilemmaer--50240953
Det første dilemma kommer fra Lise, som oplever at blive påvirket og ked af det, når dem omkring hende igen og igen snakker om flot og grim krop, og sund og usund mad. Hun ønsker at vide, hvorfor hun ikke bare kan være selvsikker i, at kende sin egen sandhed.

Andet dilemma kommer fra Cathrine, som ønsker at vide hvorfor hun bliver ved med at spise for meget, når hver bid jo smager ens og hun godt ved, at hun altid kan få maden igen.

Tredje og sidste dilemma kommer fra Sine som har en god bullshit detektor, når det kommer til kropsidealer, men stadig har svært ved at slippe tankerne om hvordan hendes krop burde se ud. Hun ønsker at vide hvorfor det er så vigtigt for hende at tabe sig, og hvilken usynlig gevinst hun mon tror følger med?

Har du et lytterdilemma du ønsker jeg vender i podcasten? Så send det til mig på diaetist@nadjavienberg.dk, så kan det være det kommer med næste gang.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket.]]>https://api.spreaker.com/episode/50240953Sun, 19 Jun 2022 04:00:03 +0000Nadja VienbergI denne uge vender jeg igen 3 af jeres dilemmaer med min producer Jonas. Det første dilemma kommer fra Lise, som oplever at blive påvirket og ked af det, når dem omkring hende igen og igen snakker om flot og grim krop, og sund og usund mad. Hun...
Det første dilemma kommer fra Lise, som oplever at blive påvirket og ked af det, når dem omkring hende igen og igen snakker om flot og grim krop, og sund og usund mad. Hun ønsker at vide, hvorfor hun ikke bare kan være selvsikker i, at kende sin egen sandhed.

Andet dilemma kommer fra Cathrine, som ønsker at vide hvorfor hun bliver ved med at spise for meget, når hver bid jo smager ens og hun godt ved, at hun altid kan få maden igen.

Tredje og sidste dilemma kommer fra Sine som har en god bullshit detektor, når det kommer til kropsidealer, men stadig har svært ved at slippe tankerne om hvordan hendes krop burde se ud. Hun ønsker at vide hvorfor det er så vigtigt for hende at tabe sig, og hvilken usynlig gevinst hun mon tror følger med?

Har du et lytterdilemma du ønsker jeg vender i podcasten? Så send det til mig på diaetist@nadjavienberg.dk, så kan det være det kommer med næste gang.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket.]]>2928falsefull#37 Hvordan navigerer jeg mellem kontrol og lyst? med Thea Stenbæk Jakobsen (lytterdilemma)https://www.spreaker.com/episode/37-hvordan-navigerer-jeg-mellem-kontrol-og-lyst-med-thea-stenbaek-jakobsen-lytterdilemma--50024195
Vi kommer blandt andet ind på:
• Betinget og ubetinget tilladelse til at spise.
• Hvordan kontrol kan dominere et spisemønster.
• "Jeg er hende der..."
• Identitetsforvirring.
• Skakbræt-metaforen.
• Projektioner.
• Perfektionisme, præstation og kontrol.

Kilder:
Pseudotilladelse til at spise vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (1).
En nyttig metafor til introduktionen af selvet som kontekst er "Skakbrættet" (2).
Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (3).
En person med spiseforstyrrelser kan opleve symptomatisk adfærd som gunstig for identitet (4).

1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).
2: R. Harris: ACT - i teori og praksis, 242-243 (2015).
3: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
4: F. Skårderud et al: Sult - Mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser, 137-138 (2020).

Denne episode var sponsoreret af Mofibo, dette samarbejde er dog ophørt.]]>https://api.spreaker.com/episode/50024195Sun, 12 Jun 2022 04:00:02 +0000Nadja VienbergHvordan finder du ud af, hvad sundhed er for dig, når samfundet hele tiden forsøger at definere sundhedsbegrebet for dig? Hvordan mærker du hvad du har lyst til, når regler, kontrol og perfektionisme hele tiden blander sig? Hvordan håndterer du...
Vi kommer blandt andet ind på:
• Betinget og ubetinget tilladelse til at spise.
• Hvordan kontrol kan dominere et spisemønster.
• "Jeg er hende der..."
• Identitetsforvirring.
• Skakbræt-metaforen.
• Projektioner.
• Perfektionisme, præstation og kontrol.

Kilder:
Pseudotilladelse til at spise vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (1).
En nyttig metafor til introduktionen af selvet som kontekst er "Skakbrættet" (2).
Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (3).
En person med spiseforstyrrelser kan opleve symptomatisk adfærd som gunstig for identitet (4).

1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).
2: R. Harris: ACT - i teori og praksis, 242-243 (2015).
3: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
4: F. Skårderud et al: Sult - Mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser, 137-138 (2020).

Denne episode var sponsoreret af Mofibo, dette samarbejde er dog ophørt.]]>4142falsefull#36 Den om at være pårørende med Zarah Vedel Høsthttps://www.spreaker.com/episode/36-den-om-at-vaere-parorende-med-zarah-vedel-host--49999052
Vi kommer blandt andet ind på:
• Din og min banehalvdel, og hvordan man holder dem adskilt.
• Hvad det betyder "at passe på sig selv".
• Om man som pårørende kan gøre noget forkert.
• Risikoen for selv at blive syg, som pårørende.
• At være sekundær ramt.
• Hvor meget du bør tilpasse dig den sygdomsramte.
• Lagkagereglen.
• Beskytter-tendensen, og hvorfor det er vigtigt at du som syg bruger dine pårørende.
• Hvad du gør, hvis du selv kæmper med mad, og samtidig er pårørende til en, der kæmper med mad.

Kilder:
Vrede, afsky, skam og tristhed er almindelige følelser i relation til det at være pårørende (1).
50% af pårørende til en person med en spiseforstyrrelse har symptomer på angst, og 13% oplever depressive symptomer (2).
Undersøgelser viser også, at pårørende ofte føler sig svigtet af sundhedssystemet. De oplever, at deres behov ikke bliver imødekommet (2).

1: Psykiatrifonden: Til dig som er pårørende: https://psykiatrifonden.dk/til-dig/til-dig-er-paaroerende
2: LMS: Pårørende. Findes her: https://www.lmsos.dk/paaroerende

4 råd til dig som pårørende til en person med spiseforstyrrelse. Find dem her: https://www.lmsos.dk/paaroerende

Denne episode var sponsoreret af Mofibo, dette samarbejde er dog ophørt.]]>https://api.spreaker.com/episode/49999052Sun, 05 Jun 2022 04:00:02 +0000Nadja Vienberg100% af os vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve, at være pårørende. Det kan være til en der kæmper enten med fysiske sygdomme eller med psyken. I dette afsnit har jeg inviteret pårørendepsykolog, Zarah Vedel Høst, ind til en snak om at være...
Vi kommer blandt andet ind på:
• Din og min banehalvdel, og hvordan man holder dem adskilt.
• Hvad det betyder "at passe på sig selv".
• Om man som pårørende kan gøre noget forkert.
• Risikoen for selv at blive syg, som pårørende.
• At være sekundær ramt.
• Hvor meget du bør tilpasse dig den sygdomsramte.
• Lagkagereglen.
• Beskytter-tendensen, og hvorfor det er vigtigt at du som syg bruger dine pårørende.
• Hvad du gør, hvis du selv kæmper med mad, og samtidig er pårørende til en, der kæmper med mad.

Kilder:
Vrede, afsky, skam og tristhed er almindelige følelser i relation til det at være pårørende (1).
50% af pårørende til en person med en spiseforstyrrelse har symptomer på angst, og 13% oplever depressive symptomer (2).
Undersøgelser viser også, at pårørende ofte føler sig svigtet af sundhedssystemet. De oplever, at deres behov ikke bliver imødekommet (2).

1: Psykiatrifonden: Til dig som er pårørende: https://psykiatrifonden.dk/til-dig/til-dig-er-paaroerende
2: LMS: Pårørende. Findes her: https://www.lmsos.dk/paaroerende

4 råd til dig som pårørende til en person med spiseforstyrrelse. Find dem her: https://www.lmsos.dk/paaroerende

Denne episode var sponsoreret af Mofibo, dette samarbejde er dog ophørt.]]>5038falsefull#35 Den usynlige spiseforstyrrelse med Parnian Yaghoubihttps://www.spreaker.com/episode/35-den-usynlige-spiseforstyrrelse-med-parnian-yaghoubi--49905076
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• Hvad det vil sige at have en usynlig spiseforstyrrelse?
• "Name it to tame it" og "feel it to heal it".
• Om man kan se på et menneske om de er spiseforstyrret?
• Forventningen om at have det godt, når man har en normal vægt.
• Det usagte hierarki om hvornår du har lov til at be om hjælp, og hvorfor vi ikke kan bruge det til noget.
• Hvordan man kan bede om hjælp, selvom man er bange for at være til besvær eller bekymre andre.
• Hvordan man kan håndtere frygten for at blive rask, og frygten for at tage på.
• "Jeg er sådan en der"-tanker, og hvordan vi hele tiden giver os selv labels.
• Kan man blive rask af en spiseforstyrrelse.
• Forskellen på at reagere på en tanke og navigere på en tanke.
• Hvorfor det ofte ikke er dig der mister kontrollen, når du oplever kontroltab.

Denne episode var sponsoreret af Mofibo, dette samarbejde er dog ophørt.]]>https://api.spreaker.com/episode/49905076Sun, 29 May 2022 04:00:02 +0000Nadja VienbergHvad gør man hvis ens tanker er spiseforstyrrede, men kroppen ikke ser spiseforstyrret ud? Hvordan får man andre til at forstå alvoren, eller, hvordan undgår man selv at negligere den? Det er nogle af de spørgsmål Parnian Yaghoubi og jeg kommer...
Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• Hvad det vil sige at have en usynlig spiseforstyrrelse?
• "Name it to tame it" og "feel it to heal it".
• Om man kan se på et menneske om de er spiseforstyrret?
• Forventningen om at have det godt, når man har en normal vægt.
• Det usagte hierarki om hvornår du har lov til at be om hjælp, og hvorfor vi ikke kan bruge det til noget.
• Hvordan man kan bede om hjælp, selvom man er bange for at være til besvær eller bekymre andre.
• Hvordan man kan håndtere frygten for at blive rask, og frygten for at tage på.
• "Jeg er sådan en der"-tanker, og hvordan vi hele tiden giver os selv labels.
• Kan man blive rask af en spiseforstyrrelse.
• Forskellen på at reagere på en tanke og navigere på en tanke.
• Hvorfor det ofte ikke er dig der mister kontrollen, når du oplever kontroltab.

Denne episode var sponsoreret af Mofibo, dette samarbejde er dog ophørt.]]>6042falsefull#33 Den om tykke kroppe i modebilledet med Malene Neltinghttps://www.spreaker.com/episode/33-den-om-tykke-kroppe-i-modebilledet-med-malene-nelting--49396057
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Hvad diskrimination er, og hvordan vi oplever diskrimination mod tykke mennesker.
• Hvordan modebranchen hænger sammen, og hvordan de ville kunne tjene flere penge på at udvide til flere tøjstørrelser.
• Hvordan det opleves at være tyk og skulle finde tøj.
• Hvad det gør ved os, når vi kun eksponeres for én type krop.
• Hvad der influerer på vores kropsstørrelser.
• Hvordan vi hver især kan skubbe til modebranchen så de fokuserer på mere kropsdiversitet.
• Hvordan du kan finde fred med din krop, og frygten for at tage på.
• Hvordan du kan opnå et neutralt forhold til din krop.

Kilder:
Undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (1).
Stigma kan resultere i vægtøgning (2).
Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).
Udover miljømæssige ændringer, som større tilgang til hyper velsmagende og kalorietætte fødevarer, siddestillende arbejde mm., er der også tydelige tegn på genetisk øget sandsynlighed for fedme (4).

1: A J Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S
2: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf
3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.
4: Sheridan H. et al.: Genetic Determinants of Childhood Obesity.]]>https://api.spreaker.com/episode/49396057Sun, 24 Apr 2022 04:00:03 +0000Nadja VienbergTykke kroppe diskrimineres i modebranchen, hvor et ensartet kropsbillede præger modebilledet, og tøjstørrelser ofte kun går op til en størrelse XL. Det er et problem både for modebranchen og for den helt almindelige tykke dansker, der har svært ved at...
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Hvad diskrimination er, og hvordan vi oplever diskrimination mod tykke mennesker.
• Hvordan modebranchen hænger sammen, og hvordan de ville kunne tjene flere penge på at udvide til flere tøjstørrelser.
• Hvordan det opleves at være tyk og skulle finde tøj.
• Hvad det gør ved os, når vi kun eksponeres for én type krop.
• Hvad der influerer på vores kropsstørrelser.
• Hvordan vi hver især kan skubbe til modebranchen så de fokuserer på mere kropsdiversitet.
• Hvordan du kan finde fred med din krop, og frygten for at tage på.
• Hvordan du kan opnå et neutralt forhold til din krop.

Kilder:
Undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (1).
Stigma kan resultere i vægtøgning (2).
Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).
Udover miljømæssige ændringer, som større tilgang til hyper velsmagende og kalorietætte fødevarer, siddestillende arbejde mm., er der også tydelige tegn på genetisk øget sandsynlighed for fedme (4).

1: A J Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S
2: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf
3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.
4: Sheridan H. et al.: Genetic Determinants of Childhood Obesity.]]>6027falsefull#32 Den om negative tanker, ubehagelige følelser og accept med Nikolaj Bach (del 2)https://www.spreaker.com/episode/32-den-om-negative-tanker-ubehagelige-folelser-og-accept-med-nikolaj-bach-del-2--49395902
Vi kommer blandt andet ind på:
• Hvad det betyder at have personlige værdier.
• Hvordan du finder dine værdier.
• Hvordan du lærer at sætte barren lavt.
• Hvordan du sætter realistiske mål for dig selv.
• Hvordan du øger bevidstheden om dine tanker og følelser.
• Hvordan du undgår at blive fanget i ubehagelige følelser.
• "Jeg er sådan en der..." tanker, og hvordan du bryder dem.
• Hvordan du opnår mindre skam og mere nænsomhed.]]>https://api.spreaker.com/episode/49395902Sun, 17 Apr 2022 04:00:03 +0000Nadja VienbergNikolaj Bach er tilbage i studiet hvor vi fortsætter vores snak om ACT. I del 1 af episoden om negative tanker, ubehagelige følelser og accept (episode 23) zoomede vi ind på de tre kerneprocesser accept, defusion og kontakt med nuet. I dette afsnit...
Vi kommer blandt andet ind på:
• Hvad det betyder at have personlige værdier.
• Hvordan du finder dine værdier.
• Hvordan du lærer at sætte barren lavt.
• Hvordan du sætter realistiske mål for dig selv.
• Hvordan du øger bevidstheden om dine tanker og følelser.
• Hvordan du undgår at blive fanget i ubehagelige følelser.
• "Jeg er sådan en der..." tanker, og hvordan du bryder dem.
• Hvordan du opnår mindre skam og mere nænsomhed.]]>8133falsefull#31 Kan kosttilskud booste sundheden og øge forbrændingen? med Jonas Germannhttps://www.spreaker.com/episode/31-kan-kosttilskud-booste-sundheden-og-oge-forbraendingen-med-jonas-germann--49377209
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Buzzwords - og hvad det er.
• Licenseffekten.
• Hvor mange kalorier du typisk forbrænder af fedtforbrændende kosttilskud.
• Fedtforbrændende kosttilskud generelt.
• Næringsstofhæmmende kosttilskud.
• Appetitregulerende kosttilskud.
• Hvad du kan gøre hvis du gerne vil øge din sundhed.
• Om chili har en fedtforbrændende effekt.
• Effekterne og bivirkningerne af forskellige kosttilskud.
• Placeboeffekten.
• Hvilke kosttilskud der er evidens for at tage.
• Effekten af Coffee-Zero.
• Hvordan du kan vide om et kosttilskud virker.

Kilder:
Et nyrere review har sammenlignet effektiviteten af fedtforbrændere og fundet, at bedste fald er effekterne mikroskopiske men højest sandsynligvis neutrale (1).
Du får ikke de samme helbredsfordele ved at indtage en vitaminpille, som ved at indtage frugt og grønt (2).
Effekten af den gennemsnitlige mængde chili som vi typisk bruger på vores mad, ser ud til at øge forbrændingen med ca. 10 kcal (3).

1) Comparing effectiveness of fat burners and thermogenic supplements to diet and exercise for weight loss and cardiometabolic health: Systematic review and meta-analysis.
2) Association of Multivitamin and Mineral Supplementation and Risk of Cardiovascular Disease: A Systematic Review and Meta-Analysis
3) The effects of hedonically acceptable red pepper doses on thermogenesis and appetite]]>https://api.spreaker.com/episode/49377209Sat, 09 Apr 2022 21:55:02 +0000Nadja VienbergI denne episode har jeg inviteret min gode kollega, og evidensnørden, Jonas Germann i studiet til en snak om kosttilskud. Der er en tendens i kosttilskudsbranchen til at skrue gevaldigt op for effekterne af deres tilskud, men hvor meget? Og er der...
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Buzzwords - og hvad det er.
• Licenseffekten.
• Hvor mange kalorier du typisk forbrænder af fedtforbrændende kosttilskud.
• Fedtforbrændende kosttilskud generelt.
• Næringsstofhæmmende kosttilskud.
• Appetitregulerende kosttilskud.
• Hvad du kan gøre hvis du gerne vil øge din sundhed.
• Om chili har en fedtforbrændende effekt.
• Effekterne og bivirkningerne af forskellige kosttilskud.
• Placeboeffekten.
• Hvilke kosttilskud der er evidens for at tage.
• Effekten af Coffee-Zero.
• Hvordan du kan vide om et kosttilskud virker.

Kilder:
Et nyrere review har sammenlignet effektiviteten af fedtforbrændere og fundet, at bedste fald er effekterne mikroskopiske men højest sandsynligvis neutrale (1).
Du får ikke de samme helbredsfordele ved at indtage en vitaminpille, som ved at indtage frugt og grønt (2).
Effekten af den gennemsnitlige mængde chili som vi typisk bruger på vores mad, ser ud til at øge forbrændingen med ca. 10 kcal (3).

1) Comparing effectiveness of fat burners and thermogenic supplements to diet and exercise for weight loss and cardiometabolic health: Systematic review and meta-analysis.
2) Association of Multivitamin and Mineral Supplementation and Risk of Cardiovascular Disease: A Systematic Review and Meta-Analysis
3) The effects of hedonically acceptable red pepper doses on thermogenesis and appetite]]>5858falsefull#30 Burde jeg ikke tabe mig, når jeg vejer 140 kilo? (lytterdilemmaer)https://www.spreaker.com/episode/30-burde-jeg-ikke-tabe-mig-nar-jeg-vejer-140-kilo-lytterdilemmaer--49250646
Det første dilemma kommer fra Sofie som er på vej ud af en spiseforstyrrelse, og nu mærker en spire i maven for at hjælpe andre med spiseforstyrrelser eller forstyrret spisning. Hun er dog i tvivl om hvor denne interesse kommer fra og om det er en god ide at gå i den retning når hun ikke selv er helt fri af sin spiseforstyrrelse endnu.

Andet dilemma kommer fra Emma som har BED er i tvivl om hun burde tabe sig, hun vejer 140 kilo og har en krop der kæmper. Så bør hun for sundhedens skyld og kroppens fysiske tilstand tabe sig?

Sidste dilemma kommer fra Amalie som har været på utallige kure, haft depression, angst og stress i perioder og også særligt bøvler med overspisning, belønningsspisning og trøstespisning, Amalie ønsker at vide hvordan hun kan arbejde med netop de spisemønstre.

Har du et dilemma som du ønsker jeg vender i podcasten, så send det til mig på diaetist@nadjavienberg.dk.]]>https://api.spreaker.com/episode/49250646Sat, 02 Apr 2022 21:55:02 +0000Nadja VienbergI denne episode vender jeg 3 lytterdilemmaer med min producer Jonas. Det første dilemma kommer fra Sofie som er på vej ud af en spiseforstyrrelse, og nu mærker en spire i maven for at hjælpe andre med spiseforstyrrelser eller forstyrret spisning....
Det første dilemma kommer fra Sofie som er på vej ud af en spiseforstyrrelse, og nu mærker en spire i maven for at hjælpe andre med spiseforstyrrelser eller forstyrret spisning. Hun er dog i tvivl om hvor denne interesse kommer fra og om det er en god ide at gå i den retning når hun ikke selv er helt fri af sin spiseforstyrrelse endnu.

Andet dilemma kommer fra Emma som har BED er i tvivl om hun burde tabe sig, hun vejer 140 kilo og har en krop der kæmper. Så bør hun for sundhedens skyld og kroppens fysiske tilstand tabe sig?

Sidste dilemma kommer fra Amalie som har været på utallige kure, haft depression, angst og stress i perioder og også særligt bøvler med overspisning, belønningsspisning og trøstespisning, Amalie ønsker at vide hvordan hun kan arbejde med netop de spisemønstre.

Har du et dilemma som du ønsker jeg vender i podcasten, så send det til mig på diaetist@nadjavienberg.dk.]]>4715falsefull#29 Trives du? med Klaus Østergaard Nielsenhttps://www.spreaker.com/episode/29-trives-du-med-klaus-ostergaard-nielsen--48958779
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Hvorfor så mange mennesker mistrives.
• Hvordan og hos hvem mistrivsel udvikles.
• Sårbarhed-stress modellen.
• Forskellen på mistrivsel og psykisk sygdom.
• Præstationssamfundet.
• Skyggeteorien.
• Hvordan du kan arbejde med negative tanker (additionsprincippet).
• Hvordan du lærer at rumme sider af dig selv, som du ikke bryder dig om.
• Hvad du kan gøre som pårørende til en der mistrives.
• Hvorfor vi ikke kan undgå at sammenligne os med hinanden.

Kilder:
Vidensråd for forebyggelse udgav i 2020 en omfattende rapport, der giver et samlet billede af mental sundhed og sygdom hos danske børn og unge i alderen 10-24 år. I rapporten var det tydeligt at antallet af børn og unge med dårligt mentalt helbred er stigende (1).
33% af 16-24 årige er i høj eller meget høj grad bekymret for at skuffe den ene eller begge forældre ved ikke at være succesfuld nok (2).

1: Psykiatrifonden: Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark (2021).
2: Psykiatrifonden: Jeg skal have succes på næsten alle områder af livet for at føle mig god nok (2021).

I episoden henviser jeg til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Oplever du at mistrives i en grad hvor det går udover dit spisemønster, eller står du som pårørende til en med en spiseforstyrrelse, så kan du henvende dig til LMS's rådgivning og få hjælp og støtte.

Læs mere om Klaus og GROW organisationen her:
https://www.grow.dk/
https://www.duerokay.dk/]]>https://api.spreaker.com/episode/48958779Sat, 12 Mar 2022 22:00:02 +0000Nadja VienbergJeg har inviteret en af mine bedste venner ind i podcaststudiet til en snak om trivsel og modpolen mistrivsel. Flere og flere mistrives, både unge og voksne, men hvad skaber mistrivsel, hvordan vender vi kurven og øger trivselen og hvad sker der med...
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Hvorfor så mange mennesker mistrives.
• Hvordan og hos hvem mistrivsel udvikles.
• Sårbarhed-stress modellen.
• Forskellen på mistrivsel og psykisk sygdom.
• Præstationssamfundet.
• Skyggeteorien.
• Hvordan du kan arbejde med negative tanker (additionsprincippet).
• Hvordan du lærer at rumme sider af dig selv, som du ikke bryder dig om.
• Hvad du kan gøre som pårørende til en der mistrives.
• Hvorfor vi ikke kan undgå at sammenligne os med hinanden.

Kilder:
Vidensråd for forebyggelse udgav i 2020 en omfattende rapport, der giver et samlet billede af mental sundhed og sygdom hos danske børn og unge i alderen 10-24 år. I rapporten var det tydeligt at antallet af børn og unge med dårligt mentalt helbred er stigende (1).
33% af 16-24 årige er i høj eller meget høj grad bekymret for at skuffe den ene eller begge forældre ved ikke at være succesfuld nok (2).

1: Psykiatrifonden: Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark (2021).
2: Psykiatrifonden: Jeg skal have succes på næsten alle områder af livet for at føle mig god nok (2021).

I episoden henviser jeg til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Oplever du at mistrives i en grad hvor det går udover dit spisemønster, eller står du som pårørende til en med en spiseforstyrrelse, så kan du henvende dig til LMS's rådgivning og få hjælp og støtte.

Læs mere om Klaus og GROW organisationen her:
https://www.grow.dk/
https://www.duerokay.dk/]]>5873falsefull#28 Den om at være trøstespiser med Marie Steenbergerhttps://www.spreaker.com/episode/28-den-om-at-vaere-trostespiser-med-marie-steenberger--48934990
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Hvad det vil sige at trøstespise.
• Kan mad egentlig trøste os.
• Om det er et problem at trøstespise.
• Hvad forskellen er på trøstespisning og følelsesmæssig spisning.
• Hvad der kan ligge nedenunder et trøstespisermønster.
• Hvordan et trøstespisermønster kan opstå.
• Hvordan du kan bryde et trøstespisermønster.
• Hvordan man ved om man trøstespiser? (test dig selv).
• Hvordan man balancerer mellem dårlig samvittighed over at spise uden sult, og accept af at man gør det.
• Tilladende tanker.

Der er fundet en sammenhæng mellem det at have svært ved at regulere sine følelser, og det at have overspisningsepisoder (1). Ydermere tyder det på at mennesker der kæmper med overspisninger ofte har svært ved at mærke sig selv og hvad de egentlig har brug for. Dette kommer ofte til udtryk som en "uro" som mange beskriver, at de forsøger at komme af med, når de kommer til at overspise (2).

1: Whiteside U et al: Difficulties regulating emotions: Do binge eaters have fewer strategies to modulate and tolerate negative affect?
2: Finn Skårderud: "Stærk/svag - Håndbog om spiseforstyrrelser", Hans Reitzels Forlag, 2002.

Food for Thought | Marie Steenberger | TEDxCopenhagen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=RZxTSgOqxF4

Læs mere om Marie og Madmentoruddannelsen på Maries hjemmeside: mariesteenberger.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/48934990Sun, 06 Mar 2022 05:57:20 +0000Nadja VienbergI denne episode tager Marie Steenberger og jeg vores føljeton op, om de fem forskellige spisetyper Marie har skrevet om i bogen Spis efter din kvindetype. Denne episode handler om trøstespiseren. Som trøstespiser bruger du maden til at regulere svære...
I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Hvad det vil sige at trøstespise.
• Kan mad egentlig trøste os.
• Om det er et problem at trøstespise.
• Hvad forskellen er på trøstespisning og følelsesmæssig spisning.
• Hvad der kan ligge nedenunder et trøstespisermønster.
• Hvordan et trøstespisermønster kan opstå.
• Hvordan du kan bryde et trøstespisermønster.
• Hvordan man ved om man trøstespiser? (test dig selv).
• Hvordan man balancerer mellem dårlig samvittighed over at spise uden sult, og accept af at man gør det.
• Tilladende tanker.

Der er fundet en sammenhæng mellem det at have svært ved at regulere sine følelser, og det at have overspisningsepisoder (1). Ydermere tyder det på at mennesker der kæmper med overspisninger ofte har svært ved at mærke sig selv og hvad de egentlig har brug for. Dette kommer ofte til udtryk som en "uro" som mange beskriver, at de forsøger at komme af med, når de kommer til at overspise (2).

1: Whiteside U et al: Difficulties regulating emotions: Do binge eaters have fewer strategies to modulate and tolerate negative affect?
2: Finn Skårderud: "Stærk/svag - Håndbog om spiseforstyrrelser", Hans Reitzels Forlag, 2002.

Food for Thought | Marie Steenberger | TEDxCopenhagen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=RZxTSgOqxF4

Læs mere om Marie og Madmentoruddannelsen på Maries hjemmeside: mariesteenberger.dk]]>5246falsefull#27 JUNKFOOD EKSPERIMENTET: Hvor farligt er junkfood egentlig?https://www.spreaker.com/episode/27-junkfood-eksperimentet-hvor-farligt-er-junkfood-egentlig--48599529
For at kortlægge de spørgsmål du som seer måtte sidde tilbage med, efter at have set programmet, lavede jeg et spørgeskema og sendte ud på sociale medier. Mere end 200 besvarede et spørgeskemaet, mange tak for at bidrage. Jeg har udvalgt de mest gennemgående spørgsmål, og inviteret min producer, Jonas, ind i podcasten for at agere interviewer. Det er altså et nyt format af podcasten, som jeg håber du vil synes om. Udover at agere som interviewer, kommer Jonas med spændende perspektiver på TV branchen, og hvordan TV programmer som det omtalte her, produceres. Vigtige vinkler som jeg aldrig selv havde kunne bidrage med.

I podcasten svarer vi blandt andre på følgende spørgsmål:
• Hvilken påvirkning mener du at programmet kan have på folks opfattelse af junkfood?
• Tror du, at udfaldet af eksperimentet havde været det samme hvis de ikke spiste sig overmætte, men kun almindeligt mætte?
• Hvorfor lave programmer som dette?
• Er salt virkelig så farligt, når vi får det i f.eks en pizza?
• Hvordan kan man indgå i sådanne dialoger med ens omgangskreds, når de køber ind på sådan et programs premisser og man selv ved, at det er misinformation?
• Kan man være afhængig af junkfood?
• Hvor ofte kan man spise junkfood uden at tage på?
• Ville man egentlig ikke opnå samme negative resultat hvis man sagde til folk at de kun må spise kål eller fisk morgen, middag og aften i tre uger?
• Hvorfor får jeg det først bedre med mig selv, for bagefter at få det dårligt?
• Hvilket program om junkfood ville DU finde interessant?
• Hvor farligt er junkfood egentlig?

Kilder:
9 ud af 10 danskere spiser mere salt end de officielle anbefalinger, som lyder på maksimum 5-6 gram salt dagligt. Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt kvinder i gennemsnit spiser ca. 7-8 gram (1).
Dikotomisk tænkning relateret til kost kan være forbundet med en meget restriktiv kost som kan medføre fejl- og/eller underernæring samt hæmme mennesker i at opretholde en sund vægt (2).
Specifikke næringsstoffer er ikke i stand til at fremkalde en stofafhængighed. At spise aktiverer vores belønningssystem i hjernen, som vi herefter kan opnå en trang efter at gentage. Der vil altså snarere være tale om en adfærdsafhængighed, hvor vi søger at få en udskillelse af Dopamin, end en fødevareafhængighed (3).
Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (4).

1: Alt om kost, Fødevarestyrelsen: Salt. Findes her: https://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/salt/
2: Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 638-48.
3: Hebebrand J, Albayrak Ö, Adan R, et al (2014) "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior. Neurosci Biobehav Rev. 47:295-306.
4: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84.

Den episode jeg refererer til om sukkerafhængighed er episode #13 Vi er alle sammen sukkerafhængige med Morten Elsøe]]>https://api.spreaker.com/episode/48599529Sun, 06 Feb 2022 21:31:03 +0000Nadja VienbergTV2 kører for tiden programmet Junkfood eksperimentet. Her forsøger de igennem et ekstremt eksperiment at besvare spørgsmålet: Hvor farligt er junkfood egentlig? I denne podcast forsøger jeg at besvare samme spørgsmål, med lidt flere nuancer. For at...
For at kortlægge de spørgsmål du som seer måtte sidde tilbage med, efter at have set programmet, lavede jeg et spørgeskema og sendte ud på sociale medier. Mere end 200 besvarede et spørgeskemaet, mange tak for at bidrage. Jeg har udvalgt de mest gennemgående spørgsmål, og inviteret min producer, Jonas, ind i podcasten for at agere interviewer. Det er altså et nyt format af podcasten, som jeg håber du vil synes om. Udover at agere som interviewer, kommer Jonas med spændende perspektiver på TV branchen, og hvordan TV programmer som det omtalte her, produceres. Vigtige vinkler som jeg aldrig selv havde kunne bidrage med.

I podcasten svarer vi blandt andre på følgende spørgsmål:
• Hvilken påvirkning mener du at programmet kan have på folks opfattelse af junkfood?
• Tror du, at udfaldet af eksperimentet havde været det samme hvis de ikke spiste sig overmætte, men kun almindeligt mætte?
• Hvorfor lave programmer som dette?
• Er salt virkelig så farligt, når vi får det i f.eks en pizza?
• Hvordan kan man indgå i sådanne dialoger med ens omgangskreds, når de køber ind på sådan et programs premisser og man selv ved, at det er misinformation?
• Kan man være afhængig af junkfood?
• Hvor ofte kan man spise junkfood uden at tage på?
• Ville man egentlig ikke opnå samme negative resultat hvis man sagde til folk at de kun må spise kål eller fisk morgen, middag og aften i tre uger?
• Hvorfor får jeg det først bedre med mig selv, for bagefter at få det dårligt?
• Hvilket program om junkfood ville DU finde interessant?
• Hvor farligt er junkfood egentlig?

Kilder:
9 ud af 10 danskere spiser mere salt end de officielle anbefalinger, som lyder på maksimum 5-6 gram salt dagligt. Mænd spiser i gennemsnit 9-11 gram salt dagligt kvinder i gennemsnit spiser ca. 7-8 gram (1).
Dikotomisk tænkning relateret til kost kan være forbundet med en meget restriktiv kost som kan medføre fejl- og/eller underernæring samt hæmme mennesker i at opretholde en sund vægt (2).
Specifikke næringsstoffer er ikke i stand til at fremkalde en stofafhængighed. At spise aktiverer vores belønningssystem i hjernen, som vi herefter kan opnå en trang efter at gentage. Der vil altså snarere være tale om en adfærdsafhængighed, hvor vi søger at få en udskillelse af Dopamin, end en fødevareafhængighed (3).
Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (4).

1: Alt om kost, Fødevarestyrelsen: Salt. Findes her: https://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/salt/
2: Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 638-48.
3: Hebebrand J, Albayrak Ö, Adan R, et al (2014) "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior. Neurosci Biobehav Rev. 47:295-306.
4: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84.

Den episode jeg refererer til om sukkerafhængighed er episode #13 Vi er alle sammen sukkerafhængige med Morten Elsøe]]>6426falsefull#26 Året der gik 2021 (fraklip)https://www.spreaker.com/episode/26-aret-der-gik-2021-fraklip--48110593https://api.spreaker.com/episode/48110593Thu, 30 Dec 2021 15:57:43 +0000Nadja VienbergI dette afsnit kommer du, bogstaveligt talt, bagom podcasten, da min producer Jonas har skaffet 9 minutters ren fraklip til dig fra årets optagelser. Tusind tak for i år, tak fordi du lytter med og tak til Jonas, for at producere Du burde ingenting...503falsefull#25 "Jeg har jo altid lyst til chokolade" med Camilla Jessenhttps://www.spreaker.com/episode/25-jeg-har-jo-altid-lyst-til-chokolade-med-camilla-jessen--47865907
Vi kommer blandt andet ind på:
•Trodsspisning.
•Hvordan vores spisemønstre kan blusse op når vi er sammen med familien.
•Hvordan du lærer at mærke efter din reelle lyst, og komme udover "Jeg har jo altid lyst til chokolade"-fælden.
•Hvordan du kan genlære kroppens signaler for sult og mæthed.
•Udviklings kurven, at gå fra ubevidst inkompetent til ubevidst kompetent.
•Hvordan vi kan komme til at dømme hinanden på vores vægt, tyk som tynd.
•Hvordan vores adfærd er et symptom på hvordan vi har det.
•Effekten af slankekure.
•Effekten af yoyo-vægt.

Kilder:
Slankekure giver kortvarige vægttab i gennemsnit tabes 5-10% af kropsvægten - dog er det kun et spørgsmål tid før vi tager på igen (1).
Et follow up studie viste et vægttab på 1,7 kg i gennemsnit 2,5 år efter slanke-interventionen (1).
Flere normal, og/eller undervægtige, indleder slankekursinterventioner da de selv mener de er for tykke (2).
Hos personer med normalvægt kan slankekursinterventioner medfører til yderligere vægtøgning (3).
Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdomme, øget risiko for diabetes, fedtlever, nedsat muskelmasse, øget blodtryk, højere fedtprocent og overspisninger (4).

1: T. Mann et al., 2007: Medicare's Search for Effective Obesity Treatments: Diets Are Not the Answer. Article in American Psychologist · May 2007
2: J.-P. Montani, Y. Schutz and A. G. Dulloo, 2015: Dieting and weight cycling as risk factors forcardiometabolic diseases: who is really at risk?
3: P. Jacquet et al. 2020: How dieting might make some fatter: modeling weight cycling toward obesity from a perspective of body composition autoregulation.
4: Thorpe, M.: Healthline.com. 10 Solid Reasons Why Yo-Yo Dieting Is Bad for You. Healthline.]]>https://api.spreaker.com/episode/47865907Sun, 19 Dec 2021 15:04:36 +0000Nadja VienbergCamilla Jessen deltog på mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro i maj 2021. I dette afsnit af podcasten har jeg inviteret Camilla ind til en snak om hvordan det er gået hende siden forløbet sluttede. Camilla deler hvordan hun har arbejdet med at...
Vi kommer blandt andet ind på:
•Trodsspisning.
•Hvordan vores spisemønstre kan blusse op når vi er sammen med familien.
•Hvordan du lærer at mærke efter din reelle lyst, og komme udover "Jeg har jo altid lyst til chokolade"-fælden.
•Hvordan du kan genlære kroppens signaler for sult og mæthed.
•Udviklings kurven, at gå fra ubevidst inkompetent til ubevidst kompetent.
•Hvordan vi kan komme til at dømme hinanden på vores vægt, tyk som tynd.
•Hvordan vores adfærd er et symptom på hvordan vi har det.
•Effekten af slankekure.
•Effekten af yoyo-vægt.

Kilder:
Slankekure giver kortvarige vægttab i gennemsnit tabes 5-10% af kropsvægten - dog er det kun et spørgsmål tid før vi tager på igen (1).
Et follow up studie viste et vægttab på 1,7 kg i gennemsnit 2,5 år efter slanke-interventionen (1).
Flere normal, og/eller undervægtige, indleder slankekursinterventioner da de selv mener de er for tykke (2).
Hos personer med normalvægt kan slankekursinterventioner medfører til yderligere vægtøgning (3).
Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdomme, øget risiko for diabetes, fedtlever, nedsat muskelmasse, øget blodtryk, højere fedtprocent og overspisninger (4).

1: T. Mann et al., 2007: Medicare's Search for Effective Obesity Treatments: Diets Are Not the Answer. Article in American Psychologist · May 2007
2: J.-P. Montani, Y. Schutz and A. G. Dulloo, 2015: Dieting and weight cycling as risk factors forcardiometabolic diseases: who is really at risk?
3: P. Jacquet et al. 2020: How dieting might make some fatter: modeling weight cycling toward obesity from a perspective of body composition autoregulation.
4: Thorpe, M.: Healthline.com. 10 Solid Reasons Why Yo-Yo Dieting Is Bad for You. Healthline.]]>4792falsefull#24 Skal jeg give slip på min spiseforstyrrelse? med Sophie Birch Olsen (lytterdilemma)https://www.spreaker.com/episode/24-skal-jeg-give-slip-pa-min-spiseforstyrrelse-med-sophie-birch-olsen-lytterdilemma--47865942https://api.spreaker.com/episode/47865942Sat, 11 Dec 2021 15:20:26 +0000Nadja VienbergSophie Birch Olsen har Ortoreksi med Bulimiske tendenser, og har arbejdet med at komme fri fra sin spiseforstyrrelse i 4 år. Hendes spiseforstyrrelse har blandt andet medført at hun idag har problemer med tarmene, haft nyrebækkenbetændelse efter en...6170falsefull#23 Den om negative tanker, ubehagelige følelser og accept med Nikolaj Bach (del 1)https://www.spreaker.com/episode/23-den-om-negative-tanker-ubehagelige-folelser-og-accept-med-nikolaj-bach-del-1--47668893
I podcasten henviser vi til følgende litteratur:
ACT - Teori og praksis af Russ Harris
Lykkefælden - Stop kampen - lev livet af Russ Harris]]>https://api.spreaker.com/episode/47668893Mon, 29 Nov 2021 18:01:20 +0000Nadja VienbergI denne episode har jeg inviteret Nikolaj Bach forbi podcasten til en gennemgang af adfærdsterapiformen Acceptance and Commitment Therapy (ACT). En terapiform Nikolaj og jeg begge anvender i vores klientforløb, til blandt andet at arbejde med negative...
I podcasten henviser vi til følgende litteratur:
ACT - Teori og praksis af Russ Harris
Lykkefælden - Stop kampen - lev livet af Russ Harris]]>7951falsefull#22 Den om at være kontrolspiser med Marie Steenbergerhttps://www.spreaker.com/episode/22-den-om-at-vaere-kontrolspiser-med-marie-steenberger--47409888
I afsnittet kommer vi blandt andet ind på:
• Hvad det vil sige at være kontrolspiser.
• Hvordan det kan se ud at have et kontrolspisermønster.
• Hvordan du lærer at forstå hvad der danner din spiseadfærd.
• Forskellen på subjektive og objektive overspisninger.
• Hvordan du kan kende forskel på kontrol og præference.
• Automatiske og alternative tanker.
• Kontrolzoner og hvordan du ikke kan løse klimaspørgsmålene igennem din mad.

I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (1). Samme undersøgelse fandt, at det vil være fordelagtigt at fremme intuitiv spisning inden for folkesundhedsinterventioner til forebyggelse af spiseforstyrrelser (1).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (2).

1: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
2: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?]]>https://api.spreaker.com/episode/47409888Sat, 13 Nov 2021 22:55:15 +0000Nadja VienbergI dette afsnit går Marie Steenberger og jeg bagom det at være kontrolspiser. Som kontrolspiser vil du kunne genkende det at kontrollere dit madindtag enten gennem regler, restriktioner og regnskaber. Det er her meget typisk at have et indre regelsæt...
I afsnittet kommer vi blandt andet ind på:
• Hvad det vil sige at være kontrolspiser.
• Hvordan det kan se ud at have et kontrolspisermønster.
• Hvordan du lærer at forstå hvad der danner din spiseadfærd.
• Forskellen på subjektive og objektive overspisninger.
• Hvordan du kan kende forskel på kontrol og præference.
• Automatiske og alternative tanker.
• Kontrolzoner og hvordan du ikke kan løse klimaspørgsmålene igennem din mad.

I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (1). Samme undersøgelse fandt, at det vil være fordelagtigt at fremme intuitiv spisning inden for folkesundhedsinterventioner til forebyggelse af spiseforstyrrelser (1).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (2).

1: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
2: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?]]>6557falsefull#21 Hvor går din grænse? med Tino Kjærsidehttps://www.spreaker.com/episode/21-hvor-gar-din-graense-med-tino-kjaerside--47179260
Det kommer vi blandt andet ind på:
• Hvordan du lærer dine grænser at kende.
• Hvordan du sætter grænser.
• Om det nogensinde er for sent at sætte en grænse?
• Hvad du kan gøre hvis du er bange for at skuffe andre.
• Skygger og hvordan vores skygger kan forhindre os i at sætte grænser.
• Hvad der typisk holder os tilbage fra at at sætte grænser.

Måske er du en af dem der ofte får sine grænser overskredet, og dulmer det ubehag der opstår med mad. Måske har du svært ved at mærke den fysiologiske grænse, mæthed. Måske grænseoverskrider du dig selv med mad, for endelig at kunne mærke dig selv. Lyt med og bliv klogere på dig selv og dine grænser: hvor de er, hvor god du er til at mærke dem og hvad der sker når de overskrides.]]>https://api.spreaker.com/episode/47179260Sun, 31 Oct 2021 05:00:02 +0000Nadja VienbergHvorfor er det så svært for os at sætte grænser? Hvordan finder vi ud af hvor vores grænser er? Hvordan lærer vi at sætte grænser overfor de helt nære relationer? Og kan vi sætte grænser for sent? Alle de spørgsmål har jeg stillet Tino Kjærside. Tino...
Det kommer vi blandt andet ind på:
• Hvordan du lærer dine grænser at kende.
• Hvordan du sætter grænser.
• Om det nogensinde er for sent at sætte en grænse?
• Hvad du kan gøre hvis du er bange for at skuffe andre.
• Skygger og hvordan vores skygger kan forhindre os i at sætte grænser.
• Hvad der typisk holder os tilbage fra at at sætte grænser.

Måske er du en af dem der ofte får sine grænser overskredet, og dulmer det ubehag der opstår med mad. Måske har du svært ved at mærke den fysiologiske grænse, mæthed. Måske grænseoverskrider du dig selv med mad, for endelig at kunne mærke dig selv. Lyt med og bliv klogere på dig selv og dine grænser: hvor de er, hvor god du er til at mærke dem og hvad der sker når de overskrides.]]>8323falsefull#20 Den om at være pleaserspiser med Marie Steenbergerhttps://www.spreaker.com/episode/20-den-om-at-vaere-pleaserspiser-med-marie-steenberger--47017083
Vi kommer blandt andet ind på:
•Hvad det vil sige at være pleaserspiser (og pleaser generelt).
•Hvorfor det er så svært at sige "nej tak".
•Hvordan du kan lære at sige pænt "nej tak".
•Hvordan du kan håndtere frygten for at skuffe andre.
•Hvordan du lærer at sætte grænser.
•Hvordan du lærer at mærke og anerkende dine egne behov (særligt i relation til lyst, sult og mæthed).
•Hvordan du lærer at skelne mellem lysten til at please og lysten til mad.
•Hvordan du finder ud af om dit "nej tak" er et restriktivt "nej tak" eller et lystbetonet "nej tak".

Link til Maries TED talk Food for Thought | Marie Steenberger | TEDxCopenhagen: https://www.youtube.com/watch?v=RZxTSgOqxF4]]>https://api.spreaker.com/episode/47017083Tue, 19 Oct 2021 07:31:43 +0000Nadja VienbergI denne episode har jeg inviteret Marie Steenberger ind for at tale om første, ud af fem, spisetyper, som Marie beskriver i sin bog "Spis efter din kvindetype". Bogen, som udkom i 2012, omfatter en beskrivelse af fem meget typiske spisetyper som mange...
Vi kommer blandt andet ind på:
•Hvad det vil sige at være pleaserspiser (og pleaser generelt).
•Hvorfor det er så svært at sige "nej tak".
•Hvordan du kan lære at sige pænt "nej tak".
•Hvordan du kan håndtere frygten for at skuffe andre.
•Hvordan du lærer at sætte grænser.
•Hvordan du lærer at mærke og anerkende dine egne behov (særligt i relation til lyst, sult og mæthed).
•Hvordan du lærer at skelne mellem lysten til at please og lysten til mad.
•Hvordan du finder ud af om dit "nej tak" er et restriktivt "nej tak" eller et lystbetonet "nej tak".

Link til Maries TED talk Food for Thought | Marie Steenberger | TEDxCopenhagen: https://www.youtube.com/watch?v=RZxTSgOqxF4]]>5800falsefull#19 Ikke tynd nok til behandling med Amalie Pfundhellerhttps://www.spreaker.com/episode/19-ikke-tynd-nok-til-behandling-med-amalie-pfundheller--46740719
Kan du genkende dig selv i Amalies historie, og har du brug for hjælp til din forstyrrede spisning og/eller spiseforstyrrelse, kan du få gratis rådgivning hos hhv. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) og Askovhus (se link nedenfor).

LMS https://www.lmsos.dk
Askovhus https://askovhus.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/46740719Sun, 10 Oct 2021 21:55:15 +0000Nadja VienbergAmalie er blevet afvist behandling for sin spiseforstyrrelse, selvom hun kunne sætte flueben ud for alle diagnosekriterierne for bulimi. Ligeledes kunne Amalie genkende sig selv i diagnosekriterierne for anoreksi, men lige lidt hjalp det. Amalie var...
Kan du genkende dig selv i Amalies historie, og har du brug for hjælp til din forstyrrede spisning og/eller spiseforstyrrelse, kan du få gratis rådgivning hos hhv. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) og Askovhus (se link nedenfor).

LMS https://www.lmsos.dk
Askovhus https://askovhus.dk]]>7311falsefull#18 Hvorfor er vægttab så komplekst? med Jens Lundhttps://www.spreaker.com/episode/18-hvorfor-er-vaegttab-sa-komplekst-med-jens-lund--46724003
•Hvorfor vægtregulering ikke er så simpelt som kalorier ind vs. kalorier ud.
•Hvordan biologien har indflydelse på vores kropsstørrelse og kropsvægt.
•Hvad der kan udfordre et vægttab og vedligeholdelsen af et vægttab.
•Hvordan kroppen forsvarer sig mod for store vægtudsving (både op og ned).
•Hvad set-point er, og om vi har en set-point vægt.
•Om ens forbrænding er permanent nedsat efter et vægttab.
•Hvordan søvn og stress kan påvirke vores vægt.

Perioder med relativ energimangel kan påvirke den enkelte både psykologiske og fysiologisk så som blandt andet overoptagethed af mad, koncentrationsbesvær (1).
Noget tyder på at kroppen har en evne til at tilpasse sig et øget aktivitetsniveau, hvilket kan udfordre tanken om vægtregulering (2).
Vægtregulering handler om at optage, ikke indtage, færre kalorier end vi forbrænder (3).
Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (4).

Kilder:

1. The Minnesota Starvation Experiment - How Starvation Affects the Body and Mind. Weblink: https://eatingdisorders.dukehealth.org/education/resources/starvation-experiment
2. H. Pontzer, 2018, A review: Energy Constraint as a Novel Mechanism Linking Exercise and Health.
3. J. Lund., et al., 2020: Role of Energy Excretion in Human Body Weight Regulation.
4. C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.]]>https://api.spreaker.com/episode/46724003Sat, 02 Oct 2021 22:00:10 +0000Nadja VienbergMange er efterhånden enige om at vægtregulering er en kompleks størrelse. Men hvad udgør egentlig denne kompleksitet? Det giver fedmeforsker, Jens Lund, sine bedste bud på i dette afsnit. Vi kommer blandt andet ind på: •Hvorfor vægtregulering ikke...
•Hvorfor vægtregulering ikke er så simpelt som kalorier ind vs. kalorier ud.
•Hvordan biologien har indflydelse på vores kropsstørrelse og kropsvægt.
•Hvad der kan udfordre et vægttab og vedligeholdelsen af et vægttab.
•Hvordan kroppen forsvarer sig mod for store vægtudsving (både op og ned).
•Hvad set-point er, og om vi har en set-point vægt.
•Om ens forbrænding er permanent nedsat efter et vægttab.
•Hvordan søvn og stress kan påvirke vores vægt.

Perioder med relativ energimangel kan påvirke den enkelte både psykologiske og fysiologisk så som blandt andet overoptagethed af mad, koncentrationsbesvær (1).
Noget tyder på at kroppen har en evne til at tilpasse sig et øget aktivitetsniveau, hvilket kan udfordre tanken om vægtregulering (2).
Vægtregulering handler om at optage, ikke indtage, færre kalorier end vi forbrænder (3).
Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (4).

Kilder:

1. The Minnesota Starvation Experiment - How Starvation Affects the Body and Mind. Weblink: https://eatingdisorders.dukehealth.org/education/resources/starvation-experiment
2. H. Pontzer, 2018, A review: Energy Constraint as a Novel Mechanism Linking Exercise and Health.
3. J. Lund., et al., 2020: Role of Energy Excretion in Human Body Weight Regulation.
4. C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.]]>6267falsefull#17 Den om følelsesmæssig spisning med Anne Gaardmandhttps://www.spreaker.com/episode/17-den-om-folelsesmaessig-spisning-med-anne-gaardmand--45883848
Der er fundet en sammenhæng mellem det at have svært ved at regulere sine følelser, og det at have overspisningsepisoder (1). Ydermere tyder det på at mennesker der kæmper med overspisninger ofte har svært ved at mærke sig selv og hvad de egentlig har brug for. Dette kommer ofte til udtryk som en "uro" som mange beskriver, at de forsøger at komme af med, når de kommer til at overspise (2).

1: Whiteside U et al: Difficulties regulating emotions: Do binge eaters have fewer strategies to modulate and tolerate negative affect?
2: Finn Skårderud: "Stærk/svag - Håndbog om spiseforstyrrelser", Hans Reitzels Forlag, 2002.]]>https://api.spreaker.com/episode/45883848Thu, 19 Aug 2021 09:27:35 +0000Nadja VienbergDe fleste kender til det at spise på følelser. Ofte ligestilles følelsesmæssig spisning med en håndteringsstrategi til svære følelser som vi gerne vil væk fra, men følelsesmæssig spisning kan forekomme på hvilke som helst følelser. Følelsesmæssig...
Der er fundet en sammenhæng mellem det at have svært ved at regulere sine følelser, og det at have overspisningsepisoder (1). Ydermere tyder det på at mennesker der kæmper med overspisninger ofte har svært ved at mærke sig selv og hvad de egentlig har brug for. Dette kommer ofte til udtryk som en "uro" som mange beskriver, at de forsøger at komme af med, når de kommer til at overspise (2).

1: Whiteside U et al: Difficulties regulating emotions: Do binge eaters have fewer strategies to modulate and tolerate negative affect?
2: Finn Skårderud: "Stærk/svag - Håndbog om spiseforstyrrelser", Hans Reitzels Forlag, 2002.]]>4229falsefull#16 Når ensomheden rammer med Christina Bendixhttps://www.spreaker.com/episode/16-nar-ensomheden-rammer-med-christina-bendix--45466928
Kilder:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF517]]>https://api.spreaker.com/episode/45466928Sun, 27 Jun 2021 14:25:17 +0000Nadja VienbergI denne episode har jeg inviteret klinisk diætist og psykoterapeut Christina Bendix ind i podcasten til en snak om ensomhed. Ensomhed rammer flere og flere og i den seneste nationale sundhedsprofil (2017) blev det påvist at 6,3 % af den voksne...
Kilder:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF517]]>5145falsefull#15 Den om din og min banehalvdel, og om frygten for om vi nogensinde kommer stigmatisering af tykhed til livs (lytterdilemma)https://www.spreaker.com/episode/15-den-om-din-og-min-banehalvdel-og-om-frygten-for-om-vi-nogensinde-kommer-stigmatisering-af-tykhed-til-livs-lytterdilemma--45045823
I episoden taler Lærke og jeg blandt andet om:
- Din og min banehalvdel.
- At gå fra madstress til madro.
- Lysten til at hjælpe andre, når man selv har ændret sit fokus på sundhed.
- At turde tage sin plads/at kæmpe for sin plads ("Hvis jeg tager min plads, så er der mindre plads til dig").
- Frygten for om vi, som samfund, aldrig kommer stigmatisering af tykhed til livs.
- "Når først jeg har, så kan jeg"-tankegangen.

I denne episode udfordre jeg Lærkes overbevisninger omkring hendes dilemma. Det er en meget personlig podcast, som jeg er meget glad for at Lærke har haft mod til at deltage i. Jeg håber at du, igennem min samtale med Lærke, kan spejle dig i hendes dilemma og aha-oplevelser. God fornøjelse.]]>https://api.spreaker.com/episode/45045823Thu, 27 May 2021 14:47:57 +0000Nadja VienbergI denne episode har jeg inviteret Lærke ind i podcasten, til en snak om et dilemma hun oplever i relation til det, at have fået et mere afslappet forhold til mad og vægt. Lærke har selv haft et forstyrret forhold til mad, krop og sundhed hvor særligt...
I episoden taler Lærke og jeg blandt andet om:
- Din og min banehalvdel.
- At gå fra madstress til madro.
- Lysten til at hjælpe andre, når man selv har ændret sit fokus på sundhed.
- At turde tage sin plads/at kæmpe for sin plads ("Hvis jeg tager min plads, så er der mindre plads til dig").
- Frygten for om vi, som samfund, aldrig kommer stigmatisering af tykhed til livs.
- "Når først jeg har, så kan jeg"-tankegangen.

I denne episode udfordre jeg Lærkes overbevisninger omkring hendes dilemma. Det er en meget personlig podcast, som jeg er meget glad for at Lærke har haft mod til at deltage i. Jeg håber at du, igennem min samtale med Lærke, kan spejle dig i hendes dilemma og aha-oplevelser. God fornøjelse.]]>4991falsefull#14 Gør detox dig sund eller usund? med Jonas Germannhttps://www.spreaker.com/episode/14-gor-detox-dig-sund-eller-usund-med-jonas-germann--44300380
En kritisk gennemgang af evidensen for, at detox diætier skulle have en reel afgiftende effekt og skulle kunne medføre et vægttab hos overvægtige konkluderede at der ingen overbevisende evidens er for brugen af detox diæter til vægtregulering eller fjernelse af toksiner (1).
I værste tilfælde vil kroppen endda kunne risikere at miste muskelmasse på en så lavkalorie og proteinfattig diæt som en detox kur er (2).

Kilder:
1. Detox diets for toxin elimination and weight management: a critical review of the evidence (https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/jhn.12286).
2. Effects of dietary protein on the composition of weight loss in post-menopausal women (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18810296/)]]>https://api.spreaker.com/episode/44300380Sat, 17 Apr 2021 08:30:17 +0000Nadja VienbergBurde du lave en forårsrengøring af kroppen, og tage en detoxkur? Det spørger jeg Jonas Geerman, professionsbachelor i ernæring og sundhed, om i dette afsnit. I afsnittet vender Jonas og jeg begrebet detox, som altså både lover dig udrensning,...
En kritisk gennemgang af evidensen for, at detox diætier skulle have en reel afgiftende effekt og skulle kunne medføre et vægttab hos overvægtige konkluderede at der ingen overbevisende evidens er for brugen af detox diæter til vægtregulering eller fjernelse af toksiner (1).
I værste tilfælde vil kroppen endda kunne risikere at miste muskelmasse på en så lavkalorie og proteinfattig diæt som en detox kur er (2).

Kilder:
1. Detox diets for toxin elimination and weight management: a critical review of the evidence (https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/jhn.12286).
2. Effects of dietary protein on the composition of weight loss in post-menopausal women (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18810296/)]]>4381falsefull#13 Vi er alle sammen sukkerafhængige med Morten Elsøehttps://www.spreaker.com/episode/13-vi-er-alle-sammen-sukkerafhaengige-med-morten-elsoe--44022209
Noget vi valgte ikke at gå i dybden med i dette afsnit var, hvordan du specifikt kan komme dine cravings til livs. Dette har Morten Elsøe og Anne Gaardmand til gengæld belyst i deres podcast 'Detox din hjerne'. Afsnittet henviser vi også til i episoden her. Det er afsnit #23 CRAVINGS.

Det er vist i forsøg med fastende rotter, som fik kortvarigt adgang til sukkervand før de igen skulle faste, at de søger sukkervand mere efter de har fået frataget sig energikilden (1).
Rotter med konstant adgang til sukkervand udviser ingen tegn på afhængighed (2).
Flere forskningsgennemgange har pointeret at der ikke er evidens for sukkerafhængighed hos mennesker (2-4).
Der er ikke udtryk for en stofafhængighed, men en adfærdsafhængighed (4).

Kilder:
1. Avena NM, Rada P, Hoebel BG (2008) Evidence for sugar addiction: behavioral and neurochemical effects of intermittent, excessive sugar intake. Neurosci Biobehav Rev 32:20–39.
2. Westwater, ML, Fletcher, PC & Ziauddeen, H (2016) Sugar addiction: the state of the science. Eur J Nutr 55, 55–69.
3. Benton D (2010) The plausibility of sugar addiction and its role in obesity and eating disorders. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland), 29(3), 288–303.
4. Hebebrand J, Albayrak Ö, Adan R, et al (2014) "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior. Neurosci Biobehav Rev. 47:295-306.]]>https://api.spreaker.com/episode/44022209Wed, 24 Mar 2021 06:31:23 +0000Nadja VienbergVi mennesker er alle afhængige af sukker i fysiologisk forstand. Vores eksistens afhænger af sukker, da sukker (eller mere præcist glucose) er nødvendigt for at vores krop kan fungere. Men, kan vi være sukkerafhængige i kemisk forstand, hvor sukker...
Noget vi valgte ikke at gå i dybden med i dette afsnit var, hvordan du specifikt kan komme dine cravings til livs. Dette har Morten Elsøe og Anne Gaardmand til gengæld belyst i deres podcast 'Detox din hjerne'. Afsnittet henviser vi også til i episoden her. Det er afsnit #23 CRAVINGS.

Det er vist i forsøg med fastende rotter, som fik kortvarigt adgang til sukkervand før de igen skulle faste, at de søger sukkervand mere efter de har fået frataget sig energikilden (1).
Rotter med konstant adgang til sukkervand udviser ingen tegn på afhængighed (2).
Flere forskningsgennemgange har pointeret at der ikke er evidens for sukkerafhængighed hos mennesker (2-4).
Der er ikke udtryk for en stofafhængighed, men en adfærdsafhængighed (4).

Kilder:
1. Avena NM, Rada P, Hoebel BG (2008) Evidence for sugar addiction: behavioral and neurochemical effects of intermittent, excessive sugar intake. Neurosci Biobehav Rev 32:20–39.
2. Westwater, ML, Fletcher, PC & Ziauddeen, H (2016) Sugar addiction: the state of the science. Eur J Nutr 55, 55–69.
3. Benton D (2010) The plausibility of sugar addiction and its role in obesity and eating disorders. Clinical nutrition (Edinburgh, Scotland), 29(3), 288–303.
4. Hebebrand J, Albayrak Ö, Adan R, et al (2014) "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior. Neurosci Biobehav Rev. 47:295-306.]]>4651falsefull#12 Sådan skaber du gode træningsvaner med Nikolaj Bachhttps://www.spreaker.com/episode/12-sadan-skaber-du-gode-traeningsvaner-med-nikolaj-bach--43824156
29% af den voksne befolkning, lever ikke op til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, hvoraf 71% angiver, at de faktisk gerne vil være mere fysisk aktive (1).
Todelt tænkning (som alt/intet eller sort/hvid tænkning) øger risikoen for perioder med overdrivelse og underdrivelse ift. sundhedsvaner (ernæring og fysisk aktivitet), hvilket kan hindre folks evne til at opretholde en sund kropsvægt (uanset støttelse og BMI) (2).

Kilder:
1: Sundhedsstyrelsen. 2017. Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2017; Rapport [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen 2018 [2020 Nov 30]. Tilgængelig på: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF517
2: Palascha et al. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 2015. 638-48.]]>https://api.spreaker.com/episode/43824156Wed, 10 Mar 2021 12:03:03 +0000Nadja VienbergI denne episode har jeg inviteret personlig træner Nikolaj Bach ind i podcasten til en snak om hvordan du skaber rammerne for at opnå gode træningsvaner. I afsnittet besvarer Nikolaj blandt andet spørgsmålene: Hvad gør du når træningsglæden er...
29% af den voksne befolkning, lever ikke op til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, hvoraf 71% angiver, at de faktisk gerne vil være mere fysisk aktive (1).
Todelt tænkning (som alt/intet eller sort/hvid tænkning) øger risikoen for perioder med overdrivelse og underdrivelse ift. sundhedsvaner (ernæring og fysisk aktivitet), hvilket kan hindre folks evne til at opretholde en sund kropsvægt (uanset støttelse og BMI) (2).

Kilder:
1: Sundhedsstyrelsen. 2017. Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2017; Rapport [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen 2018 [2020 Nov 30]. Tilgængelig på: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF517
2: Palascha et al. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 2015. 638-48.]]>5682falsefull#11 Giv dine børn gode madvaner med Anne Elsøehttps://www.spreaker.com/episode/11-giv-dine-born-gode-madvaner-med-anne-elsoe--42497780
Kilder:
At have fokus på leg i maden frigør os fra ideen om at mad handler om kontrol og pres, og det skaber mindre frustration og mere glæde og begejstring i spisesituationerne (1).
Ingen fødevarer er i sig selv sundhedsskadelige, det handler altid om mængde og kontekster (2).
Børns kalorieindtag over et døgn er ret velreguleret til trods for at deres spisninger kan virke tilfældige og uregelmæssige (3).

1. Elsøe, M & Gaardmad, A. 2020. Madro. JP/Politikens forlag. København.
2. Fødevarestyrelsen. 2020. Hvad er sundt og hvad er usundt? Tilgængelig på: https://altomkost.dk/fakta/sundtogusundt/ [7. Januar, 2021].
3. Birch LL, Fisher JO: Development of eating behaviors among children and adoleschents. Pediatrics. 1998 Mar; 101 (3 Pt 2): 539-49.]]>https://api.spreaker.com/episode/42497780Thu, 14 Jan 2021 05:00:19 +0000Nadja VienbergHvordan sikrer du at dine børn får et godt forhold til mad, eller får gode spisevaner. Hvad skal du gøre hvis dit barn er meget småtspisende, spiser rigtig meget eller måske kun vil spise én form for mad? Jeg tror rigtig mange forældre kender til...
Kilder:
At have fokus på leg i maden frigør os fra ideen om at mad handler om kontrol og pres, og det skaber mindre frustration og mere glæde og begejstring i spisesituationerne (1).
Ingen fødevarer er i sig selv sundhedsskadelige, det handler altid om mængde og kontekster (2).
Børns kalorieindtag over et døgn er ret velreguleret til trods for at deres spisninger kan virke tilfældige og uregelmæssige (3).

1. Elsøe, M & Gaardmad, A. 2020. Madro. JP/Politikens forlag. København.
2. Fødevarestyrelsen. 2020. Hvad er sundt og hvad er usundt? Tilgængelig på: https://altomkost.dk/fakta/sundtogusundt/ [7. Januar, 2021].
3. Birch LL, Fisher JO: Development of eating behaviors among children and adoleschents. Pediatrics. 1998 Mar; 101 (3 Pt 2): 539-49.]]>4373falsefull#10 Skal du på kur? med Dina Christiansenhttps://www.spreaker.com/episode/10-skal-du-pa-kur-med-dina-christiansen--42758044
Kilder:
I et studie fra 2012 konkluderes det, at ved både personlige konsultationer og gruppeforløb, kunne hjælpe 40% til at bibeholde et vægttab på over 10% i 8 år (1).
Yoyovægt kan medføre fysiologiske konsekvenser som højere fedtprocent og lavere muskelmasse (2).

1: The Look Ahead Reseach Group, 2017: The Look AHEAD Research Group, 2017: The Look AHEAD Study: A Description of the Lifestyle Intervention and the Evidence Supporting It (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2613279/pdf/nihms-81751.pdf [10.12.20]).
2: Thorpe, M.: Healthline.com. 10 Solid Reasons Why Yo-Yo Dieting Is Bad for You. Healthline. (https://www.healthline.com/nutrition/yo-yo-dieting [10.12.20]).]]>https://api.spreaker.com/episode/42758044Sat, 02 Jan 2021 11:07:43 +0000Nadja VienbergI denne episode har jeg inviteret personlig træner og klinisk diætist Dina Chirstiansen ind i podcasten til en snak om slankekure og slankemidler. Mange ved efterhånden at en slankekur ikke er en hensigtsmæssig måde at opnå et vægttab på. At over 90%...
Kilder:
I et studie fra 2012 konkluderes det, at ved både personlige konsultationer og gruppeforløb, kunne hjælpe 40% til at bibeholde et vægttab på over 10% i 8 år (1).
Yoyovægt kan medføre fysiologiske konsekvenser som højere fedtprocent og lavere muskelmasse (2).

1: The Look Ahead Reseach Group, 2017: The Look AHEAD Research Group, 2017: The Look AHEAD Study: A Description of the Lifestyle Intervention and the Evidence Supporting It (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2613279/pdf/nihms-81751.pdf [10.12.20]).
2: Thorpe, M.: Healthline.com. 10 Solid Reasons Why Yo-Yo Dieting Is Bad for You. Healthline. (https://www.healthline.com/nutrition/yo-yo-dieting [10.12.20]).]]>4393falsefull#9 Den om jul og overspisninger med Marie Steenbergerhttps://www.spreaker.com/episode/9-den-om-jul-og-overspisninger-med-marie-steenberger--42238043
De fire kategorier er:
- Tilladende tanker ”Det er jo jul, så må jeg godt” eller ”Jeg spiser nu og kompenserer til januar”.
- Tilgængeligheden ”Det er nu eller aldrig” og frygten for at gå glip af noget.
- Pres fra omgivelserne ”Nu hygger vi jo” og ”Du kan da godt lige spise en portion mere”.
- Svært ved grænsesætning (fysiologisk set er mæthed en grænse, men mange har svært ved at mærke den og respektere den).

Kilder:
Tilladt/forbudt tænkning (sort/hvid tænkning) kan medføre perioder med underspisninger, og derefter overspisninger. Dette kan influere på vores kropsvægt uanset størrelse (1).
Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (2).
Når vi har et neutralt forhold til mad, vil vores lyst til alle former for fødevarer forstærkes. Så vi ikke kun har lyst til de fødevarer vi lige nu forbyder os selv (3).
Bevidst spisning har en positiv effekt på overspisninger og følelsesmæssige spisninger – som ofte fører til, at vi spiser mere, end vi har behov for. En række undersøgelser har ydermere vist, at bevidst spisning gør det muligt at blive mere opmærksomme på fysiologiske signaler for sult og mæthed og samtidig anerkende og følge signalerne (4).

1. Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 638-48.
2. Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84.
3. Tribole, E., Resch, E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffin. 2012. 87-88.
4. Warren et al. A structured literature review on the role of mindfulness, mindful eating and intuitive eating in changing eating behaviours: effectiveness and associated potential mechanisms. Nutrition Research Reviews. 2017. 30, 272–283.]]>https://api.spreaker.com/episode/42238043Mon, 30 Nov 2020 16:54:12 +0000Nadja VienbergRigtig mange mennesker oplever at overspise i december, få dårlig samvittighed og derefter planlægge en ny kur til januar. Det vil vi meget gerne undgå. Derfor har jeg, endnu engang, inviteret Marie Steenberger ind i podcasten, til en snak om hvordan...
De fire kategorier er:
- Tilladende tanker ”Det er jo jul, så må jeg godt” eller ”Jeg spiser nu og kompenserer til januar”.
- Tilgængeligheden ”Det er nu eller aldrig” og frygten for at gå glip af noget.
- Pres fra omgivelserne ”Nu hygger vi jo” og ”Du kan da godt lige spise en portion mere”.
- Svært ved grænsesætning (fysiologisk set er mæthed en grænse, men mange har svært ved at mærke den og respektere den).

Kilder:
Tilladt/forbudt tænkning (sort/hvid tænkning) kan medføre perioder med underspisninger, og derefter overspisninger. Dette kan influere på vores kropsvægt uanset størrelse (1).
Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (2).
Når vi har et neutralt forhold til mad, vil vores lyst til alle former for fødevarer forstærkes. Så vi ikke kun har lyst til de fødevarer vi lige nu forbyder os selv (3).
Bevidst spisning har en positiv effekt på overspisninger og følelsesmæssige spisninger – som ofte fører til, at vi spiser mere, end vi har behov for. En række undersøgelser har ydermere vist, at bevidst spisning gør det muligt at blive mere opmærksomme på fysiologiske signaler for sult og mæthed og samtidig anerkende og følge signalerne (4).

1. Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 638-48.
2. Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84.
3. Tribole, E., Resch, E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffin. 2012. 87-88.
4. Warren et al. A structured literature review on the role of mindfulness, mindful eating and intuitive eating in changing eating behaviours: effectiveness and associated potential mechanisms. Nutrition Research Reviews. 2017. 30, 272–283.]]>4824falsefull#8 Er jeg tykfobisk? med Nadja Engsighttps://www.spreaker.com/episode/8-er-jeg-tykfobisk-med-nadja-engsig--42021024
Kilder:
BED (Binge Eating Disorder) er en endnu ikke anerkendt diagnose herhjemme som forekommer hyppigere end både anoreksi og bulimi. Det anslås at mellem 40.000-50.000 danskere lider af BED (1).

1: Psykiatrifronten: https://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser/spiseforstyrrelser/binge-eating-disorder-bed.aspx]]>https://api.spreaker.com/episode/42021024Thu, 19 Nov 2020 19:10:50 +0000Nadja VienbergHvad er tykfobi? Hvad vil det sige at være tykfobisk? Er det en tykfobisk handling at få en fedmeoperationi? Og er vi i virkeligheden alle sammen tykfobiske, fordi vi lever i et vægtcentreret samfund? Tykfobi er endnu ikke et anerkendt ord i den...
Kilder:
BED (Binge Eating Disorder) er en endnu ikke anerkendt diagnose herhjemme som forekommer hyppigere end både anoreksi og bulimi. Det anslås at mellem 40.000-50.000 danskere lider af BED (1).

1: Psykiatrifronten: https://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser/spiseforstyrrelser/binge-eating-disorder-bed.aspx]]>3979falsefull#7 Om mænd og kropsidealer med Jonas Germannhttps://www.spreaker.com/episode/7-om-maend-og-kropsidealer-med-jonas-germann--41840723
Kilder:
I alt har 15,9 % af den voksne befolkning et usundt kostmønster (Sundhedsstyrelsens formulering), typisk kendetegnet ved et lavt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et højt indtag af fedt, især mættet fedt. Andelen er større blandt mænd (20,3 %) end blandt kvinder (11,6 %). Dette gælder i alle aldersgrupper (1).
Kvinder har en højere levealder end mænd (2).
Der er en højere selvmordratio blandt mænd end kvinder (3).
Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød (4).

1: Sundhedsstyrelsen, Danskernes sundhed 2017: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF517
2: Danmarks statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid
3: Psykiatrifonden: https://www.psykiatrifonden.dk/viden/gode-raad-og-temaer/600-liv/fakta.aspx
4: Sundhedsstyrelsen. De officielle kostråd: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/vaelg-magert-koed-og-koedpaalaeg/]]>https://api.spreaker.com/episode/41840723Sun, 08 Nov 2020 22:05:36 +0000Nadja VienbergI dette afsnit har jeg inviteret videnskabsnørd og sundhedsdebatør Jonas Germann ind i podcasten til en snak om mænd, kropsidealer og præferencer. For kæmper mænd egentlig med kropsidealer på lige fod med kvinder, hvilke kropskomplekser kæmper mænd...
Kilder:
I alt har 15,9 % af den voksne befolkning et usundt kostmønster (Sundhedsstyrelsens formulering), typisk kendetegnet ved et lavt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et højt indtag af fedt, især mættet fedt. Andelen er større blandt mænd (20,3 %) end blandt kvinder (11,6 %). Dette gælder i alle aldersgrupper (1).
Kvinder har en højere levealder end mænd (2).
Der er en højere selvmordratio blandt mænd end kvinder (3).
Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød (4).

1: Sundhedsstyrelsen, Danskernes sundhed 2017: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF517
2: Danmarks statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid
3: Psykiatrifonden: https://www.psykiatrifonden.dk/viden/gode-raad-og-temaer/600-liv/fakta.aspx
4: Sundhedsstyrelsen. De officielle kostråd: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/vaelg-magert-koed-og-koedpaalaeg/]]>4156falsefull#6 Hvorfor tager nogle mennesker lettere på end andre? med Jens Lundhttps://www.spreaker.com/episode/6-hvorfor-tager-nogle-mennesker-lettere-pa-end-andre-med-jens-lund--41642300
Kilder:
Naturligt tynde er hverken mere eller mindre aktive end normalvægtige. Men mange af dem har en tendens til at lave lidt flere små ubevidste aktiviteter (1).
Nogle mennesker udskiller flere kalorier end andre, og det er en faktor der kan influere på kropsvægten (2).

1: "Det er også en udfordring at være tynd" https://www.kost.dk/det-er-ogsaa-udfordrende-vaere-tynd
2: Role of Energy Excretion in Human Body Weight Regulation
Lund, Jens, Gerhart-Hines, Zach & Clemmensen, Christoffer, 1 Oct 2020, In : Trends in Endocrinology and Metabolism.

Link til Jens Lunds facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/2679112635659186]]>https://api.spreaker.com/episode/41642300Mon, 26 Oct 2020 13:26:52 +0000Nadja VienbergHvorfor kan nogle mennesker "spise hvad de vil", uden at tage på? Og hvorfor kæmper nogle mennesker med at tabe sig, mens andre kæmper med at tage på? Dette er nogle af de spørgsmål du vil få svar på i denne podcast hvis tema handler om en overset,...
Kilder:
Naturligt tynde er hverken mere eller mindre aktive end normalvægtige. Men mange af dem har en tendens til at lave lidt flere små ubevidste aktiviteter (1).
Nogle mennesker udskiller flere kalorier end andre, og det er en faktor der kan influere på kropsvægten (2).

1: "Det er også en udfordring at være tynd" https://www.kost.dk/det-er-ogsaa-udfordrende-vaere-tynd
2: Role of Energy Excretion in Human Body Weight Regulation
Lund, Jens, Gerhart-Hines, Zach & Clemmensen, Christoffer, 1 Oct 2020, In : Trends in Endocrinology and Metabolism.

Link til Jens Lunds facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/2679112635659186]]>3587falsefull#5 Når træningen tager overhånd med Kasper Pilipczuk Rasmussenhttps://www.spreaker.com/episode/5-nar-traeningen-tager-overhand-med-kasper-pilipczuk-rasmussen--41305892
Kilder:
REM-S er et syndrom, der opstår ved for lavt energiindtag i forhold til energiforbrug. REM-S kan have negative konsekvenser for både den fysiologiske og den psykologiske sundhed (1).

REM-S kan påvirke mange aspekter af fysiologien som fx basalstofskifte, menstruationscyklus, knoglesundhed, immunforsvar, proteinsyntese, hjerte-karsystemet samt den psykologiske sundhed (2).

1: https://www.teamdanmark.dk/traen-som-en-atlet/sportsernaering/kost/rem-s
2: https://www.teamdanmark.dk/media/1681/rems-notatfinal.pdf]]>https://api.spreaker.com/episode/41305892Sat, 10 Oct 2020 19:00:09 +0000Nadja VienbergHvornår skifter en træningslyst fra at være sund til at være usund? Hvad gør, at nogle mennesker oplever at træningen tager overhånd, sådan at træningen går hen og bliver en stressfaktor fremfor en metode til at give hovedet en pause? Det er to...
Kilder:
REM-S er et syndrom, der opstår ved for lavt energiindtag i forhold til energiforbrug. REM-S kan have negative konsekvenser for både den fysiologiske og den psykologiske sundhed (1).

REM-S kan påvirke mange aspekter af fysiologien som fx basalstofskifte, menstruationscyklus, knoglesundhed, immunforsvar, proteinsyntese, hjerte-karsystemet samt den psykologiske sundhed (2).

1: https://www.teamdanmark.dk/traen-som-en-atlet/sportsernaering/kost/rem-s
2: https://www.teamdanmark.dk/media/1681/rems-notatfinal.pdf]]>4201falsefull#4 Et opgør med stigmatisering af overvægt med Per Nielsenhttps://www.spreaker.com/episode/4-et-opgor-med-stigmatisering-af-overvaegt-med-per-nielsen--40654737
Kilder:
Undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (1)
Stigma kan resultere i vægtøgning (2)

1: A j Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S
2: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf]]>https://api.spreaker.com/episode/40654737Sat, 26 Sep 2020 20:00:17 +0000Nadja VienbergVi kan, og vi skal, ikke lukke øjnene for, at mange mennesker med overvægt mødes af et meget stigmatiserende samfund. "Det er jo bare at tage sig sammen", "Du skal bare lukke munden og lette røven", "Det er din egen skyld du er tyk", "Tror du det er...
Kilder:
Undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (1)
Stigma kan resultere i vægtøgning (2)

1: A j Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S
2: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf]]>4309falsefull#3 Er det dit eget ansvar at du er tyk? med Thorkild I. A. Sørensenhttps://www.spreaker.com/episode/3-er-det-dit-eget-ansvar-at-du-er-tyk-med-thorkild-i-a-sorensen--40744460
Kilder:
Næsten alle, der har udviklet mere eller mindre fedme og forsøgt at komme af med det ved at spise mindre, har erfaret at tage på igen før eller siden og endda ofte til en endnu højere vægt (1).
Svært overvægtige har brug for mere energi (2).
Den almindelige udbredte fedme netto aflejringen er under 1% af den samlede fødeindtagelse pr. døgn (2).
Den sociale usikkerhed der aktiverer kroppen til at gemme på fedtet (3).

1: Thorkild I. A. Sørensen, 2020: https://videnskab.dk/krop-sundhed/myte-paa-afveje-hvad-kommer-fedme-af
2: Thorkild I. A. Sørensen, 2011: https://videnskab.dk/krop-sundhed/fedmens-gader
3: Thorkild I. A. Sørensen, 2020: https://videnskab.dk/krop-sundhed/fedme-rammer-samfundets-svageste-har-den-sociale-skaevhed-roedder-i-evolutionen]]>https://api.spreaker.com/episode/40744460Sat, 12 Sep 2020 18:30:03 +0000Nadja VienbergOvervægt er et resultat af en positiv energibalance. Hvor du har spist mere end du har forbrændt og derfor er blevet tyk. Det er den almene slutning på hvorfor vi danskere bliver tykkere, og på hvorfor 51% af os nu har overvægt. Selvom det kan tyde...
Kilder:
Næsten alle, der har udviklet mere eller mindre fedme og forsøgt at komme af med det ved at spise mindre, har erfaret at tage på igen før eller siden og endda ofte til en endnu højere vægt (1).
Svært overvægtige har brug for mere energi (2).
Den almindelige udbredte fedme netto aflejringen er under 1% af den samlede fødeindtagelse pr. døgn (2).
Den sociale usikkerhed der aktiverer kroppen til at gemme på fedtet (3).

1: Thorkild I. A. Sørensen, 2020: https://videnskab.dk/krop-sundhed/myte-paa-afveje-hvad-kommer-fedme-af
2: Thorkild I. A. Sørensen, 2011: https://videnskab.dk/krop-sundhed/fedmens-gader
3: Thorkild I. A. Sørensen, 2020: https://videnskab.dk/krop-sundhed/fedme-rammer-samfundets-svageste-har-den-sociale-skaevhed-roedder-i-evolutionen]]>3640falsefull#2 Polariseringen mellem vægttab og kropsaccept med Marie Steenbergerhttps://www.spreaker.com/episode/2-polariseringen-mellem-vaegttab-og-kropsaccept-med-marie-steenberger--40572891
Kilder:
Yoyovægt (på engelsk Weight cycling) er forbundet med større vægtforøgelse, mindre fysisk aktivitet og større forekomst af overspisninger (1).
Yoyovægt kan være forbundet med øget sygdomsrisiko (2).

1: A E Field 1 , J E Manson, C B Taylor, W C Willett, G A Colditz: Association of weight change, weight control practices, and weight cycling among women in the Nurses' Health Study II
2: K. Strohacker, K.C. Carpenter & B. K. Mcfarlin: Consequences of Weight Cycling: An Increase in Disease Risk?]]>https://api.spreaker.com/episode/40572891Sat, 29 Aug 2020 23:12:14 +0000Nadja VienbergI dette afsnit har jeg inviteret ernæringsekspert og stifter af Madmentoruddannelsen, Marie Steenberger, med i podcasten, til en snak om den polarisering vi oplever mellem ønsket om vægttab og ønsket om kropsaccept. Vi stiller os i den frustrerende...
Kilder:
Yoyovægt (på engelsk Weight cycling) er forbundet med større vægtforøgelse, mindre fysisk aktivitet og større forekomst af overspisninger (1).
Yoyovægt kan være forbundet med øget sygdomsrisiko (2).

1: A E Field 1 , J E Manson, C B Taylor, W C Willett, G A Colditz: Association of weight change, weight control practices, and weight cycling among women in the Nurses' Health Study II
2: K. Strohacker, K.C. Carpenter & B. K. Mcfarlin: Consequences of Weight Cycling: An Increase in Disease Risk?]]>4054falsefull#1 En kamp med samfundets normer og idealerhttps://www.spreaker.com/episode/1-en-kamp-med-samfundets-normer-og-idealer--40223441https://api.spreaker.com/episode/40223441Sun, 09 Aug 2020 05:52:14 +0000Nadja VienbergOBS: Lyden bliver markant bedre fra afsnit 6. Idealkroppen, perfekthedskulturen og præstationssamfundet er faktorer der præger os alle i en usund retning i forhold til sundhed. I podcastens første afsnit fortæller Nadja Vienberg sin egen historie og...2472falsefull