<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss xmlns:itunes="http://www.itunes.com/dtds/podcast-1.0.dtd" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:podcast="https://podcastindex.org/namespace/1.0" xmlns:media="http://search.yahoo.com/mrss/" version="2.0"><channel><title>Science Stories</title><link>https://www.spreaker.com/podcast/science-stories--3681522</link><description><![CDATA[Videnskabshistorier af Danmarks bedste og meste erfarne formidlere. Interviews med forskere om alle mulige emner, hvor drivkraften er nysgerrighed og fascination. Fra musik i hjernen til celler i kroppen. Fra muligheden for liv udenfor jorden til et jernalder-folkemord i Jylland. Vi udkommer hver uge med en ny podcast.]]></description><atom:link href="https://www.spreaker.com/show/3681522/episodes/feed" rel="self" type="application/rss+xml"/><language>da</language><category>Science</category><copyright>Copyright Science Stories</copyright><image><url>https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8658e3b89bcfb33c3bf029763ad7f7d2.jpg</url><title>Science Stories</title><link>https://www.spreaker.com/podcast/science-stories--3681522</link></image><lastBuildDate>Sat, 13 Dec 2025 18:18:26 +0000</lastBuildDate><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:owner><itunes:name>Science Stories</itunes:name><itunes:email>feeds@spreaker.com</itunes:email></itunes:owner><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8658e3b89bcfb33c3bf029763ad7f7d2.jpg"/><itunes:subtitle>Videnskabshistorier af Danmarks bedste og meste erfarne formidlere. Interviews med forskere om alle mulige emner, hvor drivkraften er nysgerrighed og fascination. Fra musik i hjernen til celler i kroppen. Fra muligheden for liv udenfor jorden til et...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Videnskabshistorier af Danmarks bedste og meste erfarne formidlere. Interviews med forskere om alle mulige emner, hvor drivkraften er nysgerrighed og fascination. Fra musik i hjernen til celler i kroppen. Fra muligheden for liv udenfor jorden til et jernalder-folkemord i Jylland. Vi udkommer hver uge med en ny podcast.]]></itunes:summary><itunes:category text="Science"/><itunes:explicit>false</itunes:explicit><podcast:guid>3ace9bf8-690a-57ad-910e-f8ea2265ad97</podcast:guid><itunes:type>episodic</itunes:type><item><title>[Best of] Phages regulate bacteria growth on earth</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-phages-regulate-bacteria-growth-on-earth--69029921</link><description><![CDATA[Today’s story is a good example of how little we know about biology and life, and how we can use our knowledge to better fight diseases and environmental threats.  We are going to talk about bacteriophages or just fages. These are small viruses which attack bacteria. The story is literally about life and death and most organisms on earth are being killed every week.   We have covered this topic before but, but in this podcast we will go deeper into the substance and ask one of the current frontier researchers from the biocomplexity group at the Niels Bohr Institute in Copenhagen Namiko Mitarai Japan.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2228591498</guid><pubDate>Fri, 12 Dec 2025 15:26:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69029921/1916105996_science_stories_phages_regulate_bacteria_growth_on_earth.mp3" length="26152586" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Today’s story is a good example of how little we know about biology and life, and how we can use our knowledge to better fight diseases and environmental threats.  We are going to talk about bacteriophages or just fages. These are small viruses which...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Today’s story is a good example of how little we know about biology and life, and how we can use our knowledge to better fight diseases and environmental threats.  We are going to talk about bacteriophages or just fages. These are small viruses which attack bacteria. The story is literally about life and death and most organisms on earth are being killed every week.   We have covered this topic before but, but in this podcast we will go deeper into the substance and ask one of the current frontier researchers from the biocomplexity group at the Niels Bohr Institute in Copenhagen Namiko Mitarai Japan.]]></itunes:summary><itunes:duration>1631</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/83aefea20ac289ba3ecbbe1e1d21e94f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Europe’s research investment deficit</title><link>https://www.spreaker.com/episode/europe-s-research-investment-deficit--68807175</link><description><![CDATA[The Cost of Underfunding Science Almost 40 years ago the interviewer  read a paper on how Europe lacked behind in science and  how an economic deficit compared to USA and Japan  was building up year year after year.  In the year 2000 Minister Mariano Gago mobilised the EU Council of Ministers  to agree on an investment scheme  for public research  suggesting a minimum of  1% of GDP . This was followed by a recommendation of 2%   private investment. Further inputs  came with the Sapir Report in 2003  And the establishment of  European Research Council (2007) Now Europe is discussing the  Mario Draghi report (2024)  But most European countries are still underspending  in their funding for science. The interview is with former head of communication at  the  European Science Foundation Jens Degett and former president of the European Research Council Jean Pierre Bourguignon.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2221509596</guid><pubDate>Sun, 30 Nov 2025 14:58:39 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68807175/2221509596_science_stories_europes_research_investment.mp3" length="50366208" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>The Cost of Underfunding Science Almost 40 years ago the interviewer  read a paper on how Europe lacked behind in science and  how an economic deficit compared to USA and Japan  was building up year year after year.  In the year 2000 Minister Mariano...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[The Cost of Underfunding Science Almost 40 years ago the interviewer  read a paper on how Europe lacked behind in science and  how an economic deficit compared to USA and Japan  was building up year year after year.  In the year 2000 Minister Mariano Gago mobilised the EU Council of Ministers  to agree on an investment scheme  for public research  suggesting a minimum of  1% of GDP . This was followed by a recommendation of 2%   private investment. Further inputs  came with the Sapir Report in 2003  And the establishment of  European Research Council (2007) Now Europe is discussing the  Mario Draghi report (2024)  But most European countries are still underspending  in their funding for science. The interview is with former head of communication at  the  European Science Foundation Jens Degett and former president of the European Research Council Jean Pierre Bourguignon.]]></itunes:summary><itunes:duration>3144</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a3cc5734a40b6340d6eb942dc867c21c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] From the dark ages to life</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-from-the-dark-ages-to-life--68704056</link><description><![CDATA[[Best of] From the dark ages to life by Science Stories]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2217508976</guid><pubDate>Sun, 23 Nov 2025 10:43:55 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68704056/1465827931_science_stories_the_universe_from_the_dark_ages_to_life.mp3" length="44466304" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>[Best of] From the dark ages to life by Science Stories</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[[Best of] From the dark ages to life by Science Stories]]></itunes:summary><itunes:duration>2776</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bd2009e982767ae1672b6993e9fcf9b4.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Serge Belongie</title><link>https://www.spreaker.com/episode/serge-belongie--68471595</link><description><![CDATA[Serge Belongie by Science Stories]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2208963173</guid><pubDate>Sat, 08 Nov 2025 09:13:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68471595/2208963173_science_stories_serge_belongie.mp3" length="30906240" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Serge Belongie by Science Stories</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Serge Belongie by Science Stories]]></itunes:summary><itunes:duration>1928</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4949b6435f2c843238e9409a38a88f89.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Europe’s Win and Worry with Artificial Intelligence</title><link>https://www.spreaker.com/episode/europe-s-win-and-worry-with-artificial-intelligence--68471594</link><description><![CDATA[Science Stories is visiting the AI in Science Summit 2025 co-organized by the European Commission, The Danish EU Presidency and The University of Copenhagen. There is full house with 1200 participants, and the topic is all aspects of artificial intelligence. Science  journalist  jens Degett is trying to  understand artificial intelligence better and has asked Chair of the Summit Steering Committee, Director of the Danish Pioneer Centre for AI, Professor of Computer Science at the University of Copenhagen Serge Belongie to explain what artificial Intelligence is and why it is important.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2208961673</guid><pubDate>Sat, 08 Nov 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68471594/2208961673_science_stories_europes_win_and_worry_with.mp3" length="30906240" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Science Stories is visiting the AI in Science Summit 2025 co-organized by the European Commission, The Danish EU Presidency and The University of Copenhagen. There is full house with 1200 participants, and the topic is all aspects of artificial...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Science Stories is visiting the AI in Science Summit 2025 co-organized by the European Commission, The Danish EU Presidency and The University of Copenhagen. There is full house with 1200 participants, and the topic is all aspects of artificial intelligence. Science  journalist  jens Degett is trying to  understand artificial intelligence better and has asked Chair of the Summit Steering Committee, Director of the Danish Pioneer Centre for AI, Professor of Computer Science at the University of Copenhagen Serge Belongie to explain what artificial Intelligence is and why it is important.]]></itunes:summary><itunes:duration>1928</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4949b6435f2c843238e9409a38a88f89.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Hologenomics - how organisms interact  and evolve</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-hologenomics-how-organisms-interact-and-evolve--68387426</link><description><![CDATA[[Best of] Hologenomics - how organisms interact  and evolve by Science Stories]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2204618623</guid><pubDate>Sun, 02 Nov 2025 13:17:33 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68387426/1656036156_science_stories_best_of_hologenomics_a_holistic_picture_of_evolution.mp3" length="79222609" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>[Best of] Hologenomics - how organisms interact  and evolve by Science Stories</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[[Best of] Hologenomics - how organisms interact  and evolve by Science Stories]]></itunes:summary><itunes:duration>3301</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4949b6435f2c843238e9409a38a88f89.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>European Space industry is aiming at the sky</title><link>https://www.spreaker.com/episode/european-space-industry-is-aiming-at-the-sky--68280742</link><description><![CDATA[Last week the EU Space Conference 2025 took place in Aalborg as part of the Danish EU-presidency. More than 450 stakeholders from science, policy, industry and media met during the two-day conference. The EU Commissioner for defense and space Andrius Kubilius, the Danish Minister for Higher Education and Science Christina Egelund and the former Danish Prime Minister and NATO Secretary General, Anders Fogh Rasmussen were among the speakers. Already at the opening of the conference, it was clear that the importance of space research and its utilization has changed dramatically. The Minister Christina Egelund announced that Denmark will invest 2,7 billion DKK in space related activities during the next four years. Science Stories decided to ask one of the top speakers, Stephan Roemer from OHB in Germany, to give an overview of what tendences the conference was showing with Danish and European space industry’s development and give us a perspective of the opportunities and the challenges. OHB is one of the three largest space companies in Europe. It seems in the near future we can expect a dramatic development of space related tools such as satellites will be an integrated part of many fields from research, resource management and agriculture to defense. Interview is made by Jens Degett,Denmark. Interviewee is Stephan Roemer, Germany]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2198918387</guid><pubDate>Fri, 24 Oct 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68280742/2198918387_science_stories_european_space_industry_is_aiming_at_the_sky.mp3" length="21053902" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Last week the EU Space Conference 2025 took place in Aalborg as part of the Danish EU-presidency. More than 450 stakeholders from science, policy, industry and media met during the two-day conference. The EU Commissioner for defense and space Andrius...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Last week the EU Space Conference 2025 took place in Aalborg as part of the Danish EU-presidency. More than 450 stakeholders from science, policy, industry and media met during the two-day conference. The EU Commissioner for defense and space Andrius Kubilius, the Danish Minister for Higher Education and Science Christina Egelund and the former Danish Prime Minister and NATO Secretary General, Anders Fogh Rasmussen were among the speakers. Already at the opening of the conference, it was clear that the importance of space research and its utilization has changed dramatically. The Minister Christina Egelund announced that Denmark will invest 2,7 billion DKK in space related activities during the next four years. Science Stories decided to ask one of the top speakers, Stephan Roemer from OHB in Germany, to give an overview of what tendences the conference was showing with Danish and European space industry’s development and give us a perspective of the opportunities and the challenges. OHB is one of the three largest space companies in Europe. It seems in the near future we can expect a dramatic development of space related tools such as satellites will be an integrated part of many fields from research, resource management and agriculture to defense. Interview is made by Jens Degett,Denmark. Interviewee is Stephan Roemer, Germany]]></itunes:summary><itunes:duration>1312</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b7b7e247e280ac7a356987a4ebccca3e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Copenhagen Suborbitals</title><link>https://www.spreaker.com/episode/copenhagen-suborbitals--68176347</link><description><![CDATA[When something is possible and not too difficult to achieve, We are used to say “This is not rocket science” but today's podcast is literally about rocket science - and, in a way maybe the most difficult approach to sending people into orbit we can think of. Copenhagen Suborbitals is the world’s first and only amateur spaceflight program. The Copenhagen Suborbitals is located in Denmark with supporters from across the world. From 2011 until today they have designed and flown 6 rockets from their floating launch site in the Baltic Sea. Their goal is simple but audacious: to fly an amateur astronaut to space and return him/her safely to Earth – Without Governmental Support Todays Science Stories guest is Jørgen Skyt from Copenhagen Suborbitals. I am Jens Degett and this is Science Stories, We will make links and more photos on our website.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2192308767</guid><pubDate>Fri, 17 Oct 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68176347/2192308767_science_stories_copenhagen_suborbitals.mp3" length="28609350" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>When something is possible and not too difficult to achieve, We are used to say “This is not rocket science” but today's podcast is literally about rocket science - and, in a way maybe the most difficult approach to sending people into orbit we can...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[When something is possible and not too difficult to achieve, We are used to say “This is not rocket science” but today's podcast is literally about rocket science - and, in a way maybe the most difficult approach to sending people into orbit we can think of. Copenhagen Suborbitals is the world’s first and only amateur spaceflight program. The Copenhagen Suborbitals is located in Denmark with supporters from across the world. From 2011 until today they have designed and flown 6 rockets from their floating launch site in the Baltic Sea. Their goal is simple but audacious: to fly an amateur astronaut to space and return him/her safely to Earth – Without Governmental Support Todays Science Stories guest is Jørgen Skyt from Copenhagen Suborbitals. I am Jens Degett and this is Science Stories, We will make links and more photos on our website.]]></itunes:summary><itunes:duration>1784</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bc732785318e16ec9586c921e8f7251c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Circadian rythms</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-circadian-rythms--68090248</link><description><![CDATA[All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It binds us genetically to live on earth.  Michael Rosbash received the Nobel Prize in Medicine in 2017 for the discovery of the circadian rhythms together with Jeffrey Hall and Michael Young. He is a professor and Howard Hughes Medical Institute investigator at Brandeis University.  In 2019 he was invited by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters to give the nineteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture in Copenhagen and was interviewed by science journalist Jens Degett.   Photo credit: Chris Heller for Science Stories.  Release date: 10 September 2025 [Best of] Circadian Rhythms By Science Stories is]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2187093633</guid><pubDate>Fri, 10 Oct 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68090248/737873164_science_stories_circadian_rythm.mp3" length="22744547" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It binds us genetically to live on earth.  Michael Rosbash received the Nobel Prize in Medicine in 2017 for the discovery of the circadian rhythms together with Jeffrey Hall and Michael Young. He is a professor and Howard Hughes Medical Institute investigator at Brandeis University.  In 2019 he was invited by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters to give the nineteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture in Copenhagen and was interviewed by science journalist Jens Degett.   Photo credit: Chris Heller for Science Stories.  Release date: 10 September 2025 [Best of] Circadian Rhythms By Science Stories is]]></itunes:summary><itunes:duration>1418</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ddda5852b617029b5a07a1a8aff2cd9b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bifrost</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bifrost--67921215</link><description><![CDATA[June 2025 Marked an important leap in  Danish space history.  A satellite was launched into orbit on 23 June from Vandenberg Space Force Base in California.  The launch was initiated by the Danish and Swedish Defense ministries and several space research industries and research institutions.  The satellite is called Bifrost. And it has a dual mission. This time Science journalist Jens Degett talking to The Danish Defense specialist Martin Laimonis. In the end of the interview there is lot of information and hints about how satellites are being built and how to get your own project funded.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2177581755</guid><pubDate>Sat, 27 Sep 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67921215/2177581755_science_stories_bifrost.mp3" length="26789974" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>June 2025 Marked an important leap in  Danish space history.  A satellite was launched into orbit on 23 June from Vandenberg Space Force Base in California.  The launch was initiated by the Danish and Swedish Defense ministries and several space...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[June 2025 Marked an important leap in  Danish space history.  A satellite was launched into orbit on 23 June from Vandenberg Space Force Base in California.  The launch was initiated by the Danish and Swedish Defense ministries and several space research industries and research institutions.  The satellite is called Bifrost. And it has a dual mission. This time Science journalist Jens Degett talking to The Danish Defense specialist Martin Laimonis. In the end of the interview there is lot of information and hints about how satellites are being built and how to get your own project funded.]]></itunes:summary><itunes:duration>1671</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/78bde8f01bb4a9d8211e1aa0e1835239.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>The Einstein Telescope</title><link>https://www.spreaker.com/episode/the-einstein-telescope--67823639</link><description><![CDATA[We are used to telescopes as instruments on Earth looking out on space or instruments in space looking  at even more distant objects in outer space.  The Einstein Telescope is very different and will be build deep under the surface of the Earth. Over 2,000 researchers participate in the international organisation and there is a competition between different countries about where to build it.   One of the researchers who are involved is Professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute in Copenhagen. Niels Obers is telling Science journalist Jens Degett what the new instrument is able to reveal when it is finished? Niels Obers also  describe gravitation in Newtonian terms and in the frame of Einstein's general theory of relativity. Both descriptions are incomplete but due to research with gravitational waves we may reach a better understanding of these phenomena]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2173352880</guid><pubDate>Fri, 19 Sep 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67823639/2173352880_science_stories_the_einstein_telescope.mp3" length="36629151" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>We are used to telescopes as instruments on Earth looking out on space or instruments in space looking  at even more distant objects in outer space.  The Einstein Telescope is very different and will be build deep under the surface of the Earth. Over...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[We are used to telescopes as instruments on Earth looking out on space or instruments in space looking  at even more distant objects in outer space.  The Einstein Telescope is very different and will be build deep under the surface of the Earth. Over 2,000 researchers participate in the international organisation and there is a competition between different countries about where to build it.   One of the researchers who are involved is Professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute in Copenhagen. Niels Obers is telling Science journalist Jens Degett what the new instrument is able to reveal when it is finished? Niels Obers also  describe gravitation in Newtonian terms and in the frame of Einstein's general theory of relativity. Both descriptions are incomplete but due to research with gravitational waves we may reach a better understanding of these phenomena]]></itunes:summary><itunes:duration>2286</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2bf418d7bc7705e0751b35bcc24dface.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Exoplanetary life conference</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-exoplanetary-life-conference--67753926</link><description><![CDATA[[Best of] Exoplanetary life conference by Science Stories]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2170351362</guid><pubDate>Sun, 14 Sep 2025 14:21:11 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67753926/2170351362_science_stories_best_of_exoplanetary_life.mp3" length="24691401" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>[Best of] Exoplanetary life conference by Science Stories</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[[Best of] Exoplanetary life conference by Science Stories]]></itunes:summary><itunes:duration>1540</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4ef27745fee4c40421a59e4d7b53fc77.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Exoplanetary life conference</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-exoplanetary-life-conference--67753925</link><description><![CDATA[Center for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen organised a conference under the theme "Are we a unique species on a unique planet or are we just the ordinary standard?" We may already have detected traces of life in the atmosphere of the distant planet called K2 18b. During four days in Copenhagen 100 researchers were discussing how we interpret signs of life outside our planet.  In this podcast Science Journalist Jens Degett is interviewing Professor Nikku Madhusudhan from University of Cambridge on exoplanetary atmosphere analysis. and former NASA Chief Historian and Director of the NASA History Officer Steven Dick on conspiracy aliens in the media.  Follow Science Stories on: Apple Podcast, SoundCloud, Spotify, Spreaker, Google Podcasts, Podimo, and Instagram.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2170357086</guid><pubDate>Sun, 14 Sep 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67753925/2170357086_science_stories_best_of_exoplanetary_life_1.mp3" length="24691401" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Center for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen organised a conference under the theme "Are we a unique species on a unique planet or are we just the ordinary standard?" We may already have detected traces of life...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Center for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen organised a conference under the theme "Are we a unique species on a unique planet or are we just the ordinary standard?" We may already have detected traces of life in the atmosphere of the distant planet called K2 18b. During four days in Copenhagen 100 researchers were discussing how we interpret signs of life outside our planet.  In this podcast Science Journalist Jens Degett is interviewing Professor Nikku Madhusudhan from University of Cambridge on exoplanetary atmosphere analysis. and former NASA Chief Historian and Director of the NASA History Officer Steven Dick on conspiracy aliens in the media.  Follow Science Stories on: Apple Podcast, SoundCloud, Spotify, Spreaker, Google Podcasts, Podimo, and Instagram.]]></itunes:summary><itunes:duration>1540</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/968bc5e0b6b287dac19fa0540df856f7.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Mars research is  finding new  knowledge</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mars-research-is-finding-new-knowledge--67653374</link><description><![CDATA[Though we may not hear so much in the media about Mars these days, there is still a lot of really interesting research on the red planet. The two Mars rovers, Curiosity and Perseverance are more than living up to their mission expectation but there are 7 other missions making new discoveries every day and a handful of new missions are on their way.  Science Journalist Jens Degett is interviewing  PhD Fellow Katrine Wulff Nicolaisen from Centre for Star and Planet Formation at the University of Copenhagen.  She is working on a daily basis with the two rovers on mars and she is also  working on a meteorite called Black Beauty which originates from mars.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2165887389</guid><pubDate>Sat, 06 Sep 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67653374/2165887389_science_stories_mars_research_is_finding_new.mp3" length="26694261" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Though we may not hear so much in the media about Mars these days, there is still a lot of really interesting research on the red planet. The two Mars rovers, Curiosity and Perseverance are more than living up to their mission expectation but there...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Though we may not hear so much in the media about Mars these days, there is still a lot of really interesting research on the red planet. The two Mars rovers, Curiosity and Perseverance are more than living up to their mission expectation but there are 7 other missions making new discoveries every day and a handful of new missions are on their way.  Science Journalist Jens Degett is interviewing  PhD Fellow Katrine Wulff Nicolaisen from Centre for Star and Planet Formation at the University of Copenhagen.  She is working on a daily basis with the two rovers on mars and she is also  working on a meteorite called Black Beauty which originates from mars.]]></itunes:summary><itunes:duration>1665</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/24e797aa3c7b28604dfa8c25d566ff21.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Particle research at high speeds</title><link>https://www.spreaker.com/episode/particle-research-at-high-speeds--67561153</link><description><![CDATA[During the summer particle research at CERN has been speeding up. After the Higgs particle was discovered and analyzed more particles at higher energies are needed to reach new levels of understanding of the universe. The top Quarks and the Di-Higgs particle are examples. Science Journalist Jens Degett is interviewing Associate Professor Troels Christian Petersen from the Niels Bohr Institute in Copenhagen on how success in smashing particles at CERN can change our view of the universe.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2161874673</guid><pubDate>Sat, 30 Aug 2025 08:22:09 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67561153/2161874673_science_stories_particle_research_at_high_speeds.mp3" length="22569422" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>During the summer particle research at CERN has been speeding up. After the Higgs particle was discovered and analyzed more particles at higher energies are needed to reach new levels of understanding of the universe. The top Quarks and the Di-Higgs...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[During the summer particle research at CERN has been speeding up. After the Higgs particle was discovered and analyzed more particles at higher energies are needed to reach new levels of understanding of the universe. The top Quarks and the Di-Higgs particle are examples. Science Journalist Jens Degett is interviewing Associate Professor Troels Christian Petersen from the Niels Bohr Institute in Copenhagen on how success in smashing particles at CERN can change our view of the universe.]]></itunes:summary><itunes:duration>1407</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0299d1c3a6b3e07f3baedc2703d6df2e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Make your own satellite</title><link>https://www.spreaker.com/episode/make-your-own-satellite--67510961</link><description><![CDATA[It is more than a quarter Century since Denmark took its first steps into space age with the first satellite called Ørsted with the purpose of measuring the magnetic fields around the Earth.  The mission was a great success in many ways and paved the way for several research groups working with different astrophysical problems. But it was also the beginning of satellite production in Denmark and that is the theme of the podcast today. I was there in 2000 when the first Danish satellite was launched from The Vandenberg airbase in The USA - or rather I waited at the Launch-site but due to weather and technical problems it took a long time before the satellite went up.  Today many universities and technical schools are producing satellites for different purposes. The price for launching is going down very fast. For about 2000 US$ it should be possible to buy space for a one kilo satellite to go to space. Then comes all the development and communication devices you need to control your satellite. Chief consultant Per Lundahl Thomsen from Denmarks Technical University explain to Jens Degett what you need to make your own satellite.  DTU SPACE Institut for Rumforskning og Rumteknologi]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2159248578</guid><pubDate>Mon, 25 Aug 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67510961/2159248578_science_stories_make_your_own_satellite.mp3" length="29004321" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>It is more than a quarter Century since Denmark took its first steps into space age with the first satellite called Ørsted with the purpose of measuring the magnetic fields around the Earth.  The mission was a great success in many ways and paved the...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[It is more than a quarter Century since Denmark took its first steps into space age with the first satellite called Ørsted with the purpose of measuring the magnetic fields around the Earth.  The mission was a great success in many ways and paved the way for several research groups working with different astrophysical problems. But it was also the beginning of satellite production in Denmark and that is the theme of the podcast today. I was there in 2000 when the first Danish satellite was launched from The Vandenberg airbase in The USA - or rather I waited at the Launch-site but due to weather and technical problems it took a long time before the satellite went up.  Today many universities and technical schools are producing satellites for different purposes. The price for launching is going down very fast. For about 2000 US$ it should be possible to buy space for a one kilo satellite to go to space. Then comes all the development and communication devices you need to control your satellite. Chief consultant Per Lundahl Thomsen from Denmarks Technical University explain to Jens Degett what you need to make your own satellite.  DTU SPACE Institut for Rumforskning og Rumteknologi]]></itunes:summary><itunes:duration>1809</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ae90401a83670b53da9923f08f80f63b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Magnetic fields</title><link>https://www.spreaker.com/episode/magnetic-fields--67379367</link><description><![CDATA[If you look at flight maps you can see small stipulated lines with magnetic field direction - on the  map. I was told that these lines were moving over time, so as a pilot I had to buy new maps once in a while.  The magnetic lines are not static they are moving. This means that the magnetic north is moving too and in fact there has been a movement of the magnetic North of more than 40 km/year, moving north from Alaska to Siberia.  In this podcast science journalist Jens Degett is asking Professor  Chris Finlay questions on how the magnetic field is created on our earth. Why it may shift or reverse and what importance magnetic fields are protecting our planet from having our atmosphere blown away by the solar wind ogf particles.     There is a lot of interesting stories on how we can use manometers in mobile phones to measure direction and finally Chris Finlay reveal how different the magnetic fields are on other planets. in our solar system and beyond.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2153810868</guid><pubDate>Fri, 15 Aug 2025 16:10:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67379367/2153810868_science_stories_magnetic_fields.mp3" length="35244870" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>If you look at flight maps you can see small stipulated lines with magnetic field direction - on the  map. I was told that these lines were moving over time, so as a pilot I had to buy new maps once in a while.  The magnetic lines are not static they...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[If you look at flight maps you can see small stipulated lines with magnetic field direction - on the  map. I was told that these lines were moving over time, so as a pilot I had to buy new maps once in a while.  The magnetic lines are not static they are moving. This means that the magnetic north is moving too and in fact there has been a movement of the magnetic North of more than 40 km/year, moving north from Alaska to Siberia.  In this podcast science journalist Jens Degett is asking Professor  Chris Finlay questions on how the magnetic field is created on our earth. Why it may shift or reverse and what importance magnetic fields are protecting our planet from having our atmosphere blown away by the solar wind ogf particles.     There is a lot of interesting stories on how we can use manometers in mobile phones to measure direction and finally Chris Finlay reveal how different the magnetic fields are on other planets. in our solar system and beyond.]]></itunes:summary><itunes:duration>2199</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/eb1a321b3ea0b61ce95cbb7fb3f688b2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>3iATLAS</title><link>https://www.spreaker.com/episode/3iatlas--67321653</link><description><![CDATA[3iATLAS is the third interstellar object or "Interloper" that has been observed in our solar system. The first  object of this kind was Oumuamua  which was discovered on its way out of our solarsystem in 2017.  This time we are more lucky  as the interstellar object 3iATLAS has been observed early in its path through our solar system in the beginning of july.  3iATLAS is a rare guest  and will disappear out of our solar system in a few month. Until then, we may study the object via telescopes and other sensors and discover new scientific secrets about  the development of our galaxy, the universe and maybe even organic material which is needed for development of life  as we know it. There are even researchers who think the new interstellar object is formed by intelligent life, but there are currently no proven signs of that. Professor in astrophysics Uffe Gråe Jørgensen from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is interviewed by Science Journalist Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2150926386</guid><pubDate>Sun, 10 Aug 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67321653/2150926386_science_stories_3iatlas.mp3" length="40281696" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>3iATLAS is the third interstellar object or "Interloper" that has been observed in our solar system. The first  object of this kind was Oumuamua  which was discovered on its way out of our solarsystem in 2017.  This time we are more lucky  as the...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[3iATLAS is the third interstellar object or "Interloper" that has been observed in our solar system. The first  object of this kind was Oumuamua  which was discovered on its way out of our solarsystem in 2017.  This time we are more lucky  as the interstellar object 3iATLAS has been observed early in its path through our solar system in the beginning of july.  3iATLAS is a rare guest  and will disappear out of our solar system in a few month. Until then, we may study the object via telescopes and other sensors and discover new scientific secrets about  the development of our galaxy, the universe and maybe even organic material which is needed for development of life  as we know it. There are even researchers who think the new interstellar object is formed by intelligent life, but there are currently no proven signs of that. Professor in astrophysics Uffe Gråe Jørgensen from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is interviewed by Science Journalist Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>2514</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/003b556928233af47f7805e3f7114f34.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Superstrings and string theory</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-superstrings-and-string-theory--67132034</link><description><![CDATA[Superstrings was a very popular topic among physicists in the 1980ies. They had a renaissance in 1995 but then the researchers changed focus to other things. Now superstrings have gained new momentum in physics again. Professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute explains what superstrings and string theory is. He also explains why superstrings are popular among researchers again. Science journalists Jens Degett is interviewing.  Superstrings and string theory By Science Stories is licensed under a Creative Commons License.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2136920487</guid><pubDate>Sat, 26 Jul 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67132034/1902791527_science_stories_superstrings_and_string_theory.mp3" length="44115218" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Superstrings was a very popular topic among physicists in the 1980ies. They had a renaissance in 1995 but then the researchers changed focus to other things. Now superstrings have gained new momentum in physics again. Professor Niels Obers from the...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Superstrings was a very popular topic among physicists in the 1980ies. They had a renaissance in 1995 but then the researchers changed focus to other things. Now superstrings have gained new momentum in physics again. Professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute explains what superstrings and string theory is. He also explains why superstrings are popular among researchers again. Science journalists Jens Degett is interviewing.  Superstrings and string theory By Science Stories is licensed under a Creative Commons License.]]></itunes:summary><itunes:duration>2754</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c1fa3a6a78cb9c9684678e519e867ce8.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Gravitational waves</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-gravitational-waves--67037317</link><description><![CDATA[Gravitational waves is a strange phenomena which was predicted already by Albert Einstein.  To understand gravitational waves you need to understand gravitation. In this podcast professor Niels Obers describe gravitation in Newtonian terms and in the frame of Einstein's general theory of relativity. Both descriptions are incomplete but due to research with gravitational waves we may reach to a better understanding of these phenomena.  Since 2015 where gravitational waves were first detected with certainty, a number of new gravitational wave detectors are being build and researchers are learning more about the ripples in time, space and the fabric of the universe.  Science Journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2132882937</guid><pubDate>Sat, 19 Jul 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67037317/1834395333_science_stories_gravitational_waves.mp3" length="48744534" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Gravitational waves is a strange phenomena which was predicted already by Albert Einstein.  To understand gravitational waves you need to understand gravitation. In this podcast professor Niels Obers describe gravitation in Newtonian terms and in the...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gravitational waves is a strange phenomena which was predicted already by Albert Einstein.  To understand gravitational waves you need to understand gravitation. In this podcast professor Niels Obers describe gravitation in Newtonian terms and in the frame of Einstein's general theory of relativity. Both descriptions are incomplete but due to research with gravitational waves we may reach to a better understanding of these phenomena.  Since 2015 where gravitational waves were first detected with certainty, a number of new gravitational wave detectors are being build and researchers are learning more about the ripples in time, space and the fabric of the universe.  Science Journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen.]]></itunes:summary><itunes:duration>3043</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/83071d9496d06efca416cfbf1b8cd7fa.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] The Anthropic principle</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-the-anthropic-principle--66867300</link><description><![CDATA[When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and we are able to observe the universe. If the laws and constants of nature were just a little bit different, the occurrence of life is unthinkable. However, we can state that we are here, and this raises a number of other issues, such as: Has the universe always been able to sustain life? Will the universe continue to sustain the existence of life in the future ? Are we just one of many universes that exist in parallel?  Science Journalist Jens Degett from Science Stories talks to Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, to try and get to the bottom of the matter. This podcast is a continuation of their conversation in a former story "Big Bang challenged by Conformal Cyclic Cosmology".]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2124968247</guid><pubDate>Sat, 05 Jul 2025 09:17:56 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66867300/1863684318_science_stories_best_of_the_anthropic_principle.mp3" length="69559602" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and we are able to observe the universe. If the laws and constants of nature were just a...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and we are able to observe the universe. If the laws and constants of nature were just a little bit different, the occurrence of life is unthinkable. However, we can state that we are here, and this raises a number of other issues, such as: Has the universe always been able to sustain life? Will the universe continue to sustain the existence of life in the future ? Are we just one of many universes that exist in parallel?  Science Journalist Jens Degett from Science Stories talks to Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, to try and get to the bottom of the matter. This podcast is a continuation of their conversation in a former story "Big Bang challenged by Conformal Cyclic Cosmology".]]></itunes:summary><itunes:duration>2899</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8f2f3f864ddb69c762f18ab519606199.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Conformal cyclic cosmology explained</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-conformal-cyclic-cosmology-explained--66653596</link><description><![CDATA[We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang and then expanded. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s Theory of General Relativity which is called "Conformal Cyclic Cosmology". In this new model we don’t have one single Big Bang, but an iteration of infinite cycles (or aeons) of expansion and cooling, each beginning with a “big bang” and ending in a “big crunch”.  Science Journalist Jens Degett interviews Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, on Roger Penrose’s theory and how much evidence is needed in order to change the general view of a central paradigm which is written in our school textbooks. What if Penrose is right? What consequences or perspectives will it have for us?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2116714491</guid><pubDate>Fri, 20 Jun 2025 13:49:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66653596/2116714491_science_stories_conformal_cyclic_cosmology.mp3" length="53786375" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang and then expanded. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s Theory of...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang and then expanded. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s Theory of General Relativity which is called "Conformal Cyclic Cosmology". In this new model we don’t have one single Big Bang, but an iteration of infinite cycles (or aeons) of expansion and cooling, each beginning with a “big bang” and ending in a “big crunch”.  Science Journalist Jens Degett interviews Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, on Roger Penrose’s theory and how much evidence is needed in order to change the general view of a central paradigm which is written in our school textbooks. What if Penrose is right? What consequences or perspectives will it have for us?]]></itunes:summary><itunes:duration>3358</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5b3bf3179ac03417e540c30c72beebba.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vores levende univers</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vores-levende-univers--66420158</link><description><![CDATA[This podcast on our living universe is recorded in Danish. We will try to make an English transcription as soon as we we can get a suitable transcription tool.  Vores levende univers Der sker i disse år så meget inden for forskning især inden for biovidenskaberne. Vi studerer på livet løs hvordan liv fungerer, men hvad liv egentligt er, det er stadig et godt spørgsmål. Hvis man føler sig hægtet af, så er der en god anledning til at få et overblik over emnet lige nu - for Gunver har skrevet en bog, som udkommer på Peoples Press i disse dage med titlen  Vores Levende Univers - videnskabens søgen efter rumvæsener og alt livs oprindelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2108768475</guid><pubDate>Fri, 06 Jun 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66420158/2108768475_science_stories_vores_levende_univers.mp3" length="33654535" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>This podcast on our living universe is recorded in Danish. We will try to make an English transcription as soon as we we can get a suitable transcription tool.  Vores levende univers Der sker i disse år så meget inden for forskning især inden for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[This podcast on our living universe is recorded in Danish. We will try to make an English transcription as soon as we we can get a suitable transcription tool.  Vores levende univers Der sker i disse år så meget inden for forskning især inden for biovidenskaberne. Vi studerer på livet løs hvordan liv fungerer, men hvad liv egentligt er, det er stadig et godt spørgsmål. Hvis man føler sig hægtet af, så er der en god anledning til at få et overblik over emnet lige nu - for Gunver har skrevet en bog, som udkommer på Peoples Press i disse dage med titlen  Vores Levende Univers - videnskabens søgen efter rumvæsener og alt livs oprindelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>2100</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4949b6435f2c843238e9409a38a88f89.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Vital dust</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-vital-dust--65856894</link><description><![CDATA[This Is an original interview with one of the great Nobel Laureate who is talking about the development of life in the universe.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2088882897</guid><pubDate>Fri, 02 May 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65856894/2088882897_science_stories_best_of_vital_dust.mp3" length="16004537" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>This Is an original interview with one of the great Nobel Laureate who is talking about the development of life in the universe.</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[This Is an original interview with one of the great Nobel Laureate who is talking about the development of life in the universe.]]></itunes:summary><itunes:duration>997</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d2ddf1884be14bdf7c6f38cd64343433.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Extreme Light Infrastructure</title><link>https://www.spreaker.com/episode/extreme-light-infrastructure--65350256</link><description><![CDATA[One of the most powerful and advanced laser research institutions in the world is situated in Hungary. It is called the Extreme Light Infrastructure (ELI) The Lasers of ELI can generate light pulses so bright that they can capture femtosecond and attosecond events in the molecular and atomic range. This can be used  in a number of very different research disciplines from medicine and life science to climate and material research. More than 600 researchers work here, but many more are visiting from all over the world.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2070865472</guid><pubDate>Fri, 04 Apr 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65350256/2070865472_science_stories_extreme_light_infrastructure.mp3" length="15452831" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>One of the most powerful and advanced laser research institutions in the world is situated in Hungary. It is called the Extreme Light Infrastructure (ELI) The Lasers of ELI can generate light pulses so bright that they can capture femtosecond and...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[One of the most powerful and advanced laser research institutions in the world is situated in Hungary. It is called the Extreme Light Infrastructure (ELI) The Lasers of ELI can generate light pulses so bright that they can capture femtosecond and attosecond events in the molecular and atomic range. This can be used  in a number of very different research disciplines from medicine and life science to climate and material research. More than 600 researchers work here, but many more are visiting from all over the world.]]></itunes:summary><itunes:duration>962</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0ab5f9ef1a9791f4cdc597df978f9f79.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] August Krogh's Nobel Prize: Respiration is still a key research topic.</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-august-krogh-s-nobel-prize-respiration-is-still-a-key-research-topic--65178539</link><description><![CDATA[More than 100 years ago August Krogh received the Nobel Prize for showing how oxygen is transported from the lungs through the blood into the small capillaries in the muscles. Details of the mechanism and how it is regulated are still central topics of research a hundred years after and understanding respiration is still a matter of life or death.  In this interview science journalist Jens Degett had the opportunity to talk to, one of the world's leading physiologists professor Christopher Ellis from the University of Western Ontario (Canada) about how August Krogh's 1920 Nobel Prize greatly influences physiological research even 100 years later.  In addition to Nobel Prize class research, August Krogh founded one of the first biomedical companies in Denmark. The company would later become Novo Nordisk, which is now among the world's largest manufacturers of biomedicine and insulin.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2062938616</guid><pubDate>Fri, 28 Mar 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65178539/796864102_science_stories_krogh.mp3" length="28816658" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>More than 100 years ago August Krogh received the Nobel Prize for showing how oxygen is transported from the lungs through the blood into the small capillaries in the muscles. Details of the mechanism and how it is regulated are still central topics...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[More than 100 years ago August Krogh received the Nobel Prize for showing how oxygen is transported from the lungs through the blood into the small capillaries in the muscles. Details of the mechanism and how it is regulated are still central topics of research a hundred years after and understanding respiration is still a matter of life or death.  In this interview science journalist Jens Degett had the opportunity to talk to, one of the world's leading physiologists professor Christopher Ellis from the University of Western Ontario (Canada) about how August Krogh's 1920 Nobel Prize greatly influences physiological research even 100 years later.  In addition to Nobel Prize class research, August Krogh founded one of the first biomedical companies in Denmark. The company would later become Novo Nordisk, which is now among the world's largest manufacturers of biomedicine and insulin.]]></itunes:summary><itunes:duration>1797</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4949b6435f2c843238e9409a38a88f89.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Hologenomics - how organisms interact  and evolve</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-hologenomics-how-organisms-interact-and-evolve--65033973</link><description><![CDATA[DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants.   It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development.  This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature.  In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center has recently received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation.  Photo credit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2060608300</guid><pubDate>Sat, 22 Mar 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65033973/1656036156_science_stories_best_of_hologenomics_a_holistic_picture_of_evolution.mp3" length="79222609" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants.   It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants.   It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development.  This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature.  In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center has recently received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation.  Photo credit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>3301</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a9dc9512781a4da5f51190cf0ec2d47e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Obesity, mobility,exercise and cancer are related</title><link>https://www.spreaker.com/episode/obesity-mobility-exercise-and-cancer-are-related--64885957</link><description><![CDATA[Obesity, mobility, exercise and cancer are in the spotlight for researchers as there is an increasing amount of evidence pointing at the metabolic mechanisms which bind them together.    Associate Professor Lykke Sylow from  the Department of Biomedical Sciences, Molecular Metabolism in Cancer and Ageing at the Health Faculty at University of Copenhagen Is being interviewed by science journalist Jens Degett from Science Stories about why it is important to be in a good shape, and all the benefits of exercise.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2054442412</guid><pubDate>Fri, 14 Mar 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64885957/2054442412_science_stories_obesity_mobilityexercise_and_cancer_are_related.mp3" length="33507832" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Obesity, mobility, exercise and cancer are in the spotlight for researchers as there is an increasing amount of evidence pointing at the metabolic mechanisms which bind them together.    Associate Professor Lykke Sylow from  the Department of...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Obesity, mobility, exercise and cancer are in the spotlight for researchers as there is an increasing amount of evidence pointing at the metabolic mechanisms which bind them together.    Associate Professor Lykke Sylow from  the Department of Biomedical Sciences, Molecular Metabolism in Cancer and Ageing at the Health Faculty at University of Copenhagen Is being interviewed by science journalist Jens Degett from Science Stories about why it is important to be in a good shape, and all the benefits of exercise.]]></itunes:summary><itunes:duration>2091</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d69f1f5c187734334f46c083e9c8f3b7.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Quantum computing has arrived</title><link>https://www.spreaker.com/episode/quantum-computing-has-arrived--64629951</link><description><![CDATA[The first quantum computer has arrived. The version of a quantum chip that recently came out of the Niels Bohr Institute in Copenhagen is now for sale, but it has already been sold out.   The price is cheap according to professor Peter Lodahl from Sparrow Quantum  who has recently moved out of the old Niels Bohr Institute to the other side of the street. Not a big move but a quantum leap.   Science journalist Jens Degett is talking to Peter Lodahl in this podcast trying to understand what a quantum computer can do, how it works and what purpose it will serve.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2044194424</guid><pubDate>Fri, 28 Feb 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64629951/2044194424_science_stories_quanrum_computing_has_arrived.mp3" length="34554819" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>The first quantum computer has arrived. The version of a quantum chip that recently came out of the Niels Bohr Institute in Copenhagen is now for sale, but it has already been sold out.   The price is cheap according to professor Peter Lodahl from...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[The first quantum computer has arrived. The version of a quantum chip that recently came out of the Niels Bohr Institute in Copenhagen is now for sale, but it has already been sold out.   The price is cheap according to professor Peter Lodahl from Sparrow Quantum  who has recently moved out of the old Niels Bohr Institute to the other side of the street. Not a big move but a quantum leap.   Science journalist Jens Degett is talking to Peter Lodahl in this podcast trying to understand what a quantum computer can do, how it works and what purpose it will serve.]]></itunes:summary><itunes:duration>2156</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/91bbeff127eb1f65be1bd8bf6512820b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Selected not manipulated</title><link>https://www.spreaker.com/episode/selected-not-manipulated--64393995</link><description><![CDATA[Professor Birger Lindberg Møller from Center for Synthetic Biology, Denmark, has always been impressed with the plant world and how plants can act as sun driven biochemical factories which can generate all the substances needed for growth and development of the plant. Plants can defend themselves with poison, they can signalise to each other and protect themselves against being eaten.  Humans have domesticated plants for thousands of years. With genetic engineering plants can be developed to produce a large amount of different substances from medicine to food and they can protect themselves better against environmental changes and diseases.  But the GMO approach has been controversial since the first GMO plants were launched in the 1990ies. Now Birger Lindberg Møller has another solution. Why not let the plants make their own natural mutations and select those which have the right genetic traits? It is possible to plant thousands of plants and select the very best with modern pcr screening.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2035187228</guid><pubDate>Sat, 15 Feb 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64393995/2035187228_science_stories_podcast_birger.mp3" length="50124635" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Professor Birger Lindberg Møller from Center for Synthetic Biology, Denmark, has always been impressed with the plant world and how plants can act as sun driven biochemical factories which can generate all the substances needed for growth and...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Professor Birger Lindberg Møller from Center for Synthetic Biology, Denmark, has always been impressed with the plant world and how plants can act as sun driven biochemical factories which can generate all the substances needed for growth and development of the plant. Plants can defend themselves with poison, they can signalise to each other and protect themselves against being eaten.  Humans have domesticated plants for thousands of years. With genetic engineering plants can be developed to produce a large amount of different substances from medicine to food and they can protect themselves better against environmental changes and diseases.  But the GMO approach has been controversial since the first GMO plants were launched in the 1990ies. Now Birger Lindberg Møller has another solution. Why not let the plants make their own natural mutations and select those which have the right genetic traits? It is possible to plant thousands of plants and select the very best with modern pcr screening.]]></itunes:summary><itunes:duration>3129</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8a33b2b4cdbe765d00178f4aaa8873fd.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Syge Historier (In Danish)</title><link>https://www.spreaker.com/episode/syge-historier-in-danish--64243557</link><description><![CDATA[En af Science Stories hyppige gæster er læge og professor Anders Fomsgaard fra Statens Seruminstitut, som hjalp os igennem COVID pandemien og siden da har bidraget med masser af viden om infektionssygdomme. Anders Fomsgaard skrev for nylig en bog om sit liv som læge. Bogen hedder Syge Historier, og i denne podcast fortæller Anders Fomsgaard historier fra bogen til videnskabsjournalist Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2028472100</guid><pubDate>Fri, 07 Feb 2025 09:03:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64243557/2028472100_science_stories_syge_historier_in_danish.mp3" length="68724655" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>En af Science Stories hyppige gæster er læge og professor Anders Fomsgaard fra Statens Seruminstitut, som hjalp os igennem COVID pandemien og siden da har bidraget med masser af viden om infektionssygdomme. Anders Fomsgaard skrev for nylig en bog om...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En af Science Stories hyppige gæster er læge og professor Anders Fomsgaard fra Statens Seruminstitut, som hjalp os igennem COVID pandemien og siden da har bidraget med masser af viden om infektionssygdomme. Anders Fomsgaard skrev for nylig en bog om sit liv som læge. Bogen hedder Syge Historier, og i denne podcast fortæller Anders Fomsgaard historier fra bogen til videnskabsjournalist Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>4292</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/542ff8ec63f7e49cd5b5ff3852f5f9ab.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>New Year 2025 podcast</title><link>https://www.spreaker.com/episode/new-year-2025-podcast--63963446</link><description><![CDATA[Another year has passed - so welcome to the Science Stories New Year podcast 2025.  My name is Jens Degett and as tradition dictates, in this New Year's program, I  play soundbites and tell stories about a selected sample of  the last year's podcasts from Science Stories.  One of our limitations is language. Our podcast in Danish has by definition a very small audience. In the course of the years, we have a total number of podcasts plays on our own portal of more than 400.000 plays since we started. Listeners were mostly from Denmark, the Nordic countries and Greenland. I mentioned last year that we have an increasing audience around Europe and not least in Ohio-USA, and the rest of the world where our podcasts are listened to when they are published in English. As an experiment we have decided to make English the primary language of Science Stories.  I cannot guarantee that all podcasts will be in English, but most of them will. If we find support for it we will switch permanently to English. An alternative solution could be that we publish in two languages with an AI translation.  In 2024 I received a Maria Leptin Science Journalism Fellowship. I spent two month at the Niels Bohr Institute in Copenhagen and one month at EMBL in Heidelberg. There is a lot to talk about and I can really recommend to spend time with the researchers  and get closer to the research institutions,  There is a lot to tell from 2024 so if you missed it you may go back and find the stories in our archive. Enjoy.   Foto kredit: Jens Degett © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2020271957</guid><pubDate>Tue, 28 Jan 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63963446/2020271957_science_stories_new_year_2025_podcast.mp3" length="36880762" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Another year has passed - so welcome to the Science Stories New Year podcast 2025.  My name is Jens Degett and as tradition dictates, in this New Year's program, I  play soundbites and tell stories about a selected sample of  the last year's podcasts...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Another year has passed - so welcome to the Science Stories New Year podcast 2025.  My name is Jens Degett and as tradition dictates, in this New Year's program, I  play soundbites and tell stories about a selected sample of  the last year's podcasts from Science Stories.  One of our limitations is language. Our podcast in Danish has by definition a very small audience. In the course of the years, we have a total number of podcasts plays on our own portal of more than 400.000 plays since we started. Listeners were mostly from Denmark, the Nordic countries and Greenland. I mentioned last year that we have an increasing audience around Europe and not least in Ohio-USA, and the rest of the world where our podcasts are listened to when they are published in English. As an experiment we have decided to make English the primary language of Science Stories.  I cannot guarantee that all podcasts will be in English, but most of them will. If we find support for it we will switch permanently to English. An alternative solution could be that we publish in two languages with an AI translation.  In 2024 I received a Maria Leptin Science Journalism Fellowship. I spent two month at the Niels Bohr Institute in Copenhagen and one month at EMBL in Heidelberg. There is a lot to talk about and I can really recommend to spend time with the researchers  and get closer to the research institutions,  There is a lot to tell from 2024 so if you missed it you may go back and find the stories in our archive. Enjoy.   Foto kredit: Jens Degett © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>2301</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a7e446652c8a8f823043b526256b5fd8.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Quantum computing in a waterdrop.</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-quantum-computing-in-a-waterdrop--63489277</link><description><![CDATA[Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of.  Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is one of the leading researchers who have made major contributions to the development of quantum computers.  He is giving a profound understanding about what quantum computing is and  why it may, or may not be difficult to grasp.   He is interviewed about the state of the art of quantum computing by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.  The interview was made in connection with the first Quantum Computing Applications in Chemical and Biochemical Engineering Workshop organized by the Danish Technical University (DTU) Department of Chemical Engineering, Knowledge Hub Zealand and the American Institute of Chemical Engineers (AIChE).]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1995421699</guid><pubDate>Fri, 27 Dec 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63489277/1633962723_science_stories_best_of_quantum_computing_in_a_waterdrop.mp3" length="58071711" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of.  Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of.  Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is one of the leading researchers who have made major contributions to the development of quantum computers.  He is giving a profound understanding about what quantum computing is and  why it may, or may not be difficult to grasp.   He is interviewed about the state of the art of quantum computing by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.  The interview was made in connection with the first Quantum Computing Applications in Chemical and Biochemical Engineering Workshop organized by the Danish Technical University (DTU) Department of Chemical Engineering, Knowledge Hub Zealand and the American Institute of Chemical Engineers (AIChE).]]></itunes:summary><itunes:duration>3626</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/64b544fb8efa9a07a337fe6900a55f4d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] The many types of diabetes</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-the-many-types-of-diabetes--63426488</link><description><![CDATA[Diabetes is about hormonal regulation of metabolism in the body. Apart from insulin there are many hormones, organs and receptors involved, but even if it is complicated to understand, it does not mean we should not talk about it or ask questions.   In connection with the commemoration of the discovery of insulin +100 years ago, Science Journalist Jens Degett interviewed one of the most experienced diabetes researchers in the world, Professor Sir Stephen O’Rahilly from Cambridge University.   The interview was recorded after an “August Krogh on Tour” lecture at the August Krogh Institute in Copenhagen.  © Science Stories ApS,  Photo by Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1990877395</guid><pubDate>Fri, 20 Dec 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63426488/1990877395_science_stories_best_of_the_many_types_of_diabetes.mp3" length="22927613" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Diabetes is about hormonal regulation of metabolism in the body. Apart from insulin there are many hormones, organs and receptors involved, but even if it is complicated to understand, it does not mean we should not talk about it or ask questions....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Diabetes is about hormonal regulation of metabolism in the body. Apart from insulin there are many hormones, organs and receptors involved, but even if it is complicated to understand, it does not mean we should not talk about it or ask questions.   In connection with the commemoration of the discovery of insulin +100 years ago, Science Journalist Jens Degett interviewed one of the most experienced diabetes researchers in the world, Professor Sir Stephen O’Rahilly from Cambridge University.   The interview was recorded after an “August Krogh on Tour” lecture at the August Krogh Institute in Copenhagen.  © Science Stories ApS,  Photo by Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>1429</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fca5eaa1718f040063f2086b0884d531.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of  August Krogh]  The legacy of the man  who founded Novo Nordisk :</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-august-krogh-the-legacy-of-the-man-who-founded-novo-nordisk--63315019</link><description><![CDATA[The year 2020 marked the centenary of August Krogh's Nobel Prize in physiology. August Krogh received the award for showing how oxygen is transported from the lungs through the blood into the small capillaries in the muscles. Details of the mechanism and how it is regulated are still a central topic of research a hundred years after and understanding respiration is still a matter of life or death.  In this interview science journalist Jens Degett had the opportunity to talk to, one of the world's leading physiologists professor Christopher Ellis from the University of Western Ontario (Canada) about how August Krogh's 1920 Nobel Prize greatly influences physiological research even today.  In addition to Nobel Prize class research, August Krogh founded one of the first biomedical companies in Denmark. The company would later become Novo Nordisk, which is now among the world's largest manufacturers of biomedicine and insulin.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1984262031</guid><pubDate>Sat, 14 Dec 2024 11:08:44 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63315019/796864102_science_stories_krogh.mp3" length="28816658" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>The year 2020 marked the centenary of August Krogh's Nobel Prize in physiology. August Krogh received the award for showing how oxygen is transported from the lungs through the blood into the small capillaries in the muscles. Details of the mechanism...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[The year 2020 marked the centenary of August Krogh's Nobel Prize in physiology. August Krogh received the award for showing how oxygen is transported from the lungs through the blood into the small capillaries in the muscles. Details of the mechanism and how it is regulated are still a central topic of research a hundred years after and understanding respiration is still a matter of life or death.  In this interview science journalist Jens Degett had the opportunity to talk to, one of the world's leading physiologists professor Christopher Ellis from the University of Western Ontario (Canada) about how August Krogh's 1920 Nobel Prize greatly influences physiological research even today.  In addition to Nobel Prize class research, August Krogh founded one of the first biomedical companies in Denmark. The company would later become Novo Nordisk, which is now among the world's largest manufacturers of biomedicine and insulin.]]></itunes:summary><itunes:duration>1797</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d2bef296fa952186e1679c810ed15a62.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Talk on mitochondria</title><link>https://www.spreaker.com/episode/talk-on-mitochondria--63190426</link><description><![CDATA[Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill that can reverse the aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery?  Professor Zhen Yan from University of Virginia was interviewed by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1975329719</guid><pubDate>Fri, 06 Dec 2024 16:07:14 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63190426/1975329719_science_stories_talk_on_mitochondria.mp3" length="40631528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill that can reverse the aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery?  Professor Zhen Yan from University of Virginia was interviewed by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>2536</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4949b6435f2c843238e9409a38a88f89.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Evolution of the brain</title><link>https://www.spreaker.com/episode/evolution-of-the-brain--63063613</link><description><![CDATA[What can vi learn from sponges or other primitive animals who have no brain. at all? What are the advantage of spending a lot of energy on maintaining a brain and what can the study of animals with none or very primitive brains teach us about evolution of complex animals with large brains.  Professor Dr. Detlev Arendt is explaining to science journalist Jens Degett the advantage of having a small brain for some animals, and circadian rhythms studiet in a small worm has evolved into a very special circadian control  mechanism found in advanced animals.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1970057607</guid><pubDate>Fri, 29 Nov 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63063613/1970057607_science_stories_evolution_of_the_brain.mp3" length="26216952" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>What can vi learn from sponges or other primitive animals who have no brain. at all? What are the advantage of spending a lot of energy on maintaining a brain and what can the study of animals with none or very primitive brains teach us about...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[What can vi learn from sponges or other primitive animals who have no brain. at all? What are the advantage of spending a lot of energy on maintaining a brain and what can the study of animals with none or very primitive brains teach us about evolution of complex animals with large brains.  Professor Dr. Detlev Arendt is explaining to science journalist Jens Degett the advantage of having a small brain for some animals, and circadian rhythms studiet in a small worm has evolved into a very special circadian control  mechanism found in advanced animals.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></itunes:summary><itunes:duration>1635</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1819b0638a672a2dfda7440b19fad531.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Shape, texture and flexibility are important for understanding your body</title><link>https://www.spreaker.com/episode/shape-texture-and-flexibility-are-important-for-understanding-your-body--62970079</link><description><![CDATA[Researchers at the European Molecular Biology Laboratory (EMBL) in Heidelberg, Germany, are taking the understanding of cell biology to a new level. Research group leader Alba Diz-Muñoz explains how texture, form and flexibility can make a big difference in your body's reaction to stress.   It is not all hormone signals, DNA and biochemistry which determine the fate of a cell, an organ, or the whole body. The texture, the stiffness or flexibility of cells are other parameters which has to be taken into consideration to understand why cells react to the environment as they do.  Science Journalist Jens Degett is interviewing  Alba Diz-Muñoz from the EMBL laboratory in Heidelberg.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1964775395</guid><pubDate>Fri, 22 Nov 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62970079/1964775395_science_stories_shape_texture_and_flexibility_are_important_for_understanding_your_body.mp3" length="19832207" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Researchers at the European Molecular Biology Laboratory (EMBL) in Heidelberg, Germany, are taking the understanding of cell biology to a new level. Research group leader Alba Diz-Muñoz explains how texture, form and flexibility can make a big...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Researchers at the European Molecular Biology Laboratory (EMBL) in Heidelberg, Germany, are taking the understanding of cell biology to a new level. Research group leader Alba Diz-Muñoz explains how texture, form and flexibility can make a big difference in your body's reaction to stress.   It is not all hormone signals, DNA and biochemistry which determine the fate of a cell, an organ, or the whole body. The texture, the stiffness or flexibility of cells are other parameters which has to be taken into consideration to understand why cells react to the environment as they do.  Science Journalist Jens Degett is interviewing  Alba Diz-Muñoz from the EMBL laboratory in Heidelberg.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></itunes:summary><itunes:duration>1236</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3af674121a015115eadc2d9d3cd4271f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Algorithms and the patterns of life</title><link>https://www.spreaker.com/episode/algorithms-and-the-patterns-of-life--62760217</link><description><![CDATA[Science Stories is visiting the European Molecular Biology Laboratory (EMBL) in Heidelberg and ask some of the leading researchers about their work.  This week science journalist Jens Degett interviews Dr Anna Kreshuk about how she and her research group is working with algorithms and image analysis to understand fundamentally how life works from the most primitive to the most advanced organisms and how living systems function together from individual organisms to ecosystems.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1959304127</guid><pubDate>Fri, 15 Nov 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62760217/1959304127_science_stories_algorithms_and_the_patterns_of.mp3" length="18296207" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Science Stories is visiting the European Molecular Biology Laboratory (EMBL) in Heidelberg and ask some of the leading researchers about their work.  This week science journalist Jens Degett interviews Dr Anna Kreshuk about how she and her research...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Science Stories is visiting the European Molecular Biology Laboratory (EMBL) in Heidelberg and ask some of the leading researchers about their work.  This week science journalist Jens Degett interviews Dr Anna Kreshuk about how she and her research group is working with algorithms and image analysis to understand fundamentally how life works from the most primitive to the most advanced organisms and how living systems function together from individual organisms to ecosystems.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></itunes:summary><itunes:duration>1140</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/71f3c17ec093c1d7670171f992b2c80b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Particle physics moving faster than ever</title><link>https://www.spreaker.com/episode/particle-physics-moving-faster-than-ever--62666151</link><description><![CDATA[The LHC is the biggest and most powerful particle accelerator in the World. Senior researcher Troels Petersen from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is explaning what is going on in Geneva and why the accelerator is producing more results than ever.   Science journalist Jens Degett is interviewing Troels Petersen.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1953082575</guid><pubDate>Fri, 08 Nov 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62666151/1953082575_science_stories_particle_physics_moving_faster_than_ever.mp3" length="28175090" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>The LHC is the biggest and most powerful particle accelerator in the World. Senior researcher Troels Petersen from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is explaning what is going on in Geneva and why the accelerator is producing more results than...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[The LHC is the biggest and most powerful particle accelerator in the World. Senior researcher Troels Petersen from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is explaning what is going on in Geneva and why the accelerator is producing more results than ever.   Science journalist Jens Degett is interviewing Troels Petersen.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></itunes:summary><itunes:duration>1757</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b48f86ea417017a1f2d530e008110dc3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>On the creation of life 2</title><link>https://www.spreaker.com/episode/on-the-creation-of-life-2--62584056</link><description><![CDATA[Experts from all over the world met four days during the Summer 2024 invited by the Niels Bohr Institute to discuss the available knowledge on the theme: Are we a Unique Species on a Unique Planet? - or are we just the ordinary Galactic standard?  A selection of recognised scientist gave their best bid on: - Life on Exoplanets? - Disks and pre-biology - Terrestrial contra alien biology - Future of life and humanity  In this podcast science journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing Professor Uffe Gråe Jørgensen from Centre for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen.  The Conference was organised by Centre For Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute, and the main organiser was Professor Uffe Gråe Jørgensen with support from Carlsberg Foundation, CHAMELEON, Niels Bohr Institute Foundation, Novo Nordisk Foundation and University of Copenhagen  Release date: 01.11.2024]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1947443251</guid><pubDate>Fri, 01 Nov 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62584056/1947443251_science_stories_on_the_creation_of_life_2.mp3" length="59752743" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Experts from all over the world met four days during the Summer 2024 invited by the Niels Bohr Institute to discuss the available knowledge on the theme: Are we a Unique Species on a Unique Planet? - or are we just the ordinary Galactic standard?  A...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Experts from all over the world met four days during the Summer 2024 invited by the Niels Bohr Institute to discuss the available knowledge on the theme: Are we a Unique Species on a Unique Planet? - or are we just the ordinary Galactic standard?  A selection of recognised scientist gave their best bid on: - Life on Exoplanets? - Disks and pre-biology - Terrestrial contra alien biology - Future of life and humanity  In this podcast science journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing Professor Uffe Gråe Jørgensen from Centre for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen.  The Conference was organised by Centre For Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute, and the main organiser was Professor Uffe Gråe Jørgensen with support from Carlsberg Foundation, CHAMELEON, Niels Bohr Institute Foundation, Novo Nordisk Foundation and University of Copenhagen  Release date: 01.11.2024]]></itunes:summary><itunes:duration>3731</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c01ec084ddc0a75dd424a1f2e7f540f5.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>On the creation of life 1</title><link>https://www.spreaker.com/episode/on-the-creation-of-life-1--62520664</link><description><![CDATA[Experts from all over the world met four days during the Summer 2024 invited by the Niels Bohr Institute to discuss the available knowledge on the theme:   Are we a Unique Species on a Unique Planet? - or are we just the ordinary Galactic standard?  A selection of recognised scientist gave their best bid on: - Life on Exoplanets? - Disks and pre-biology - Terrestrial contra alien biology - Future of life and humanity   In this podcast science journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing Professor Uffe Gråe  Jørgensen from Centre for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen.  The Conference was organised by Centre For Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute, and the main organiser was Professor Uffe Gråe Jørgensen with support from Carlsberg Foundation, CHAMELEON, Niels Bohr Institute Foundation, Novo Nordisk Foundation and University of Copenhagen]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1943211139</guid><pubDate>Fri, 25 Oct 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62520664/1943211139_science_stories_on_the_creation_of_life_1.mp3" length="60319495" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Experts from all over the world met four days during the Summer 2024 invited by the Niels Bohr Institute to discuss the available knowledge on the theme:   Are we a Unique Species on a Unique Planet? - or are we just the ordinary Galactic standard?  A...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Experts from all over the world met four days during the Summer 2024 invited by the Niels Bohr Institute to discuss the available knowledge on the theme:   Are we a Unique Species on a Unique Planet? - or are we just the ordinary Galactic standard?  A selection of recognised scientist gave their best bid on: - Life on Exoplanets? - Disks and pre-biology - Terrestrial contra alien biology - Future of life and humanity   In this podcast science journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing Professor Uffe Gråe  Jørgensen from Centre for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen.  The Conference was organised by Centre For Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute, and the main organiser was Professor Uffe Gråe Jørgensen with support from Carlsberg Foundation, CHAMELEON, Niels Bohr Institute Foundation, Novo Nordisk Foundation and University of Copenhagen]]></itunes:summary><itunes:duration>3766</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6c50fb0eb2a156f4590215f2fbc25c94.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Circadian Rhythms</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-circadian-rhythms--62419251</link><description><![CDATA[All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It binds us genetically to live on earth.      Michael Rosbash received the Nobel Prize in Medicine in 2017 for the discovery of the circadian rhythms together with Jeffrey Hall and Michael Young. He is a professor and Howard Hughes Medical Institute investigator at Brandeis University.    In 2019 he was invited by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters  to give the nineteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture in Copenhagen and was interviewed by science journalist Jens Degett.  Photo credit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1937648549</guid><pubDate>Fri, 18 Oct 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62419251/737873164_science_stories_circadian_rythm.mp3" length="22744547" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It binds us genetically to live on earth.      Michael Rosbash received the Nobel Prize in Medicine in 2017 for the discovery of the circadian rhythms together with Jeffrey Hall and Michael Young. He is a professor and Howard Hughes Medical Institute investigator at Brandeis University.    In 2019 he was invited by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters  to give the nineteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture in Copenhagen and was interviewed by science journalist Jens Degett.  Photo credit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>1418</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f8a9ef1c1b08347924fd85f56d9d0b9e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>IceCube may reveal structure of the universe</title><link>https://www.spreaker.com/episode/icecube-may-reveal-structure-of-the-universe--62330585</link><description><![CDATA[You may have heard about about space telescopes and gravitational wave detectors which are new instruments for the investigation of space and the universe. Now a new instrument is being tested underneath the South Pole. It literally consists of a cubic kilometer large ice cube with detectors that can catch small light emissions from a long distance.   This instrument is giving us a new look at the universe very different from the electromagnetic light we can see in a traditional telescope.  Science Journalist Jens Degett is interviewing senior researcher Troels Petersen from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen about the new type of telescope and what it can measure.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1933152818</guid><pubDate>Fri, 11 Oct 2024 10:02:50 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62330585/1933152818_science_stories_icecube_may_reveal_structure_of_the_universe.mp3" length="23215587" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>You may have heard about about space telescopes and gravitational wave detectors which are new instruments for the investigation of space and the universe. Now a new instrument is being tested underneath the South Pole. It literally consists of a...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[You may have heard about about space telescopes and gravitational wave detectors which are new instruments for the investigation of space and the universe. Now a new instrument is being tested underneath the South Pole. It literally consists of a cubic kilometer large ice cube with detectors that can catch small light emissions from a long distance.   This instrument is giving us a new look at the universe very different from the electromagnetic light we can see in a traditional telescope.  Science Journalist Jens Degett is interviewing senior researcher Troels Petersen from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen about the new type of telescope and what it can measure.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></itunes:summary><itunes:duration>1447</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4a7c9b5b35836eb3a31063f5bbcb4816.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Mars research update 2024</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mars-research-update-2024--62236342</link><description><![CDATA[Several research groups all over the world are working intensively around the clock driving rowers around and making experiments on Mars. A lot is happening, and we are learning a lot every day.   Senior researcher Morten Bo Madsen from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen  explains to science Journalist Jens Degett some of the latest results presented rently.   Huge amount of water is detected beneath the surface of Mars. Astrophysicist states that travel to Mars can be done in two weeks with unlimited fuel and power. Stone with organic like materials collected to be sent to Earth. MOXIE a success!    If   you wonder why the podcast is in English, and not Danish it is because we have an increasing number of listeners whenever we publish a podcast in English. Therefore, we make the experiment the next few months to produce all our podcasts in English.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.test results]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1928928053</guid><pubDate>Fri, 04 Oct 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62236342/1928928053_science_stories_mars_research_update_2024.mp3" length="28035492" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Several research groups all over the world are working intensively around the clock driving rowers around and making experiments on Mars. A lot is happening, and we are learning a lot every day.   Senior researcher Morten Bo Madsen from the Niels Bohr...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Several research groups all over the world are working intensively around the clock driving rowers around and making experiments on Mars. A lot is happening, and we are learning a lot every day.   Senior researcher Morten Bo Madsen from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen  explains to science Journalist Jens Degett some of the latest results presented rently.   Huge amount of water is detected beneath the surface of Mars. Astrophysicist states that travel to Mars can be done in two weeks with unlimited fuel and power. Stone with organic like materials collected to be sent to Earth. MOXIE a success!    If   you wonder why the podcast is in English, and not Danish it is because we have an increasing number of listeners whenever we publish a podcast in English. Therefore, we make the experiment the next few months to produce all our podcasts in English.  This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.test results]]></itunes:summary><itunes:duration>1749</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cd08267417e9aea584860f3b22159b9b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Physics in a biological world</title><link>https://www.spreaker.com/episode/physics-in-a-biological-world--62133324</link><description><![CDATA[Life has existed and evolved on earth for almost 4 billion years. Living organisms copy themselves from other life and central for all known life forms is the genetic code. We are used to hear life described by biologists. but physicists have access to tools which can give a different and to some extend deeper understanding of life. Science Journalist Jens Degett is visiting the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen, Denmark, talking with Professor in physics Kim Sneppen.  If you wonder why the podcast is in English, and not Danish it is because we have an increasing number of listeners whenever we publish a podcast in English. Therefore, we make the experiment the next few months to produce all our podcasts in English. This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1924968827</guid><pubDate>Fri, 27 Sep 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62133324/1924968827_science_stories_physics_in_a_biological_world.mp3" length="34755022" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Life has existed and evolved on earth for almost 4 billion years. Living organisms copy themselves from other life and central for all known life forms is the genetic code. We are used to hear life described by biologists. but physicists have access...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Life has existed and evolved on earth for almost 4 billion years. Living organisms copy themselves from other life and central for all known life forms is the genetic code. We are used to hear life described by biologists. but physicists have access to tools which can give a different and to some extend deeper understanding of life. Science Journalist Jens Degett is visiting the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen, Denmark, talking with Professor in physics Kim Sneppen.  If you wonder why the podcast is in English, and not Danish it is because we have an increasing number of listeners whenever we publish a podcast in English. Therefore, we make the experiment the next few months to produce all our podcasts in English. This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></itunes:summary><itunes:duration>2169</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/dba1da1de977f05a5ca28627148319ec.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Deadly virus reveals its secret</title><link>https://www.spreaker.com/episode/deadly-virus-reveals-its-secret--62048600</link><description><![CDATA[About fifty million individuals worldwide are affected by chronic hepatitis C virus. It has been one of the most expensive virus infections to treat, and it is an ongoing threat to global health. Now the virus has revealed a secret to a group of researchers in Denmark after five years of intensive work. Link to article in Nature:  Link to article in Nature:  https://www.nature.com/articles/s41586-024-07783-5  If you wonder why the podcast is in English, and not Danish it is because we have an increasing number of listeners whenever we publish a podcast in English. Therefore, we make the experiment the next few months to produce all our podcasts in English. This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1920383945</guid><pubDate>Fri, 20 Sep 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62048600/1920383945_science_stories_deadly_virus_reveals_its_secret.mp3" length="25572877" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>About fifty million individuals worldwide are affected by chronic hepatitis C virus. It has been one of the most expensive virus infections to treat, and it is an ongoing threat to global health. Now the virus has revealed a secret to a group of...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[About fifty million individuals worldwide are affected by chronic hepatitis C virus. It has been one of the most expensive virus infections to treat, and it is an ongoing threat to global health. Now the virus has revealed a secret to a group of researchers in Denmark after five years of intensive work. Link to article in Nature:  Link to article in Nature:  https://www.nature.com/articles/s41586-024-07783-5  If you wonder why the podcast is in English, and not Danish it is because we have an increasing number of listeners whenever we publish a podcast in English. Therefore, we make the experiment the next few months to produce all our podcasts in English. This podcast is supported by a Maria Leptin / EMBO Science Journalism Fellowship.]]></itunes:summary><itunes:duration>1595</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/18b3c456d2821917cd5a0e1e104cb286.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Phages regulate bacteria growth on Earth</title><link>https://www.spreaker.com/episode/phages-regulate-bacteria-growth-on-earth--61472676</link><description><![CDATA[Today’s story is a good example of how little we know about biology and life, and how we can use our knowledge to better fight diseases and environmental threats.   We are going to talk about bacteriophages or just fages. These are small viruses which attack bacteria. The story is literally about life and death and most organisms on earth are being killed every week.    Senior researcher Namiko Mitarai from  the biocomplexity group at the Niels Bohr Institute in Copenhagen Namiko Mitarai  is being interviewe by Science Journalist Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1916105996</guid><pubDate>Fri, 13 Sep 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61472676/1916105996_science_stories_phages_regulate_bacteria_growth_on_earth.mp3" length="26152586" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Today’s story is a good example of how little we know about biology and life, and how we can use our knowledge to better fight diseases and environmental threats.   We are going to talk about bacteriophages or just fages. These are small viruses which...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Today’s story is a good example of how little we know about biology and life, and how we can use our knowledge to better fight diseases and environmental threats.   We are going to talk about bacteriophages or just fages. These are small viruses which attack bacteria. The story is literally about life and death and most organisms on earth are being killed every week.    Senior researcher Namiko Mitarai from  the biocomplexity group at the Niels Bohr Institute in Copenhagen Namiko Mitarai  is being interviewe by Science Journalist Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>1631</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8608b0739fc6ef80c0fc03fc5a54007e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] From the Dark ages to life</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-from-the-dark-ages-to-life--61285518</link><description><![CDATA[With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets, stars, galaxies and life raises a lot of questions.  In this podcast, Science Journalist Jens Degett interviews Associate Professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen.  The podcast is part of our project "Danish Space Research" supported by Otto Mønsteds Foundation and Thomas B. Thriges Foundation.  Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1911583676</guid><pubDate>Fri, 06 Sep 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61285518/1465827931_science_stories_the_universe_from_the_dark_ages_to_life.mp3" length="44466304" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets, stars, galaxies and life raises a lot of questions.  In this podcast, Science Journalist Jens Degett interviews Associate Professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen.  The podcast is part of our project "Danish Space Research" supported by Otto Mønsteds Foundation and Thomas B. Thriges Foundation.  Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>2776</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/809fc21fc23e85f30d68c984fda07e75.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Besparelser på uddannelse og forskning koster dyrt</title><link>https://www.spreaker.com/episode/besparelser-pa-uddannelse-og-forskning-koster-dyrt--61209694</link><description><![CDATA[Gennem nogen tid har man kunnet høre politikere og meningsdannere tale om at skære ned på uddannelserne, gøre dem kortere og udhule indholdet, så man ikke behøver at kunne så meget. Antallet af studerende skal skæres ned, og det skal være sværere for mange at komme ind på den uddannelse de ønsker sig.  Forskerne klager samtidig over at forskningsmidler som udbydes i fri konkurrence er stagneret i gennem de sidste  år og helt galt står det til med EU-Midlerne der modregnes i forskningsbudgettet, så når forskerne har success til at hjemtage midler fra EU, så bliver der færre penge til den øvrige forskning.  Hvad foregår der egentligt?   Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med har spurgt forskningsordfører fra Radikale Venstre, Stinus Lindgreen om udviklingen inden for uddannelse og forskning. Er der et rationale bag, eller er forsknings og uddannelsessystemet bare meget dårlige til at forklare hvorfor de er vigtige?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1907021795</guid><pubDate>Fri, 30 Aug 2024 12:59:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61209694/1907021795_science_stories_besparelser_pa_uddannelse_og_forskning_koster_dyrt.mp3" length="34110947" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Gennem nogen tid har man kunnet høre politikere og meningsdannere tale om at skære ned på uddannelserne, gøre dem kortere og udhule indholdet, så man ikke behøver at kunne så meget. Antallet af studerende skal skæres ned, og det skal være sværere for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gennem nogen tid har man kunnet høre politikere og meningsdannere tale om at skære ned på uddannelserne, gøre dem kortere og udhule indholdet, så man ikke behøver at kunne så meget. Antallet af studerende skal skæres ned, og det skal være sværere for mange at komme ind på den uddannelse de ønsker sig.  Forskerne klager samtidig over at forskningsmidler som udbydes i fri konkurrence er stagneret i gennem de sidste  år og helt galt står det til med EU-Midlerne der modregnes i forskningsbudgettet, så når forskerne har success til at hjemtage midler fra EU, så bliver der færre penge til den øvrige forskning.  Hvad foregår der egentligt?   Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med har spurgt forskningsordfører fra Radikale Venstre, Stinus Lindgreen om udviklingen inden for uddannelse og forskning. Er der et rationale bag, eller er forsknings og uddannelsessystemet bare meget dårlige til at forklare hvorfor de er vigtige?]]></itunes:summary><itunes:duration>2128</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1541154eec23f72c8b8fb1fe8b219349.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Superstrings and string theory</title><link>https://www.spreaker.com/episode/superstrings-and-string-theory--61127047</link><description><![CDATA[Superstrings was a very popular topic among physicists in the 1980ies. They had a renaissance in 1995 but then the researchers changed focus to other things. Now superstrings have gained new momentum in physics again. Professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute explains what superstrings and string theory is.  He also explains why superstrings are popular among researchers. Science journalists Jens Degett is interviewing.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1902791527</guid><pubDate>Fri, 23 Aug 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61127047/1902791527_science_stories_superstrings_and_string_theory.mp3" length="44115218" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Superstrings was a very popular topic among physicists in the 1980ies. They had a renaissance in 1995 but then the researchers changed focus to other things. Now superstrings have gained new momentum in physics again. Professor Niels Obers from the...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Superstrings was a very popular topic among physicists in the 1980ies. They had a renaissance in 1995 but then the researchers changed focus to other things. Now superstrings have gained new momentum in physics again. Professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute explains what superstrings and string theory is.  He also explains why superstrings are popular among researchers. Science journalists Jens Degett is interviewing.]]></itunes:summary><itunes:duration>2754</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8826bec8b0177dce579f0fdfa930b041.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Findes der liv andre steder i universet?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/findes-der-liv-andre-steder-i-universet--61061738</link><description><![CDATA[Midt i sommerferien 2024 afholdt Centre for Exolife Sciences på Københavns Universitet en konference om liv i universet. Konferencen havde været under forberedelse i fire år og omfattede 100 af de førende eksperter i exoplanetarisk liv.  Med andre ord - Findes der liv uden for den jordklode vi lever på?  Et tidligere interview med to af deltagerne af konferencen har været bragt under overskriften "Exoplanetary life conference 2024"  I dette interview taler videnskabsjournalist Jens Degett med professor Uffe Gråe Jørgensen som er idemager og initiativtager til konferencen. Photo credit: Jens Degett  Podcasten er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1898971875</guid><pubDate>Fri, 16 Aug 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61061738/1898971875_science_stories_findes_der_liv_andre_steder_i_universet.mp3" length="50051074" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Midt i sommerferien 2024 afholdt Centre for Exolife Sciences på Københavns Universitet en konference om liv i universet. Konferencen havde været under forberedelse i fire år og omfattede 100 af de førende eksperter i exoplanetarisk liv.  Med andre ord...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Midt i sommerferien 2024 afholdt Centre for Exolife Sciences på Københavns Universitet en konference om liv i universet. Konferencen havde været under forberedelse i fire år og omfattede 100 af de førende eksperter i exoplanetarisk liv.  Med andre ord - Findes der liv uden for den jordklode vi lever på?  Et tidligere interview med to af deltagerne af konferencen har været bragt under overskriften "Exoplanetary life conference 2024"  I dette interview taler videnskabsjournalist Jens Degett med professor Uffe Gråe Jørgensen som er idemager og initiativtager til konferencen. Photo credit: Jens Degett  Podcasten er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></itunes:summary><itunes:duration>3125</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4d0545cecf52b08c65122d2c410a11e7.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Danske satellitsystemer udforsker solsystemet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-danske-satellitsystemer-udforsker-solsystemet--60971117</link><description><![CDATA[Senioringeniør Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronik-virksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde.  Der er tale om en helt række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs.  Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer senioringeniør Hans Jensen fra Terma.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1893209352</guid><pubDate>Fri, 09 Aug 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60971117/1556506588_science_stories_danske_satellitsystemer_udforsker_solsystemet.mp3" length="28825853" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Senioringeniør Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronik-virksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde.  Der...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Senioringeniør Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronik-virksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde.  Der er tale om en helt række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs.  Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer senioringeniør Hans Jensen fra Terma.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></itunes:summary><itunes:duration>1798</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ba4fa4dc14ff4a9a26bd73b1f4ecb67f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Exoplanetary life conference 2024</title><link>https://www.spreaker.com/episode/exoplanetary-life-conference-2024--60904064</link><description><![CDATA[Center for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen organised this week a conference under the theme "Are we a unique species on a unique planet or are we just the ordinary standard?"  During four days 100 researchers were discussing how we interpret signs of life outside our planet.  In this podcast science journalist Jens Degett is interviewing professor Nikku Madhusudhan from University of Cambridge on exoplanetary atmosphere analysis. and former NASA Chief Historian and Director of the NASA History Officer Steven Dick on conspiracy aliens in the media.  Podcasten is supported by Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1887677736</guid><pubDate>Fri, 02 Aug 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60904064/1887677736_science_stories_exoplanetary_life_conference_2024.mp3" length="25211342" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Center for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen organised this week a conference under the theme "Are we a unique species on a unique planet or are we just the ordinary standard?"  During four days 100 researchers...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Center for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen organised this week a conference under the theme "Are we a unique species on a unique planet or are we just the ordinary standard?"  During four days 100 researchers were discussing how we interpret signs of life outside our planet.  In this podcast science journalist Jens Degett is interviewing professor Nikku Madhusudhan from University of Cambridge on exoplanetary atmosphere analysis. and former NASA Chief Historian and Director of the NASA History Officer Steven Dick on conspiracy aliens in the media.  Podcasten is supported by Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond]]></itunes:summary><itunes:duration>1572</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/537d737cf3125b8c72f4b9a18a2b75f4.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Stjerne med rigelige mængder kulbrinte kan være første tegn på liv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/stjerne-med-rigelige-maengder-kulbrinte-kan-vaere-forste-tegn-pa-liv--60814566</link><description><![CDATA[Stjerne med rigelige mængder kulbrinte kan være første tegn på liv For nylig var det amerikanske tidsskrift Science ude med en artikel om store mængder kulbrinter omkring skive-dannelsen ved en meget lille stjerne. For at forstå hvorfor det er vigtigt, er videnskabsjournalist Jens Degett taget ind på Niels Bohr Instituttet hvor han taler med Professor Jes Kristian Jørgensen.  Podcasten  er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond  Læs mere i Science, Reference: Abundant hydrocarbons in the disk around a very-low-mass star  https://www.science.org/doi/10.1126/science.adi8147]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1881560760</guid><pubDate>Fri, 26 Jul 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60814566/1881560760_science_stories_stjerne_med_rigelige_maengder_kulbrinte_kan_vaere_forste_tegn_pa_liv.mp3" length="28887293" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Stjerne med rigelige mængder kulbrinte kan være første tegn på liv For nylig var det amerikanske tidsskrift Science ude med en artikel om store mængder kulbrinter omkring skive-dannelsen ved en meget lille stjerne. For at forstå hvorfor det er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Stjerne med rigelige mængder kulbrinte kan være første tegn på liv For nylig var det amerikanske tidsskrift Science ude med en artikel om store mængder kulbrinter omkring skive-dannelsen ved en meget lille stjerne. For at forstå hvorfor det er vigtigt, er videnskabsjournalist Jens Degett taget ind på Niels Bohr Instituttet hvor han taler med Professor Jes Kristian Jørgensen.  Podcasten  er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond  Læs mere i Science, Reference: Abundant hydrocarbons in the disk around a very-low-mass star  https://www.science.org/doi/10.1126/science.adi8147]]></itunes:summary><itunes:duration>1802</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6d38b90d7c718f3121c86adce3a4c737.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of]The Great Auk</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-the-great-auk--60738640</link><description><![CDATA[This is a story of human ignorance, arrogance, stupidity and greed. If we do not learn from this history, we are just as doomed among the species on Earth as the Great Auk.  The Great Auk was once a very common bird in the northern hemisphere. The bird could not fly, it was clumsy on land and was easy to catch for sailors and people who used their feathers. Professor Gisli Pálsson has found the description of how the last Auks were hunted down and killed.  This story was written by egg collector John Wolley and ornithologist Alfred Newton, during their visit to Iceland in the summer of 1858, ten years after the Auk disappeared. The story is both a tragedy, but it is also a symbolic story about how greed and ignorance can result in the extinction of important animals with major consequences for the food chain and an ecological balance forever.  If this extinction of animals and ecosystems continues, the balance of nature could even threaten man. Videnskabsjournalist Jens Degett talked with med professor Gisli Pálsson fra Islands University.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1875012123</guid><pubDate>Fri, 19 Jul 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60738640/1875012123_science_stories_best_ofthe_great_auk.mp3" length="21108655" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>This is a story of human ignorance, arrogance, stupidity and greed. If we do not learn from this history, we are just as doomed among the species on Earth as the Great Auk.  The Great Auk was once a very common bird in the northern hemisphere. The...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[This is a story of human ignorance, arrogance, stupidity and greed. If we do not learn from this history, we are just as doomed among the species on Earth as the Great Auk.  The Great Auk was once a very common bird in the northern hemisphere. The bird could not fly, it was clumsy on land and was easy to catch for sailors and people who used their feathers. Professor Gisli Pálsson has found the description of how the last Auks were hunted down and killed.  This story was written by egg collector John Wolley and ornithologist Alfred Newton, during their visit to Iceland in the summer of 1858, ten years after the Auk disappeared. The story is both a tragedy, but it is also a symbolic story about how greed and ignorance can result in the extinction of important animals with major consequences for the food chain and an ecological balance forever.  If this extinction of animals and ecosystems continues, the balance of nature could even threaten man. Videnskabsjournalist Jens Degett talked with med professor Gisli Pálsson fra Islands University.]]></itunes:summary><itunes:duration>1316</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/312fe99dfd106a619397ac645a4a5edd.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of]Big Bang Challenged by Conformal Cyclic Cosmology</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-big-bang-challenged-by-conformal-cyclic-cosmology--60675954</link><description><![CDATA[We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang and then expanded. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s Theory of General Relativity which is called "Conformal Cyclic Cosmology". In this new model we don’t have one single Big Bang, but an iteration of infinite cycles (or aeons) of expansion and cooling, each beginning with a “big bang” and ending in a “big crunch”.  Science Journalist Jens Degett interviews Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, on Roger Penrose’s theory and how much evidence is needed in order to change the general view of a central paradigm which is written in our school textbooks. What if Penrose is right? What consequences or perspectives will it have for us?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1870035045</guid><pubDate>Fri, 12 Jul 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60675954/1870035045_science_stories_best_ofbig_bang_challenged_by_conformal_cyclic_cosmology.mp3" length="53831933" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang and then expanded. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s Theory of...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang and then expanded. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s Theory of General Relativity which is called "Conformal Cyclic Cosmology". In this new model we don’t have one single Big Bang, but an iteration of infinite cycles (or aeons) of expansion and cooling, each beginning with a “big bang” and ending in a “big crunch”.  Science Journalist Jens Degett interviews Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, on Roger Penrose’s theory and how much evidence is needed in order to change the general view of a central paradigm which is written in our school textbooks. What if Penrose is right? What consequences or perspectives will it have for us?]]></itunes:summary><itunes:duration>3361</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/43bfc567a6fd1c995e74fc523e02c299.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] The Anthropic Principle</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-the-anthropic-principle--60607916</link><description><![CDATA[When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and that we are able to observe the universe.   If the laws and constants of nature were just a little bit different, the occurrence of life would be unthinkable.   However, we can state that we are here, and this raises a number of other issues, such as: Has the universe always been able to sustain life? Will the universe continue to sustain the existence of life in the future ? Are we just one of many universes that exist in parallel?  Science Journalist Jens Degett from Science Stories talks to Professor Niels Obers,  professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen. Photo: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1863684318</guid><pubDate>Fri, 05 Jul 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60607916/1863684318_science_stories_best_of_the_anthropic_principle.mp3" length="69559602" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and that we are able to observe the universe.   If the laws and constants of nature were just...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and that we are able to observe the universe.   If the laws and constants of nature were just a little bit different, the occurrence of life would be unthinkable.   However, we can state that we are here, and this raises a number of other issues, such as: Has the universe always been able to sustain life? Will the universe continue to sustain the existence of life in the future ? Are we just one of many universes that exist in parallel?  Science Journalist Jens Degett from Science Stories talks to Professor Niels Obers,  professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen. Photo: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2899</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/812fcfa3b8d285bd5be9255640913221.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Entanglement</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-entanglement--60546996</link><description><![CDATA[Entanglement is here to stay. The Nobel Prize in Physics 2022, shared between Alain Aspect, John F. Clauser and Anton Zeilinger, underlines the importance and the recognition of quantum physics and its strange properties. In particular, entanglement is expected to impact our everyday life very soon. But from proof of concept to practical application there is still way to go.  Science Journalist Jens Degett interviewed Niels Obers, Professor of Theoretical Particle Physics and Cosmology at the Niels Bohr Institute (UCPH) and Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA), about entanglement and its implications for society.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1859040867</guid><pubDate>Fri, 28 Jun 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60546996/1859040867_science_stories_best_of_entanglement.mp3" length="44124413" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Entanglement is here to stay. The Nobel Prize in Physics 2022, shared between Alain Aspect, John F. Clauser and Anton Zeilinger, underlines the importance and the recognition of quantum physics and its strange properties. In particular, entanglement...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Entanglement is here to stay. The Nobel Prize in Physics 2022, shared between Alain Aspect, John F. Clauser and Anton Zeilinger, underlines the importance and the recognition of quantum physics and its strange properties. In particular, entanglement is expected to impact our everyday life very soon. But from proof of concept to practical application there is still way to go.  Science Journalist Jens Degett interviewed Niels Obers, Professor of Theoretical Particle Physics and Cosmology at the Niels Bohr Institute (UCPH) and Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA), about entanglement and its implications for society.]]></itunes:summary><itunes:duration>2754</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f1ba6440e4efb92c84e46c40e7bd7021.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>To millioner år gammelt DNA skal sikre fremtidens fødevareproduktion</title><link>https://www.spreaker.com/episode/to-millioner-ar-gammelt-dna-skal-sikre-fremtidens-fodevareproduktion--60451886</link><description><![CDATA[Professor Eske Willerslev fra Globe Institute på Københavns Universitet har fået en bevilling på 500 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden og 85 millioner kr. fra Wellcome Trust.  I en  samtale med videnskabsjournalist Jens Degett  forklarer Eske Willerslev hvordan DNA har særlige egenskaber som gør det muligt at bevare intakte stumper af op til 2 millioner år gammelt DNA og gøre det muligt at kortlægge den flora og fauna, som har eksisteret tilbage i tiden.  De indsamlede data skal blandt andet bruges til at forstå hvordan planter og dyr har tilpasset sig forskellige økologiske miljøer i forskellige perioder.  Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1852794213</guid><pubDate>Thu, 20 Jun 2024 16:17:31 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60451886/1852794213_science_stories_to_millioner_ar_gammelt_dna_skal_sikre_fremtidens_fodevareproduktion.mp3" length="26785376" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Professor Eske Willerslev fra Globe Institute på Københavns Universitet har fået en bevilling på 500 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden og 85 millioner kr. fra Wellcome Trust.  I en  samtale med videnskabsjournalist Jens Degett  forklarer Eske...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Professor Eske Willerslev fra Globe Institute på Københavns Universitet har fået en bevilling på 500 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden og 85 millioner kr. fra Wellcome Trust.  I en  samtale med videnskabsjournalist Jens Degett  forklarer Eske Willerslev hvordan DNA har særlige egenskaber som gør det muligt at bevare intakte stumper af op til 2 millioner år gammelt DNA og gøre det muligt at kortlægge den flora og fauna, som har eksisteret tilbage i tiden.  De indsamlede data skal blandt andet bruges til at forstå hvordan planter og dyr har tilpasset sig forskellige økologiske miljøer i forskellige perioder.  Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1670</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/db7710a563b79d0111ddafbaaf544558.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Den Spanske Syge</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-den-spanske-syge--60388830</link><description><![CDATA[For 4 et halvt år siden i januar 2020 lavede jeg en podcast med professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet om Den Spanske Syge.   Jeg tænkte, at selv om det var 100 år siden Den Spanske Syge, som skyldtes en influenzavirus, slog mere end 50 millioner mennesker ihjel, så var der stadig en risiko for at helt en ny pandemi kunne blive et problem for verdens sundhed. Meget lidt havde jeg forestillet mig at vi mindre end to måneder efter podcasten blev optaget ville stå i en global pandemi, som ville ændre verden i vores tid.  I dag næsten fem år efter, er der stadig næsten hver dag lyttere, som streamer interviewet med Lone Simonsen på Science Stories, og der er noget at komme efter - for forskningen i Den Spanske Syge viser at vi har meget at lære om virus-pandemier. En pandemi kan ændre sig og komme tilbage i nye bølger med virkninger, som man ikke kan forudsige.   Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vant til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa.  Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte millioner af mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den influenza.  Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse?  Jeg stiller om til interviewet med Lone Simonsen som blev optaget i januar 2020 og sendt første gang den 4. februar.     Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Foto kredit: Videnskabernes Selskab]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1847536920</guid><pubDate>Fri, 14 Jun 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60388830/1847536920_science_stories_best_of_den_spanske_syge.mp3" length="31668864" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>For 4 et halvt år siden i januar 2020 lavede jeg en podcast med professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet om Den Spanske Syge.   Jeg tænkte, at selv om det var 100 år siden Den Spanske Syge, som skyldtes en influenzavirus, slog mere end 50...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For 4 et halvt år siden i januar 2020 lavede jeg en podcast med professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet om Den Spanske Syge.   Jeg tænkte, at selv om det var 100 år siden Den Spanske Syge, som skyldtes en influenzavirus, slog mere end 50 millioner mennesker ihjel, så var der stadig en risiko for at helt en ny pandemi kunne blive et problem for verdens sundhed. Meget lidt havde jeg forestillet mig at vi mindre end to måneder efter podcasten blev optaget ville stå i en global pandemi, som ville ændre verden i vores tid.  I dag næsten fem år efter, er der stadig næsten hver dag lyttere, som streamer interviewet med Lone Simonsen på Science Stories, og der er noget at komme efter - for forskningen i Den Spanske Syge viser at vi har meget at lære om virus-pandemier. En pandemi kan ændre sig og komme tilbage i nye bølger med virkninger, som man ikke kan forudsige.   Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vant til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa.  Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte millioner af mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den influenza.  Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse?  Jeg stiller om til interviewet med Lone Simonsen som blev optaget i januar 2020 og sendt første gang den 4. februar.     Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Foto kredit: Videnskabernes Selskab]]></itunes:summary><itunes:duration>1976</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d9ef6d3f04192a317773ac687370098d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Space rocks in Copenhagen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/space-rocks-in-copenhagen--60312369</link><description><![CDATA[Space rocks from all over the world, including pristine material which has been collected directly from asteroids in our solar system. is being analysed in Copenhagen by Professor Martin Bizzarro. He is Director of Center for Star and Planet Formation at University of Copenhagen and explains what we can learn from the material collected in space compared to meteorites on Earth. Will we have a space mining industry in the future? How old is our solar system really? Do we find traces of life on pristine asteroids in space?  Martin Bizzarro is interviewed by science journalists Jens Degett from Science Stories.  Photo: Jens Degett The podcast on rocks in space is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1841160507</guid><pubDate>Fri, 07 Jun 2024 14:20:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60312369/1841160507_science_stories_space_rocks_in_copenhagen.mp3" length="26591861" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Space rocks from all over the world, including pristine material which has been collected directly from asteroids in our solar system. is being analysed in Copenhagen by Professor Martin Bizzarro. He is Director of Center for Star and Planet Formation...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Space rocks from all over the world, including pristine material which has been collected directly from asteroids in our solar system. is being analysed in Copenhagen by Professor Martin Bizzarro. He is Director of Center for Star and Planet Formation at University of Copenhagen and explains what we can learn from the material collected in space compared to meteorites on Earth. Will we have a space mining industry in the future? How old is our solar system really? Do we find traces of life on pristine asteroids in space?  Martin Bizzarro is interviewed by science journalists Jens Degett from Science Stories.  Photo: Jens Degett The podcast on rocks in space is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.]]></itunes:summary><itunes:duration>1658</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f908669f2f04a1acb06b48ce6f47ce65.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Gravitational waves</title><link>https://www.spreaker.com/episode/gravitational-waves--60233245</link><description><![CDATA[Gravitational waves is a strange phenomena which was predicted already by Albert Einstein.  To understand gravitational waves you need to understand gravitation. In this podcast professor Niels Obers describe gravitation in Newtonian terms and in  the frame of Einstein's general theory of relativity. Both descriptions are incomplete but due to research with gravitational waves we may reach to a better understanding of these phenomena.   Since 2015 where gravitational waves were first detected with certainty, a number of new gravitational wave detectors are being build and  researchers are learning more about the ripples in time, space and the fabric of the universe.    Science Journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen. Gravitational waves is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1834395333</guid><pubDate>Fri, 31 May 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60233245/1834395333_science_stories_gravitational_waves.mp3" length="48744534" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Gravitational waves is a strange phenomena which was predicted already by Albert Einstein.  To understand gravitational waves you need to understand gravitation. In this podcast professor Niels Obers describe gravitation in Newtonian terms and in  the...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gravitational waves is a strange phenomena which was predicted already by Albert Einstein.  To understand gravitational waves you need to understand gravitation. In this podcast professor Niels Obers describe gravitation in Newtonian terms and in  the frame of Einstein's general theory of relativity. Both descriptions are incomplete but due to research with gravitational waves we may reach to a better understanding of these phenomena.   Since 2015 where gravitational waves were first detected with certainty, a number of new gravitational wave detectors are being build and  researchers are learning more about the ripples in time, space and the fabric of the universe.    Science Journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen. Gravitational waves is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.]]></itunes:summary><itunes:duration>3043</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/92140c5b2b4c3f29abcc17859af147c3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Forskning i arbejdsmiljø</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-forskning-i-arbejdsmiljo--60162057</link><description><![CDATA[Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han taler med arbejdsmiljøforsker Jesper Kristiansen.  Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1829377017</guid><pubDate>Fri, 24 May 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60162057/1829377017_science_stories_best_of_forskning_i_arbejdsmiljo.mp3" length="26939185" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han taler med arbejdsmiljøforsker Jesper Kristiansen.  Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>1680</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e2ca0ad2f007aed3f98aea4154ad4d76.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Mars kan lære os nyt om hele solsystemet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mars-kan-laere-os-nyt-om-hele-solsystemet--60071577</link><description><![CDATA[Seniorforsker Anders Frydenvang har de sidste 12 år brugt en stor del af sin arbejdstid med at køre rundt med en og på det seneste 2 rovere på Mars. Hør om hvad forskerne finder på Mars og hvordan det er at arbejde i sådant et usædvanligt miljø. Anders Frydenvang  fra Globe Instituttet på Københavns Universitet bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1824131892</guid><pubDate>Fri, 17 May 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60071577/1824131892_science_stories_mars_kan_laere_os_nyt_om_hele_solsystemet.mp3" length="30070117" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Seniorforsker Anders Frydenvang har de sidste 12 år brugt en stor del af sin arbejdstid med at køre rundt med en og på det seneste 2 rovere på Mars. Hør om hvad forskerne finder på Mars og hvordan det er at arbejde i sådant et usædvanligt miljø....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Seniorforsker Anders Frydenvang har de sidste 12 år brugt en stor del af sin arbejdstid med at køre rundt med en og på det seneste 2 rovere på Mars. Hør om hvad forskerne finder på Mars og hvordan det er at arbejde i sådant et usædvanligt miljø. Anders Frydenvang  fra Globe Instituttet på Københavns Universitet bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1876</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8658e3b89bcfb33c3bf029763ad7f7d2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Máni</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mani--59962743</link><description><![CDATA[Máni er navnet på Månen i den nordiske mytologi, men det er også betegnelsen for et af de mest ambitiøse danske forskningsprojekter som hidtil er blevet foreslået. Man skulle tro at Månen var kortlagt og undersøgt i mindste detalje, men det er slet ikke tilfældet. Med moderne teknikker kan man fotografere månens overflade i forskelligt lys og  vinkler og skabe tredimensionelle simulationer af overfladens struktur og sammensætning af grundstoffer. Der er rigtigt meget vi ikke ved om månens overflade, som man kunne få klarlagt med denne mission. Seniorforsker Jens Frydenvang  fra Globe Instituttet på Københavns Universitet fortæller om Máni projektet til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1818852372</guid><pubDate>Fri, 10 May 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59962743/1818852372_science_stories_mani.mp3" length="27037824" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Máni er navnet på Månen i den nordiske mytologi, men det er også betegnelsen for et af de mest ambitiøse danske forskningsprojekter som hidtil er blevet foreslået. Man skulle tro at Månen var kortlagt og undersøgt i mindste detalje, men det er slet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Máni er navnet på Månen i den nordiske mytologi, men det er også betegnelsen for et af de mest ambitiøse danske forskningsprojekter som hidtil er blevet foreslået. Man skulle tro at Månen var kortlagt og undersøgt i mindste detalje, men det er slet ikke tilfældet. Med moderne teknikker kan man fotografere månens overflade i forskelligt lys og  vinkler og skabe tredimensionelle simulationer af overfladens struktur og sammensætning af grundstoffer. Der er rigtigt meget vi ikke ved om månens overflade, som man kunne få klarlagt med denne mission. Seniorforsker Jens Frydenvang  fra Globe Instituttet på Københavns Universitet fortæller om Máni projektet til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1686</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8e2326d2db7db8fcc2bedec8542c6452.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Andreas Mogensen tilbage fra rummet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/andreas-mogensen-tilbage-fra-rummet--59794801</link><description><![CDATA[Den danske astronaut Andreas Mogensen er vendt tilbage til jorden efter ca. et halvt år på den internationale rumstation.  Nu er Andreas tilbage i Danmark og videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har interviewet ham, om hvordan det er at opholde sig i rummet gennem længere tid i forhold til den første tur, der kun varede 10 dage.   Andreas fortæller om arbejdsklimaet om rumsyge, om mikro tyngdekraft og hvordan det føles at møde den jordiske tyngdekraft, når man har svævet blandt skyerne i lang tid.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1813399926</guid><pubDate>Fri, 03 May 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59794801/1813399926_science_stories_andreas_mogensen_tilbage_fra_rummet.mp3" length="15633389" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Den danske astronaut Andreas Mogensen er vendt tilbage til jorden efter ca. et halvt år på den internationale rumstation.  Nu er Andreas tilbage i Danmark og videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har interviewet ham, om hvordan det er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den danske astronaut Andreas Mogensen er vendt tilbage til jorden efter ca. et halvt år på den internationale rumstation.  Nu er Andreas tilbage i Danmark og videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har interviewet ham, om hvordan det er at opholde sig i rummet gennem længere tid i forhold til den første tur, der kun varede 10 dage.   Andreas fortæller om arbejdsklimaet om rumsyge, om mikro tyngdekraft og hvordan det føles at møde den jordiske tyngdekraft, når man har svævet blandt skyerne i lang tid.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>973</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1b119eab3a6e8518d7fe6596fdfbe08b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Pladetektonik kan måske forklare livets opståen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pladetektonik-kan-maske-forklare-livets-opstaen--59668524</link><description><![CDATA[3,7 milliarder år gammelt sediment fra Grønland kan måske være afgørende forklaring på livets udvikling på Jorden. Austin Jarl Boyd fra Globe Institutet på Københavns Universitet har sammen med en række danske og udenlandske forskere udgivet en artikel, der sandsynliggør hvordan pladetektonik har været afgørende for livets udvikling på Jorden.  Postdoc forsker Austin Jarl Boyd bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Vi lægger artiklen på Science Stories hjemmeside: https://www.sciencestories.dk/da  "Historier om Dansk Rumforskning" er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Released by: Science Stories ApS Release date: 11 March 2023]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1808635413</guid><pubDate>Fri, 26 Apr 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59668524/1808635413_science_stories_pladetektonik_kan_maske_forklare_livets_opstaen.mp3" length="32803153" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>3,7 milliarder år gammelt sediment fra Grønland kan måske være afgørende forklaring på livets udvikling på Jorden. Austin Jarl Boyd fra Globe Institutet på Københavns Universitet har sammen med en række danske og udenlandske forskere udgivet en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[3,7 milliarder år gammelt sediment fra Grønland kan måske være afgørende forklaring på livets udvikling på Jorden. Austin Jarl Boyd fra Globe Institutet på Københavns Universitet har sammen med en række danske og udenlandske forskere udgivet en artikel, der sandsynliggør hvordan pladetektonik har været afgørende for livets udvikling på Jorden.  Postdoc forsker Austin Jarl Boyd bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Vi lægger artiklen på Science Stories hjemmeside: https://www.sciencestories.dk/da  "Historier om Dansk Rumforskning" er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Released by: Science Stories ApS Release date: 11 March 2023]]></itunes:summary><itunes:duration>2047</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ffb8d22660c12d38f03a1f3eef86f5b9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Dansk forskning tager et pusterum</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-dansk-forskning-tager-et-pusterum--59550604</link><description><![CDATA[Debatten om dansk forskning handler stadig om at forskningen er underfinansieret og bevillingerne er bundet op på bundne opgaver. Derfor har vi valgt bringe denne podcast, der har et år på  bagen. Det går nemlig knapt så godt som man skulle tro.  Vi er vant til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam.  I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger.  Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter.  Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage.   Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning.  Vi lægger rapporterne på hjemmesiden.  Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1803592641</guid><pubDate>Fri, 19 Apr 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59550604/1803592641_science_stories_best_of_dansk_forskning_tager_et_pusterum.mp3" length="29668459" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Debatten om dansk forskning handler stadig om at forskningen er underfinansieret og bevillingerne er bundet op på bundne opgaver. Derfor har vi valgt bringe denne podcast, der har et år på  bagen. Det går nemlig knapt så godt som man skulle tro.  Vi...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Debatten om dansk forskning handler stadig om at forskningen er underfinansieret og bevillingerne er bundet op på bundne opgaver. Derfor har vi valgt bringe denne podcast, der har et år på  bagen. Det går nemlig knapt så godt som man skulle tro.  Vi er vant til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam.  I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger.  Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter.  Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage.   Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning.  Vi lægger rapporterne på hjemmesiden.  Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1851</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1477c2bd35cc2036e9277da7411d3329.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Supercomputeren Gefion</title><link>https://www.spreaker.com/episode/supercomputeren-gefion--59440958</link><description><![CDATA[Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, har indgået en aftale med NVIDIA ATOS/ Eviden, om at konstruere en AI-supercomputer i Danmark. Computeren, som går under navnet NVIDIA DGX SuperPOD kommer til at koste over 700.000.000 kr. og vil kunne – ja hvad er det egentlig en computer til en lille milliard kan? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har fået Senior Vice President Lene Oddershede fra Novo Nordisk Fonden til at fortælle om den nye supercomputer, der bliver den stærkeste på sit felt i Europa. Vi kan godt afsløre at de 700 millioner kun er en spæd start. Bare driften løber nemt op i 100 millioner om året.  Men så  får vi også skabt en lille revolution med kunstig intelligens og klima, medicin, sundhed og nye materialer til bygninger, fly og kvanteteknologi.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1799404018</guid><pubDate>Fri, 12 Apr 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59440958/1799404018_science_stories_gefion.mp3" length="33079424" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, har indgået en aftale med NVIDIA ATOS/ Eviden, om at konstruere en AI-supercomputer i Danmark. Computeren, som går under navnet NVIDIA DGX SuperPOD kommer til at koste over 700.000.000 kr....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, har indgået en aftale med NVIDIA ATOS/ Eviden, om at konstruere en AI-supercomputer i Danmark. Computeren, som går under navnet NVIDIA DGX SuperPOD kommer til at koste over 700.000.000 kr. og vil kunne – ja hvad er det egentlig en computer til en lille milliard kan? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har fået Senior Vice President Lene Oddershede fra Novo Nordisk Fonden til at fortælle om den nye supercomputer, der bliver den stærkeste på sit felt i Europa. Vi kan godt afsløre at de 700 millioner kun er en spæd start. Bare driften løber nemt op i 100 millioner om året.  Men så  får vi også skabt en lille revolution med kunstig intelligens og klima, medicin, sundhed og nye materialer til bygninger, fly og kvanteteknologi.]]></itunes:summary><itunes:duration>2064</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d09e04948d32e90d1ecaa9456b6377ad.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Den grønne omstilling</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-den-gronne-omstilling--59309556</link><description><![CDATA[Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren har vist en stigning hvert år siden omkring 1960.   Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm.  Hvor alvorligt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven.   Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjurnalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os.  Podcasten er produceret med støtte fra DM.  Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1793758102</guid><pubDate>Fri, 05 Apr 2024 15:26:21 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59309556/1793758102_science_stories_best_of_den_gronne_omstilling.mp3" length="26833441" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren har vist en stigning hvert år siden omkring 1960.   Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm.  Hvor alvorligt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven.   Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjurnalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os.  Podcasten er produceret med støtte fra DM.  Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1673</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7f0f15e2cdab541b279aa75e0e1cbef0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Investerer Danmark for lidt i Forskning? Hvad er viden værd 2</title><link>https://www.spreaker.com/episode/investerer-danmark-for-lidt-i-forskning-hvad-er-viden-vaerd-2--59221771</link><description><![CDATA[Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen?  Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Foto kredit: Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1787798218</guid><pubDate>Fri, 29 Mar 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59221771/1787798218_science_stories_investerer_danmark_for_lidt_i_forskning_hvad_er_viden_vaerd_2.mp3" length="28870993" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen?  Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen?  Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Foto kredit: Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>1801</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2d5f03a95850cd65882bdbc5be93be24.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Hvad er viden værd? Den vidensbaseret økonomi.</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-hvad-er-viden-vaerd-den-vidensbaseret-okonomi--59139381</link><description><![CDATA[Underdirektør i Dansk Industri, Mikkel Haarder,  skrev i sidste uge (11 marts, 2024)  en artikel til Berlingske Tidende om hjemtag af EU midler som danske forskere har vundet i åben konkurrence.  Det betyder at EU midlerne fratrækkes det samlede danske forskningsbudget. Det er vist på  tide man begynder at opfatte forskning som en investering - ikke bare en udgift.  I år 2000 vedtog EU's Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp?   Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre.  Podcasten er produceret med støtte fra DM.  Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1781808183</guid><pubDate>Fri, 22 Mar 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59139381/1781808183_science_stories_best_of_hvad_er_viden_vaerd_den_vidensbaseret_okonomi.mp3" length="48915061" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Underdirektør i Dansk Industri, Mikkel Haarder,  skrev i sidste uge (11 marts, 2024)  en artikel til Berlingske Tidende om hjemtag af EU midler som danske forskere har vundet i åben konkurrence.  Det betyder at EU midlerne fratrækkes det samlede...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Underdirektør i Dansk Industri, Mikkel Haarder,  skrev i sidste uge (11 marts, 2024)  en artikel til Berlingske Tidende om hjemtag af EU midler som danske forskere har vundet i åben konkurrence.  Det betyder at EU midlerne fratrækkes det samlede danske forskningsbudget. Det er vist på  tide man begynder at opfatte forskning som en investering - ikke bare en udgift.  I år 2000 vedtog EU's Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp?   Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre.  Podcasten er produceret med støtte fra DM.  Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>3054</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/223f264f4547c7c5e2aaf25c81094e14.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Er glas en væske?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-er-glas-en-vaeske--59052446</link><description><![CDATA[Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det vanskeligt at forudsige selv simple væsker ud fra deres molekylers struktur.  Professor i fysik Kristine Niss fra Roskilde Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om, hvordan man forsker i fysiske egenskaber og strukturer i sit eget laboratorium og med eksperimenter på de største og dyreste spallation instrumenter i verden, hvor forskerne arbejder i døgndrift for at udnytte de kostbare sekunder optimalt.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1772903856</guid><pubDate>Tue, 12 Mar 2024 22:25:33 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59052446/1772903856_science_stories_best_of_er_glas_en_vaeske.mp3" length="36623717" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det vanskeligt at forudsige selv simple...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det vanskeligt at forudsige selv simple væsker ud fra deres molekylers struktur.  Professor i fysik Kristine Niss fra Roskilde Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om, hvordan man forsker i fysiske egenskaber og strukturer i sit eget laboratorium og med eksperimenter på de største og dyreste spallation instrumenter i verden, hvor forskerne arbejder i døgndrift for at udnytte de kostbare sekunder optimalt.]]></itunes:summary><itunes:duration>2285</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0b714963bb67a3761692c10c87271401.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Spiser vi sundt nok?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/spiser-vi-sundt-nok--58980280</link><description><![CDATA[Med alle de mange kostråd som cirkulerer kan det være svært at overskue hvad der er sundt at spise. Et af de store problemer er overvægt, og det handler ikke kun om kosten men også om,  hvordan og hvornår man spiser, og hvor meget motion og søvn man får. Ernæringsforsker Sisse Fagt fra  fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU fortæller om de danske kostråd,  og hvordan forskerne forholder sig til de nye strømninger omkring fødevareforskning. Et af de helt store problemer er vægtkontrol, som vi tidligere vendt med professor Thorkild I.A. Sørensen og professor Jens Juul Holst.  Science Stories egen journalist har selv kastet sig ind i kampen og prøvet en af de populære livsstilsændringer, som ikke bygger på medicin. Vi lægger referencer på hjemmesiden.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1769767995</guid><pubDate>Fri, 08 Mar 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58980280/1769767995_science_stories_spiser_vi_sundt_nok.mp3" length="14511169" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Med alle de mange kostråd som cirkulerer kan det være svært at overskue hvad der er sundt at spise. Et af de store problemer er overvægt, og det handler ikke kun om kosten men også om,  hvordan og hvornår man spiser, og hvor meget motion og søvn man...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Med alle de mange kostråd som cirkulerer kan det være svært at overskue hvad der er sundt at spise. Et af de store problemer er overvægt, og det handler ikke kun om kosten men også om,  hvordan og hvornår man spiser, og hvor meget motion og søvn man får. Ernæringsforsker Sisse Fagt fra  fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU fortæller om de danske kostråd,  og hvordan forskerne forholder sig til de nye strømninger omkring fødevareforskning. Et af de helt store problemer er vægtkontrol, som vi tidligere vendt med professor Thorkild I.A. Sørensen og professor Jens Juul Holst.  Science Stories egen journalist har selv kastet sig ind i kampen og prøvet en af de populære livsstilsændringer, som ikke bygger på medicin. Vi lægger referencer på hjemmesiden.]]></itunes:summary><itunes:duration>903</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/eb1645b4be829e3e144e0c23e77b676a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Livets støv - til minde om Christian de Duve</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-livets-stov-til-minde-om-christian-de-duve--58891513</link><description><![CDATA[Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvendige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova-eksplosioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og temperaturer til dannelsesprocessen. Det vil igen sige at vi har været igennem flere generationer af stjernedannelser efter big bang før, at stjernestøvet kunne danne grundlag for komplicerede organiske molekyler.  I Christian de Duves bog, bliver hele grundlaget for liv og livets udvikling fra stjerneskabte grundstoffer og kemiske processer gennemgået - de var nødvendige for dannelsen af det første liv såvel som avancerede organismer.  Jens Degett har talt med Christian de Duve og stillet ham spørgsmål, om livet er en konsekvens af naturlovene i universet og om han tror på det nuværende menneskes langsigtede overlevelse.  Foto: Christian de Duve, 95 år, præsenterer sine ideer om oprindelsen af ​​den eukaryote celle (oktober 2012). Foto kredit: Julien Doornaert.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1762405038</guid><pubDate>Fri, 01 Mar 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58891513/1762405038_science_stories_best_of_livets_stov_til_minde_om_christian_de_duve.mp3" length="17052779" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvendige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova-eksplosioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvendige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova-eksplosioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og temperaturer til dannelsesprocessen. Det vil igen sige at vi har været igennem flere generationer af stjernedannelser efter big bang før, at stjernestøvet kunne danne grundlag for komplicerede organiske molekyler.  I Christian de Duves bog, bliver hele grundlaget for liv og livets udvikling fra stjerneskabte grundstoffer og kemiske processer gennemgået - de var nødvendige for dannelsen af det første liv såvel som avancerede organismer.  Jens Degett har talt med Christian de Duve og stillet ham spørgsmål, om livet er en konsekvens af naturlovene i universet og om han tror på det nuværende menneskes langsigtede overlevelse.  Foto: Christian de Duve, 95 år, præsenterer sine ideer om oprindelsen af ​​den eukaryote celle (oktober 2012). Foto kredit: Julien Doornaert.]]></itunes:summary><itunes:duration>1062</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9df8eecbfd401009de502f58faf4c59b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ørsted Satellitten fylder 25 år - 2 del.</title><link>https://www.spreaker.com/episode/orsted-satellitten-fylder-25-ar-2-del--58795627</link><description><![CDATA[Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rum-nation. Peter Davidsen fra Space Inventors var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Peter Fortæller blandt andet den dramatiske historie om en løs skrue, han opdagede, da han var inde i raketten - og opsendelsen var et kapitel i sig selv. Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år og fulgte nedtællingen i de sidste minutter indtil...   I sidste uge sendte vi 1. podcast om Ørsted Satellitten med med Per Lundahl Thomsen. Hør på din foretrukne podcast kanal.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1755874098</guid><pubDate>Fri, 23 Feb 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58795627/1755874098_science_stories_orsted_2_del.mp3" length="28183868" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rum-nation. Peter Davidsen fra Space Inventors var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rum-nation. Peter Davidsen fra Space Inventors var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Peter Fortæller blandt andet den dramatiske historie om en løs skrue, han opdagede, da han var inde i raketten - og opsendelsen var et kapitel i sig selv. Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år og fulgte nedtællingen i de sidste minutter indtil...   I sidste uge sendte vi 1. podcast om Ørsted Satellitten med med Per Lundahl Thomsen. Hør på din foretrukne podcast kanal.]]></itunes:summary><itunes:duration>1758</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/63ade32406272b5b31c9591461f0ce85.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ørsted Satellitten fylder 25 år</title><link>https://www.spreaker.com/episode/orsted-satellitten-fylder-25-ar--58708208</link><description><![CDATA[Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rumnation. Per Lundahl Thomsen fra DTU SPACE var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Her i blandt  historien om et uheld, der smadrede satellitten, men også hjalp til at forbedre strukturen, så den blev langt mere driftsikker.   Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år siden og fortæller hvordan han for vild på egen hånd på Vandenberg basen i USA blandt affyringsramper med atommissiler.  I næste uge følger 2. podcast om Ørsted Satellitten med Peter Davidsen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1749001110</guid><pubDate>Fri, 16 Feb 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58708208/1749001110_science_stories_orsted_satellitten_fylder_25_ar.mp3" length="31620328" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rumnation. Per Lundahl Thomsen fra DTU SPACE var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rumnation. Per Lundahl Thomsen fra DTU SPACE var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Her i blandt  historien om et uheld, der smadrede satellitten, men også hjalp til at forbedre strukturen, så den blev langt mere driftsikker.   Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år siden og fortæller hvordan han for vild på egen hånd på Vandenberg basen i USA blandt affyringsramper med atommissiler.  I næste uge følger 2. podcast om Ørsted Satellitten med Peter Davidsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1973</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a5ae03edf1912902dc2a5c48b2344f02.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Rygmarvens styring af bevægelse vigtigere end tidligere antaget</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-rygmarvens-styring-af-bevaegelse-vigtigere-end-tidligere-antaget--58623269</link><description><![CDATA[Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner. Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer  Her er link til artiklen fra Nature, som beskriver det forskerne har fundet ud af:   www.nature.com/articles/s41586-022-05293-w]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1742079228</guid><pubDate>Fri, 09 Feb 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58623269/1742079228_science_stories_best_of_rygmarvens_styring_af_bevaegelse_vigtigere_end_tidligere_antaget.mp3" length="24754513" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner. Ifølge...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner. Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer  Her er link til artiklen fra Nature, som beskriver det forskerne har fundet ud af:   www.nature.com/articles/s41586-022-05293-w]]></itunes:summary><itunes:duration>1544</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/14d2b6df20d9ab1f861820a3c03b600f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Evolution er fællesskab</title><link>https://www.spreaker.com/episode/evolution-er-faellesskab--58553621</link><description><![CDATA[Charles Darwins evolutionsteori er ofte blevet opfattet som en teori der kunne legitimere den stærkes ret, og er blevet brugt i eksempler på nødvendigheden af konkurrence og, at sortere de svage fra for at styrke arternes evne til at overleve.   Men hvis man kigger lidt nærmere på den naturlige udvikling, så viser det sig at det er samarbejde mellem forskellige arter, som har givet de helt store succeshistorier i naturen. Evnen til at samarbejde er et vigtigt element i overlevelsen, og meget mere udbredt på tværs af arter, end mange er klar over.  Bioinformatiker, PhD, Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortæller, om hvordan naturen overlever ved arternes samarbejde.  Videnskabsjournalist, Cand Scient i Biologi, Jens Degett interviewer.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1736348256</guid><pubDate>Fri, 02 Feb 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58553621/1736348256_science_stories_evolution_er_faellesskab.mp3" length="40554206" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Charles Darwins evolutionsteori er ofte blevet opfattet som en teori der kunne legitimere den stærkes ret, og er blevet brugt i eksempler på nødvendigheden af konkurrence og, at sortere de svage fra for at styrke arternes evne til at overleve.   Men...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Charles Darwins evolutionsteori er ofte blevet opfattet som en teori der kunne legitimere den stærkes ret, og er blevet brugt i eksempler på nødvendigheden af konkurrence og, at sortere de svage fra for at styrke arternes evne til at overleve.   Men hvis man kigger lidt nærmere på den naturlige udvikling, så viser det sig at det er samarbejde mellem forskellige arter, som har givet de helt store succeshistorier i naturen. Evnen til at samarbejde er et vigtigt element i overlevelsen, og meget mere udbredt på tværs af arter, end mange er klar over.  Bioinformatiker, PhD, Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortæller, om hvordan naturen overlever ved arternes samarbejde.  Videnskabsjournalist, Cand Scient i Biologi, Jens Degett interviewer.]]></itunes:summary><itunes:duration>2531</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1490a575e9b3f00a791f3e3c625f1363.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Mitochondria are key to prevent aging and disease</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mitochondria-are-key-to-prevent-aging-and-disease--58454559</link><description><![CDATA[Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill that can reverse the aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery?  Shortly after this interview professor Zhen Yan received the Jacobæus Prize 2022 from the Novo Nordisk Foundation for his lifetime contribution to understanding of exercise for improvement of health.  The Prize comes with 1,5 mio. DKK.  Professor Zhen Yan from University of Virginia was interviewed by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1728207339</guid><pubDate>Fri, 26 Jan 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58454559/1728207339_science_stories_mitochondria_are_key_to_prevent_aging_and_disease_1.mp3" length="40576357" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill that can reverse the aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery?  Shortly after this interview professor Zhen Yan received the Jacobæus Prize 2022 from the Novo Nordisk Foundation for his lifetime contribution to understanding of exercise for improvement of health.  The Prize comes with 1,5 mio. DKK.  Professor Zhen Yan from University of Virginia was interviewed by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>2532</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/30214aca6ac6aeca12df80c5fc90153b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Hvad pandemien lærte os om tillid og sammenhængskraft</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-hvad-pandemien-laerte-os-om-tillid-og-sammenhaengskraft--58371115</link><description><![CDATA[Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forsker-kolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan befolkningen reagerede på de anvisninger som blev udstukket fra officielt hold. Blandt de store spørgsmål var, hvor transparent skulle man fortælle om COVID-19, vacciner, mundbind osv. Hvordan var befolkningens reaktioner, og hvordan reagerede vi i forhold til befolkninger i andre lande. Hvad har vi lært, og hvordan vil man håndtere kriser i fremtiden.  Videnskabsjournalist Jens Degett stiller spørgsmålene til Professor Michael Bang Petersen.  Læs mere om HOPE projektet her:  https://hope-project.dk/#/  Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1722203322</guid><pubDate>Fri, 19 Jan 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58371115/1722203322_science_stories_best_of_hvad_pandemien_laerte_os_om_tillid_og_sammenhaengskraft.mp3" length="41439861" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forsker-kolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forsker-kolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan befolkningen reagerede på de anvisninger som blev udstukket fra officielt hold. Blandt de store spørgsmål var, hvor transparent skulle man fortælle om COVID-19, vacciner, mundbind osv. Hvordan var befolkningens reaktioner, og hvordan reagerede vi i forhold til befolkninger i andre lande. Hvad har vi lært, og hvordan vil man håndtere kriser i fremtiden.  Videnskabsjournalist Jens Degett stiller spørgsmålene til Professor Michael Bang Petersen.  Læs mere om HOPE projektet her:  https://hope-project.dk/#/  Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2586</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bfa0d847b11b7fbe1d27d412e68182a0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Iskerneforsker Dorthe Dahl Jensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-iskerneforsker-dorthe-dahl-jensen--58278538</link><description><![CDATA[Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet modtager den prestigefyldte "Frontiers of Knowledge" pris.  Dorthe er blandt 5 europæiske pionerer, som modtager prisen for opdagelsen af den utvetydige forbindelse der er mellem drivhusgasser i atmosfæren og globale temperaturstigninger.  Hendes arbejde har vist, at det nuværende CO2-niveau i atmosfæren er højere end på noget tidspunkt de sidste 800.000 år. I denne fra september 2022 podcast taler professor Dorthe Dahl Jensen med videnskabsjournalist Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1715733381</guid><pubDate>Fri, 12 Jan 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58278538/1715733381_science_stories_best_of_iskerneforsker_dorthe_dahl_jensen.mp3" length="32686542" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet modtager den prestigefyldte "Frontiers of Knowledge" pris.  Dorthe er blandt 5 europæiske pionerer, som modtager prisen for opdagelsen af den utvetydige forbindelse der...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet modtager den prestigefyldte "Frontiers of Knowledge" pris.  Dorthe er blandt 5 europæiske pionerer, som modtager prisen for opdagelsen af den utvetydige forbindelse der er mellem drivhusgasser i atmosfæren og globale temperaturstigninger.  Hendes arbejde har vist, at det nuværende CO2-niveau i atmosfæren er højere end på noget tidspunkt de sidste 800.000 år. I denne fra september 2022 podcast taler professor Dorthe Dahl Jensen med videnskabsjournalist Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>2039</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2ddaf2660d2a0123a9239f82417c01fd.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bakteriofager</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bakteriofager--58206307</link><description><![CDATA[Vi kan blive inficeret med bakterier og vi kan blive inficeret med virus, men bakterier kan også blive inficeret med virus. Nogle særlige små virus er specialiseret i at inficere bakterier. De kaldes fager, og de er måske allerede ved at erstatte den traditionelle antibiotika behandling nogle steder. Hør PhD Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortælle historien til videnskabsjournalist Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1709109420</guid><pubDate>Fri, 05 Jan 2024 11:15:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58206307/1709109420_science_stories_bakteriofager.mp3" length="29367946" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi kan blive inficeret med bakterier og vi kan blive inficeret med virus, men bakterier kan også blive inficeret med virus. Nogle særlige små virus er specialiseret i at inficere bakterier. De kaldes fager, og de er måske allerede ved at erstatte den...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi kan blive inficeret med bakterier og vi kan blive inficeret med virus, men bakterier kan også blive inficeret med virus. Nogle særlige små virus er specialiseret i at inficere bakterier. De kaldes fager, og de er måske allerede ved at erstatte den traditionelle antibiotika behandling nogle steder. Hør PhD Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortælle historien til videnskabsjournalist Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>1832</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e9e285a2b9a9bc68e9f8143fe929f15e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nytårsprogram 2024</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nytarsprogram-2024--58156670</link><description><![CDATA[Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories.   Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier.  Når man ser tilbage på 2023, så er der sket rigtigt meget i videnskabens verden, men ikke alt til det gode.   Havstrømme, klima, PFAS forurening og pandemier truer miljø og sundhed, men til gengæld er der flotte resultater fra rumfart og astrofysik.  Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1703878881</guid><pubDate>Sat, 30 Dec 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58156670/1703878881_science_stories_nytaarsprogram_2024.mp3" length="38867322" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories.   Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier.  Når man ser tilbage på 2023, så er der sket rigtigt meget i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories.   Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier.  Når man ser tilbage på 2023, så er der sket rigtigt meget i videnskabens verden, men ikke alt til det gode.   Havstrømme, klima, PFAS forurening og pandemier truer miljø og sundhed, men til gengæld er der flotte resultater fra rumfart og astrofysik.  Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>2426</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87f109f9284a89ce171be00d5cb64605.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Jul hos Science Stories</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-jul-hos-science-stories--58104080</link><description><![CDATA[Science Stories ønsker alle en glædelig jul!  Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr.  Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben?  Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1697242404</guid><pubDate>Sat, 23 Dec 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58104080/1697242404_science_stories_best_of_jul_hos_science_stories.mp3" length="26304000" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Science Stories ønsker alle en glædelig jul!  Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Science Stories ønsker alle en glædelig jul!  Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr.  Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben?  Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?]]></itunes:summary><itunes:duration>1640</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/91c23834547b98494eaf85801780761f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Historien bag et slankemiddel</title><link>https://www.spreaker.com/episode/historien-bag-et-slankemiddel--57950929</link><description><![CDATA[Professor Jens Juul Holst er en af de centrale personer der stod bag udviklingen af slankemidlet Wegovy. Det er en kompliceret men spændende historie som viser, at reguleringen af vores stofskifte er vigtig for alle mennesker.   En meget stor procentdel af mennesker i den vestlige verden har problemer med at holde vægt, blodsukker og  blodtryk nede. Det er ikke kun et individuelt problem, men skyldes livsstil og faktorer som vi ikke helt forstår. Det er meget fint beskrevet i sidste uges podcast, om at spise mere end man forbrænder. Dertil kommer de forskellige former for diabetes, som skyldes meget forskellige årsager. Nu står medicinalindustrien klar med medicin, som ser ud til at virke, men hvor godt er det egentligt, og er det prisen værd?  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Jens Juul Holst fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1685480904</guid><pubDate>Fri, 08 Dec 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57950929/1685480904_science_stories_historien_bag_et_slankemiddel.mp3" length="49316302" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Professor Jens Juul Holst er en af de centrale personer der stod bag udviklingen af slankemidlet Wegovy. Det er en kompliceret men spændende historie som viser, at reguleringen af vores stofskifte er vigtig for alle mennesker.   En meget stor...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Professor Jens Juul Holst er en af de centrale personer der stod bag udviklingen af slankemidlet Wegovy. Det er en kompliceret men spændende historie som viser, at reguleringen af vores stofskifte er vigtig for alle mennesker.   En meget stor procentdel af mennesker i den vestlige verden har problemer med at holde vægt, blodsukker og  blodtryk nede. Det er ikke kun et individuelt problem, men skyldes livsstil og faktorer som vi ikke helt forstår. Det er meget fint beskrevet i sidste uges podcast, om at spise mere end man forbrænder. Dertil kommer de forskellige former for diabetes, som skyldes meget forskellige årsager. Nu står medicinalindustrien klar med medicin, som ser ud til at virke, men hvor godt er det egentligt, og er det prisen værd?  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Jens Juul Holst fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>3079</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/36af4c88c80b100d8b41b13c303b5457.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Hvor kommer de flyvende tallerkener fra</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-hvor-kommer-de-flyvende-tallerkener-fra--58019460</link><description><![CDATA[Blandt de mest lyttede podcast sidste år var denne om de flyvende tallerkener med Mikael Rothstein.  Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner. Amerikanerne holder høringer i kongressen om UFO spørgsmålet, men selv om der ikke er noget opsigtsvækkende at rapportere, skriver alle om det.    I Danmark har UFO interesserede holdt ud i mere end 60 år, og man har en fantastisk samling af UFO rapporter, der dog ikke tyder på besøg fra det ydre rum, men snarere grundig research, der afviser overnaturlige fænomener.  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med mag.art. og ph.d. i religionshistorie Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved Syddansk Universitet, og prøver at forstå, hvad der er med disse tallerkener og hvad de er tegn på i samfundet.  Foto kredit: Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1678697700</guid><pubDate>Fri, 01 Dec 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58019460/1678697700_science_stories_best_of_hvor_kommer_de_flyvende_tallerkener_fra.mp3" length="56809892" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Blandt de mest lyttede podcast sidste år var denne om de flyvende tallerkener med Mikael Rothstein.  Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Blandt de mest lyttede podcast sidste år var denne om de flyvende tallerkener med Mikael Rothstein.  Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner. Amerikanerne holder høringer i kongressen om UFO spørgsmålet, men selv om der ikke er noget opsigtsvækkende at rapportere, skriver alle om det.    I Danmark har UFO interesserede holdt ud i mere end 60 år, og man har en fantastisk samling af UFO rapporter, der dog ikke tyder på besøg fra det ydre rum, men snarere grundig research, der afviser overnaturlige fænomener.  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med mag.art. og ph.d. i religionshistorie Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved Syddansk Universitet, og prøver at forstå, hvad der er med disse tallerkener og hvad de er tegn på i samfundet.  Foto kredit: Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>3547</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e8967e5748e1fe2742175f9ae90a5b01.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Vægtkontrol er et mysterium</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-vaegtkontrol-er-et-mysterium--57873215</link><description><![CDATA[Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet.  Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer Thorkild I.A. Sørensen, fra Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet, som en meget kold og forblæst novemberdag bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1678711746</guid><pubDate>Fri, 01 Dec 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57873215/1678711746_science_stories_best_of_vaegtkontrol_er_et_mysterium.mp3" length="58528122" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet.  Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet.  Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer Thorkild I.A. Sørensen, fra Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet, som en meget kold og forblæst novemberdag bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>3654</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2e80340337175f103fd9cd2ae3e2ad0a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kan medierne lære os noget om videnskab</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kan-medierne-laere-os-noget-om-videnskab--57799180</link><description><![CDATA[Bliver viden og videnskab formidlet godt nok i de danske medier, eller bliver befolkningen sat af på perronen når de store beslutninger skal tages om digitalisering nye energiformer, hospitalsbevillinger, iltsvind, biodiversitet, PFAS-kvoter og meget mere. Den politiske diskussion bliver taget, men forstår almindelige mennesker baggrunden?  Viden og evnen til at kunne følge med i udviklingen kræver en stigende grad af basisviden. Hvis borgerne ikke følger med, kan det være svært at formulere sig og forstå problemstillinger i samfundet og i naturen. I denne podcast taler filosof Mikkel Gerken med videnskabsjournalist Jens Degett om vores adgang til viden via medierne, som vanskeliggøres af at ny viden og forskning ikke prioriteres særligt højt.  Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1673701263</guid><pubDate>Fri, 24 Nov 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57799180/1673701263_science_stories_kan_medierne_laere_os_noget_om_videnskab.mp3" length="45859779" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Bliver viden og videnskab formidlet godt nok i de danske medier, eller bliver befolkningen sat af på perronen når de store beslutninger skal tages om digitalisering nye energiformer, hospitalsbevillinger, iltsvind, biodiversitet, PFAS-kvoter og meget...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Bliver viden og videnskab formidlet godt nok i de danske medier, eller bliver befolkningen sat af på perronen når de store beslutninger skal tages om digitalisering nye energiformer, hospitalsbevillinger, iltsvind, biodiversitet, PFAS-kvoter og meget mere. Den politiske diskussion bliver taget, men forstår almindelige mennesker baggrunden?  Viden og evnen til at kunne følge med i udviklingen kræver en stigende grad af basisviden. Hvis borgerne ikke følger med, kan det være svært at formulere sig og forstå problemstillinger i samfundet og i naturen. I denne podcast taler filosof Mikkel Gerken med videnskabsjournalist Jens Degett om vores adgang til viden via medierne, som vanskeliggøres af at ny viden og forskning ikke prioriteres særligt højt.  Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>2863</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/692ea19aa4a1c44a111342a95bb10434.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Dansk rumforskning får fart på</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dansk-rumforskning-far-fart-pa--57689517</link><description><![CDATA[Flere penge til rumforskningen. Minister giver 125 millioner ekstra i år. Mere end 300 deltagere havde fundet vej til SDU i Odense hvor seks forskellige temaer fra rummet var på dagsordenen.Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund var i gavehumør, og der var en god stemning.  Men hvorfor er vi pludseligt blevet helt vilde med rummet. Hvad giver det af muligheder, og hvilke interesser ligger bag?  ESA direktør Tony Tolker Nielsen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om den store interesse for rummet både i Danmark , Europa og resten af vejret.  Foto kredit:  Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1667712492</guid><pubDate>Fri, 17 Nov 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57689517/1667712492_science_stories_dansk_rumforskning_far_fart_pa.mp3" length="23531146" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Flere penge til rumforskningen. Minister giver 125 millioner ekstra i år. Mere end 300 deltagere havde fundet vej til SDU i Odense hvor seks forskellige temaer fra rummet var på dagsordenen.Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund var i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Flere penge til rumforskningen. Minister giver 125 millioner ekstra i år. Mere end 300 deltagere havde fundet vej til SDU i Odense hvor seks forskellige temaer fra rummet var på dagsordenen.Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund var i gavehumør, og der var en god stemning.  Men hvorfor er vi pludseligt blevet helt vilde med rummet. Hvad giver det af muligheder, og hvilke interesser ligger bag?  ESA direktør Tony Tolker Nielsen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om den store interesse for rummet både i Danmark , Europa og resten af vejret.  Foto kredit:  Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1467</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bcbbd2416a36676a2298a8c25b62e02d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Algoritmer kan mindske dødeligheden af kræft</title><link>https://www.spreaker.com/episode/algoritmer-kan-mindske-dodeligheden-af-kraeft--57591558</link><description><![CDATA[Dødeligheden af nogle af de mest farlige sygdomme som f.eks kræft i bugspytkirtlen kan reduceres ved hjælp af algoritmer.  Bioinformatiker, professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Fondens center for proteinforskning ved Københavns Universitet fortæller, at under 10 % af patienter med diagnosen, er i live fem år efter diagnosen blev stillet.  Ved at se på mønstre i tidligere sygdomme fra patientjournaler kan man træne neurale netværk i at finde kombinationer af tidlige faresignaler, og så kan man udpege og behandle patienterne med risici langt tidligere ,før de viser egentlige tegn på sygdommen.  Professor Søren Brunak`s forskergruppe har gennemgået data fra 6,5 millioner danskere og sammenlignet dem med en gruppe af 3 millioner amerikanere.   Han fortæller om resultaternei  en nyligt publiceret artikel i Nature Medicine til videnskabsjournalist Jens Degett.  Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1661817825</guid><pubDate>Fri, 10 Nov 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57591558/1661817825_science_stories_algoritmer_kan_mindske_dodeligheden_af_kraeft.mp3" length="30483479" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Dødeligheden af nogle af de mest farlige sygdomme som f.eks kræft i bugspytkirtlen kan reduceres ved hjælp af algoritmer.  Bioinformatiker, professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Fondens center for proteinforskning ved Københavns Universitet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Dødeligheden af nogle af de mest farlige sygdomme som f.eks kræft i bugspytkirtlen kan reduceres ved hjælp af algoritmer.  Bioinformatiker, professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Fondens center for proteinforskning ved Københavns Universitet fortæller, at under 10 % af patienter med diagnosen, er i live fem år efter diagnosen blev stillet.  Ved at se på mønstre i tidligere sygdomme fra patientjournaler kan man træne neurale netværk i at finde kombinationer af tidlige faresignaler, og så kan man udpege og behandle patienterne med risici langt tidligere ,før de viser egentlige tegn på sygdommen.  Professor Søren Brunak`s forskergruppe har gennemgået data fra 6,5 millioner danskere og sammenlignet dem med en gruppe af 3 millioner amerikanere.   Han fortæller om resultaternei  en nyligt publiceret artikel i Nature Medicine til videnskabsjournalist Jens Degett.  Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1902</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ac5592fe68f2409d703a58716c52bdb9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Hologenomics: A holistic picture of evolution</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-hologenomics-a-holistic-picture-of-evolution--57503477</link><description><![CDATA[DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development.  This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature.  In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation.  Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1656036156</guid><pubDate>Fri, 03 Nov 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57503477/1656036156_science_stories_best_of_hologenomics_a_holistic_picture_of_evolution.mp3" length="79222609" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development.  This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature.  In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation.  Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>3301</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a9dc9512781a4da5f51190cf0ec2d47e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>De døde hummere</title><link>https://www.spreaker.com/episode/de-dode-hummere--57411603</link><description><![CDATA[I 1986 præsenterede Danmarks Radio et par døde hummere for åben skærm, og der rejste sig en stor debat om iltsvind i de danske farvande I dag 37 år senere er TV tilbage med billeder af ørkenlandskaber på havbunden og en klar adresse på dem som har forurenet vandet med gødning og næringsstoffer.  I dag er der ikke engang døde hummere at vise frem længere – bare et dødt bund-landskab med iltsvind og ildelugt.  Men hvad er hummeren eller krebsdyr egentligt for nogle dyr og hvad kræver de af deres omgivelser.   Videnskabsjournalist Jens Degett  har inviteret seniorforsker emeritus Jens Høeg fra Zoologisk Museum i København til en snak om krebsdyr. Hvad kan vi lære fra Aral søen i Rusland, og kan krebsdyrene hjælpe til med at rense vandet for næringsstoffer.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1650811290</guid><pubDate>Fri, 27 Oct 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57411603/1650811290_science_stories_de_dode_hummere.mp3" length="52462699" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I 1986 præsenterede Danmarks Radio et par døde hummere for åben skærm, og der rejste sig en stor debat om iltsvind i de danske farvande I dag 37 år senere er TV tilbage med billeder af ørkenlandskaber på havbunden og en klar adresse på dem som har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I 1986 præsenterede Danmarks Radio et par døde hummere for åben skærm, og der rejste sig en stor debat om iltsvind i de danske farvande I dag 37 år senere er TV tilbage med billeder af ørkenlandskaber på havbunden og en klar adresse på dem som har forurenet vandet med gødning og næringsstoffer.  I dag er der ikke engang døde hummere at vise frem længere – bare et dødt bund-landskab med iltsvind og ildelugt.  Men hvad er hummeren eller krebsdyr egentligt for nogle dyr og hvad kræver de af deres omgivelser.   Videnskabsjournalist Jens Degett  har inviteret seniorforsker emeritus Jens Høeg fra Zoologisk Museum i København til en snak om krebsdyr. Hvad kan vi lære fra Aral søen i Rusland, og kan krebsdyrene hjælpe til med at rense vandet for næringsstoffer.]]></itunes:summary><itunes:duration>3275</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/72f0311402e6c40ef752e16f34c6c58e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>De vildeste dyr fra sandstrand til rummet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/de-vildeste-dyr-fra-sandstrand-til-rummet--57320783</link><description><![CDATA[På havbunden og blandt sandskornene på stranden finder vi en rig biodiversitet af dyr, som kaldes meiofaunaen.  Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Zoologisk Museum på Københavns Universitet har i næsten 50 år været blandt de ledende forskere i verden indenfor studiet af dyrene i meiofaunaen, som er defineret ud fra dyrenes størrelse på ca 0,03-0,5 millimeter. Mange af dyrene har stamfædre der rækker tilbage til før den kambriske eksplosion, og hvis man ser bort fra størrelsen så repræsenterer dyrene en fantastisk diversitet af drabelige krops former, som har de mest utrolige specialiseringer og udviklinger af lemmer og organer. Mange af dyrene har overraskende effektive overlevelses mekanismer, som gør dem i stand til at klare sig gennem enorme temperatursvingninger fra det absolutte nulpunkt, og længere tids udtørring, radioaktiv stråling, og selvfølgelig har Reinhardt sendt nogle af sine favorit bjørnedyr ud i rummet for at se om de kunne overleve ubeskyttet i det ydre rum.     Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1645384332</guid><pubDate>Fri, 20 Oct 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57320783/1645384332_science_stories_de_vildeste_dyr_fra_sandstrand_til_rummet.mp3" length="40084419" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>På havbunden og blandt sandskornene på stranden finder vi en rig biodiversitet af dyr, som kaldes meiofaunaen.  Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Zoologisk Museum på Københavns Universitet har i næsten 50 år været blandt de ledende...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[På havbunden og blandt sandskornene på stranden finder vi en rig biodiversitet af dyr, som kaldes meiofaunaen.  Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Zoologisk Museum på Københavns Universitet har i næsten 50 år været blandt de ledende forskere i verden indenfor studiet af dyrene i meiofaunaen, som er defineret ud fra dyrenes størrelse på ca 0,03-0,5 millimeter. Mange af dyrene har stamfædre der rækker tilbage til før den kambriske eksplosion, og hvis man ser bort fra størrelsen så repræsenterer dyrene en fantastisk diversitet af drabelige krops former, som har de mest utrolige specialiseringer og udviklinger af lemmer og organer. Mange af dyrene har overraskende effektive overlevelses mekanismer, som gør dem i stand til at klare sig gennem enorme temperatursvingninger fra det absolutte nulpunkt, og længere tids udtørring, radioaktiv stråling, og selvfølgelig har Reinhardt sendt nogle af sine favorit bjørnedyr ud i rummet for at se om de kunne overleve ubeskyttet i det ydre rum.     Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2502</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/eb1147599e1c12eebe41811dff302eeb.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>European Spallation Source (ESS)</title><link>https://www.spreaker.com/episode/european-spallation-source-ess--57224826</link><description><![CDATA[Verdens største og kraftigste supermikroskop, ESS er tæt på at være klar til de første eksperimenter. Det har været længe undervejs, men om et par år skulle det være klar til de første eksperimenter, der ventes at revolutionere vores forståelse af faste materialer, medicin og biologisk materiale på en helt ny måde.  Selve apparatet består af en række store bygninger, faktisk er flere af instrumenterne store som huse, og der ventes op mod 5.000 forskere involveret i arbejdet med ESS. I denne podcast interviewer videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories Professor Kim Lefmann og PhD studerende Kristine Marie Løfgren Krighaar fra Niels Bohr Institutet. De arbejder begge på ESS og fortæller om deres forventninger og arbejdet med ESS projekter.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1639919718</guid><pubDate>Fri, 13 Oct 2023 14:59:38 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57224826/1639919718_science_stories_european_spallation_source_ess.mp3" length="30282023" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Verdens største og kraftigste supermikroskop, ESS er tæt på at være klar til de første eksperimenter. Det har været længe undervejs, men om et par år skulle det være klar til de første eksperimenter, der ventes at revolutionere vores forståelse af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Verdens største og kraftigste supermikroskop, ESS er tæt på at være klar til de første eksperimenter. Det har været længe undervejs, men om et par år skulle det være klar til de første eksperimenter, der ventes at revolutionere vores forståelse af faste materialer, medicin og biologisk materiale på en helt ny måde.  Selve apparatet består af en række store bygninger, faktisk er flere af instrumenterne store som huse, og der ventes op mod 5.000 forskere involveret i arbejdet med ESS. I denne podcast interviewer videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories Professor Kim Lefmann og PhD studerende Kristine Marie Løfgren Krighaar fra Niels Bohr Institutet. De arbejder begge på ESS og fortæller om deres forventninger og arbejdet med ESS projekter.]]></itunes:summary><itunes:duration>1889</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/eaa155e8572fc2960b92ba549e8ad268.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Quantum computing in a waterdrop</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-quantum-computing-in-a-waterdrop--57119040</link><description><![CDATA[Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of.   Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is one of the leading researchers who have made major contributions to the development of quantum computers. He is interviewed about the state of the art of quantum computing by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.  The interview was made in connection with the first Quantum Computing Applications in Chemical and Biochemical Engineering Workshop organized by the Danish Technical University (DTU) Department of Chemical Engineering, Knowledge Hub Zealand and the American Institute of Chemical Engineers (AIChE) with more than 100 participants from around the world. The workshop was supported by the Novo Nordisk Foundation.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1633962723</guid><pubDate>Fri, 06 Oct 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57119040/1633962723_science_stories_best_of_quantum_computing_in_a_waterdrop.mp3" length="58071711" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of.   Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of.   Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is one of the leading researchers who have made major contributions to the development of quantum computers. He is interviewed about the state of the art of quantum computing by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.  The interview was made in connection with the first Quantum Computing Applications in Chemical and Biochemical Engineering Workshop organized by the Danish Technical University (DTU) Department of Chemical Engineering, Knowledge Hub Zealand and the American Institute of Chemical Engineers (AIChE) with more than 100 participants from around the world. The workshop was supported by the Novo Nordisk Foundation.]]></itunes:summary><itunes:duration>3626</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/986d4ad6310004eabfe5985f401a0610.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Fra læge til kvantefysiker</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-fra-laege-til-kvantefysiker--56991414</link><description><![CDATA[Da Science Stories mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsuddsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi talte med flere andre unge mennesker og fælles for dem var at de havde jobs eller jobtilbud lang tid før de var færdige - og der var masser af muligheder, som de kunne vælge og vrage mellem.  Historien er i meget stor kontrast til det indtryk man ofte får når politikere omtaler personer med en akademisk uddannelse som "fedtlag" og en belastning for samfundet. Det er også et eksempel på at der skal og bliver satset og lavet kostbare investeringer, for risikoen ved ikke at være med på de nye teknologier er måske højere end hvis man afventer og ser, hvad der sker.  Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Sofie Lindskov Hansen fra Kvantify.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1628370258</guid><pubDate>Fri, 29 Sep 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56991414/1628370258_science_stories_fra_laege_til_kvantefysiker.mp3" length="22487502" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Da Science Stories mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsuddsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Da Science Stories mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsuddsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi talte med flere andre unge mennesker og fælles for dem var at de havde jobs eller jobtilbud lang tid før de var færdige - og der var masser af muligheder, som de kunne vælge og vrage mellem.  Historien er i meget stor kontrast til det indtryk man ofte får når politikere omtaler personer med en akademisk uddannelse som "fedtlag" og en belastning for samfundet. Det er også et eksempel på at der skal og bliver satset og lavet kostbare investeringer, for risikoen ved ikke at være med på de nye teknologier er måske højere end hvis man afventer og ser, hvad der sker.  Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Sofie Lindskov Hansen fra Kvantify.]]></itunes:summary><itunes:duration>1402</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5b4640410c13e2d8d8689e92720b1eab.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Kvanteteknologien står på spring</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-kvanteteknologien-star-pa-spring--56897236</link><description><![CDATA[Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først?  I forbindelse med en workshop om kvante-applikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens Degett med Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet om kvanteteknologi og om muligheder der rækker langt ud over at bygge en kvantekomputer.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1622529432</guid><pubDate>Fri, 22 Sep 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56897236/1622529432_science_stories_best_of_kvanteteknologien_star_pa_spring.mp3" length="51874212" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først?  I forbindelse med en workshop om kvante-applikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først?  I forbindelse med en workshop om kvante-applikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens Degett med Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet om kvanteteknologi og om muligheder der rækker langt ud over at bygge en kvantekomputer.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>3239</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2a6d74edf5352e625bc4e30aab29dd12.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Plantebaserede fødevarer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/plantebaserede-fodevarer--56813769</link><description><![CDATA[Science Stories har været til konference på DTU og talt med forskere of kokke om de nye plantebaserede fødevarer, som kan berige oplevelsen af mad, og som også kan bruges til at erstatte traditionelle fødevarer som bøf og leverpostej.  Er det et spændende slaraffenland eller skal vi vente lidt med de fristende plantebøffer.  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med de kok og madkommunikatør Christine Bille Nielsen og seniorforsker Sisse Fagt fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU om muligheder og problemer med de nye plantebaserede fødevarer.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1617338505</guid><pubDate>Fri, 15 Sep 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56813769/1617338505_science_stories_plantebaserede_fodevarer.mp3" length="19818415" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Science Stories har været til konference på DTU og talt med forskere of kokke om de nye plantebaserede fødevarer, som kan berige oplevelsen af mad, og som også kan bruges til at erstatte traditionelle fødevarer som bøf og leverpostej.  Er det et...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Science Stories har været til konference på DTU og talt med forskere of kokke om de nye plantebaserede fødevarer, som kan berige oplevelsen af mad, og som også kan bruges til at erstatte traditionelle fødevarer som bøf og leverpostej.  Er det et spændende slaraffenland eller skal vi vente lidt med de fristende plantebøffer.  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med de kok og madkommunikatør Christine Bille Nielsen og seniorforsker Sisse Fagt fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU om muligheder og problemer med de nye plantebaserede fødevarer.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1235</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/951f7e648195cc06a7b4f45f1ec2de10.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Kvante komputeren</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-kvante-komputeren--56744385</link><description><![CDATA[I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne.  Men selv om kvantecomputeren lyder som en lovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før kvantecomputeren står på dit skrivebord. Videnskabsjournalist Jens Degett taler om forhindringer og mulige gennembrud med professor Karsten Flensberg fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1611680154</guid><pubDate>Fri, 08 Sep 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56744385/1611680154_science_stories_kvante_komputeren.mp3" length="43667166" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne.  Men selv om kvantecomputeren lyder som en lovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før kvantecomputeren står på dit skrivebord. Videnskabsjournalist Jens Degett taler om forhindringer og mulige gennembrud med professor Karsten Flensberg fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2726</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6cc967ff2c94c81bc4d595562a12b8fe.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kan liv være opstået i mudder på Mars</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kan-liv-vaere-opstaet-i-mudder-pa-mars--56669093</link><description><![CDATA[For nylig offentliggjorte forskere en artikel om gamle mudderbanker på Mars, som bygger på et billed af et særligt hexagonalt mønster i mudderet. Spørgsmålet er om dette mudder ,som har gennemgået millioner af års cykler af opfugtning og udtørring kan være ophav til tidligt liv på Mars. Umiddelbart virker ideen vanvittig, men det er faktisk sådan at forskere i en del år har arbejdet med at sandsynliggøre at livet kan være opstået som et resultat af gentagne cykler af opfugtning af sand eller mudder, der har koncentreret mængden af organiske molekyler lokalt og gjort det muligt at forme komplekse organiske molekyler.  Netop denne teori arbejder Tue Hassenkam fra Globe Institutet på Københavns Universitet med at eftervise med praktiske eksperimenter, som vi tidligere har omtalt i podcast på vores Science Stories platform.  Tue Hassenkam taler i dette interview med videnskabsjournalist Jens Degett Vi linker til artiklen på vores hjemmeside www.sciencestories.dk.  Foto kredit Jens Degett. © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1606702416</guid><pubDate>Fri, 01 Sep 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56669093/1606702416_science_stories_kan_liv_vaere_opstaet_i_mudder_pa_mars.mp3" length="39382666" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>For nylig offentliggjorte forskere en artikel om gamle mudderbanker på Mars, som bygger på et billed af et særligt hexagonalt mønster i mudderet. Spørgsmålet er om dette mudder ,som har gennemgået millioner af års cykler af opfugtning og udtørring kan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For nylig offentliggjorte forskere en artikel om gamle mudderbanker på Mars, som bygger på et billed af et særligt hexagonalt mønster i mudderet. Spørgsmålet er om dette mudder ,som har gennemgået millioner af års cykler af opfugtning og udtørring kan være ophav til tidligt liv på Mars. Umiddelbart virker ideen vanvittig, men det er faktisk sådan at forskere i en del år har arbejdet med at sandsynliggøre at livet kan være opstået som et resultat af gentagne cykler af opfugtning af sand eller mudder, der har koncentreret mængden af organiske molekyler lokalt og gjort det muligt at forme komplekse organiske molekyler.  Netop denne teori arbejder Tue Hassenkam fra Globe Institutet på Københavns Universitet med at eftervise med praktiske eksperimenter, som vi tidligere har omtalt i podcast på vores Science Stories platform.  Tue Hassenkam taler i dette interview med videnskabsjournalist Jens Degett Vi linker til artiklen på vores hjemmeside www.sciencestories.dk.  Foto kredit Jens Degett. © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>2458</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b3c042ba15a562379ca61daa84ae4ab5.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Mens vi venter på Andreas Mogensen (En arbejdsdag i rummet er krævende)</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mens-vi-venter-pa-andreas-mogensen-en-arbejdsdag-i-rummet-er-kraevende--56590855</link><description><![CDATA[Da Andreas Mogensen var i Danmark for et par måneder siden optog Science Stories dette interview. Det giver et godt indtryk af hvor spændende men også udfordrende livet som astronaut bliver for Andreas Mogensen det næste halve år.  Mange gemmer måske på en stor drøm om at komme op og flyve i vægtløs tilstand i rummet. Men når man hører om arbejdsvilkårene for en astronaut, så virker det knapt så glamourøst.  Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller i dette interview til videnskabsjournalist Jens Degett om hvordan det føles at arbejde i rummet, om forskningen, oplevelserne og om mulighederne for at komme op på den internationale rumstation ISS og lave sine egne forsøg, hvis man er forsker.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1600945194</guid><pubDate>Fri, 25 Aug 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56590855/1600945194_science_stories_mens_vi_venter_pa_andreas_mogensen.mp3" length="24732779" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Da Andreas Mogensen var i Danmark for et par måneder siden optog Science Stories dette interview. Det giver et godt indtryk af hvor spændende men også udfordrende livet som astronaut bliver for Andreas Mogensen det næste halve år.  Mange gemmer måske...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Da Andreas Mogensen var i Danmark for et par måneder siden optog Science Stories dette interview. Det giver et godt indtryk af hvor spændende men også udfordrende livet som astronaut bliver for Andreas Mogensen det næste halve år.  Mange gemmer måske på en stor drøm om at komme op og flyve i vægtløs tilstand i rummet. Men når man hører om arbejdsvilkårene for en astronaut, så virker det knapt så glamourøst.  Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller i dette interview til videnskabsjournalist Jens Degett om hvordan det føles at arbejde i rummet, om forskningen, oplevelserne og om mulighederne for at komme op på den internationale rumstation ISS og lave sine egne forsøg, hvis man er forsker.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></itunes:summary><itunes:duration>1542</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/086b3f2219dd56cef5977a970e74ee94.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Rytmer i kroppens celler</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rytmer-i-kroppens-celler--56512852</link><description><![CDATA[Postdoc Mathias Heltberg har sammen med Professor Mogens Høgh Jensen  forsket i komplekse systemer i biologiske organismer.  Ved at kombinere viden om rytmer og svingninger fra fysikkens verden har de udviklet en forklaringsmodel for, hvordan kroppens celler kan udnytte deres naturlige reparationsmekanismer optimalt. Ved at koncentrere proteinet P53 på de steder i cellen hvor DNA skaderne er opstået kan kan forskerne få cellerne til at lave en dråbe-struktur, der kan samle de proteiner som er nødvendige for at reparere DNA reparationen bedst muligt.  På denne måde kan cellen mindske sandsynligheden for at nogle mindre genfejl i en kropscelle udvikler sig til cancer.   Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Mathias Heltberg.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Læs mere på Niels Bohr Institutets hjemmeside: https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2023/ny-forstaaelse-af-kroppens-celler-slaar-i-takt-som-bornholmerure/]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1596029487</guid><pubDate>Fri, 18 Aug 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56512852/1596029487_science_stories_rytmer_i_kroppens_celler.mp3" length="29661771" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Postdoc Mathias Heltberg har sammen med Professor Mogens Høgh Jensen  forsket i komplekse systemer i biologiske organismer.  Ved at kombinere viden om rytmer og svingninger fra fysikkens verden har de udviklet en forklaringsmodel for, hvordan kroppens...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Postdoc Mathias Heltberg har sammen med Professor Mogens Høgh Jensen  forsket i komplekse systemer i biologiske organismer.  Ved at kombinere viden om rytmer og svingninger fra fysikkens verden har de udviklet en forklaringsmodel for, hvordan kroppens celler kan udnytte deres naturlige reparationsmekanismer optimalt. Ved at koncentrere proteinet P53 på de steder i cellen hvor DNA skaderne er opstået kan kan forskerne få cellerne til at lave en dråbe-struktur, der kan samle de proteiner som er nødvendige for at reparere DNA reparationen bedst muligt.  På denne måde kan cellen mindske sandsynligheden for at nogle mindre genfejl i en kropscelle udvikler sig til cancer.   Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Mathias Heltberg.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Læs mere på Niels Bohr Institutets hjemmeside: https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2023/ny-forstaaelse-af-kroppens-celler-slaar-i-takt-som-bornholmerure/]]></itunes:summary><itunes:duration>1850</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a84d79766a02d59feac97bdfdf25f5ea.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Havstrømme kan ændre klimabalancen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/havstromme-kan-aendre-klimabalancen--56444026</link><description><![CDATA[Den Nordatlantiske havstrøm, som er en forlængelse af Golfstrømmen,, er en del af den termohaline cirkulation i Atlanterhavet. Havstrømmene er med til at opretholde en gennemsnitstemperatur i Europa og Nordtlanten, som er 5-8 grader højere end den ellers ville være.  Forskere har i mange år advaret om, at hvis denne strøm stopper, vil der ske kraftige klimaændringer på meget kort tid. Nu har et forskerhold vist at den termohaline cirkulation kan kolapse på relativ kort tid og det med stor sandsynlighed vil ske inden for de næste 70 år, hvis havtemperaturen fortsætter med at stige.  Beregningerne er beskrevet i en peer reviewed artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications nr 14, Artikel nummer: 4254. De to danske forfattere på artiklen er professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet og Professor Peter Ditlevsen fra  Niels Bohr Institutet.  Resultaterne har allerede været omtalt i mere end 1000 artikler i hele verden, og de danske forskere har mødt både medvind og modstand fra kolleger. Selv om ikke alle er enige i resultaterne er det et frisk pust der kan være med til at få de etablerede klimamodeller til at blive mere realistiske. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som intervewer professor Susanne Ditlevsen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1590625335</guid><pubDate>Fri, 11 Aug 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56444026/1590625335_science_stories_havstromme_kan_aendre_klimabalancen.mp3" length="33952122" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Den Nordatlantiske havstrøm, som er en forlængelse af Golfstrømmen,, er en del af den termohaline cirkulation i Atlanterhavet. Havstrømmene er med til at opretholde en gennemsnitstemperatur i Europa og Nordtlanten, som er 5-8 grader højere end den...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den Nordatlantiske havstrøm, som er en forlængelse af Golfstrømmen,, er en del af den termohaline cirkulation i Atlanterhavet. Havstrømmene er med til at opretholde en gennemsnitstemperatur i Europa og Nordtlanten, som er 5-8 grader højere end den ellers ville være.  Forskere har i mange år advaret om, at hvis denne strøm stopper, vil der ske kraftige klimaændringer på meget kort tid. Nu har et forskerhold vist at den termohaline cirkulation kan kolapse på relativ kort tid og det med stor sandsynlighed vil ske inden for de næste 70 år, hvis havtemperaturen fortsætter med at stige.  Beregningerne er beskrevet i en peer reviewed artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications nr 14, Artikel nummer: 4254. De to danske forfattere på artiklen er professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet og Professor Peter Ditlevsen fra  Niels Bohr Institutet.  Resultaterne har allerede været omtalt i mere end 1000 artikler i hele verden, og de danske forskere har mødt både medvind og modstand fra kolleger. Selv om ikke alle er enige i resultaterne er det et frisk pust der kan være med til at få de etablerede klimamodeller til at blive mere realistiske. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som intervewer professor Susanne Ditlevsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2118</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0bd8818fd3e6799bb031ffb0b0e29332.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Status over COVID-19 pandemien</title><link>https://www.spreaker.com/episode/status-over-covid-19-pandemien--56367484</link><description><![CDATA[Hvor forsvandt COVID-19 pandemien hen da den pludselig forsvandt, og hvad er chancen for at den kommer igen eller, at vi bliver ramt af en anden pandemi? Det er spørgsmål som professor Anders Fomsgaard besvarer i denne podcast,  som også giver en status for COVID-19 pandemien i Danmark og globalt. Podcasten trækker linierne og historien om COVID-19 op til i dag.  I podcasten bliver professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut (SSI) interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med andet reviderede oplag af en bog med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1582922151</guid><pubDate>Fri, 04 Aug 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56367484/1582922151_science_stories_status_over_covid_19_pandemien.mp3" length="37666944" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvor forsvandt COVID-19 pandemien hen da den pludselig forsvandt, og hvad er chancen for at den kommer igen eller, at vi bliver ramt af en anden pandemi? Det er spørgsmål som professor Anders Fomsgaard besvarer i denne podcast,  som også giver en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvor forsvandt COVID-19 pandemien hen da den pludselig forsvandt, og hvad er chancen for at den kommer igen eller, at vi bliver ramt af en anden pandemi? Det er spørgsmål som professor Anders Fomsgaard besvarer i denne podcast,  som også giver en status for COVID-19 pandemien i Danmark og globalt. Podcasten trækker linierne og historien om COVID-19 op til i dag.  I podcasten bliver professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut (SSI) interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med andet reviderede oplag af en bog med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.]]></itunes:summary><itunes:duration>2351</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/05cce7ee2dc1ca07614b5d4216ac7a1f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-virus-i-perspektiv-5-test-og-vacciner-mod-covid-19--56264394</link><description><![CDATA[For tre år siden blev verden ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle.  Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett.  I dette program fortæller Anders Fomsgaard om hvordan man undersøger om folk har COVID-19 sygdommen eller har haft den. Om immunsystemets eget forsvar, og hvorfor en vaccine kræver neget helt særligt for at beskytte mod COVID-19.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.  Andre podcasts i serien:  Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1576681306</guid><pubDate>Fri, 28 Jul 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56264394/1576681306_science_stories_best_of_virus_i_perspektiv_5_test_og_vacciner_mod_covid_20.mp3" length="49649833" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>For tre år siden blev verden ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle.  Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For tre år siden blev verden ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle.  Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett.  I dette program fortæller Anders Fomsgaard om hvordan man undersøger om folk har COVID-19 sygdommen eller har haft den. Om immunsystemets eget forsvar, og hvorfor en vaccine kræver neget helt særligt for at beskytte mod COVID-19.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.  Andre podcasts i serien:  Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom]]></itunes:summary><itunes:duration>3100</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/05cce7ee2dc1ca07614b5d4216ac7a1f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-virus-i-perspektiv-4-eksotiske-kaempevirus-og-virus-i-vores-genom--56174959</link><description><![CDATA[Hele verden blev ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i 100 år.   Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.  Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.  Dette program handler om: Nye gigantiske kæmpevirus, virus som har været frossen i 30.000 år og stadig kan smitte, virus som inficerer andre virus og meget mere. Vi ved i virkeligheden så lidt om virus, og forskerne bliver gang på gang overrasket.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1567487257</guid><pubDate>Fri, 21 Jul 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56174959/1567487257_science_stories_best_of_virus_i_perspektiv_4_eksotiske_kaempevirus_og_virus_i_vores_genom.mp3" length="28588034" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hele verden blev ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i 100 år.   Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hele verden blev ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i 100 år.   Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.  Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.  Dette program handler om: Nye gigantiske kæmpevirus, virus som har været frossen i 30.000 år og stadig kan smitte, virus som inficerer andre virus og meget mere. Vi ved i virkeligheden så lidt om virus, og forskerne bliver gang på gang overrasket.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.]]></itunes:summary><itunes:duration>1783</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/05cce7ee2dc1ca07614b5d4216ac7a1f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV), og herpes</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-virus-i-perspektiv-3-maeslinger-human-papillomavirus-hpv-og-herpes--56100793</link><description><![CDATA[Vi fortsætter sommerens serie om virus med professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.  Den seneste globale COVID-19 pandemi har skabt interesse for at forstå virus bedre. Der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.  Professor Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fem programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.  Dette program handler om mæslinger, som er mange gange mere smitsom end Corona virus. Der er en meget spændende historie om Peter Aaby's observationer i Gunea Bisau, HPV virus, som har skabt en kæmpe debat om vaccine og Herbes som måske ikke et så ringe endda.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.  Næste podcasts i serien:  Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1560966928</guid><pubDate>Fri, 14 Jul 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56100793/1560966928_science_stories_best_of_virus_i_perspektiv_3_maeslinger_human_papillomavirus_hpv_og_herpes.mp3" length="44505174" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi fortsætter sommerens serie om virus med professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.  Den seneste globale COVID-19 pandemi har skabt interesse for at forstå virus bedre. Der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi fortsætter sommerens serie om virus med professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.  Den seneste globale COVID-19 pandemi har skabt interesse for at forstå virus bedre. Der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.  Professor Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fem programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.  Dette program handler om mæslinger, som er mange gange mere smitsom end Corona virus. Der er en meget spændende historie om Peter Aaby's observationer i Gunea Bisau, HPV virus, som har skabt en kæmpe debat om vaccine og Herbes som måske ikke et så ringe endda.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.  Næste podcasts i serien:  Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.]]></itunes:summary><itunes:duration>2778</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/05cce7ee2dc1ca07614b5d4216ac7a1f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danske satellitsystemer udforsker solsystemet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danske-satellitsystemer-udforsker-solsystemet--56025921</link><description><![CDATA[Seniorforsker Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronikvirksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde.  Der er tale om en helt række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs.  Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer seniorforsker Hans Jensen fra Terma.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1556506588</guid><pubDate>Fri, 07 Jul 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56025921/1556506588_science_stories_danske_satellitsystemer_udforsker_solsystemet.mp3" length="28825853" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Seniorforsker Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronikvirksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde.  Der er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Seniorforsker Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronikvirksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde.  Der er tale om en helt række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs.  Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer seniorforsker Hans Jensen fra Terma.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></itunes:summary><itunes:duration>1798</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/248c3d8ba4b4f15bbf703e00f88e18ec.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Jagten efter liv på Mars</title><link>https://www.spreaker.com/episode/jagten-efter-liv-pa-mars--55603896</link><description><![CDATA[Siden Viking 1 og Viking 2 landerne ankom til Mars i 1970erne har forskerne haft store forhåbninger om at finde liv på Mars. Selv om man har vand på overfladen nær planetens poler er det stadig ikke et bevis for liv. Heller ikke de berømte rovere og den lille Mars helikopter, Ingenuity har fundet noget, der kunne minde om liv.  Nogle forskere mener dog stadig, at der kan være liv på Mars, men man skal lede et helt andet sted. En af dem er Professor Kai Finster fra Institut for Biologi på Århus Universitet.  I podcasten taler Kai Finster med Jens Degett fra Science Stories om betydningen af at finde liv uden for jorden, og hvordan man skal lede efter spor af liv på Mars.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1553471212</guid><pubDate>Fri, 30 Jun 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/55603896/1553471212_science_stories_jagten_efter_liv_pa_mars.mp3" length="32881729" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Siden Viking 1 og Viking 2 landerne ankom til Mars i 1970erne har forskerne haft store forhåbninger om at finde liv på Mars. Selv om man har vand på overfladen nær planetens poler er det stadig ikke et bevis for liv. Heller ikke de berømte rovere og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Siden Viking 1 og Viking 2 landerne ankom til Mars i 1970erne har forskerne haft store forhåbninger om at finde liv på Mars. Selv om man har vand på overfladen nær planetens poler er det stadig ikke et bevis for liv. Heller ikke de berømte rovere og den lille Mars helikopter, Ingenuity har fundet noget, der kunne minde om liv.  Nogle forskere mener dog stadig, at der kan være liv på Mars, men man skal lede et helt andet sted. En af dem er Professor Kai Finster fra Institut for Biologi på Århus Universitet.  I podcasten taler Kai Finster med Jens Degett fra Science Stories om betydningen af at finde liv uden for jorden, og hvordan man skal lede efter spor af liv på Mars.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></itunes:summary><itunes:duration>2052</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/07ae1357d222d512356cdc873cb7e351.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-virus-i-perspektiv-2-hiv-aids-og-retrovirus--54834444</link><description><![CDATA[Hele verden blev i 2020 ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år.   Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.  Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.  Dette program handler særligt om retrovirus med HIV og AIDS som den mest kendte virus og sygdom. Men der hører meget mere til den historie.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.  Næste podcasts i serien:  Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV), og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1546253089</guid><pubDate>Fri, 23 Jun 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54834444/1546253089_science_stories_best_of_virus_i_perspektiv_2_hiv_aids_og_retrovirus.mp3" length="41233389" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hele verden blev i 2020 ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år.   Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hele verden blev i 2020 ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år.   Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.  Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.  Dette program handler særligt om retrovirus med HIV og AIDS som den mest kendte virus og sygdom. Men der hører meget mere til den historie.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.  Næste podcasts i serien:  Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV), og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19]]></itunes:summary><itunes:duration>2573</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/05cce7ee2dc1ca07614b5d4216ac7a1f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-virus-i-perspektiv-1-influenza-corona-polio-og-kopper--54460474</link><description><![CDATA[COVID-19 pandemien har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores eget genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.  Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fem podcast som blev optaget foråret 2020. Vi følger op med en spritny podcast som gennemgår hvad vi har lært om virus gennem de seneste år og hvad man kan forvente fremover.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med anden udgave af hans bog med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Andre podcasts i serien: Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomvirus (HPV), og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1541986909</guid><pubDate>Fri, 16 Jun 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54460474/1541986909_science_stories_best_of_virus_i_perspektiv_1_influenza_corona_polio_og_kopper.mp3" length="58322486" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>COVID-19 pandemien har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores eget genom. Der findes virus som angriber...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[COVID-19 pandemien har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores eget genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.  Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fem podcast som blev optaget foråret 2020. Vi følger op med en spritny podcast som gennemgår hvad vi har lært om virus gennem de seneste år og hvad man kan forvente fremover.  Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings &amp; Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med anden udgave af hans bog med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Andre podcasts i serien: Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomvirus (HPV), og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19]]></itunes:summary><itunes:duration>3642</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/05cce7ee2dc1ca07614b5d4216ac7a1f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Da næsten alt liv blev udslettet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/da-naesten-alt-liv-blev-udslettet--54193402</link><description><![CDATA[Mindst fem gange er er jordkloden blevet ramt af så omfattende naturkatastrofer at det meste af livet forsvandt. I øjeblikket forsvinder arter hurtigere end vi før har registreret og forskerne taler om at vi befinder os i den sjette periode med global masseuddøen.  For at forstå mekanismerne i den nuværende masseuddøen bedre prøver forskere at kigge tilbage i tidligere perioder med spor efter masseuddøen. Lektor Christian Mac Ørum Rasmussen fra GLOBE instituttet på Københavns Universitet har nyligt publiceret en artikel, som giver et mere nuanceret billede af hvad der skete i den tidligste af de store kendte masseudryddelser af arter. Ifølge Christian Mac Ørum Rasmussen tyder meget på at global opvarming generelt har spillet en rollei tidligere tiders masseuddøen af arter på Jorden.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1535874193</guid><pubDate>Fri, 09 Jun 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54193402/1535874193_science_stories_da_naesten_alt_liv_blev_udslettet.mp3" length="28247815" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Mindst fem gange er er jordkloden blevet ramt af så omfattende naturkatastrofer at det meste af livet forsvandt. I øjeblikket forsvinder arter hurtigere end vi før har registreret og forskerne taler om at vi befinder os i den sjette periode med global...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mindst fem gange er er jordkloden blevet ramt af så omfattende naturkatastrofer at det meste af livet forsvandt. I øjeblikket forsvinder arter hurtigere end vi før har registreret og forskerne taler om at vi befinder os i den sjette periode med global masseuddøen.  For at forstå mekanismerne i den nuværende masseuddøen bedre prøver forskere at kigge tilbage i tidligere perioder med spor efter masseuddøen. Lektor Christian Mac Ørum Rasmussen fra GLOBE instituttet på Københavns Universitet har nyligt publiceret en artikel, som giver et mere nuanceret billede af hvad der skete i den tidligste af de store kendte masseudryddelser af arter. Ifølge Christian Mac Ørum Rasmussen tyder meget på at global opvarming generelt har spillet en rollei tidligere tiders masseuddøen af arter på Jorden.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.]]></itunes:summary><itunes:duration>1762</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bd8437e0bb1fa0f792e644c7c1191a8e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Simulering af planetmiljø i Århus</title><link>https://www.spreaker.com/episode/simulering-af-planetmiljo-i-arhus--54075995</link><description><![CDATA[Seniorforsker Jonathan P. Merrison fra afdelingen på Fysik og Astronomi på Århus Universitet arbejder med at simulere miljøet på Mars og andre planeter. Forskere, og store som små virksomheder kommer langvejs fra for at teste om deres udstyr nu også virker i minus 60 grader Celsius eller i meget lavt lufttryk og i støvstorme med mikroskopisk fint støv?  Det er ikke bare Mars der bliver simuleret, også månen og planeter længere ude i solsystemet bliver simuleret i den avancerede trykbeholder på Århus Universitet.  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Jonathan P. Merrison om hvordan man arbejder med praktisk rumforskning.   Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1527127282</guid><pubDate>Fri, 02 Jun 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54075995/1527127282_science_stories_simulering_af_planetmiljo_i_arhus.mp3" length="31048560" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Seniorforsker Jonathan P. Merrison fra afdelingen på Fysik og Astronomi på Århus Universitet arbejder med at simulere miljøet på Mars og andre planeter. Forskere, og store som små virksomheder kommer langvejs fra for at teste om deres udstyr nu også...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Seniorforsker Jonathan P. Merrison fra afdelingen på Fysik og Astronomi på Århus Universitet arbejder med at simulere miljøet på Mars og andre planeter. Forskere, og store som små virksomheder kommer langvejs fra for at teste om deres udstyr nu også virker i minus 60 grader Celsius eller i meget lavt lufttryk og i støvstorme med mikroskopisk fint støv?  Det er ikke bare Mars der bliver simuleret, også månen og planeter længere ude i solsystemet bliver simuleret i den avancerede trykbeholder på Århus Universitet.  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Jonathan P. Merrison om hvordan man arbejder med praktisk rumforskning.   Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></itunes:summary><itunes:duration>1937</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d765945b5ee7b2d7de1a65747dba8af2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>En arbejdsdag i rummet er krævende</title><link>https://www.spreaker.com/episode/en-arbejdsdag-i-rummet-er-kraevende--54001617</link><description><![CDATA[Mange gemmer måske på en stor drøm om at komme op og flyve i vægtløs tilstand i rummet. Men når man hører om arbejdsvilkårene for en astronaut, så virker det knapt så glamourøst.  Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller i dette interview til videnskabsjournalist Jens Degett om hvordan det føles at arbejde i rummet, om forskningen, oplevelserne og om mulighederne for at komme op på den internationale rumstation ISS og lave sine egne forsøg, hvis man er forsker. Næste afgang for Andreas Mogensen mod ISS er til august.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1522463410</guid><pubDate>Thu, 25 May 2023 22:21:56 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54001617/1600945194_science_stories_mens_vi_venter_pa_andreas_mogensen.mp3" length="24732779" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Mange gemmer måske på en stor drøm om at komme op og flyve i vægtløs tilstand i rummet. Men når man hører om arbejdsvilkårene for en astronaut, så virker det knapt så glamourøst.  Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller i dette interview til...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mange gemmer måske på en stor drøm om at komme op og flyve i vægtløs tilstand i rummet. Men når man hører om arbejdsvilkårene for en astronaut, så virker det knapt så glamourøst.  Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller i dette interview til videnskabsjournalist Jens Degett om hvordan det føles at arbejde i rummet, om forskningen, oplevelserne og om mulighederne for at komme op på den internationale rumstation ISS og lave sine egne forsøg, hvis man er forsker. Næste afgang for Andreas Mogensen mod ISS er til august.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.]]></itunes:summary><itunes:duration>1542</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ea20648498ca137dbddc6221f77df268.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Astrometriker Erik Høg</title><link>https://www.spreaker.com/episode/astrometriker-erik-hog--53930707</link><description><![CDATA[Måling af stjerners positioner på himlen med stor nøjagtighed kaldes "astrometri". Det går ud på at stjernerne observeres fra Jorden eller en satellit. Betegnelsen astrometri anvendes siden ca. 1900 for at skelne fra "astrofysik", den anden gren af astronomien, hvor man undersøger stjerner som fysiske objekter, glødende gaskugler, ved hjælp af fysiske love som varmeteori og atomteori.  Astrometrien beskæftiger sig med at kortlægge stjernes position i verdensrummet, og den viden man tilvejebringer er grundlaget for en dybere forståelse af stjerner og planeter på mange niveauer.  Det er en teknik, som er flere tusinde år gammel, og som blandt andet blev anvendt af Thycho Brahe.  Professor Emeritus Erik Høg fra Niels Boht Institutet har i mere end 70 år arbejdet med  astrometri, og selv om han her rundet 92 år er han stadig en af de drivende ildsjæle bag næste store astrometriske mission, som skal sendes afsted i 2045. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1517699485</guid><pubDate>Fri, 19 May 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53930707/1517699485_science_stories_astrometriker_erik_hoeg.mp3" length="44926895" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Måling af stjerners positioner på himlen med stor nøjagtighed kaldes "astrometri". Det går ud på at stjernerne observeres fra Jorden eller en satellit. Betegnelsen astrometri anvendes siden ca. 1900 for at skelne fra "astrofysik", den anden gren af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Måling af stjerners positioner på himlen med stor nøjagtighed kaldes "astrometri". Det går ud på at stjernerne observeres fra Jorden eller en satellit. Betegnelsen astrometri anvendes siden ca. 1900 for at skelne fra "astrofysik", den anden gren af astronomien, hvor man undersøger stjerner som fysiske objekter, glødende gaskugler, ved hjælp af fysiske love som varmeteori og atomteori.  Astrometrien beskæftiger sig med at kortlægge stjernes position i verdensrummet, og den viden man tilvejebringer er grundlaget for en dybere forståelse af stjerner og planeter på mange niveauer.  Det er en teknik, som er flere tusinde år gammel, og som blandt andet blev anvendt af Thycho Brahe.  Professor Emeritus Erik Høg fra Niels Boht Institutet har i mere end 70 år arbejdet med  astrometri, og selv om han her rundet 92 år er han stadig en af de drivende ildsjæle bag næste store astrometriske mission, som skal sendes afsted i 2045. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.]]></itunes:summary><itunes:duration>2804</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4d7cd1bef763e955db91239a23e8ad45.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Pengenes friktion</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-pengenes-friktion--53835455</link><description><![CDATA[Penge er ikke hvad de har været.  Det er blevet en hel videnskab at forstå  pengesystemet, og hvordan pengestrømmene fungerer i vores moderne samfund.   Professor David Lando fra Center for Finansielle Friktioner (FRIC) på Copenhagen Business School fortæller om penge og forskningen i pengenes bevægelser til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1512816574</guid><pubDate>Fri, 12 May 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53835455/1512816574_science_stories_best_of_pengenes_friktion.mp3" length="62852746" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Penge er ikke hvad de har været.  Det er blevet en hel videnskab at forstå  pengesystemet, og hvordan pengestrømmene fungerer i vores moderne samfund.   Professor David Lando fra Center for Finansielle Friktioner (FRIC) på Copenhagen Business School...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Penge er ikke hvad de har været.  Det er blevet en hel videnskab at forstå  pengesystemet, og hvordan pengestrømmene fungerer i vores moderne samfund.   Professor David Lando fra Center for Finansielle Friktioner (FRIC) på Copenhagen Business School fortæller om penge og forskningen i pengenes bevægelser til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>3925</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/260aa66e104d8c6448a7d914cd28bcdc.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Folkemordet i Midtjylland</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-folkemordet-i-midtjylland--53758921</link><description><![CDATA[I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.  Foto kredit: Henrik Prætorius]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1507887568</guid><pubDate>Fri, 05 May 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53758921/1507887568_science_stories_best_of_folkemordet_i_midtjylland.mp3" length="56576671" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.  Foto kredit: Henrik Prætorius]]></itunes:summary><itunes:duration>3532</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4637aed083b11808cc0bd195c5e047a1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>PFAS og legionella stigende problem i vandet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pfas-og-legionella-stigende-problem-i-vandet--53675869</link><description><![CDATA[PFAS (Per- og Polyfluorinerede Substanser) er et stigende problem i både vandmiljø og drikkevand. Der er tale om en stor gruppe stoffer som bliver brugt i mange forskellige sammenhænge.  I mange år har men i Danmark og i resten af Europa været opmærksom på stofferne i vores drikkevand og i miljøet men på det seneste har man fundet ud af at PFAS stofferne er langt farligere for mennesker og miljø ind hidtil antaget.  Et eksempel er at man blandt andet tilskriver PFAS som årsagen til et fald i fødselsvægten i Danmark.  En anden snigende fare i vores brug af vand er legionella bakterier, som især i sparetider, hvor man skruer ned for det varme vand, kan sprede sig i vandforsyningen. Det er især hvis man tager brusebad eller på anden måde bliver udsat for forstøvede vanddråber at legionella kan angribe lungerne og give infektionssygdom med meget stor dødelighed. I 2021 blev der registreret 39 legionella relaterede dødsfald i Danmark. Problemet kan være langt mere udbredt, da det ikke altid at legionella er mistænkt som årsag.  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med professor Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1502064136</guid><pubDate>Fri, 28 Apr 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53675869/1502064136_science_stories_pfas_og_legionella_stigende_problem_i_vandet.mp3" length="22719051" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>PFAS (Per- og Polyfluorinerede Substanser) er et stigende problem i både vandmiljø og drikkevand. Der er tale om en stor gruppe stoffer som bliver brugt i mange forskellige sammenhænge.  I mange år har men i Danmark og i resten af Europa været...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[PFAS (Per- og Polyfluorinerede Substanser) er et stigende problem i både vandmiljø og drikkevand. Der er tale om en stor gruppe stoffer som bliver brugt i mange forskellige sammenhænge.  I mange år har men i Danmark og i resten af Europa været opmærksom på stofferne i vores drikkevand og i miljøet men på det seneste har man fundet ud af at PFAS stofferne er langt farligere for mennesker og miljø ind hidtil antaget.  Et eksempel er at man blandt andet tilskriver PFAS som årsagen til et fald i fødselsvægten i Danmark.  En anden snigende fare i vores brug af vand er legionella bakterier, som især i sparetider, hvor man skruer ned for det varme vand, kan sprede sig i vandforsyningen. Det er især hvis man tager brusebad eller på anden måde bliver udsat for forstøvede vanddråber at legionella kan angribe lungerne og give infektionssygdom med meget stor dødelighed. I 2021 blev der registreret 39 legionella relaterede dødsfald i Danmark. Problemet kan være langt mere udbredt, da det ikke altid at legionella er mistænkt som årsag.  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med professor Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø.]]></itunes:summary><itunes:duration>1416</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f4c732eeca885c70289808993d100fec.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>DART ændrede asteroides retning i rummet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dart-aendrede-asteroides-retning-i-rummet--53604459</link><description><![CDATA[I denne uge blev resultaterne af NASA's  Double Asteroid Redirection Test (DART)publiceret  som forsidehistorie i Nature.  Astrofysiker, professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet har deltaget i udregningerne af resultaterne og er meget tilfreds.  DART eksperimentet bestod i at sende en satellit på en 11 millioner km lang rejse gennem rummet for at ramme en asteroide, som er i kredsløb omkring en større asteroide.  Forsøget blev observeret fra det danske teleskop i Chile, og viste at det er muligt at skubbe til en asteroide så den kommer ud af kollisionskurs med Jorden.  Professor Uffe Gråe Jørgensen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om, hvor stort problemet med fritflyvende asteroider er, og hvad vi kan gøre ved det.  Blandt andet mangler der et teleskop som kan overvåge meteoritbaner på den nordlige halvkugle. Sådan et vil kunne øge klodens beredskab væsentligt.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1497559321</guid><pubDate>Fri, 21 Apr 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53604459/1497559321_science_stories_dart_aendrede_asteroides_retning_i_rummet.mp3" length="44484694" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I denne uge blev resultaterne af NASA's  Double Asteroid Redirection Test (DART)publiceret  som forsidehistorie i Nature.  Astrofysiker, professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet har deltaget i udregningerne af resultaterne og er meget...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne uge blev resultaterne af NASA's  Double Asteroid Redirection Test (DART)publiceret  som forsidehistorie i Nature.  Astrofysiker, professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet har deltaget i udregningerne af resultaterne og er meget tilfreds.  DART eksperimentet bestod i at sende en satellit på en 11 millioner km lang rejse gennem rummet for at ramme en asteroide, som er i kredsløb omkring en større asteroide.  Forsøget blev observeret fra det danske teleskop i Chile, og viste at det er muligt at skubbe til en asteroide så den kommer ud af kollisionskurs med Jorden.  Professor Uffe Gråe Jørgensen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om, hvor stort problemet med fritflyvende asteroider er, og hvad vi kan gøre ved det.  Blandt andet mangler der et teleskop som kan overvåge meteoritbaner på den nordlige halvkugle. Sådan et vil kunne øge klodens beredskab væsentligt.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>2777</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a80618253a76c4f23667f4b4a801f4a7.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Dansk forskning tager et pusterum</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dansk-forskning-tager-et-pusterum--53536274</link><description><![CDATA[Vi er vandt til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam.  I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger.  Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter.  Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage.   Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning.  Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1492318363</guid><pubDate>Fri, 14 Apr 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53536274/1803592641_science_stories_best_of_dansk_forskning_tager_et_pusterum.mp3" length="29668459" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi er vandt til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam.  I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi er vandt til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam.  I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger.  Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter.  Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage.   Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning.  Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1851</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e8c28814661887d96755ad6db5a10dbc.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danske virksomheder er godt med i rumkapløbet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danske-virksomheder-er-godt-med-i-rumkaplobet--53471820</link><description><![CDATA[Vi hører ofter om nye forskningsresultater fra rummet og der bliver ofte vist flotte billeder af fjerne galaxer og stjernetåger. Forskerne har flere instrumenter og vores opfattelse af rummet og os selv bliver påvirket af ny viden.  Men ud over forskningen og facinationen, så er der faktisk også en masse virksomheder som producerer instrumenter og nye materialer til rumforskning.  En af de virksomheder er Space Composites Structures Denmark, der med sine med 8 medrarbejdere, har leveret JWST kamerates centrale ophængning og dele af teleskopets struktur, som er vævet af kulfibertråde.    Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Damir Ljubicic fra Space Composites Structures Denmark.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1487376508</guid><pubDate>Fri, 07 Apr 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53471820/1487376508_science_stories_danske_virksomheder_er_godt_med_i_rumkaplobet.mp3" length="21885223" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi hører ofter om nye forskningsresultater fra rummet og der bliver ofte vist flotte billeder af fjerne galaxer og stjernetåger. Forskerne har flere instrumenter og vores opfattelse af rummet og os selv bliver påvirket af ny viden.  Men ud over...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi hører ofter om nye forskningsresultater fra rummet og der bliver ofte vist flotte billeder af fjerne galaxer og stjernetåger. Forskerne har flere instrumenter og vores opfattelse af rummet og os selv bliver påvirket af ny viden.  Men ud over forskningen og facinationen, så er der faktisk også en masse virksomheder som producerer instrumenter og nye materialer til rumforskning.  En af de virksomheder er Space Composites Structures Denmark, der med sine med 8 medrarbejdere, har leveret JWST kamerates centrale ophængning og dele af teleskopets struktur, som er vævet af kulfibertråde.    Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Damir Ljubicic fra Space Composites Structures Denmark.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1364</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5b004b389513771f253ad36f76981fc4.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Danmark har fået sin egen tid</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-danmark-har-faet-sin-egen-tid--53410976</link><description><![CDATA[I 2021 mens COVID pandeminen hærgede sad vi med masker og lange mikrofonledninger og optog denne podcast om behovet for en mere præcis dansk tid, som i Danmark kan bruge som fælles reference.    Nu er tiden kommet dertil at Danmark har fået sin egen tid, og derfor fandt vi det passende at sende denne podcast om, hvorfor præcis tid er så vigtig. Forskellige atomure i udlandet har indtil nu virket som reference, men atomurene viser forskelligt. Hvis det skal være meget præcist, så er det ikke nok at bruge den svenske, engelske eller tyske tid. Hør om hvorfor tiden går forskelligt i Sverige og Danmark og forstå, hvorfor tid er blevet vigtig infrastruktur.  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med fysiker Mikkel Schou Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1482527959</guid><pubDate>Fri, 31 Mar 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53410976/1482527959_science_stories_best_of_danmark_har_faet_sin_egen_tid.mp3" length="29253425" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I 2021 mens COVID pandeminen hærgede sad vi med masker og lange mikrofonledninger og optog denne podcast om behovet for en mere præcis dansk tid, som i Danmark kan bruge som fælles reference.    Nu er tiden kommet dertil at Danmark har fået sin egen...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I 2021 mens COVID pandeminen hærgede sad vi med masker og lange mikrofonledninger og optog denne podcast om behovet for en mere præcis dansk tid, som i Danmark kan bruge som fælles reference.    Nu er tiden kommet dertil at Danmark har fået sin egen tid, og derfor fandt vi det passende at sende denne podcast om, hvorfor præcis tid er så vigtig. Forskellige atomure i udlandet har indtil nu virket som reference, men atomurene viser forskelligt. Hvis det skal være meget præcist, så er det ikke nok at bruge den svenske, engelske eller tyske tid. Hør om hvorfor tiden går forskelligt i Sverige og Danmark og forstå, hvorfor tid er blevet vigtig infrastruktur.  Videnskabsjournalist Jens Degett taler med fysiker Mikkel Schou Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut.  Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>1825</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/40df6009aeb9cd9a1c05f923650200e6.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Mikroorganismernes alsidige sociale liv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-mikroorganismernes-alsidige-sociale-liv--53332081</link><description><![CDATA[Mikroorganismer har eksisteret meget længere end nogen andre livsformer på jorden og har haft tid til at udvikle stor biodiversitet. Faktisk er bakterier så genetisk forskellige at der kan være større genetisk forskel mellem to E. coli bakterier end et menneske og en majsplante. Vi er vandt til at studere bakterier og andre mikroorganismer i forhold til hvad vi kan udnytte dem til, men mikroorganismerne bruger deres signalstoffer til at påvirke andre organismer både som samarbejde og konkurrence.  Der er ikke kun tale om et våbenkapløb mellem antibiotiske stoffer, men organismerne samarbejder og hjælper også hinanden til at bruge råstoffer bedre. Nogle forskere taler ligefrem om sociale mikroorganismer, som kommunikerer med hinanden i små samfund.  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Lone Gram fra Center for Microbial Secondary Metabolites på DTU.  foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1477080094</guid><pubDate>Fri, 24 Mar 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53332081/1477080094_science_stories_best_of_mikroorganismernes_alsidige_sociale_liv.mp3" length="35262842" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Mikroorganismer har eksisteret meget længere end nogen andre livsformer på jorden og har haft tid til at udvikle stor biodiversitet. Faktisk er bakterier så genetisk forskellige at der kan være større genetisk forskel mellem to E. coli bakterier end...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mikroorganismer har eksisteret meget længere end nogen andre livsformer på jorden og har haft tid til at udvikle stor biodiversitet. Faktisk er bakterier så genetisk forskellige at der kan være større genetisk forskel mellem to E. coli bakterier end et menneske og en majsplante. Vi er vandt til at studere bakterier og andre mikroorganismer i forhold til hvad vi kan udnytte dem til, men mikroorganismerne bruger deres signalstoffer til at påvirke andre organismer både som samarbejde og konkurrence.  Der er ikke kun tale om et våbenkapløb mellem antibiotiske stoffer, men organismerne samarbejder og hjælper også hinanden til at bruge råstoffer bedre. Nogle forskere taler ligefrem om sociale mikroorganismer, som kommunikerer med hinanden i små samfund.  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Lone Gram fra Center for Microbial Secondary Metabolites på DTU.  foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>2200</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3884457db2e7d85324ac0278993d71a0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Matematisk virkelighed, behårede bolde og baderinge</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-matematisk-virkelighed-beharede-bolde-og-baderinge--53237684</link><description><![CDATA[Alle kender til matematik i skolen, hvor vi skal lære matematiske grundprincipper, som blev opdaget og beskrevet for mere end 2000 år siden. Men hvad er det for matematik, som forskerne arbejder med i dag?  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Nathalie Wahl fra Center for Geometry and Topology (GeoTop) på Københavns Universitet om matematisk virkelighed, sprog, behårede bolde og baderinge.  Foto kredit: Jens Degett  Matematisk virkelighed, behårede bolde og baderinge by Science Stories is licensed under a  Creative Commons License.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1471144645</guid><pubDate>Fri, 17 Mar 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53237684/1471144645_science_stories_best_of_matematisk_virkelighed_beharede_bolde_og_baderinge_1.mp3" length="46246392" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Alle kender til matematik i skolen, hvor vi skal lære matematiske grundprincipper, som blev opdaget og beskrevet for mere end 2000 år siden. Men hvad er det for matematik, som forskerne arbejder med i dag?  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Alle kender til matematik i skolen, hvor vi skal lære matematiske grundprincipper, som blev opdaget og beskrevet for mere end 2000 år siden. Men hvad er det for matematik, som forskerne arbejder med i dag?  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Nathalie Wahl fra Center for Geometry and Topology (GeoTop) på Københavns Universitet om matematisk virkelighed, sprog, behårede bolde og baderinge.  Foto kredit: Jens Degett  Matematisk virkelighed, behårede bolde og baderinge by Science Stories is licensed under a  Creative Commons License.]]></itunes:summary><itunes:duration>2887</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/227cb8736171d4166bfac1a546a48f12.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>The Universe from the Dark Ages to Life</title><link>https://www.spreaker.com/episode/the-universe-from-the-dark-ages-to-life--53157564</link><description><![CDATA[With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets, stars, galaxies and life raises a lot of questions.  In this podcast, Science Journalist Jens Degett interviews Associate Professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen.   The podcast is part of our project "Danish Space Research" supported by Otto Mønsteds Foundation and Thomas B. Thriges Foundation.  Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1465827931</guid><pubDate>Fri, 10 Mar 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53157564/1465827931_science_stories_the_universe_from_the_dark_ages_to_life.mp3" length="44466304" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets, stars, galaxies and life raises a lot of questions.  In this podcast, Science Journalist Jens Degett interviews Associate Professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen.   The podcast is part of our project "Danish Space Research" supported by Otto Mønsteds Foundation and Thomas B. Thriges Foundation.  Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>2776</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d43f3c592ff16c7e35ca3e0756b98efc.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sorte huller i en kvanteverden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sorte-huller-i-en-kvanteverden--53084952</link><description><![CDATA[Det tog mere end 50 år fra Einsteins offentliggjorde sin generelle relativitetsteori, der mulliggjorte en teoretisk forståelse af sorte huller til, at man observerede det første. I løbet af de seneste år har man helt ændret opfattelse af forekomsten af sorte huller, og nu finder man dem i alle galakser, og i virkeligheden er de slet ikke sorte. Den danske PhD studerende Albert Sneppen kan fortælle en masse overraskende nyt om sorte huller. På trods af sin unge alder kom han i gang med at forske i sorte huller allerede fra studiestarten i 2017, og siden hen er det gået stærkt Hans seneste publikation i tidsskriftet Nature om to neutronstjerners kollision har trukket overskrifter verden over.  Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Albert Sneppen fra Niels Bohr Institutet om de sorte huller og hvorfor Einsteins relativitetsteori og Niels Bohrs kvantefysik har meget forskellige forståelser af sorte huller.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, © ScienceStoriesApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1460532016</guid><pubDate>Fri, 03 Mar 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53084952/1460532016_science_stories_sorte_huller_i_en_kvanteverden.mp3" length="35954147" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Det tog mere end 50 år fra Einsteins offentliggjorde sin generelle relativitetsteori, der mulliggjorte en teoretisk forståelse af sorte huller til, at man observerede det første. I løbet af de seneste år har man helt ændret opfattelse af forekomsten...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det tog mere end 50 år fra Einsteins offentliggjorde sin generelle relativitetsteori, der mulliggjorte en teoretisk forståelse af sorte huller til, at man observerede det første. I løbet af de seneste år har man helt ændret opfattelse af forekomsten af sorte huller, og nu finder man dem i alle galakser, og i virkeligheden er de slet ikke sorte. Den danske PhD studerende Albert Sneppen kan fortælle en masse overraskende nyt om sorte huller. På trods af sin unge alder kom han i gang med at forske i sorte huller allerede fra studiestarten i 2017, og siden hen er det gået stærkt Hans seneste publikation i tidsskriftet Nature om to neutronstjerners kollision har trukket overskrifter verden over.  Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Albert Sneppen fra Niels Bohr Institutet om de sorte huller og hvorfor Einsteins relativitetsteori og Niels Bohrs kvantefysik har meget forskellige forståelser af sorte huller.  Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, © ScienceStoriesApS]]></itunes:summary><itunes:duration>2244</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/16c39d15c633407adc33619e2c0b8ca0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nye spor efter ekstraterrestrisk liv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nye-spor-efter-ekstraterrestrisk-liv--52840805</link><description><![CDATA[Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet leder et internationalt forskningsprojekt der arbejder med at udvikle metoder til at spore liv i rummet og på andre planeter end jorden. Med nye teleskoper og instrumenter er der store forventninger til at finde spor efter fremmede livsformer. Efter at vi har opdaget tusindvis af exoplaneter ved vi, at der er mange planeter, som ligger inden for den bebolige zone i forhold til derses stjerne.  Men hvad er det man leder efter? Kan vi overhovedet definere liv, og hvordan leder man?  Der er en masse nye redskaber og teknikker i brug, men hvor forventer forskerne at se de første eksempler på fremmede livsformer.  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer Professor Uffe Gråe Jørgensen Fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.  Podcasten er en del af vores projekt 'Historier om Dansk Rumforskning' støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1455002143</guid><pubDate>Fri, 24 Feb 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52840805/1455002143_science_stories_nye_spor_efter_ekstraterrestrisk_liv.mp3" length="55314852" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet leder et internationalt forskningsprojekt der arbejder med at udvikle metoder til at spore liv i rummet og på andre planeter end jorden. Med nye teleskoper og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet leder et internationalt forskningsprojekt der arbejder med at udvikle metoder til at spore liv i rummet og på andre planeter end jorden. Med nye teleskoper og instrumenter er der store forventninger til at finde spor efter fremmede livsformer. Efter at vi har opdaget tusindvis af exoplaneter ved vi, at der er mange planeter, som ligger inden for den bebolige zone i forhold til derses stjerne.  Men hvad er det man leder efter? Kan vi overhovedet definere liv, og hvordan leder man?  Der er en masse nye redskaber og teknikker i brug, men hvor forventer forskerne at se de første eksempler på fremmede livsformer.  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer Professor Uffe Gråe Jørgensen Fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.  Podcasten er en del af vores projekt 'Historier om Dansk Rumforskning' støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.  Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS]]></itunes:summary><itunes:duration>3454</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3272720a634efe7cfdf2711bf77df206.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Den grønne omstilling</title><link>https://www.spreaker.com/episode/den-gronne-omstilling--52768254</link><description><![CDATA[Forskerne bvar de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren hvar vist en stigning hvert år siden omkring 1960.   Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm.  Hvor alvorlifgt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven.   Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjurnalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os.  Podcasten er produceret med støtte fra DM.  Foto kredit: Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1449175078</guid><pubDate>Fri, 17 Feb 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52768254/1793758102_science_stories_best_of_den_gronne_omstilling.mp3" length="26833441" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Forskerne bvar de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forskerne bvar de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren hvar vist en stigning hvert år siden omkring 1960.   Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm.  Hvor alvorlifgt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven.   Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjurnalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os.  Podcasten er produceret med støtte fra DM.  Foto kredit: Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>1673</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/51ecb7c0db83cec28c2a1e2676edcd4b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Bioinformatik 3: Sammenhæng mellem køn, livsstil og gener</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-bioinformatik-3-sammenhaeng-mellem-kon-livsstil-og-gener--52696026</link><description><![CDATA[Denne tredje podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor man er begyndt at give personnumre til danskere som er født for 200 år siden.  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette tredie og sidste program, i en serie om bioinformatik og systembiologi.  Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1444205461</guid><pubDate>Fri, 10 Feb 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52696026/1444205461_science_stories_best_of_bioinformatik_3_sammenhaeng_mellem_kon_livsstil_og_gener.mp3" length="46491734" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Denne tredje podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Denne tredje podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor man er begyndt at give personnumre til danskere som er født for 200 år siden.  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette tredie og sidste program, i en serie om bioinformatik og systembiologi.  Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>2902</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/81d3b5e7da2025dd645ee595b93854a0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad er viden værd 2: Investerer Danmark for lidt i forskning?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-er-viden-vaerd-2-investerer-danmark-for-lidt-i-forskning--52626698</link><description><![CDATA[Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen?  Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Foto kredit: Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1438940155</guid><pubDate>Fri, 03 Feb 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52626698/1787798218_science_stories_investerer_danmark_for_lidt_i_forskning_hvad_er_viden_vaerd_2.mp3" length="28870993" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen?  Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen?  Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.  Foto kredit: Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>1801</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0192f1efc68e79a62c630786f2a89c7f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Best of] Bioinformatik 2: Gener overrasker forskerne</title><link>https://www.spreaker.com/episode/best-of-bioinformatik-2-gener-overrasker-forskerne--52565308</link><description><![CDATA[Det har vist sig at genernes funktioner er langt mere kompliceret end forskerne først troede. Nu ved vi at en funktion ikke nødvendigvis stammer fra et enket gen, men kan være en kombination af mange gener.  Selv om man har alvorlige genfejl så kan de blive ophævet af særlige gener, som beskytter kroppens celler så fejlen ikke betyder noget.   Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, SUND, Københavns Universitet i dette andet af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi.  Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1431692725</guid><pubDate>Fri, 27 Jan 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52565308/1431692725_science_stories_best_of_bioinformatik_2_gener_overrasker_forskerne.mp3" length="48065768" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Det har vist sig at genernes funktioner er langt mere kompliceret end forskerne først troede. Nu ved vi at en funktion ikke nødvendigvis stammer fra et enket gen, men kan være en kombination af mange gener.  Selv om man har alvorlige genfejl så kan de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det har vist sig at genernes funktioner er langt mere kompliceret end forskerne først troede. Nu ved vi at en funktion ikke nødvendigvis stammer fra et enket gen, men kan være en kombination af mange gener.  Selv om man har alvorlige genfejl så kan de blive ophævet af særlige gener, som beskytter kroppens celler så fejlen ikke betyder noget.   Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, SUND, Københavns Universitet i dette andet af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi.  Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>3001</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/38e244dc96a0592723d6fac74bd43b74.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad er viden værd 1: Den visdensbaserede økonomi</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-er-viden-vaerd-1-den-visdensbaserede-okonomi--52496937</link><description><![CDATA[I år 2000 vedtog EUs Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp?   Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre.  Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1428749674</guid><pubDate>Fri, 20 Jan 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52496937/1781808183_science_stories_best_of_hvad_er_viden_vaerd_den_vidensbaseret_okonomi.mp3" length="48915061" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I år 2000 vedtog EUs Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I år 2000 vedtog EUs Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp?   Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre.  Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>3054</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f558e6451fec187a68d256097c54dce9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Bioinformatik 1</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-bioinformatik-1--52432815</link><description><![CDATA[Bioinformatik beskæftiger sig med at indsamle og undersøge data fra levende organismer. Virkelighedens virus som kan forårsage sygdomme, bygger på digital information og har på den måde mange ligheder med de elektroniske virus som inficerer vores computer.    I dag er gensekventering blevet en industrialiseret proces, og prisen for at sekvensere et menneskes gener er faldet fra 20 milliarder kr. til under 6.000 kr. Den biologiske indsigt og de medicinske muligheder som er skabt ud fra denne eksplosion af information, er mangfoldige.  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, SUND på Københavns Universitet i dette første af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi.  Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1423148716</guid><pubDate>Fri, 13 Jan 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52432815/1423148716_science_stories_rerun_bioinformatik_1.mp3" length="48953095" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Bioinformatik beskæftiger sig med at indsamle og undersøge data fra levende organismer. Virkelighedens virus som kan forårsage sygdomme, bygger på digital information og har på den måde mange ligheder med de elektroniske virus som inficerer vores...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Bioinformatik beskæftiger sig med at indsamle og undersøge data fra levende organismer. Virkelighedens virus som kan forårsage sygdomme, bygger på digital information og har på den måde mange ligheder med de elektroniske virus som inficerer vores computer.    I dag er gensekventering blevet en industrialiseret proces, og prisen for at sekvensere et menneskes gener er faldet fra 20 milliarder kr. til under 6.000 kr. Den biologiske indsigt og de medicinske muligheder som er skabt ud fra denne eksplosion af information, er mangfoldige.  Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, SUND på Københavns Universitet i dette første af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi.  Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>3056</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/92a1da6a143d0e4274151d882798c81a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Forskning i arbejdsmiljø</title><link>https://www.spreaker.com/episode/forskning-i-arbejdsmiljo--52372379</link><description><![CDATA[Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han taler med arbejdsmiljøforsker Jesper Kristiansen.  Podcasten er produceret med støtte fra DM.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1417982509</guid><pubDate>Fri, 06 Jan 2023 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52372379/1829377017_science_stories_best_of_forskning_i_arbejdsmiljo.mp3" length="26939185" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han taler med arbejdsmiljøforsker Jesper Kristiansen.  Podcasten er produceret med støtte fra DM.]]></itunes:summary><itunes:duration>1680</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3778e951aa8d375dd0678f9e13d6a22e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nytårsprogram 2023</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nytarsprogram-2023--52318862</link><description><![CDATA[Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Vi har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år.  Vi bevæger os vidt fra James Webb Rumteleskobet til immunsystemet, astrofysik, fødsel og psykisk sårbarhed, kvanteteknologi, flyvende tallerkener, , mitokondrier, rygmarvens styring af bevægelse og ikke mindst Morten Meldals nobelpris i klik-kemi. God fornøjelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1413295759</guid><pubDate>Fri, 30 Dec 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52318862/1413295759_science_stories_nytarsprogram_2023.mp3" length="58308276" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Vi har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år.  Vi bevæger os vidt fra James...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Vi har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år.  Vi bevæger os vidt fra James Webb Rumteleskobet til immunsystemet, astrofysik, fødsel og psykisk sårbarhed, kvanteteknologi, flyvende tallerkener, , mitokondrier, rygmarvens styring af bevægelse og ikke mindst Morten Meldals nobelpris i klik-kemi. God fornøjelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>3641</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87f109f9284a89ce171be00d5cb64605.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Jul hos Science Stories 2022</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-jul-hos-science-stories-2022--52269681</link><description><![CDATA[Science Stories ønsker alle en glædelig jul!  Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr.  Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben?  Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1408946935</guid><pubDate>Fri, 23 Dec 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52269681/1697242404_science_stories_best_of_jul_hos_science_stories.mp3" length="26304000" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Science Stories ønsker alle en glædelig jul!  Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Science Stories ønsker alle en glædelig jul!  Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr.  Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben?  Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?]]></itunes:summary><itunes:duration>1640</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/91c23834547b98494eaf85801780761f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Ig Nobel Prizes: First laugh, then think</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-ig-nobel-prizes-first-laugh-then-think--52206134</link><description><![CDATA[The 2020 Ig Nobel Prizes were awarded on September 17 in the 30th Prize Ceremony that has become an institution of humour in science that "first make people laugh, then think".<br /><br />Is it best to be hit in the head with an empty or a full beer bottle? Can you make diamonds from liquid, especially from tequila? Can people swim faster in water, or in syrup? And why is it that you spill coffee when you walk with a cup? These are just a few examples of research efforts recorded in the Annals of Improbable Research.<br /><br />This podcast, recorded during the 7th Science Salon, takes you on a wonderfully fun and thoughtful journey into the world of science. Marc Abrahams, the man behind the Ig Nobel Prizes was joined by s<br />Science Journalist, Line Friis Frederiksen, as the evening's host on November 13, 2019 in Copenhagen.<br /><br />Links to the videos from the salon:<br /><br />[00:13:47] Ig Nobel Prize for safety engineering in 1998:<br /><a href="http://www.improbable.com/2020/03/29" rel="noopener">www.improbable.com/2020/03/29</a>/troy…e-grizzly-bear/<br /><br />[00:25:17] Humans Running in Place on Water at Simulated Reduced Gravity:<br /><a href="http://www.youtube.com/watch?v=xCLfZ-VHgWw" rel="noopener">www.youtube.com/watch?v=xCLfZ-VHgWw</a><br /><br />[00:37:27] The “Emergency Bra”:<br /><a href="http://www.improbable.com/2020/05/01" rel="noopener">www.improbable.com/2020/05/01</a>/hist…prize-ceremony/<br /><br />[00:49:09] “The Dunning-Kruger Song” from The Incompetence Opera: <a href="http://www.improbable.com/2018/01/16/the" rel="noopener">www.improbable.com/2018/01/16/the</a>-…ng-kruger-song/<br /><br />Don't miss the 30th First Annual Ig Nobel Prize Ceremony:<br /><a href="http://www.improbable.com/ig-about/the" rel="noopener">www.improbable.com/ig-about/the</a>-30…prize-ceremony/<br /><br />And this year's Ig Nobel Prize Ceremony held on September 15: <a href="https://improbable.com/ig/2022-ceremony/" rel="noopener">https://improbable.com/ig/2022-ceremony/</a>]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1404044893</guid><pubDate>Fri, 16 Dec 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52206134/1404044893_science_stories_rerun_ig_nobel_prizes_first_laugh_then_think.mp3" length="48436916" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>The 2020 Ig Nobel Prizes were awarded on September 17 in the 30th Prize Ceremony that has become an institution of humour in science that "first make people laugh, then think".

Is it best to be hit in the head with an empty or a full beer bottle? Can...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[The 2020 Ig Nobel Prizes were awarded on September 17 in the 30th Prize Ceremony that has become an institution of humour in science that "first make people laugh, then think".<br /><br />Is it best to be hit in the head with an empty or a full beer bottle? Can you make diamonds from liquid, especially from tequila? Can people swim faster in water, or in syrup? And why is it that you spill coffee when you walk with a cup? These are just a few examples of research efforts recorded in the Annals of Improbable Research.<br /><br />This podcast, recorded during the 7th Science Salon, takes you on a wonderfully fun and thoughtful journey into the world of science. Marc Abrahams, the man behind the Ig Nobel Prizes was joined by s<br />Science Journalist, Line Friis Frederiksen, as the evening's host on November 13, 2019 in Copenhagen.<br /><br />Links to the videos from the salon:<br /><br />[00:13:47] Ig Nobel Prize for safety engineering in 1998:<br /><a href="http://www.improbable.com/2020/03/29" rel="noopener">www.improbable.com/2020/03/29</a>/troy…e-grizzly-bear/<br /><br />[00:25:17] Humans Running in Place on Water at Simulated Reduced Gravity:<br /><a href="http://www.youtube.com/watch?v=xCLfZ-VHgWw" rel="noopener">www.youtube.com/watch?v=xCLfZ-VHgWw</a><br /><br />[00:37:27] The “Emergency Bra”:<br /><a href="http://www.improbable.com/2020/05/01" rel="noopener">www.improbable.com/2020/05/01</a>/hist…prize-ceremony/<br /><br />[00:49:09] “The Dunning-Kruger Song” from The Incompetence Opera: <a href="http://www.improbable.com/2018/01/16/the" rel="noopener">www.improbable.com/2018/01/16/the</a>-…ng-kruger-song/<br /><br />Don't miss the 30th First Annual Ig Nobel Prize Ceremony:<br /><a href="http://www.improbable.com/ig-about/the" rel="noopener">www.improbable.com/ig-about/the</a>-30…prize-ceremony/<br /><br />And this year's Ig Nobel Prize Ceremony held on September 15: <a href="https://improbable.com/ig/2022-ceremony/" rel="noopener">https://improbable.com/ig/2022-ceremony/</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>3024</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8a37146f97005f51b4faaa03430385d1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Alkohol og brystkræft</title><link>https://www.spreaker.com/episode/alkohol-og-brystkraeft--52141267</link><description><![CDATA[Alkohol er en del af vores kultur, men en de fleste er nok klar over at det er skadeligt bortset fra meget små mængder, som kan forebygge hjerte-kar sygdomme. Sundhedsmyndighederne anbefaler at man højest drikker 10 genstande om ugen, og maximalt 4 på en dag, men selv det kan være for meget. <br /><br />Professor Ulla Birgitte Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fortæller om forskellige følgevirkninger af selv små mængder alkohol. Særligt én gruppe mennesker er særligt sårbare for selv meget små mængder alkohol. Hun bliver i denne podcast interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett.<br /><br />Podcasten er støttet af Dansk Magisterforening.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1399457608</guid><pubDate>Fri, 09 Dec 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52141267/1399457608_science_stories_alkohol_og_brystkraeft.mp3" length="28447182" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Alkohol er en del af vores kultur, men en de fleste er nok klar over at det er skadeligt bortset fra meget små mængder, som kan forebygge hjerte-kar sygdomme. Sundhedsmyndighederne anbefaler at man højest drikker 10 genstande om ugen, og maximalt 4 på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Alkohol er en del af vores kultur, men en de fleste er nok klar over at det er skadeligt bortset fra meget små mængder, som kan forebygge hjerte-kar sygdomme. Sundhedsmyndighederne anbefaler at man højest drikker 10 genstande om ugen, og maximalt 4 på en dag, men selv det kan være for meget. <br /><br />Professor Ulla Birgitte Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fortæller om forskellige følgevirkninger af selv små mængder alkohol. Særligt én gruppe mennesker er særligt sårbare for selv meget små mængder alkohol. Hun bliver i denne podcast interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett.<br /><br />Podcasten er støttet af Dansk Magisterforening.]]></itunes:summary><itunes:duration>1774</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6bc0193c71c70a81c3fcf76e65ff86b3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Trappist 1</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-trappist-1--52081789</link><description><![CDATA[De første billeder fra Trappist 1 fra James Webb Space Teleskopet er taget og ved at blive analyseret. Derfor sender vi denne podcast, som blev sendt første gang for to år siden.  <br /><br />I 2016 offentliggjorde belgiske forskere, at de havde fundet tre planeter omkring stjernen TRAPPIST-1. Efterfølgende observationer afslørede yderligere 4 planeter hvor tre af dem, befandt sig i den beboelige zone. Forskerne er slet ikke færdige med at kigge på TRAPPIST-1, for når det nye rumteleskop Nu nårJAMES WEBB er i kredsløb ved sit Lagrange punkt kæmper astronomer verden over kæmpe om observationstid for at lære endnu mere om det fjerne solsystem.<br /><br />En af dem, er den danske astronom og professor ved DTU Space i Lyngby, Professor Lars Buchhave. Den næste lille times tid rejser vi med Professoren og Science Stories mand på sagen, Morten Remar, 40 lysår ud i rummet mod konstellationen vandmanden, hvor det fascinerende solsystem befinder sig.<br /><br />Privatfoto. Professor Lars A. Buchhave, DTU Space]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1394887444</guid><pubDate>Fri, 02 Dec 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52081789/1394887444_science_stories_rerun_trappist_1.mp3" length="54923224" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>De første billeder fra Trappist 1 fra James Webb Space Teleskopet er taget og ved at blive analyseret. Derfor sender vi denne podcast, som blev sendt første gang for to år siden.  

I 2016 offentliggjorde belgiske forskere, at de havde fundet tre...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[De første billeder fra Trappist 1 fra James Webb Space Teleskopet er taget og ved at blive analyseret. Derfor sender vi denne podcast, som blev sendt første gang for to år siden.  <br /><br />I 2016 offentliggjorde belgiske forskere, at de havde fundet tre planeter omkring stjernen TRAPPIST-1. Efterfølgende observationer afslørede yderligere 4 planeter hvor tre af dem, befandt sig i den beboelige zone. Forskerne er slet ikke færdige med at kigge på TRAPPIST-1, for når det nye rumteleskop Nu nårJAMES WEBB er i kredsløb ved sit Lagrange punkt kæmper astronomer verden over kæmpe om observationstid for at lære endnu mere om det fjerne solsystem.<br /><br />En af dem, er den danske astronom og professor ved DTU Space i Lyngby, Professor Lars Buchhave. Den næste lille times tid rejser vi med Professoren og Science Stories mand på sagen, Morten Remar, 40 lysår ud i rummet mod konstellationen vandmanden, hvor det fascinerende solsystem befinder sig.<br /><br />Privatfoto. Professor Lars A. Buchhave, DTU Space]]></itunes:summary><itunes:duration>3429</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7f5ffd173da3e5ff8b166b95d418cfe2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Why war and conflict?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/why-war-and-conflict--52018139</link><description><![CDATA[This is a story about trust and openness and what the Chinese think about Western culture. Why the Physicist Niels Bohr's letter to the UN from 1950 is still an important message for humanity.<br /><br />The podcast was recorded during the 4th in the series of Open World Conferences organized by the University of Copenhagen. This one was to commemorate the 100 year's anniversary since Niels Bohr was awarded the Nobel Prize in Physics. <br /><br />The theme of both the podcast and the conference was the pledge of "openness as a primary condition for the progress and protection of civilization" that Niels Bohr made. <br /><br />Science Journalist Jens Degett interviewed Professor Tong Zhao, visiting research scholar from Princeton University, during the reception in the Black Diamond in Copenhagen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1390954666</guid><pubDate>Sat, 26 Nov 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52018139/1390954666_science_stories_why_war_and_conflict.mp3" length="22941406" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>This is a story about trust and openness and what the Chinese think about Western culture. Why the Physicist Niels Bohr's letter to the UN from 1950 is still an important message for humanity.

The podcast was recorded during the 4th in the series of...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[This is a story about trust and openness and what the Chinese think about Western culture. Why the Physicist Niels Bohr's letter to the UN from 1950 is still an important message for humanity.<br /><br />The podcast was recorded during the 4th in the series of Open World Conferences organized by the University of Copenhagen. This one was to commemorate the 100 year's anniversary since Niels Bohr was awarded the Nobel Prize in Physics. <br /><br />The theme of both the podcast and the conference was the pledge of "openness as a primary condition for the progress and protection of civilization" that Niels Bohr made. <br /><br />Science Journalist Jens Degett interviewed Professor Tong Zhao, visiting research scholar from Princeton University, during the reception in the Black Diamond in Copenhagen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1430</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/928a10f4443bdf4556c49054bd99d20f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Vægtkontrol er et mysterium</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-vaegtkontrol-er-et-mysterium--51939597</link><description><![CDATA[Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet.<br /><br />Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer Thorkild I.A. Sørensen, fra Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet, som en meget kold og forblæst novemberdag bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1385746375</guid><pubDate>Fri, 18 Nov 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51939597/1678711746_science_stories_best_of_vaegtkontrol_er_et_mysterium.mp3" length="58528122" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet.

Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet.<br /><br />Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer Thorkild I.A. Sørensen, fra Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet, som en meget kold og forblæst novemberdag bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>3654</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b58328d64e0b9d2cefa5ec28e1c63ac0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Entanglement</title><link>https://www.spreaker.com/episode/entanglement--51863833</link><description><![CDATA[Entanglement is here to stay. The Nobel Prize in Physics 2022, shared between Alain Aspect, John F. Clauser and Anton Zeilinger, underlines the importance and the recognition of quantum physics and its strange properties. In particular, entanglement is expected to impact our everyday life very soon. But from proof of concept to practical application there is still way to go.<br /><br />Science Journalist Jens Degett interviewed Niels Obers, Professor of Theoretical Particle Physics and Cosmology at the Niels Bohr Institute (UCPH) and Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA), about entanglement and its implications for society.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1380762334</guid><pubDate>Fri, 11 Nov 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51863833/1859040867_science_stories_best_of_entanglement.mp3" length="44124413" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Entanglement is here to stay. The Nobel Prize in Physics 2022, shared between Alain Aspect, John F. Clauser and Anton Zeilinger, underlines the importance and the recognition of quantum physics and its strange properties. In particular, entanglement...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Entanglement is here to stay. The Nobel Prize in Physics 2022, shared between Alain Aspect, John F. Clauser and Anton Zeilinger, underlines the importance and the recognition of quantum physics and its strange properties. In particular, entanglement is expected to impact our everyday life very soon. But from proof of concept to practical application there is still way to go.<br /><br />Science Journalist Jens Degett interviewed Niels Obers, Professor of Theoretical Particle Physics and Cosmology at the Niels Bohr Institute (UCPH) and Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA), about entanglement and its implications for society.]]></itunes:summary><itunes:duration>2754</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/868d5cabd18e038f2973811bf9f926cd.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ung dansker danner ilt på Mars</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ung-dansker-danner-ilt-pa-mars--51789643</link><description><![CDATA[Mars roveren Perserverance kører rundt med en maskine, som kan trække ilt ud af atmosfæren på Mars. Iltaskinen MOXIE har indtil videre kun produseret en lille smule ilt, men eksperimentet har været vellykket og måske allerede inden for det næste årti vil man sende en  iltfabrik til Mars, som kan producere de nødvendie 50 tons ilt som er nødvendig for at sende en masmission tilbage fra den røde planet til Jorden. Det er også muligt at producere ilt til almindelig ånding. Hør Harald Okkels fortælle om hvordan han ble involvereit i at producere ilt på andre planeter.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer MOXIE forskeren Harald Okkels fra DTU Energy.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1376596258</guid><pubDate>Fri, 04 Nov 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51789643/1376596258_science_stories_ung_dansker_danner_ilt_pa_mars.mp3" length="23223528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Mars roveren Perserverance kører rundt med en maskine, som kan trække ilt ud af atmosfæren på Mars. Iltaskinen MOXIE har indtil videre kun produseret en lille smule ilt, men eksperimentet har været vellykket og måske allerede inden for det næste årti...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mars roveren Perserverance kører rundt med en maskine, som kan trække ilt ud af atmosfæren på Mars. Iltaskinen MOXIE har indtil videre kun produseret en lille smule ilt, men eksperimentet har været vellykket og måske allerede inden for det næste årti vil man sende en  iltfabrik til Mars, som kan producere de nødvendie 50 tons ilt som er nødvendig for at sende en masmission tilbage fra den røde planet til Jorden. Det er også muligt at producere ilt til almindelig ånding. Hør Harald Okkels fortælle om hvordan han ble involvereit i at producere ilt på andre planeter.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer MOXIE forskeren Harald Okkels fra DTU Energy.]]></itunes:summary><itunes:duration>1448</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f414418d0ee96665df529ea03baa0d9e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nobelpristager Morten Meldal</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nobelpristager-morten-meldal--51713458</link><description><![CDATA[Det er 25 år siden Danmark sidst fik en Nobelpris. Denne gang er det Professor Morten Meldal fra Kemisk Institut på Københavns Universitet, der skal til Stockholm og modtage den største og mest prestigefulde pris der gives. Nobelprisen i kemi deles i år mellem Morten Meldal, Carolyn R. Bertozzi og K.Barry Sgharpless for opdagelsen af Klik-kemi og bioorthogonal kemi. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories stiller spørgsmål om den nye type kemiske reaktioner, der i løbet af de sidste 20 år er blevet vidt udbredt i både forskning og industri. Morten Meldal forklarer baggrunden for sin forskning, der førte til de spændende resultater, og undervejs fortæller han om sin vision om undervisning i kemi for de yngste, og om forholdende for forskning, og hvad der kan gøres for at styrke dansk forskning.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1371705397</guid><pubDate>Fri, 28 Oct 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51713458/1371705397_science_stories_nobelpristager_morten_meldal.mp3" length="27473337" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Det er 25 år siden Danmark sidst fik en Nobelpris. Denne gang er det Professor Morten Meldal fra Kemisk Institut på Københavns Universitet, der skal til Stockholm og modtage den største og mest prestigefulde pris der gives. Nobelprisen i kemi deles i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er 25 år siden Danmark sidst fik en Nobelpris. Denne gang er det Professor Morten Meldal fra Kemisk Institut på Københavns Universitet, der skal til Stockholm og modtage den største og mest prestigefulde pris der gives. Nobelprisen i kemi deles i år mellem Morten Meldal, Carolyn R. Bertozzi og K.Barry Sgharpless for opdagelsen af Klik-kemi og bioorthogonal kemi. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories stiller spørgsmål om den nye type kemiske reaktioner, der i løbet af de sidste 20 år er blevet vidt udbredt i både forskning og industri. Morten Meldal forklarer baggrunden for sin forskning, der førte til de spændende resultater, og undervejs fortæller han om sin vision om undervisning i kemi for de yngste, og om forholdende for forskning, og hvad der kan gøres for at styrke dansk forskning.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>1713</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4139dfb9a6bcd0e4cd9f72a236fcad6d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Marsskælv og meteoritter</title><link>https://www.spreaker.com/episode/marsskaelv-og-meteoritter--51647103</link><description><![CDATA[Med marsroveren Perseverance og den lille helikopter Ingenuity lærer marsforskerne nyt om Mars hver eneste dag.  Der indsamles prøver og registreres vind, vejr og marsskælv.  Geologien på Mars kortlægges i et stort område, og forskellige kratere udforskes ved hjælp af roveren.<br /><br />Det viser sig at selv om Mars ikke har noget særligt kraftigt magnetfelt, så har planeten en flydende kerne, som godt kan få det hele til at ryste en gang imellem. <br /><br />Planetforsker Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett fra Scence Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1367610403</guid><pubDate>Fri, 21 Oct 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51647103/1367610403_science_stories_marsskaelv_og_meteoritter.mp3" length="34037804" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Med marsroveren Perseverance og den lille helikopter Ingenuity lærer marsforskerne nyt om Mars hver eneste dag.  Der indsamles prøver og registreres vind, vejr og marsskælv.  Geologien på Mars kortlægges i et stort område, og forskellige kratere...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Med marsroveren Perseverance og den lille helikopter Ingenuity lærer marsforskerne nyt om Mars hver eneste dag.  Der indsamles prøver og registreres vind, vejr og marsskælv.  Geologien på Mars kortlægges i et stort område, og forskellige kratere udforskes ved hjælp af roveren.<br /><br />Det viser sig at selv om Mars ikke har noget særligt kraftigt magnetfelt, så har planeten en flydende kerne, som godt kan få det hele til at ryste en gang imellem. <br /><br />Planetforsker Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett fra Scence Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>2124</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c7b162d1ceb735bc3ed4104a1ce62e29.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fra lægestuderende til kvantefysiker</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fra-laegestuderende-til-kvantefysiker--51576846</link><description><![CDATA[Da Science Stories i foråret mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsudsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi talte med flere andre unge mennesker og fælles for dem var at de havde jobs eller jobtilbud lang tid før de var færdige - og der var masser af muligheder, som de kunne vælge og vrage mellem.<br /><br />Historien er i meget stor kontrast til det indtryk man ofte får når politikere omtaler personer med en akademisk uddannelse som "fedtlag" og en en belastning for samfundet. Det er også et eksempel på at der skal og bliver satset og lavet kostbare investeringer, for risikoen ved ikke at være med på de nye teknologier er måske højere end hvis man afventer og ser, hvad der sker.<br /><br />Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Sofie Lindskov Hansen fra Kvantify.<br /><br />Podcasten er støttet af Dansk Magisterforening.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1363015405</guid><pubDate>Fri, 14 Oct 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51576846/1363015405_science_stories_fra_laegestuderende_til_kvantefysiker.mp3" length="22976096" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Da Science Stories i foråret mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsudsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Da Science Stories i foråret mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsudsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi talte med flere andre unge mennesker og fælles for dem var at de havde jobs eller jobtilbud lang tid før de var færdige - og der var masser af muligheder, som de kunne vælge og vrage mellem.<br /><br />Historien er i meget stor kontrast til det indtryk man ofte får når politikere omtaler personer med en akademisk uddannelse som "fedtlag" og en en belastning for samfundet. Det er også et eksempel på at der skal og bliver satset og lavet kostbare investeringer, for risikoen ved ikke at være med på de nye teknologier er måske højere end hvis man afventer og ser, hvad der sker.<br /><br />Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Sofie Lindskov Hansen fra Kvantify.<br /><br />Podcasten er støttet af Dansk Magisterforening.]]></itunes:summary><itunes:duration>1432</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fac78c71d3ff851220b9b5fd8d2ac298.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun]  Kunstig intelligens og store varme maskiner</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-kunstig-intelligens-og-store-varme-maskiner--51498675</link><description><![CDATA[Kunstig intelligens er ikke særlig intelligent i menneskelig forstand. Den har for eksempel meget svært ved at lære at se forskel på hunde og katte, meget sværere end et lille menneskebarn, der bare skal se én af hver, før det kan se forskel, hvorimod en computer skal se flere tusinde af hver art, og alligevel kan tage fejl.<br /><br />Men det gør det egentlig noget, så længe computeren kan hjælpe og supplere os mennesker med det, vi ikke selv er så gode til eller ikke gider, siger professor Anders Kofoed-Petersen, vicedirektør og chef for Data Science and Engineering Lab Management, Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim. Ifølge ham, er vi allerede omgivet af kunstig intelligens hver eneste dag, på computernetværkerne, i vores telefoner og mange andre steder og fremtiden byder på endnu mere AI.<br /><br />Anders Kofoed-Petersens vej til at blive professor i kunstiig intelligens startede egentlig med en ryglidelse, der betød, at han ikke kunne blive kok, som han ellers havde planlagt. Tilgengæld har hele hans liv været fyldt med computere, lige fra den første ’brødkasse’, en Commodore 64 til den skal af<br />supercomputeren CRAY, der står på hans gamle institut i Trondheim, i dag uden indmad og udelukkende som et dekorativt møbel.<br /><br />Anders Kofoed-Petersen og Anders Kjærulff tager en lang snak om computere og intelligens mens de lader sig akkompagnere af diverse reklamer for de maskiner, vi i dag har vænnet os til er overalt, men som engang repræsenterede drømmen om det magiske: En elektronisk hjerne.<br /><br />Foto kredit: Anders Kjærulff]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1358642605</guid><pubDate>Fri, 07 Oct 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51498675/1358642605_science_stories_rerun_kunstig_intelligens_og_store_varme_maskiner.mp3" length="57283440" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Kunstig intelligens er ikke særlig intelligent i menneskelig forstand. Den har for eksempel meget svært ved at lære at se forskel på hunde og katte, meget sværere end et lille menneskebarn, der bare skal se én af hver, før det kan se forskel, hvorimod...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kunstig intelligens er ikke særlig intelligent i menneskelig forstand. Den har for eksempel meget svært ved at lære at se forskel på hunde og katte, meget sværere end et lille menneskebarn, der bare skal se én af hver, før det kan se forskel, hvorimod en computer skal se flere tusinde af hver art, og alligevel kan tage fejl.<br /><br />Men det gør det egentlig noget, så længe computeren kan hjælpe og supplere os mennesker med det, vi ikke selv er så gode til eller ikke gider, siger professor Anders Kofoed-Petersen, vicedirektør og chef for Data Science and Engineering Lab Management, Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim. Ifølge ham, er vi allerede omgivet af kunstig intelligens hver eneste dag, på computernetværkerne, i vores telefoner og mange andre steder og fremtiden byder på endnu mere AI.<br /><br />Anders Kofoed-Petersens vej til at blive professor i kunstiig intelligens startede egentlig med en ryglidelse, der betød, at han ikke kunne blive kok, som han ellers havde planlagt. Tilgengæld har hele hans liv været fyldt med computere, lige fra den første ’brødkasse’, en Commodore 64 til den skal af<br />supercomputeren CRAY, der står på hans gamle institut i Trondheim, i dag uden indmad og udelukkende som et dekorativt møbel.<br /><br />Anders Kofoed-Petersen og Anders Kjærulff tager en lang snak om computere og intelligens mens de lader sig akkompagnere af diverse reklamer for de maskiner, vi i dag har vænnet os til er overalt, men som engang repræsenterede drømmen om det magiske: En elektronisk hjerne.<br /><br />Foto kredit: Anders Kjærulff]]></itunes:summary><itunes:duration>3577</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/03260200cc53b56527b91bd9a452c2d3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Økonomi og udvikling</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-okonomi-og-udvikling--51430540</link><description><![CDATA[Selv om vi gør rigtigt meget for klimaet og miljøet, så er det værd at huske på at den globale økonomiske udvikling ikke foregår i små bobler, men verden er forbundet, og udvikling i fattige lande også har stor betydning for både økonomi, udvikling, klima og miljø i et veludviklet land som Danmark.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med professor Finn Tarp fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet om forskning i udvikling og om det er mest er moralske eller et økonomisk grunde til at vi bør hjælpe de fattigste lande med at løse deres udviklingsproblemer. Finn Tarp er tidligere direktør for FN's Globale Institut for udviklingsøkonomi UNU-WIDER i Helsinki.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1354297522</guid><pubDate>Fri, 30 Sep 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51430540/1354297522_science_stories_rerun_okonomi_og_udvikling.mp3" length="35672860" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Selv om vi gør rigtigt meget for klimaet og miljøet, så er det værd at huske på at den globale økonomiske udvikling ikke foregår i små bobler, men verden er forbundet, og udvikling i fattige lande også har stor betydning for både økonomi, udvikling,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Selv om vi gør rigtigt meget for klimaet og miljøet, så er det værd at huske på at den globale økonomiske udvikling ikke foregår i små bobler, men verden er forbundet, og udvikling i fattige lande også har stor betydning for både økonomi, udvikling, klima og miljø i et veludviklet land som Danmark.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med professor Finn Tarp fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet om forskning i udvikling og om det er mest er moralske eller et økonomisk grunde til at vi bør hjælpe de fattigste lande med at løse deres udviklingsproblemer. Finn Tarp er tidligere direktør for FN's Globale Institut for udviklingsøkonomi UNU-WIDER i Helsinki.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2226</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/dcbd6f030f7397c767f2beb9039fc284.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Filosof Frederik Stjernfelt</title><link>https://www.spreaker.com/episode/filosof-frederik-stjernfelt--51359539</link><description><![CDATA[Professor Frederik Stjernfelt fra Ålborg Universitet modtog for nylig Carlsbergfondets forskningspris. Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med ham om hans forskning i semiotik, der handler om hvordan man laver tegn og tyder dem, og dermed opnår en dybere forståelse af tegnets betydning. Frederik Stjernfelt har også skrevet bøger om konflikten  på Balkan og moderne begreber som Woke og trykkefriheden, som Struense indførte i 1700 tallet og hvad det har betydet for vores demokrati.<br /><br />Foto kredit: Morten Holtum (2018).]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1349570224</guid><pubDate>Fri, 23 Sep 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51359539/1349570224_science_stories_professor_frederik_stjernfelt.mp3" length="50627440" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Professor Frederik Stjernfelt fra Ålborg Universitet modtog for nylig Carlsbergfondets forskningspris. Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med ham om hans forskning i semiotik, der handler om hvordan man laver tegn og tyder dem, og dermed opnår...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Professor Frederik Stjernfelt fra Ålborg Universitet modtog for nylig Carlsbergfondets forskningspris. Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med ham om hans forskning i semiotik, der handler om hvordan man laver tegn og tyder dem, og dermed opnår en dybere forståelse af tegnets betydning. Frederik Stjernfelt har også skrevet bøger om konflikten  på Balkan og moderne begreber som Woke og trykkefriheden, som Struense indførte i 1700 tallet og hvad det har betydet for vores demokrati.<br /><br />Foto kredit: Morten Holtum (2018).]]></itunes:summary><itunes:duration>3161</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e00cb824cab7005d3d73ad3f8dfd74c5.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Iskerneforsker Dorthe Dahl Jensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/iskerneforsker-dorthe-dahl-jensen--51283027</link><description><![CDATA[Den Danske Iskerneforsker Dorthe Dahl Jensen fik for nylig Carlsbergfondets forskningspris, og i den anledning drog videnskabsjournalist Jens Degett ud til Niels Bohr Institutet, hvor Dorthe Dahl Jensen forsker i iskerner, som viser klimaet langt tilbage i historien.<br /><br />Professor Dorthe Dahl Jensen har forsket i iskerner i en menneskealder både på den nordlige og den sydlige halvkugle.  Iskernerne giver klimadata 80.000 år tilbage i tiden, men den ældste is går måske op til en million år tilbage, og vil i så fald kunne give vigtig information om livet og klimaet på jorden i præhistorisk tid.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1345112824</guid><pubDate>Fri, 16 Sep 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51283027/1715733381_science_stories_best_of_iskerneforsker_dorthe_dahl_jensen.mp3" length="32686542" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Den Danske Iskerneforsker Dorthe Dahl Jensen fik for nylig Carlsbergfondets forskningspris, og i den anledning drog videnskabsjournalist Jens Degett ud til Niels Bohr Institutet, hvor Dorthe Dahl Jensen forsker i iskerner, som viser klimaet langt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den Danske Iskerneforsker Dorthe Dahl Jensen fik for nylig Carlsbergfondets forskningspris, og i den anledning drog videnskabsjournalist Jens Degett ud til Niels Bohr Institutet, hvor Dorthe Dahl Jensen forsker i iskerner, som viser klimaet langt tilbage i historien.<br /><br />Professor Dorthe Dahl Jensen har forsket i iskerner i en menneskealder både på den nordlige og den sydlige halvkugle.  Iskernerne giver klimadata 80.000 år tilbage i tiden, men den ældste is går måske op til en million år tilbage, og vil i så fald kunne give vigtig information om livet og klimaet på jorden i præhistorisk tid.]]></itunes:summary><itunes:duration>2039</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/dc245d20ac4dfccb0655c2fb5b223c3a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Vores drilske solsystem</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-vores-drilske-solsystem--51201831</link><description><![CDATA[Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Professor Anders Johansen fandt i samarbejde med kollegaer for et lille årti siden en løsning. Hvis den er rigtig, kan man frygte, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og at det kan blive overordentligt svært at finde beboelige planeter, som ligner Jorden.<br /><br />Her bliver Anders Johansen, Professor i Astrofysik fra Lunds Universitet,  interviewet af videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories. Professor Anders Johansen er siden interviewet flyttet til GLOBE institutet på Københavns Universitet.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1340772304</guid><pubDate>Fri, 09 Sep 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51201831/1340772304_science_stories_rerun_vores_drilske_solsystem.mp3" length="45749020" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Professor Anders Johansen fandt i samarbejde med kollegaer for et lille årti siden en løsning. Hvis den er rigtig, kan man frygte, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Professor Anders Johansen fandt i samarbejde med kollegaer for et lille årti siden en løsning. Hvis den er rigtig, kan man frygte, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og at det kan blive overordentligt svært at finde beboelige planeter, som ligner Jorden.<br /><br />Her bliver Anders Johansen, Professor i Astrofysik fra Lunds Universitet,  interviewet af videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories. Professor Anders Johansen er siden interviewet flyttet til GLOBE institutet på Københavns Universitet.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius]]></itunes:summary><itunes:duration>2856</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/23f557a2b0daf667360699e9d9681fbe.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Rygmarvens styring af bevægelse vigtigere end tidligere antaget</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rygmarvens-styring-af-bevaegelse-vigtigere-end-tidligere-antaget--51118653</link><description><![CDATA[Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner.  Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle.<br /><br />Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer. Links til videoer og NATURE artikel vil komme senere.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1336434682</guid><pubDate>Fri, 02 Sep 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51118653/1742079228_science_stories_best_of_rygmarvens_styring_af_bevaegelse_vigtigere_end_tidligere_antaget.mp3" length="24754513" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner.  Ifølge...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner.  Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle.<br /><br />Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer. Links til videoer og NATURE artikel vil komme senere.]]></itunes:summary><itunes:duration>1544</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/03292fa90f9aa12b3f86086c8a075af0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>COVID19, abekopper og polio</title><link>https://www.spreaker.com/episode/covid19-abekopper-og-polio--51035365</link><description><![CDATA[Professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om udsigterne til nye varianter af COVID 19, om abekopper, som blev opdaget i København, og om polio, som nu igen er i fremgang i Europa.<br /><br />Anders Fomsgaard er aktuel med ny version af bogen: "Det er bare en virus". Som udkommer 5 september. Bogen udkom nogle få måneder før COVID19 pandemien ramte Danmark. Den nye version fortæller om pandemien og om den seneste udvikling med abekopper.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1331594425</guid><pubDate>Fri, 26 Aug 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51035365/1331594425_science_stories_covid19_abekopper_og_polio.mp3" length="38495757" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om udsigterne til nye varianter af COVID 19, om abekopper, som blev opdaget i København, og om polio, som nu igen er i fremgang i Europa.

Anders...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om udsigterne til nye varianter af COVID 19, om abekopper, som blev opdaget i København, og om polio, som nu igen er i fremgang i Europa.<br /><br />Anders Fomsgaard er aktuel med ny version af bogen: "Det er bare en virus". Som udkommer 5 september. Bogen udkom nogle få måneder før COVID19 pandemien ramte Danmark. Den nye version fortæller om pandemien og om den seneste udvikling med abekopper.]]></itunes:summary><itunes:duration>2402</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/91a4cf5e0e35d4fd2764803dd6ea21f0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Mitochondria are key to prevent aging and disease</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mitochondria-are-key-to-prevent-aging-and-disease--50963838</link><description><![CDATA[Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exersise is important. But science may one day come up with a pill that can reverse aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery?<br /><br />Frofessor Zhen Yan from University of Virginia is being interviewed by science journalist Jens Degett from ScienceStories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1327208314</guid><pubDate>Fri, 19 Aug 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50963838/1728207339_science_stories_mitochondria_are_key_to_prevent_aging_and_disease_1.mp3" length="40576357" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exersise is important. But science may one day come up with a pill...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exersise is important. But science may one day come up with a pill that can reverse aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery?<br /><br />Frofessor Zhen Yan from University of Virginia is being interviewed by science journalist Jens Degett from ScienceStories.]]></itunes:summary><itunes:duration>2532</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/49d869364a6925db5bc9d7876779a989.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>HOPE: Hvad pandemien lærte os om tillid og sammenhængskraft</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hope-hvad-pandemien-laerte-os-om-tillid-og-sammenhaengskraft--50896019</link><description><![CDATA[Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forskerkolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan befolkningen reagerede på de anvisner som blev udstukket fra officielt hold. Blandt de store spørgsmål var, hvor transparent skulle man fortælle om COVID-19, vacciner, mundbind osv. Hvordan var befolkningens reaktioner, og hvordan reagerede vi i forhold til befolkninger i andre lande. Hvad har vi lært, og hvordan vil man håndtere kriser i fremtiden.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett stiller spørgsmålene til professor Michael Bang Petersen. <br /><br />Læs mere om HOPE projektet her:  <a href="https://hope-project.dk/#/" rel="noopener">https://hope-project.dk/#/</a><br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1322814730</guid><pubDate>Fri, 12 Aug 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50896019/1722203322_science_stories_best_of_hvad_pandemien_laerte_os_om_tillid_og_sammenhaengskraft.mp3" length="41439861" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forskerkolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Lige som COVID-19 pandemien var over os samlede Professor Michael Bang Petersen fra Institut på Statskundskab på Århus Universitet et "Dream team" af forskerkolleger fra hele landet, der skulle følge hvordan COVID-19 blev kommunikeret, og hvordan befolkningen reagerede på de anvisner som blev udstukket fra officielt hold. Blandt de store spørgsmål var, hvor transparent skulle man fortælle om COVID-19, vacciner, mundbind osv. Hvordan var befolkningens reaktioner, og hvordan reagerede vi i forhold til befolkninger i andre lande. Hvad har vi lært, og hvordan vil man håndtere kriser i fremtiden.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett stiller spørgsmålene til professor Michael Bang Petersen. <br /><br />Læs mere om HOPE projektet her:  <a href="https://hope-project.dk/#/" rel="noopener">https://hope-project.dk/#/</a><br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2586</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/77b40f8fe27c3cb0c6a4ff52c371b3ba.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>JWST hit by meteorite</title><link>https://www.spreaker.com/episode/jwst-hit-by-meteorite--50835248</link><description><![CDATA[During this summer's EuroScience Open Forum (ESOF2022) in Leiden, Holland, Jens Degett from Science Stories interviewed astronomer and freelance journalist Jari Makinen on the status of the James Webb Space Telescope (JWST). <br /><br />The deployment was successful, but there is already a small dent in the telescope. What does it mean for the new space telescope? How long time will the telescope be able to work? Why is it worth to invest in space telescopes?<br /><br />The interview is followed by part of Jari Makinen's interview with the Principal System Engineer Peter Rumler from the European Space Agency on how it felt to work almost 20 years on the space telescope.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1319010559</guid><pubDate>Fri, 05 Aug 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50835248/1319010559_science_stories_jwst_hit_by_meteorite.mp3" length="47907361" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>During this summer's EuroScience Open Forum (ESOF2022) in Leiden, Holland, Jens Degett from Science Stories interviewed astronomer and freelance journalist Jari Makinen on the status of the James Webb Space Telescope (JWST). 

The deployment was...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[During this summer's EuroScience Open Forum (ESOF2022) in Leiden, Holland, Jens Degett from Science Stories interviewed astronomer and freelance journalist Jari Makinen on the status of the James Webb Space Telescope (JWST). <br /><br />The deployment was successful, but there is already a small dent in the telescope. What does it mean for the new space telescope? How long time will the telescope be able to work? Why is it worth to invest in space telescopes?<br /><br />The interview is followed by part of Jari Makinen's interview with the Principal System Engineer Peter Rumler from the European Space Agency on how it felt to work almost 20 years on the space telescope.]]></itunes:summary><itunes:duration>2991</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1bc56f32dd641453dc3682129d4c07ae.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Unfolding the Unknown Mysteries of the Universe</title><link>https://www.spreaker.com/episode/unfolding-the-unknown-mysteries-of-the-universe--50751465</link><description><![CDATA[Professor of Molecular Astrophysics at Leiden Observatory, Ewine van Dishoeck is a leading prize winning Dutch astronomer. In this podcast, she is interviewed at the EuroScience Open Forum in Leiden by Science Journalist Jens Degett from Science Stories on the development of the James Webb Space Telescope and the future perspective of research in the development of the universe that this and other telescopes are unfolding.<br /><br />Photo credit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1314234802</guid><pubDate>Fri, 29 Jul 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50751465/1314234802_science_stories_unfolding_the_unknown_mysteries_of_the_universe.mp3" length="15624194" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Professor of Molecular Astrophysics at Leiden Observatory, Ewine van Dishoeck is a leading prize winning Dutch astronomer. In this podcast, she is interviewed at the EuroScience Open Forum in Leiden by Science Journalist Jens Degett from Science...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Professor of Molecular Astrophysics at Leiden Observatory, Ewine van Dishoeck is a leading prize winning Dutch astronomer. In this podcast, she is interviewed at the EuroScience Open Forum in Leiden by Science Journalist Jens Degett from Science Stories on the development of the James Webb Space Telescope and the future perspective of research in the development of the universe that this and other telescopes are unfolding.<br /><br />Photo credit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>973</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9dd43c826a422abd35dc5376e35724ec.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Bengt Holst 4: Om genudsætning af dyr, rewilding og invasive arter</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-bengt-holst-4-om-genudsaetning-af-dyr-rewilding-og-invasive-arter--50680937</link><description><![CDATA[I det fjerde program med videnskabsjournalist Jens Degett og Vicedirektør Bengt Holst skal vi høre om forskning som er forudsætning for at genudsætte dyr i naturen. Bengt Holst fortæller om de gyldne løveaber i Brasilien, om ulven i Danmark, om rewilding og om invasive arter i naturen.<br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Fra 1994-2020 som vicedirektør og videnskabelig direktør. <br /><br />Podcasten er den fjerde i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver og blev optaget i sommeren 2020, samme år som Bengt Holst gik på pension fra sin stilling i Zoologisk Have.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller fra Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1309957705</guid><pubDate>Fri, 22 Jul 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50680937/1309957705_science_stories_rerun_bengt_holst_4_om_genudsaetning_af_dyr_rewilding_og_invasive_arter.mp3" length="54535358" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I det fjerde program med videnskabsjournalist Jens Degett og Vicedirektør Bengt Holst skal vi høre om forskning som er forudsætning for at genudsætte dyr i naturen. Bengt Holst fortæller om de gyldne løveaber i Brasilien, om ulven i Danmark, om...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I det fjerde program med videnskabsjournalist Jens Degett og Vicedirektør Bengt Holst skal vi høre om forskning som er forudsætning for at genudsætte dyr i naturen. Bengt Holst fortæller om de gyldne løveaber i Brasilien, om ulven i Danmark, om rewilding og om invasive arter i naturen.<br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Fra 1994-2020 som vicedirektør og videnskabelig direktør. <br /><br />Podcasten er den fjerde i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver og blev optaget i sommeren 2020, samme år som Bengt Holst gik på pension fra sin stilling i Zoologisk Have.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller fra Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>3405</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5c36e66e4805412643d59628a4a29ee8.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Bengt Holst 3: Om næsehorn i naturen og i fangenskab</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-bengt-holst-3-om-naesehorn-i-naturen-og-i-fangenskab--50580591</link><description><![CDATA[I tredie program om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi først og fremmest høre om forskning i næsehorn, men også om hvorfor Zoo har købt en flyvemaskine, og lidt om elefanter, giraffer og tapirer som alle indgår i avlsprogrammer, og som stadig kan lære os nyt om naturen. <br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Fra 1994-2020 som vicedirektør og videnskabelig direktør.<br /><br />Podcasten er den tredie i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver. Den blev optaget i 2020 kort før Bengt Holst gik på pension fra Zoo.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1303411921</guid><pubDate>Fri, 15 Jul 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50580591/1303411921_science_stories_rerun_bengt_holst_3_om_naesehorn_i_naturen_og_i_fangenskab.mp3" length="54153761" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I tredie program om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi først og fremmest høre om forskning i næsehorn, men også om hvorfor Zoo har købt en flyvemaskine, og lidt om elefanter, giraffer og tapirer som alle indgår i avlsprogrammer, og som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I tredie program om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi først og fremmest høre om forskning i næsehorn, men også om hvorfor Zoo har købt en flyvemaskine, og lidt om elefanter, giraffer og tapirer som alle indgår i avlsprogrammer, og som stadig kan lære os nyt om naturen. <br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Fra 1994-2020 som vicedirektør og videnskabelig direktør.<br /><br />Podcasten er den tredie i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver. Den blev optaget i 2020 kort før Bengt Holst gik på pension fra Zoo.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories]]></itunes:summary><itunes:duration>3381</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9e9d1ae7d6ebd73a79a1eed6b66c16f1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Bengt Holst 2:  Dyresyn med giraffen Marius, pandaen og de tasmanske djævle</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-bengt-holst-2-dyresyn-med-giraffen-marius-pandaen-og-de-tasmanske-djaevle--50510499</link><description><![CDATA[Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene indgår i artsbevarende avlsarbejde og er ikke kun til pynt. I det hele taget er der langt fra nutidens dyresyn og dyreetik til fortidens underholdsobjekter. <br /><br />Bengt Holst har i mange år bekæmpet disneyfiseringen af dyr og arbejdet på at dyrene er fascinerende nok i egen ret og egenskab, og vi ikke behøver at menneskeliggøre dem.<br /><br />En af de store prøver på den holdning til dyreetik og velfærd var da Bengt Holst <br />i 2014 forsvarede Zoos slagtning og obduktion af giraffen Marius. Bengt fortæller historien til Jens Degett fra Science Stories sammen med andre historier om pandaen, de tasmanske pungdjævle, og om det gør ondt på fiskene at blive fanget med en krog.<br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Fra 1994 2020 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR P1.<br /><br />Podcasten er den anden i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver, som blev optaget i 2020.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1301434294</guid><pubDate>Fri, 08 Jul 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50510499/1301434294_science_stories_rerun_bengt_holst_2_dyresyn_med_giraffen_marius_pandaen_og_de_tasmanske_djaevle.mp3" length="56225585" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene indgår i artsbevarende avlsarbejde og er ikke kun til pynt. I det hele taget er der langt fra nutidens dyresyn og dyreetik til fortidens underholdsobjekter. 

Bengt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene indgår i artsbevarende avlsarbejde og er ikke kun til pynt. I det hele taget er der langt fra nutidens dyresyn og dyreetik til fortidens underholdsobjekter. <br /><br />Bengt Holst har i mange år bekæmpet disneyfiseringen af dyr og arbejdet på at dyrene er fascinerende nok i egen ret og egenskab, og vi ikke behøver at menneskeliggøre dem.<br /><br />En af de store prøver på den holdning til dyreetik og velfærd var da Bengt Holst <br />i 2014 forsvarede Zoos slagtning og obduktion af giraffen Marius. Bengt fortæller historien til Jens Degett fra Science Stories sammen med andre historier om pandaen, de tasmanske pungdjævle, og om det gør ondt på fiskene at blive fanget med en krog.<br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Fra 1994 2020 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR P1.<br /><br />Podcasten er den anden i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver, som blev optaget i 2020.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories]]></itunes:summary><itunes:duration>3510</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9e9d1ae7d6ebd73a79a1eed6b66c16f1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Bengt Holst 1: En hjørnesten i arbejdet med dyr</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-bengt-holst-1-en-hjornesten-i-arbejdet-med-dyr--50434590</link><description><![CDATA[Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene i Zoo er i virkeligheden en reservebank for truede artsfæller i naturen, og der foregår et stort arbejde med at sørge for modvirke indavl og koordinere forskning og samarbejde mellem zoologiske haver og naturreservater for vilde dyr.<br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR,P1.<br /><br />Bengt Holst er måske mest kendt for at stå frem i danske og udenlandske medier for at forsvare, at Zoo i 2014 aflivede en giraf, som blev obduceret foran et publikum og derefter spist af løverne. Bengt Holst har været formand for Dyreetisk Råd siden 2012.<br />Podcasten som blev optaget i 2020 er den første i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1297987207</guid><pubDate>Fri, 01 Jul 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50434590/1297987207_science_stories_rerun_bengt_holst_1_en_hjornesten_i_arbejdet_med_dyr.mp3" length="42262405" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene i Zoo er i virkeligheden en reservebank for truede artsfæller i naturen, og der foregår et stort arbejde med at sørge for modvirke indavl og koordinere forskning og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene i Zoo er i virkeligheden en reservebank for truede artsfæller i naturen, og der foregår et stort arbejde med at sørge for modvirke indavl og koordinere forskning og samarbejde mellem zoologiske haver og naturreservater for vilde dyr.<br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR,P1.<br /><br />Bengt Holst er måske mest kendt for at stå frem i danske og udenlandske medier for at forsvare, at Zoo i 2014 aflivede en giraf, som blev obduceret foran et publikum og derefter spist af løverne. Bengt Holst har været formand for Dyreetisk Råd siden 2012.<br />Podcasten som blev optaget i 2020 er den første i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>2638</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9e9d1ae7d6ebd73a79a1eed6b66c16f1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Oumuamua: Den første budbringer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-oumuamua-den-forste-budbringer--50322791</link><description><![CDATA[Oumuamua er det første udefrakommende objekt man har observeret trænge ind i vores solsystem. Den blev først observeret en 19. oktober 2017. Først troede astronomerne, at den var en komet, men den blev efter nogle få dage om-klassificeret til at være et interstellart objekt. <br /><br />Efter at den Israelske Harvard Professor Avi Loeb har skrevet en bog om Oumuamua er der kommet gang i spekulationerne og det strømmer ind med observationer af UFO objekter i medierne. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet om hvad vi kan lære af Oumuamua og om menneskets længsel efter at møde repræsentanter fra fremmede civilisationer.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1293438400</guid><pubDate>Fri, 24 Jun 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50322791/1293438400_science_stories_rerun_oumuamua.mp3" length="139352934" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Oumuamua er det første udefrakommende objekt man har observeret trænge ind i vores solsystem. Den blev først observeret en 19. oktober 2017. Først troede astronomerne, at den var en komet, men den blev efter nogle få dage om-klassificeret til at være...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Oumuamua er det første udefrakommende objekt man har observeret trænge ind i vores solsystem. Den blev først observeret en 19. oktober 2017. Først troede astronomerne, at den var en komet, men den blev efter nogle få dage om-klassificeret til at være et interstellart objekt. <br /><br />Efter at den Israelske Harvard Professor Avi Loeb har skrevet en bog om Oumuamua er der kommet gang i spekulationerne og det strømmer ind med observationer af UFO objekter i medierne. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet om hvad vi kan lære af Oumuamua og om menneskets længsel efter at møde repræsentanter fra fremmede civilisationer.]]></itunes:summary><itunes:duration>3484</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1271cea089e97d9f35467b3e4065380e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Jagten på ekstraterrestrisk liv 2</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-jagten-pa-ekstraterrestrisk-liv-2--50236152</link><description><![CDATA[Som bidrag til debatten om de flyvende tallerkener, som vi har haft en del af på det seneste, vil jeg pege på denne podcast, som er en af de mest lyttede podcast fra Science Stories. <br /><br />Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv.<br /><br />I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. <br /><br />Programmet er det andet i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år.<br /><br />(Vi beklager den nedsatte lydkvalitet, som skyldes at vi pga COVID-19 krisen har måtte ptage programmet via telefonlinier.)]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1287443620</guid><pubDate>Fri, 17 Jun 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50236152/1287443620_science_stories_rerun_jagten_pa_ekstraterrestrisk_liv_2.mp3" length="54910686" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Som bidrag til debatten om de flyvende tallerkener, som vi har haft en del af på det seneste, vil jeg pege på denne podcast, som er en af de mest lyttede podcast fra Science Stories. 

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Som bidrag til debatten om de flyvende tallerkener, som vi har haft en del af på det seneste, vil jeg pege på denne podcast, som er en af de mest lyttede podcast fra Science Stories. <br /><br />Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv.<br /><br />I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. <br /><br />Programmet er det andet i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år.<br /><br />(Vi beklager den nedsatte lydkvalitet, som skyldes at vi pga COVID-19 krisen har måtte ptage programmet via telefonlinier.)]]></itunes:summary><itunes:duration>3428</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4c919a365d64d358a92d6e51f2ecc3b4.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvor kommer de flyvende tallerkener fra?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvor-kommer-de-flyvende-tallerkener-fra--50156014</link><description><![CDATA[Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner. Amerikanerne holder høringer i kongressen om UFO spørgsmålet, men selv om der ikke er noget opsigtsvækkende at rapportere, skriver alle om det.  <br /><br />I Danmark har UFO interesserede holdt ud i mere end 60 år, og man har en fantastisk samling af UFO rapporter, der dog ikke tyder på et eneste besøg fra det ydre rum, men snarere grundig research, der afviser overnaturlige fænomener.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med mag.art. og ph.d. i religionshistorie Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved Syddansk Universitet, og prøver at forstå, hvad der er med disse tallerkener og hvad de er tegn på i samfundet.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1284921376</guid><pubDate>Fri, 10 Jun 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50156014/1678697700_science_stories_best_of_hvor_kommer_de_flyvende_tallerkener_fra.mp3" length="56809892" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner. Amerikanerne holder høringer i kongressen om UFO spørgsmålet, men selv om der ikke er noget...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner. Amerikanerne holder høringer i kongressen om UFO spørgsmålet, men selv om der ikke er noget opsigtsvækkende at rapportere, skriver alle om det.  <br /><br />I Danmark har UFO interesserede holdt ud i mere end 60 år, og man har en fantastisk samling af UFO rapporter, der dog ikke tyder på et eneste besøg fra det ydre rum, men snarere grundig research, der afviser overnaturlige fænomener.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med mag.art. og ph.d. i religionshistorie Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved Syddansk Universitet, og prøver at forstå, hvad der er med disse tallerkener og hvad de er tegn på i samfundet.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>3547</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e475be0753712bbb75b27e1fced549e1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Jagten på ekstraterrestrisk liv 1</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-jagten-pa-ekstraterrestrisk-liv-1--50053886</link><description><![CDATA[Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv.<br /><br />I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1280544271</guid><pubDate>Fri, 03 Jun 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/50053886/1280544271_science_stories_rerun_jagten_pa_ekstraterrestrisk_liv_1.mp3" length="58041618" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv.<br /><br />I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet.]]></itunes:summary><itunes:duration>3624</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1981b49e391dcae3be565647b9a531cb.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>The many types of diabetes</title><link>https://www.spreaker.com/episode/the-many-types-of-diabetes--49966062</link><description><![CDATA[Diabetes is about hormonal regulation of metabolism in the body. Apart from insulin there are many hormones, organs and receptors involved, but even if it is complicated to understand, it does not mean we should not talk about it or ask questions. <br /><br />In connection with the commemoration of the discovery of insulin 101 years ago, Science Journalist Jens Degett interviewed one of the most experienced diabetes researchers in the world Professor, Sir Stephen O’Rahilly from Cambridge University. <br /><br />The interview was recorded after an “August Krogh on Tour” lecture at the August Krogh Institute in Copenhagen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1276207504</guid><pubDate>Fri, 27 May 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49966062/1276207504_science_stories_the_many_types_of_diabetes.mp3" length="22971499" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Diabetes is about hormonal regulation of metabolism in the body. Apart from insulin there are many hormones, organs and receptors involved, but even if it is complicated to understand, it does not mean we should not talk about it or ask questions....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Diabetes is about hormonal regulation of metabolism in the body. Apart from insulin there are many hormones, organs and receptors involved, but even if it is complicated to understand, it does not mean we should not talk about it or ask questions. <br /><br />In connection with the commemoration of the discovery of insulin 101 years ago, Science Journalist Jens Degett interviewed one of the most experienced diabetes researchers in the world Professor, Sir Stephen O’Rahilly from Cambridge University. <br /><br />The interview was recorded after an “August Krogh on Tour” lecture at the August Krogh Institute in Copenhagen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1432</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1ab15703493dc57dfd00bff105b61f78.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Viden der virker</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-viden-der-virker--49877986</link><description><![CDATA[I tråd med de seneste dages debat om DRs opbakning til konspirationsteoretikere og vidensfornægtere i programmet "Ellen Imellem" fandt vi det passende med denne podcast om, hvor svært det kan være at acceptere dokumenteret viden. <br /><br />Der er masser af eksempler på, at vigtig forskning bliver overset og glemt. Nogle gange har det kostet enorme summer og tusindvis af menneskeliv at ignorere tilgængelig viden. Men hvor svært kan det være at forstå og bruge vigtig viden? Arbejdsmiljøekspert Per Malmros fortæller om eksempler på hvordan vejen til at bruge viden er lang og snørklet, og forskningen ofte ikke giver så klare svar som man kunne ønske sig.<br /><br />Det er Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories som interviewer.<br /><br />Per Malmros har skrevet en bog om emnet ”Viden der virker” som er udkommet på forlaget Frydenlund. Han har desuden bidraget til bogen "Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø" fra Roskilde Universitets Forlag.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1272041974</guid><pubDate>Fri, 20 May 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49877986/1272041974_science_stories_rerun_viden_der_virker.mp3" length="26504926" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I tråd med de seneste dages debat om DRs opbakning til konspirationsteoretikere og vidensfornægtere i programmet "Ellen Imellem" fandt vi det passende med denne podcast om, hvor svært det kan være at acceptere dokumenteret viden. 

Der er masser af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I tråd med de seneste dages debat om DRs opbakning til konspirationsteoretikere og vidensfornægtere i programmet "Ellen Imellem" fandt vi det passende med denne podcast om, hvor svært det kan være at acceptere dokumenteret viden. <br /><br />Der er masser af eksempler på, at vigtig forskning bliver overset og glemt. Nogle gange har det kostet enorme summer og tusindvis af menneskeliv at ignorere tilgængelig viden. Men hvor svært kan det være at forstå og bruge vigtig viden? Arbejdsmiljøekspert Per Malmros fortæller om eksempler på hvordan vejen til at bruge viden er lang og snørklet, og forskningen ofte ikke giver så klare svar som man kunne ønske sig.<br /><br />Det er Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories som interviewer.<br /><br />Per Malmros har skrevet en bog om emnet ”Viden der virker” som er udkommet på forlaget Frydenlund. Han har desuden bidraget til bogen "Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø" fra Roskilde Universitets Forlag.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>1653</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cf97c30b8c4e85f4437455a715dd892d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Hesteflimmer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-hesteflimmer--49785546</link><description><![CDATA[Hesten har et imponerende hjerte. Det er det dyr med det største hjerte i forhold til kropsvægt, og hesten har den suverænt største pumpekapacitet. Et godt eksempel er, at når mennesker kan øge mængden af blod, der pumpes ud af hjertet, 4-5 gange under hårdt arbejde, ja så kan hesten øge blodmængden op til 16 gange. Dette er helt unikt blandt pattedyrene.<br />I 2019 startede forskere fra Københavns Universitet og University of Adelaide i Australien et samarbejde om at kortlægge hjerterne hos en række travheste, for at se om hestehjerter kan hjælpe os til at forstå vores egne hjerter bedre. Der er nemlig en ting som heste og mennesker har tilfælles, og det er, at vi er to af de eneste typer af pattedyr, der naturligt kan udvikle hjerteflimmer. <br /><br />Anne Niluka Iversen fra Science Stories har talt med dyrlæge Rikke Buhl, der som den første i Danmark blev udnævnt som professor i hestes kardiologi.<br /><br />Photo Credit: Københavns Universitet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1267611097</guid><pubDate>Fri, 13 May 2022 12:37:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49785546/1267611097_science_stories_rerun_hesteflimmer.mp3" length="29897500" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hesten har et imponerende hjerte. Det er det dyr med det største hjerte i forhold til kropsvægt, og hesten har den suverænt største pumpekapacitet. Et godt eksempel er, at når mennesker kan øge mængden af blod, der pumpes ud af hjertet, 4-5 gange...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hesten har et imponerende hjerte. Det er det dyr med det største hjerte i forhold til kropsvægt, og hesten har den suverænt største pumpekapacitet. Et godt eksempel er, at når mennesker kan øge mængden af blod, der pumpes ud af hjertet, 4-5 gange under hårdt arbejde, ja så kan hesten øge blodmængden op til 16 gange. Dette er helt unikt blandt pattedyrene.<br />I 2019 startede forskere fra Københavns Universitet og University of Adelaide i Australien et samarbejde om at kortlægge hjerterne hos en række travheste, for at se om hestehjerter kan hjælpe os til at forstå vores egne hjerter bedre. Der er nemlig en ting som heste og mennesker har tilfælles, og det er, at vi er to af de eneste typer af pattedyr, der naturligt kan udvikle hjerteflimmer. <br /><br />Anne Niluka Iversen fra Science Stories har talt med dyrlæge Rikke Buhl, der som den første i Danmark blev udnævnt som professor i hestes kardiologi.<br /><br />Photo Credit: Københavns Universitet]]></itunes:summary><itunes:duration>1865</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c4b958d9a23de5d3709f394504a982e1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Nu ved vi hvorfor mandler bliver giftige</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-nu-ved-vi-hvorfor-mandler-bliver-giftige--49690609</link><description><![CDATA[Planter er biokemiske fabrikker, drevet af sollys. Birger Lindberg Møller har en drøm om at overhale den oliebaserede industri indenom og lade planter fabrikere en lang række af vores produkter. Drømmen tager udgangspunkt i hans arbejde med de mange aktive stoffer, planter producerer. Og disse aktive molekyler er også udgangspunktet for denne udsendelse, helt specifikt det stærkt giftige bitterstof cyanid i mandler. Henrik Prætorius har interviewet.<br /><br />Birger Lindberg Møller er biokemiker og professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Han kalder sig selv en plantenørd, og studerer, hvordan planter - med energi fra fotosyntese - producerer og håndterer en række bioaktive stoffer.<br /><br />Foto kredit: Københavns Universitet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1263301777</guid><pubDate>Fri, 06 May 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49690609/1263301777_science_stories_rerun_nu_ved_vi_hvorfor_mandler_bliver_giftige.mp3" length="29257187" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Planter er biokemiske fabrikker, drevet af sollys. Birger Lindberg Møller har en drøm om at overhale den oliebaserede industri indenom og lade planter fabrikere en lang række af vores produkter. Drømmen tager udgangspunkt i hans arbejde med de mange...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Planter er biokemiske fabrikker, drevet af sollys. Birger Lindberg Møller har en drøm om at overhale den oliebaserede industri indenom og lade planter fabrikere en lang række af vores produkter. Drømmen tager udgangspunkt i hans arbejde med de mange aktive stoffer, planter producerer. Og disse aktive molekyler er også udgangspunktet for denne udsendelse, helt specifikt det stærkt giftige bitterstof cyanid i mandler. Henrik Prætorius har interviewet.<br /><br />Birger Lindberg Møller er biokemiker og professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Han kalder sig selv en plantenørd, og studerer, hvordan planter - med energi fra fotosyntese - producerer og håndterer en række bioaktive stoffer.<br /><br />Foto kredit: Københavns Universitet]]></itunes:summary><itunes:duration>1825</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3d977af29ac582164ac78ee012ff3860.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Gamle observationer får betydning for klimadebatten</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-gamle-observationer-far-betydning-for-klimadebatten--49595117</link><description><![CDATA[I mange år har der været usikkerhed om hvor vidt solplet-aktiviteten har en afgørende indflydelse på klimaændringerne på kloden, men nu har næsten 250 år gamle videnskabelige observationer fra Rundetårn, fortaget af den ukendte danske astronom, Christian Horrebow og hans assistenter, endegyldigt vist det ikke er tilfældet.<br /><br />Morten Remar har talt med lektor og astronom Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience ved Århus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1259272546</guid><pubDate>Fri, 29 Apr 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49595117/1259272546_science_stories_rerun_gamle_observationer_far_betydning_for_klimadebatten.mp3" length="43745324" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I mange år har der været usikkerhed om hvor vidt solplet-aktiviteten har en afgørende indflydelse på klimaændringerne på kloden, men nu har næsten 250 år gamle videnskabelige observationer fra Rundetårn, fortaget af den ukendte danske astronom,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I mange år har der været usikkerhed om hvor vidt solplet-aktiviteten har en afgørende indflydelse på klimaændringerne på kloden, men nu har næsten 250 år gamle videnskabelige observationer fra Rundetårn, fortaget af den ukendte danske astronom, Christian Horrebow og hans assistenter, endegyldigt vist det ikke er tilfældet.<br /><br />Morten Remar har talt med lektor og astronom Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience ved Århus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2730</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/515a297b62d89646f65dd2c7ced8cbba.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Quantum computing in a waterdrop</title><link>https://www.spreaker.com/episode/quantum-computing-in-a-waterdrop--49515427</link><description><![CDATA[Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of. <br /><br />Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is one of the leading researchers who have given major contributions to the development of quantum computers. He is interviewed about the state of the art of quantum computing by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.<br /><br />The interview was made in connection with the first Quantum Computing Applications in Chemical and Biochemical Engineering Workshop organized by the Danish Technical University (DTU) Department of Chemical Engineering, Knowledge Hub Zealand and the American Institute of Chemical Engineers (AIChE) with more than 100 participants from around the world. The workshop was supported by the Novo Nordisk Foundation.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1254813712</guid><pubDate>Fri, 22 Apr 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49515427/1633962723_science_stories_best_of_quantum_computing_in_a_waterdrop.mp3" length="58071711" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of. 

Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of. <br /><br />Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is one of the leading researchers who have given major contributions to the development of quantum computers. He is interviewed about the state of the art of quantum computing by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.<br /><br />The interview was made in connection with the first Quantum Computing Applications in Chemical and Biochemical Engineering Workshop organized by the Danish Technical University (DTU) Department of Chemical Engineering, Knowledge Hub Zealand and the American Institute of Chemical Engineers (AIChE) with more than 100 participants from around the world. The workshop was supported by the Novo Nordisk Foundation.]]></itunes:summary><itunes:duration>3626</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5138992847590671086cccb78d15a4cc.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Videnskab og tro</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-videnskab-og-tro--49442642</link><description><![CDATA[Hvorfor er vi her? Videnskabsjournalist Jens Degett har allieret sig med astrofysiker og Professor fra Niels Bohr Institutet Uffe Gråe Jørgensen og Professor i teologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet. Spørgsmålet fører til en lang rejse gennem historien og giver svar på mange overvejelser i grænsefladen mellem tro og viden.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1250592628</guid><pubDate>Fri, 15 Apr 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49442642/1250592628_science_stories_rerun_videnskab_og_tro.mp3" length="56307087" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvorfor er vi her? Videnskabsjournalist Jens Degett har allieret sig med astrofysiker og Professor fra Niels Bohr Institutet Uffe Gråe Jørgensen og Professor i teologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet. Spørgsmålet fører til en lang...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvorfor er vi her? Videnskabsjournalist Jens Degett har allieret sig med astrofysiker og Professor fra Niels Bohr Institutet Uffe Gråe Jørgensen og Professor i teologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet. Spørgsmålet fører til en lang rejse gennem historien og giver svar på mange overvejelser i grænsefladen mellem tro og viden.]]></itunes:summary><itunes:duration>3516</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/82e2d996305db8edc774446809bcc7fa.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>DinoPodcast 7: Afrikas gådefulde dinosaurer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dinopodcast-7-afrikas-gadefulde-dinosaurer--49364775</link><description><![CDATA[Engang vrimlede Afrika med kæmpe rovdinosaurer. En af dem var flodmonsteret Spinosaurus. Hør om den tyske palæontolog, som i 1912 fandt de første fossiler af Spinosaurus, og hør, hvordan de gik tabt igen. Lyt også til et interview den kendte tysk-marokkanske palæontolog Nizar Ibrahim, som "genfandt" spinosaurus i Marokko. Han fortæller om sit spektakulære fund af en Spinosaur-hale. Og få historien om en gammel gåde, som måske har fundet sin løsning nu.<br /><br />Det er videnskabsjournalist Antje Poulsen, som har researchet, skrevet, indtalt og tilrettelagt podcasten. Jesper Madsen har indtalt oversættelsr af Ibrahims citater.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1246580431</guid><pubDate>Fri, 08 Apr 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49364775/1246580431_science_stories_dinopodcast_7_afrikas_gadefulde_dinosaurer.mp3" length="32447887" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Engang vrimlede Afrika med kæmpe rovdinosaurer. En af dem var flodmonsteret Spinosaurus. Hør om den tyske palæontolog, som i 1912 fandt de første fossiler af Spinosaurus, og hør, hvordan de gik tabt igen. Lyt også til et interview den kendte...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Engang vrimlede Afrika med kæmpe rovdinosaurer. En af dem var flodmonsteret Spinosaurus. Hør om den tyske palæontolog, som i 1912 fandt de første fossiler af Spinosaurus, og hør, hvordan de gik tabt igen. Lyt også til et interview den kendte tysk-marokkanske palæontolog Nizar Ibrahim, som "genfandt" spinosaurus i Marokko. Han fortæller om sit spektakulære fund af en Spinosaur-hale. Og få historien om en gammel gåde, som måske har fundet sin løsning nu.<br /><br />Det er videnskabsjournalist Antje Poulsen, som har researchet, skrevet, indtalt og tilrettelagt podcasten. Jesper Madsen har indtalt oversættelsr af Ibrahims citater.]]></itunes:summary><itunes:duration>2024</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3aca773e26e5447453cb847454f902f5.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kvanteteknologien står på spring</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kvanteteknologien-star-pa-spring--49285894</link><description><![CDATA[Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først?<br /><br />I forbindelse med en workshop om kvanteapplikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens Degett med Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet om kvanteteknologi og om muligheder der rækker langt ud over at bygge en kvantekomputer.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1242750388</guid><pubDate>Fri, 01 Apr 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49285894/1622529432_science_stories_best_of_kvanteteknologien_star_pa_spring.mp3" length="51874212" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først?

I forbindelse med en workshop om kvanteapplikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først?<br /><br />I forbindelse med en workshop om kvanteapplikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens Degett med Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet om kvanteteknologi og om muligheder der rækker langt ud over at bygge en kvantekomputer.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>3239</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/315835db31817a0635c927f91d0cfcd2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Pandemi og virus i biologisk krigsførelse</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pandemi-og-virus-i-biologisk-krigsforelse--49201868</link><description><![CDATA[Vi har lige været igennem flere bølger af en global COVID 19 pandemi, men er det det nu også helt overstået? Hvad har vi lært af pandemien, og hvilke infektionssygdomme udgør den største trussel i fremtiden. Hvad hvis krigen i Ukraine udvikler sig til biologisk krigsførsel?<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Dr. Med. Anders Fomsgaard fra Statens Seruminstitut.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1238748580</guid><pubDate>Fri, 25 Mar 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49201868/1238748580_science_stories_pandemi_og_virus_i_biologisk_krigsforelse.mp3" length="34324942" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi har lige været igennem flere bølger af en global COVID 19 pandemi, men er det det nu også helt overstået? Hvad har vi lært af pandemien, og hvilke infektionssygdomme udgør den største trussel i fremtiden. Hvad hvis krigen i Ukraine udvikler sig til...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi har lige været igennem flere bølger af en global COVID 19 pandemi, men er det det nu også helt overstået? Hvad har vi lært af pandemien, og hvilke infektionssygdomme udgør den største trussel i fremtiden. Hvad hvis krigen i Ukraine udvikler sig til biologisk krigsførsel?<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Dr. Med. Anders Fomsgaard fra Statens Seruminstitut.]]></itunes:summary><itunes:duration>2142</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/729808f27ae2ff813e5e42eeddcd40a0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Det første liv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-det-forste-liv--49103531</link><description><![CDATA[Livet har været her på Jorden ret hurtigt efter det blev dannet.  Det vil sige kort tid efter Jorden var kølet af og der var kommet vand i havene. Livet har haft afgørende indflydelse på hvordan vores jord fremstår i dag. Alt det vi ser omkring os, er påvirket af livet. <br /><br />Hvor gammelt er livet her på Jorden, hvordan ved vi at de allerældste tegn på liv virkelig er spor efter liv, og hvordan ved vi hvor gamle disse spor er? Hvordan har betingelserne været for dannelsen af liv for 3,5 til 4 milliarder år siden her på Jorden, og hvordan har livet siden formet vores planet? <br /><br />Fra Science Stories videnskabssalon taler Peder Worning med Professor Minik Rosing om livets betydning for Jordens dannelse og udvikling.<br /><br />Photo credit: Les Kaner]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1234514962</guid><pubDate>Fri, 18 Mar 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49103531/1234514962_science_stories_rerun_det_forste_liv.mp3" length="56106467" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Livet har været her på Jorden ret hurtigt efter det blev dannet.  Det vil sige kort tid efter Jorden var kølet af og der var kommet vand i havene. Livet har haft afgørende indflydelse på hvordan vores jord fremstår i dag. Alt det vi ser omkring os, er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Livet har været her på Jorden ret hurtigt efter det blev dannet.  Det vil sige kort tid efter Jorden var kølet af og der var kommet vand i havene. Livet har haft afgørende indflydelse på hvordan vores jord fremstår i dag. Alt det vi ser omkring os, er påvirket af livet. <br /><br />Hvor gammelt er livet her på Jorden, hvordan ved vi at de allerældste tegn på liv virkelig er spor efter liv, og hvordan ved vi hvor gamle disse spor er? Hvordan har betingelserne været for dannelsen af liv for 3,5 til 4 milliarder år siden her på Jorden, og hvordan har livet siden formet vores planet? <br /><br />Fra Science Stories videnskabssalon taler Peder Worning med Professor Minik Rosing om livets betydning for Jordens dannelse og udvikling.<br /><br />Photo credit: Les Kaner]]></itunes:summary><itunes:duration>3503</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8fff3f8971cdd3f35da9a488b285237a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Historien om livets udvikling</title><link>https://www.spreaker.com/episode/historien-om-livets-udvikling--49027173</link><description><![CDATA[Hvordan opstod livet? Hvordan så de tidligste livsformer ud? Hvordan klarede livet sig uden atmosfære? Hvilke faktorer var en forudsætning for højere livsformer? Hvornår krøb livet på land? Er jorden en stor levende organisme?  Hvad ved vi egentlig om disse og mange andre spørgsmål om livets udvikling? <br /><br />I denne podcast taler videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories med Professor Emeritus Tom Fenchel om hvordan livet opstod og blev til de livsformer vi kender i dag.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1230387025</guid><pubDate>Fri, 11 Mar 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/49027173/1230387025_science_stories_historien_om_livets_udvikling.mp3" length="44796491" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvordan opstod livet? Hvordan så de tidligste livsformer ud? Hvordan klarede livet sig uden atmosfære? Hvilke faktorer var en forudsætning for højere livsformer? Hvornår krøb livet på land? Er jorden en stor levende organisme?  Hvad ved vi egentlig om...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvordan opstod livet? Hvordan så de tidligste livsformer ud? Hvordan klarede livet sig uden atmosfære? Hvilke faktorer var en forudsætning for højere livsformer? Hvornår krøb livet på land? Er jorden en stor levende organisme?  Hvad ved vi egentlig om disse og mange andre spørgsmål om livets udvikling? <br /><br />I denne podcast taler videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories med Professor Emeritus Tom Fenchel om hvordan livet opstod og blev til de livsformer vi kender i dag.]]></itunes:summary><itunes:duration>2796</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6369b837cba96c9387f4b67a81096538.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Psykisk sårbarhed kan grundlægges i fostertilstanden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-psykisk-sarbarhed-kan-grundlaegges-i-fostertilstanden--48949654</link><description><![CDATA[Danmark har internationalt set unikke registeroplysninger på alle borgere.  Nu viser en analyse af dette væld  af oplysninger, at psykisk sygdom kan blive grundet i fostertilstanden i form af en psykisk sårbarhed, som kan følge en resten af livet. Særlige gen-varianter i arvemassen, der er vigtige for hjernens dannelse og udvikling under fosterstadiet, kan være årsagen til alvorlige psykiske lidelser som f.eks. skizofreni og ADHD. <br /><br />Henrik Prætorius fra Science Stories har interviewet Professor Thomas Werge fra Københavns Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1226298943</guid><pubDate>Fri, 04 Mar 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48949654/1226298943_science_stories_rerun_psykisk_saarbarhed_kan_grundaegges_i_fostertilstanden.mp3" length="52004615" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Danmark har internationalt set unikke registeroplysninger på alle borgere.  Nu viser en analyse af dette væld  af oplysninger, at psykisk sygdom kan blive grundet i fostertilstanden i form af en psykisk sårbarhed, som kan følge en resten af livet....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Danmark har internationalt set unikke registeroplysninger på alle borgere.  Nu viser en analyse af dette væld  af oplysninger, at psykisk sygdom kan blive grundet i fostertilstanden i form af en psykisk sårbarhed, som kan følge en resten af livet. Særlige gen-varianter i arvemassen, der er vigtige for hjernens dannelse og udvikling under fosterstadiet, kan være årsagen til alvorlige psykiske lidelser som f.eks. skizofreni og ADHD. <br /><br />Henrik Prætorius fra Science Stories har interviewet Professor Thomas Werge fra Københavns Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>3247</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/aab6703967e98c8f5b0a7c1b10819aff.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fødsel og psykisk sårbarhed</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fodsel-og-psykisk-sarbarhed--48868234</link><description><![CDATA[Mellem 5 og 15 % af alle fødende kvinder bliver ramt af en fødselsdepression eller anden psykisk sygdom.  <br /><br />I Danmark udvikler ca. 8-9000 nybagte mødre en psykisk lidelse.  og det er ikke bare de fødende kvinder, som risikerer at blive ramt, der er også 4-5000 nybagte fædre som får en fødselsdepression årligt. Hvad går galt, og kan man gøre noget for at forbedre situationen.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra ScienceStories taler med Professor Trine Munk Olsen fra HOPE projektet på Syddansk og Århus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1222241323</guid><pubDate>Fri, 25 Feb 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48868234/1222241323_science_stories_fodsel_og_psykisk_sarbarhed.mp3" length="24654202" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Mellem 5 og 15 % af alle fødende kvinder bliver ramt af en fødselsdepression eller anden psykisk sygdom.  

I Danmark udvikler ca. 8-9000 nybagte mødre en psykisk lidelse.  og det er ikke bare de fødende kvinder, som risikerer at blive ramt, der er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mellem 5 og 15 % af alle fødende kvinder bliver ramt af en fødselsdepression eller anden psykisk sygdom.  <br /><br />I Danmark udvikler ca. 8-9000 nybagte mødre en psykisk lidelse.  og det er ikke bare de fødende kvinder, som risikerer at blive ramt, der er også 4-5000 nybagte fædre som får en fødselsdepression årligt. Hvad går galt, og kan man gøre noget for at forbedre situationen.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra ScienceStories taler med Professor Trine Munk Olsen fra HOPE projektet på Syddansk og Århus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1537</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e8159a8232cc1f1561b1b9549f959824.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Fermibobler</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-fermibobler--48783370</link><description><![CDATA[I 2010 annoncerede astronomer fra Fermi Gamma-ray Space Telescope, opdagelsen af to gigantiske bobler med en udstrækning på enorme 25.000 lyår - centreret om kernen i Mælkevejen, men nye opdagelser har været med til at kaste mere lys over dette unikke fænomen, som kun er observeret i vores egen galakse.<br /><br />Morten Remar har mødtes med speciale studerende Klara Karlsmose fra Fysik afdelingen på Århus Univeristet, for at få hjælp til at forstå de mystiske bobler.<br /><br />Foto: Morten Remar]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1218188338</guid><pubDate>Fri, 18 Feb 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48783370/1218188338_science_stories_rerun_fermibobler.mp3" length="33814614" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I 2010 annoncerede astronomer fra Fermi Gamma-ray Space Telescope, opdagelsen af to gigantiske bobler med en udstrækning på enorme 25.000 lyår - centreret om kernen i Mælkevejen, men nye opdagelser har været med til at kaste mere lys over dette unikke...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I 2010 annoncerede astronomer fra Fermi Gamma-ray Space Telescope, opdagelsen af to gigantiske bobler med en udstrækning på enorme 25.000 lyår - centreret om kernen i Mælkevejen, men nye opdagelser har været med til at kaste mere lys over dette unikke fænomen, som kun er observeret i vores egen galakse.<br /><br />Morten Remar har mødtes med speciale studerende Klara Karlsmose fra Fysik afdelingen på Århus Univeristet, for at få hjælp til at forstå de mystiske bobler.<br /><br />Foto: Morten Remar]]></itunes:summary><itunes:duration>2110</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d169fb924dcfcefcc52d0fb44f3e21b3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad nytter astrofysik for samfundets udvikling?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-nytter-astrofysik-for-samfundets-udvikling--48685422</link><description><![CDATA[Hvad betyder videnskab for samfundet, for økonomien, sundheden, sikkerheden, miljøet og vores velfærd i det hele taget? Hvorfor er det umagen værd at poste flere penge i forskning, og har man ikke snart fundet ud af hvordan naturlovene fungerer?<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ind til Niels Bohr Instituttet for at tale med astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi Anja C. Andersen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1213149730</guid><pubDate>Fri, 11 Feb 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48685422/1213149730_science_stories_hvad_nytter_astrofysik_for_samfundets_udvikling.mp3" length="29864064" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvad betyder videnskab for samfundet, for økonomien, sundheden, sikkerheden, miljøet og vores velfærd i det hele taget? Hvorfor er det umagen værd at poste flere penge i forskning, og har man ikke snart fundet ud af hvordan naturlovene fungerer?...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvad betyder videnskab for samfundet, for økonomien, sundheden, sikkerheden, miljøet og vores velfærd i det hele taget? Hvorfor er det umagen værd at poste flere penge i forskning, og har man ikke snart fundet ud af hvordan naturlovene fungerer?<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ind til Niels Bohr Instituttet for at tale med astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi Anja C. Andersen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1863</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2dccb6c857f2d4a867da6f041d76c23f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Immunsystemet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/immunsystemet--48585921</link><description><![CDATA[Hvad består vores immunsystem af, og hvordan virker det? Immunsystemet er ikke bare nogle celler eller antistoffer, som kan forsvare os mod virus, bakterier, parasitter og andet som truer vores sundhed. Immunsystemet består af en lang række forskellige systemer som hver i sær har deres virkningsmekanisme, og som arbejder sammen med hele organismen, og som kan blive mobiliseret hvis det er nødvendigt.<br /><br />I denne podcats taler videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories med immunolog og læge Beatrice Dyring-Andersen fra Gentofte Hospital og Københavns Universitet om, hvordan immunsystemet virker, og hvorfor vi får allergier, psoriasis og eksem.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1209674110</guid><pubDate>Fri, 04 Feb 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48585921/1209674110_science_stories_immunsystemet.mp3" length="28651564" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvad består vores immunsystem af, og hvordan virker det? Immunsystemet er ikke bare nogle celler eller antistoffer, som kan forsvare os mod virus, bakterier, parasitter og andet som truer vores sundhed. Immunsystemet består af en lang række...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvad består vores immunsystem af, og hvordan virker det? Immunsystemet er ikke bare nogle celler eller antistoffer, som kan forsvare os mod virus, bakterier, parasitter og andet som truer vores sundhed. Immunsystemet består af en lang række forskellige systemer som hver i sær har deres virkningsmekanisme, og som arbejder sammen med hele organismen, og som kan blive mobiliseret hvis det er nødvendigt.<br /><br />I denne podcats taler videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories med immunolog og læge Beatrice Dyring-Andersen fra Gentofte Hospital og Københavns Universitet om, hvordan immunsystemet virker, og hvorfor vi får allergier, psoriasis og eksem.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>1787</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/429a826c3aa7fd29ab7791cf388ecda3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Korsetdyret stiller spørgsmål ved definitionen af dyr</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-korsetdyret-stiller-sporgsmal-ved-definitionen-af-dyr--48483180</link><description><![CDATA[Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen opdagede en ny dyrerække, som betød at zoologibøgerne skulle skrives om. Korsetdyret var en af de helt store zoologiske opdagelser i sidste århundrede, og siden da har Reinhard opdaget yderligere to nye dyrerækker. Imidlertid bliver korsetdyret ved med at overraske. For eksempel har forskere fundet korsetdyr, som lever helt uden at have mitokondrier. Mitokondrier står for iltomsætningen i dyr, og man har aldrig før set et flercellet dyr uden mitokondrier.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Zoologisk Museum på Københavns Universitet.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1205396260</guid><pubDate>Fri, 28 Jan 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48483180/1205396260_science_stories_rerun_korsetdyret_stiller_sporgsmal_ved_definitionen_af_dyr.mp3" length="44078437" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen opdagede en ny dyrerække, som betød at zoologibøgerne skulle skrives om. Korsetdyret var en af de helt store zoologiske opdagelser i sidste århundrede, og siden da har Reinhard opdaget yderligere to nye...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen opdagede en ny dyrerække, som betød at zoologibøgerne skulle skrives om. Korsetdyret var en af de helt store zoologiske opdagelser i sidste århundrede, og siden da har Reinhard opdaget yderligere to nye dyrerækker. Imidlertid bliver korsetdyret ved med at overraske. For eksempel har forskere fundet korsetdyr, som lever helt uden at have mitokondrier. Mitokondrier står for iltomsætningen i dyr, og man har aldrig før set et flercellet dyr uden mitokondrier.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Zoologisk Museum på Københavns Universitet.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller.]]></itunes:summary><itunes:duration>2751</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ad933fd9fbda2a070488119b33e33c62.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun]  Bjørnedyr i rummet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-bjornedyr-i-rummet--48392296</link><description><![CDATA[For nogen tid siden forulykkede et eksperiment med bjørnedyr på bagsiden af Månen.  <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories er taget ind til  Nadja Møbjerg fra Biologisk Institut på Københavns Universitet for at forstå hvad der gør at bjørnedyr kan overleve total udtørring, extrem nedkøling og det tomme rum.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1201021450</guid><pubDate>Fri, 21 Jan 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48392296/1201021450_science_stories_rerun_bjornedyr_i_rummet.mp3" length="23190509" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>For nogen tid siden forulykkede et eksperiment med bjørnedyr på bagsiden af Månen.  

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories er taget ind til  Nadja Møbjerg fra Biologisk Institut på Københavns Universitet for at forstå hvad der gør at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For nogen tid siden forulykkede et eksperiment med bjørnedyr på bagsiden af Månen.  <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories er taget ind til  Nadja Møbjerg fra Biologisk Institut på Københavns Universitet for at forstå hvad der gør at bjørnedyr kan overleve total udtørring, extrem nedkøling og det tomme rum.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller]]></itunes:summary><itunes:duration>1446</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7a23a328539556412ab76551b270ef9f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Stjernestøv på Jorden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-stjernestov-pa-jorden--48298038</link><description><![CDATA[Forskere identificerede for nylig det hidtil ældste materiale på Jorden, stjernestøv, der er 7 milliarder år gammelt, gemt væk i en massiv meteorit, der ramte vores planet for et halvt århundrede siden. Det vil sige meteoritten blev dannet næsten tre milliarder før jorden blev dannet.<br /><br />Disse presolære korn blev fanget ind i universet af døende stjerner og endte til sidst på Jorden i en asteroide, der faldt ned den i 1969 i Australien.<br /><br />Videnskabsjournalist Morten Remar fra Science Stories har talt med astronom Christoffer Karoff fra Geoscience Center ved Århus Universitet for at få en forklaring på opdagelsen og hvad det betyder for vores viden om solsystemets dannelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1196571223</guid><pubDate>Fri, 14 Jan 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48298038/1196571223_science_stories_rerun_stjernestov_pa_jorden.mp3" length="25151156" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Forskere identificerede for nylig det hidtil ældste materiale på Jorden, stjernestøv, der er 7 milliarder år gammelt, gemt væk i en massiv meteorit, der ramte vores planet for et halvt århundrede siden. Det vil sige meteoritten blev dannet næsten tre...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forskere identificerede for nylig det hidtil ældste materiale på Jorden, stjernestøv, der er 7 milliarder år gammelt, gemt væk i en massiv meteorit, der ramte vores planet for et halvt århundrede siden. Det vil sige meteoritten blev dannet næsten tre milliarder før jorden blev dannet.<br /><br />Disse presolære korn blev fanget ind i universet af døende stjerner og endte til sidst på Jorden i en asteroide, der faldt ned den i 1969 i Australien.<br /><br />Videnskabsjournalist Morten Remar fra Science Stories har talt med astronom Christoffer Karoff fra Geoscience Center ved Århus Universitet for at få en forklaring på opdagelsen og hvad det betyder for vores viden om solsystemets dannelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>1568</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f47f9761829f75174ca81e31142bf0a2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nytårsprogram 2022</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nytarsprogram-2022--48206035</link><description><![CDATA[Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Vi har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år.<br /><br />Vi bevæger os vidt fra vacciner og COVID-19 til matematik kvantekomputere, pengenes friktion, Marsforskning, Danmarks nye tid dinosaurspor og en nyfortolkning af Big Bang. God fornøjelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1192172989</guid><pubDate>Fri, 07 Jan 2022 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48206035/1192172989_science_stories_nytarsprogram_2022.mp3" length="53229654" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Vi har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år.

Vi bevæger os vidt fra vacciner...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Vi har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år.<br /><br />Vi bevæger os vidt fra vacciner og COVID-19 til matematik kvantekomputere, pengenes friktion, Marsforskning, Danmarks nye tid dinosaurspor og en nyfortolkning af Big Bang. God fornøjelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>3323</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87f109f9284a89ce171be00d5cb64605.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Go Webb interview from Kourou</title><link>https://www.spreaker.com/episode/go-webb-interview-from-kourou--48086517</link><description><![CDATA[After the launch of the James Webb Space Telescope, Science Stories contacted Science Journalists Jari Makinen from the Finnish Television who was covering the launch and agreed to give an improvised report together with Mark McCaughan from the European Space Agency(ESA). <br /><br />This is a short pirate style interview recorded in French Guiana just outside the launch area with birds and other sounds from the jungle in the background.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1186134298</guid><pubDate>Tue, 28 Dec 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48086517/1186134298_science_stories_go_webb_interview_from_kourou.mp3" length="14226957" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>After the launch of the James Webb Space Telescope, Science Stories contacted Science Journalists Jari Makinen from the Finnish Television who was covering the launch and agreed to give an improvised report together with Mark McCaughan from the...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[After the launch of the James Webb Space Telescope, Science Stories contacted Science Journalists Jari Makinen from the Finnish Television who was covering the launch and agreed to give an improvised report together with Mark McCaughan from the European Space Agency(ESA). <br /><br />This is a short pirate style interview recorded in French Guiana just outside the launch area with birds and other sounds from the jungle in the background.]]></itunes:summary><itunes:duration>886</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/79fd49c9ea3b7a7ee219c70495bc1e69.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Verdens største rumteleskop</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-verdens-storste-rumteleskop--48049232</link><description><![CDATA[Verdens største rumtelesekop James Webb stod klar til at blive sendt afsted i dag juleaftens dag 2021, men desværre blev dagens opsendelse forpurret af en storm i området omkring Fransk Guyana.  Vejrudsigten er god de næste par dage, og der vil man forsøge igen. Der sidder sikkert nogle nervøse, danske forskere fra DTU Space og følge spændt med. For DTU Space er involveret i konstruktionen af teleskopet og sikrer med sin deltagelse i projektet, at danske forskere er blandt de første, der kommer til at studere de enestående billeder man forventer at få med teleskopet.<br /><br />James Webb-rumteleskopet er populært sagt Hubble-rumteleskopets efterfølger, der med sin nylige opdagelse af vanddamp på en lille jordlignende exoplanet viser vejen for, hvad vi har i vente, når James Webb-rumteleskopet bliver operativ.<br /><br />Morten Remar har talt med lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience på Århus Universitet og seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard Nielsen fra DTU Space i Lyngby.<br /><br />Photo credit: Morten Remar]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1184341654</guid><pubDate>Fri, 24 Dec 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/48049232/1184341654_science_stories_rerun_verdens_storste_rumteleskop.mp3" length="32581216" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Verdens største rumtelesekop James Webb stod klar til at blive sendt afsted i dag juleaftens dag 2021, men desværre blev dagens opsendelse forpurret af en storm i området omkring Fransk Guyana.  Vejrudsigten er god de næste par dage, og der vil man...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Verdens største rumtelesekop James Webb stod klar til at blive sendt afsted i dag juleaftens dag 2021, men desværre blev dagens opsendelse forpurret af en storm i området omkring Fransk Guyana.  Vejrudsigten er god de næste par dage, og der vil man forsøge igen. Der sidder sikkert nogle nervøse, danske forskere fra DTU Space og følge spændt med. For DTU Space er involveret i konstruktionen af teleskopet og sikrer med sin deltagelse i projektet, at danske forskere er blandt de første, der kommer til at studere de enestående billeder man forventer at få med teleskopet.<br /><br />James Webb-rumteleskopet er populært sagt Hubble-rumteleskopets efterfølger, der med sin nylige opdagelse af vanddamp på en lille jordlignende exoplanet viser vejen for, hvad vi har i vente, når James Webb-rumteleskopet bliver operativ.<br /><br />Morten Remar har talt med lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience på Århus Universitet og seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard Nielsen fra DTU Space i Lyngby.<br /><br />Photo credit: Morten Remar]]></itunes:summary><itunes:duration>2033</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f47f9761829f75174ca81e31142bf0a2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Vacciner og dødelighed</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-vacciner-og-dodelighed--47963295</link><description><![CDATA[Peter Aaby har i mere end 40 år studeret sygelighed og vacciner i Guinea Bissau. Hans forskning har flere gange udfordret den etablerede viden om vacciners virkning og hans seneste forskning har nogle overraskende konklusioner og en vision for et et nyt billede på sundhed.<br /><br />I 1978 oprettede Peter Aaby en forskningsstation Bandim Health Project i Guinea-Bissau. Siden da har stationen indsamlet data om den guineanske befolkning og derved forsket i sundhed.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer professor Peter Aaby fra Bandim Projektet.<br /><br />Historien om professor Peter Aaby og hans forskning er genstand for plottet i Sissel-Jo Gazan's videnskabskrimi, 'Svalens Graf', fra 2013. Hør podcasten og læs bogen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1179553306</guid><pubDate>Fri, 17 Dec 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47963295/1179553306_science_stories_rerun_vacciner_og_dodelighed.mp3" length="54819153" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Peter Aaby har i mere end 40 år studeret sygelighed og vacciner i Guinea Bissau. Hans forskning har flere gange udfordret den etablerede viden om vacciners virkning og hans seneste forskning har nogle overraskende konklusioner og en vision for et et...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Peter Aaby har i mere end 40 år studeret sygelighed og vacciner i Guinea Bissau. Hans forskning har flere gange udfordret den etablerede viden om vacciners virkning og hans seneste forskning har nogle overraskende konklusioner og en vision for et et nyt billede på sundhed.<br /><br />I 1978 oprettede Peter Aaby en forskningsstation Bandim Health Project i Guinea-Bissau. Siden da har stationen indsamlet data om den guineanske befolkning og derved forsket i sundhed.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer professor Peter Aaby fra Bandim Projektet.<br /><br />Historien om professor Peter Aaby og hans forskning er genstand for plottet i Sissel-Jo Gazan's videnskabskrimi, 'Svalens Graf', fra 2013. Hør podcasten og læs bogen.]]></itunes:summary><itunes:duration>3423</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2eda773a2d268f31e920ebb95594aae0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Vacciner virker ikke uden tillid</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-vacciner-virker-ikke-uden-tillid--47867231</link><description><![CDATA[Der er tre ting som skal til før en vaccine virker. Vaccinen skal have en væsentlig effekt mod den sygdom den skal beskytte imod. Den skal være sikker, og så skal de mennesker, som skal bruge den have tillid til den. Uden tillid er det ligemeget med en vaccine. Men hvor kommer tillid eller mistillid til vacciner, myndigheder og læger fra? Hvem profiterer på den og hvad betyder det for samfundet, at vi tror eller mistror de historier vi får fortallt.<br /><br />Professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett om de mekanismer, som skaber tillid eller mistillid til vaccinerne.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1175441296</guid><pubDate>Fri, 10 Dec 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47867231/1175441296_science_stories_rerun_vacciner_virker_ikke_uden_tillid.mp3" length="29806803" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Der er tre ting som skal til før en vaccine virker. Vaccinen skal have en væsentlig effekt mod den sygdom den skal beskytte imod. Den skal være sikker, og så skal de mennesker, som skal bruge den have tillid til den. Uden tillid er det ligemeget med...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er tre ting som skal til før en vaccine virker. Vaccinen skal have en væsentlig effekt mod den sygdom den skal beskytte imod. Den skal være sikker, og så skal de mennesker, som skal bruge den have tillid til den. Uden tillid er det ligemeget med en vaccine. Men hvor kommer tillid eller mistillid til vacciner, myndigheder og læger fra? Hvem profiterer på den og hvad betyder det for samfundet, at vi tror eller mistror de historier vi får fortallt.<br /><br />Professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett om de mekanismer, som skaber tillid eller mistillid til vaccinerne.]]></itunes:summary><itunes:duration>1859</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0a4345548347cb4f8ce6a56486e15fcf.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] På sporet afuniversets gådefulde antistof</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-pa-sporet-afuniversets-gadefulde-antistof--47770515</link><description><![CDATA[Gennembrud i partikelfysik. Det er lykkedes fysikere fra CERN at påvise et såkaldt symmetribrud, der teoretisk kan forklare en del af fysikkens kæmpe-gåde: Hvorfor består verden af stof? <br /><br />Videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories interviewer partikelfysiker Troels Petersen fra Niels Bohr Institutet.<br /><br />Foto kredit: Niels Bohr Institutet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1171262326</guid><pubDate>Fri, 03 Dec 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47770515/1171262326_science_stories_rerun_pa_sporet_afuniversets_gadefulde_antistof.mp3" length="28372785" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Gennembrud i partikelfysik. Det er lykkedes fysikere fra CERN at påvise et såkaldt symmetribrud, der teoretisk kan forklare en del af fysikkens kæmpe-gåde: Hvorfor består verden af stof? 

Videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gennembrud i partikelfysik. Det er lykkedes fysikere fra CERN at påvise et såkaldt symmetribrud, der teoretisk kan forklare en del af fysikkens kæmpe-gåde: Hvorfor består verden af stof? <br /><br />Videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories interviewer partikelfysiker Troels Petersen fra Niels Bohr Institutet.<br /><br />Foto kredit: Niels Bohr Institutet]]></itunes:summary><itunes:duration>1770</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c5cbc1b90322c01b306052ccb3d04943.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Glycomet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/glycomet--47668836</link><description><![CDATA[Efter at vi har lært at kortlægge genomet, og de proteiner der bliver kodet for, proteomet er vi nu kommet til det tredie sprog der er nødvendigt for at forstå levende organismer. Sproget kaldes glycomet og består af alle de sukkerstoffer som regulerer de fleste livsprocesser i alle levende væsener.<br /><br />Jens Deget fra Science Stories taler med Katrine Ter-Borch Gram Schjoldager, som er leder af en forskningsgruppe på Center for Glykom Analyse ved Københavns Universitet om hvad perspektiverne er i at forstå glycomet.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1167268600</guid><pubDate>Fri, 26 Nov 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47668836/1167268600_science_stories_glycomet.mp3" length="25699936" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Efter at vi har lært at kortlægge genomet, og de proteiner der bliver kodet for, proteomet er vi nu kommet til det tredie sprog der er nødvendigt for at forstå levende organismer. Sproget kaldes glycomet og består af alle de sukkerstoffer som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Efter at vi har lært at kortlægge genomet, og de proteiner der bliver kodet for, proteomet er vi nu kommet til det tredie sprog der er nødvendigt for at forstå levende organismer. Sproget kaldes glycomet og består af alle de sukkerstoffer som regulerer de fleste livsprocesser i alle levende væsener.<br /><br />Jens Deget fra Science Stories taler med Katrine Ter-Borch Gram Schjoldager, som er leder af en forskningsgruppe på Center for Glykom Analyse ved Københavns Universitet om hvad perspektiverne er i at forstå glycomet.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett.]]></itunes:summary><itunes:duration>1603</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/abc6b2124d0bf77524ec6b9c2ef13f31.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Udforskningen af Mars</title><link>https://www.spreaker.com/episode/udforskningen-af-mars--47556739</link><description><![CDATA[Det er ¾ år siden at Nasa’s Marsmission med roveren  Perseverance og helikopteren Ingenuity landede på Mars og nu begynder de første resultater fra missionen at blive publiceret.<br /><br />Danmark er stærkt repræsenteret i en række forskningsprojekter på Mars, og de danske forskere er blandt de første som ser resultater og billeder fra Mars. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Morten Bo Madsen, Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, om den nyeste viden om Mars og forberedelserne til en bemandet mission.<br /><br />Morten Bo Madsen er ”Co-Investigator” på Mastcam-Z instrumentet (hovedkameraet på NASAs Mars 2020 mission), og på MOXIE eksperimentet (som for første gang skal fremstille oxygen direkte fra den tynde atmosfære på Mars), og ”Collaborator” på SuperCam instrumentet, som består af en række spektrometre og et kamera.<br /><br />Forskerne fra Niels Bohr Institutet er støttet af Carlsbergfondet (CF16-0981, CF17-0979 og CF19-0023).<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1163071915</guid><pubDate>Fri, 19 Nov 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47556739/1163071915_science_stories_udforskningen_af_mars.mp3" length="45587270" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Det er ¾ år siden at Nasa’s Marsmission med roveren  Perseverance og helikopteren Ingenuity landede på Mars og nu begynder de første resultater fra missionen at blive publiceret.

Danmark er stærkt repræsenteret i en række forskningsprojekter på Mars,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er ¾ år siden at Nasa’s Marsmission med roveren  Perseverance og helikopteren Ingenuity landede på Mars og nu begynder de første resultater fra missionen at blive publiceret.<br /><br />Danmark er stærkt repræsenteret i en række forskningsprojekter på Mars, og de danske forskere er blandt de første som ser resultater og billeder fra Mars. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Morten Bo Madsen, Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, om den nyeste viden om Mars og forberedelserne til en bemandet mission.<br /><br />Morten Bo Madsen er ”Co-Investigator” på Mastcam-Z instrumentet (hovedkameraet på NASAs Mars 2020 mission), og på MOXIE eksperimentet (som for første gang skal fremstille oxygen direkte fra den tynde atmosfære på Mars), og ”Collaborator” på SuperCam instrumentet, som består af en række spektrometre og et kamera.<br /><br />Forskerne fra Niels Bohr Institutet er støttet af Carlsbergfondet (CF16-0981, CF17-0979 og CF19-0023).<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2846</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/07fb0cf6a240d027b361b5a39ef934a2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Matematisk virkelighed, behårede bolde og baderinge</title><link>https://www.spreaker.com/episode/matematisk-virkelighed-beharede-bolde-og-baderinge--47443860</link><description><![CDATA[Alle kender til matematik i skolen, hvor vi skal lære matematiske grundprincipper, som blev opdaget og beskrevet for mere end 2000 år siden.  Men hvad er det for matematik, som forskerne arbejder med i dag?<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Nathalie Wahl fra Center for Geometry and Topology (GeoTop) på Københavns Universitet om matematisk virkelighed, sprog, behårede bolde og baderinge.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1158846100</guid><pubDate>Fri, 12 Nov 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47443860/1471144645_science_stories_best_of_matematisk_virkelighed_beharede_bolde_og_baderinge_1.mp3" length="46246392" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Alle kender til matematik i skolen, hvor vi skal lære matematiske grundprincipper, som blev opdaget og beskrevet for mere end 2000 år siden.  Men hvad er det for matematik, som forskerne arbejder med i dag?

Videnskabsjournalist Jens Degett fra...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Alle kender til matematik i skolen, hvor vi skal lære matematiske grundprincipper, som blev opdaget og beskrevet for mere end 2000 år siden.  Men hvad er det for matematik, som forskerne arbejder med i dag?<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Nathalie Wahl fra Center for Geometry and Topology (GeoTop) på Københavns Universitet om matematisk virkelighed, sprog, behårede bolde og baderinge.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2887</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8a8702a34e14b49a83906983cdba0947.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Planternes hemmelige liv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/planternes-hemmelige-liv--47330045</link><description><![CDATA[Gåsemad (Arabidopsis thaliana), den lille undselige ukrudtsplante er blevet udset af forskerne til at være modelplante for forskning i kål, raps og sennep. Den lille plante har et genom, som er næsten 40 gange så stort som menneskets genom. Planter kan ikke løbe væk hvis de er i fare for at blive spist af et dyr, men de kan forsvare sig med giftstoffer, og de kan sende signaler til andre planter om, at der er fare på færde.<br /><br />Professor Barbara Ann Halkier fra Grundforskningscentret DynaMo på Københavns Universitet fortæller om forskning i planternes forsvars- og signalstoffer, og giver bud på fremtidens afgrøder til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.<br /><br />Foto kredit: Københavns Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1154308312</guid><pubDate>Fri, 05 Nov 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47330045/1154308312_science_stories_planternes_hemmelige_liv.mp3" length="49478888" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Gåsemad (Arabidopsis thaliana), den lille undselige ukrudtsplante er blevet udset af forskerne til at være modelplante for forskning i kål, raps og sennep. Den lille plante har et genom, som er næsten 40 gange så stort som menneskets genom. Planter...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gåsemad (Arabidopsis thaliana), den lille undselige ukrudtsplante er blevet udset af forskerne til at være modelplante for forskning i kål, raps og sennep. Den lille plante har et genom, som er næsten 40 gange så stort som menneskets genom. Planter kan ikke løbe væk hvis de er i fare for at blive spist af et dyr, men de kan forsvare sig med giftstoffer, og de kan sende signaler til andre planter om, at der er fare på færde.<br /><br />Professor Barbara Ann Halkier fra Grundforskningscentret DynaMo på Københavns Universitet fortæller om forskning i planternes forsvars- og signalstoffer, og giver bud på fremtidens afgrøder til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.<br /><br />Foto kredit: Københavns Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>3089</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4daefc0032ad4683c6e8acd362805794.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kreativitet og flow</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kreativitet-og-flow--47217174</link><description><![CDATA[En af de helt store personligheder indenfor psykologisk forskning Mihaly Csikszentmihalyi døde i sidste uge. Han var manden som opfandt begrebet flow om den tilstand man befinder sig i, når man er helt opslugt af den kreative proces og glemmer sig selv og verden omkring sig.  Mihaly Csikszentmihalyi's bøger er læst af millioner af mennesker verden over, og han har haft stor betydning for forståelen af kreativitet. <br /><br />Hør videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewe Mihaly Csikszentmihalyi om kreativitetens væsen. Interviewet blev optaget ved et symposium i Videnskabernes selskab i oktober 2013.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1150198078</guid><pubDate>Fri, 29 Oct 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47217174/1150198078_science_stories_kreativitet_og_flow.mp3" length="17749935" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>En af de helt store personligheder indenfor psykologisk forskning Mihaly Csikszentmihalyi døde i sidste uge. Han var manden som opfandt begrebet flow om den tilstand man befinder sig i, når man er helt opslugt af den kreative proces og glemmer sig...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En af de helt store personligheder indenfor psykologisk forskning Mihaly Csikszentmihalyi døde i sidste uge. Han var manden som opfandt begrebet flow om den tilstand man befinder sig i, når man er helt opslugt af den kreative proces og glemmer sig selv og verden omkring sig.  Mihaly Csikszentmihalyi's bøger er læst af millioner af mennesker verden over, og han har haft stor betydning for forståelen af kreativitet. <br /><br />Hør videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewe Mihaly Csikszentmihalyi om kreativitetens væsen. Interviewet blev optaget ved et symposium i Videnskabernes selskab i oktober 2013.]]></itunes:summary><itunes:duration>1106</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e4ccc16e964e8220d03d7275162ca153.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Er glas en væske?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/er-glas-en-vaeske--47095869</link><description><![CDATA[Kan et stof være flydende og fast på samme tid? <br />Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det vanskeligt at forudsige selv simple væsker ud fra deres molekylers struktur. <br /><br />Professor i fysik Kristine Niss fra Roskilde Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om, hvordan man forsker i fysiske egenskaber og strukturer i sit eget laboratorium og med eksperimenter på de største og dyreste spallation kilde instrumenter i verden, hvor forskerne arbejder i døgndrift for at udnytte de kostbare sekunder optimalt.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1146021835</guid><pubDate>Fri, 22 Oct 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47095869/1772903856_science_stories_best_of_er_glas_en_vaeske.mp3" length="36623717" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Kan et stof være flydende og fast på samme tid? 
Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kan et stof være flydende og fast på samme tid? <br />Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det vanskeligt at forudsige selv simple væsker ud fra deres molekylers struktur. <br /><br />Professor i fysik Kristine Niss fra Roskilde Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om, hvordan man forsker i fysiske egenskaber og strukturer i sit eget laboratorium og med eksperimenter på de største og dyreste spallation kilde instrumenter i verden, hvor forskerne arbejder i døgndrift for at udnytte de kostbare sekunder optimalt.]]></itunes:summary><itunes:duration>2285</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0b714963bb67a3761692c10c87271401.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Økonomi og markedskræfter</title><link>https://www.spreaker.com/episode/okonomi-og-markedskraefter--46987769</link><description><![CDATA[Under COVID-19 pandemien har økonomiske hjælpepakker holdt hånden under en masse danske virksomheder. Ifølge en foreløbig opgørelse har lønkompensation reddet mere end 81.000 arbejdspladser fra lukning. Hvad er erfaringerne fra Danmark og fra andre lande med at give lønkompensation under pandemien, og kan det i det hele taget betale sig at understøtte virksomheder i krise? <br /><br />Hvem er det der skaber værdierne i virksomhederne? Hvor meget betyder direktøren i forhold til sine medarbejdere? Hvad med ligestilling – hvad er det for mekanismer som ligger bag uligheder i lønnen for mænd og kvinder, og hvordan kan man modvirke det.<br /><br />Professor ved INSEAD i Paris og Økonomisk institut ved Københavns Universitet, Morten Bennedsen  taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om sin forskning i økonomiske mekanismer.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1142177062</guid><pubDate>Fri, 15 Oct 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/46987769/1142177062_science_stories_okonomi_og_markedskaefter.mp3" length="46183280" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Under COVID-19 pandemien har økonomiske hjælpepakker holdt hånden under en masse danske virksomheder. Ifølge en foreløbig opgørelse har lønkompensation reddet mere end 81.000 arbejdspladser fra lukning. Hvad er erfaringerne fra Danmark og fra andre...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Under COVID-19 pandemien har økonomiske hjælpepakker holdt hånden under en masse danske virksomheder. Ifølge en foreløbig opgørelse har lønkompensation reddet mere end 81.000 arbejdspladser fra lukning. Hvad er erfaringerne fra Danmark og fra andre lande med at give lønkompensation under pandemien, og kan det i det hele taget betale sig at understøtte virksomheder i krise? <br /><br />Hvem er det der skaber værdierne i virksomhederne? Hvor meget betyder direktøren i forhold til sine medarbejdere? Hvad med ligestilling – hvad er det for mekanismer som ligger bag uligheder i lønnen for mænd og kvinder, og hvordan kan man modvirke det.<br /><br />Professor ved INSEAD i Paris og Økonomisk institut ved Københavns Universitet, Morten Bennedsen  taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om sin forskning i økonomiske mekanismer.]]></itunes:summary><itunes:duration>2883</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8de9d361db29af652c13afae29f9c615.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Music in the brain 2</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-music-in-the-brain-2--46880762</link><description><![CDATA[Vi er mange, der elsker musik. Vi har det i ørerne hver eneste dag, vi går til koncerter, og vi sætter jævnligt vores yndlingsnummer på. Det er big business. Vi bruger mange penge på musik. I 2017 brugte vi 6 milliarder bare på at høre musikken live. <br /><br />Men hvorfor bruger vi så meget tid og penge på musik? Hvorfor har mennesket udviklet musik? Hvordan har det hjulpet os med at overleve? Det får du svaret på i denne udsendelse, hvor Charlotte Koldbye er taget til Århus for at tale med professor Peter Vuust, der leder forskningscentret Music in the Brain på Århus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1138206205</guid><pubDate>Fri, 08 Oct 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/46880762/1138206205_science_stories_rerun_music_in_the_brain_2.mp3" length="29877438" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi er mange, der elsker musik. Vi har det i ørerne hver eneste dag, vi går til koncerter, og vi sætter jævnligt vores yndlingsnummer på. Det er big business. Vi bruger mange penge på musik. I 2017 brugte vi 6 milliarder bare på at høre musikken live....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi er mange, der elsker musik. Vi har det i ørerne hver eneste dag, vi går til koncerter, og vi sætter jævnligt vores yndlingsnummer på. Det er big business. Vi bruger mange penge på musik. I 2017 brugte vi 6 milliarder bare på at høre musikken live. <br /><br />Men hvorfor bruger vi så meget tid og penge på musik? Hvorfor har mennesket udviklet musik? Hvordan har det hjulpet os med at overleve? Det får du svaret på i denne udsendelse, hvor Charlotte Koldbye er taget til Århus for at tale med professor Peter Vuust, der leder forskningscentret Music in the Brain på Århus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1864</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7adfc7d732fb79a221b9367d113ddf0b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Music in the brain 1</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-music-in-the-brain-1--46774032</link><description><![CDATA[Simple rytmer, toner og harmonier kan bruges til at aflure den menneskelige hjernes mysterier.  På Århus Universitet bruger hjerneforskere musik til at kortlægge nogle helt grundlæggende strategier for hvordan hjernen arbejder. Charlotte Koldbye besøgte Peter Vuust, der leder Center for Music in the Brain.<br /><br />Du kan se den dansende papagøje, hvordan søløven Ronan holder takt med musikalske stimuli og læse mere om musik for dyr. Og se, hvordan musikken bruges til at dramatisere optagelserne om leguanen, som undslipper slangerne på et hængende hår. Se link: <a href="https://www.sciencestories.dk/da/artikler/music-brain-1" rel="noopener">https://www.sciencestories.dk/da/artikler/music-brain-1</a>.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1134269152</guid><pubDate>Fri, 01 Oct 2021 12:17:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/46774032/1134269152_science_stories_music_in_the_brain_1.mp3" length="29990287" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Simple rytmer, toner og harmonier kan bruges til at aflure den menneskelige hjernes mysterier.  På Århus Universitet bruger hjerneforskere musik til at kortlægge nogle helt grundlæggende strategier for hvordan hjernen arbejder. Charlotte Koldbye...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Simple rytmer, toner og harmonier kan bruges til at aflure den menneskelige hjernes mysterier.  På Århus Universitet bruger hjerneforskere musik til at kortlægge nogle helt grundlæggende strategier for hvordan hjernen arbejder. Charlotte Koldbye besøgte Peter Vuust, der leder Center for Music in the Brain.<br /><br />Du kan se den dansende papagøje, hvordan søløven Ronan holder takt med musikalske stimuli og læse mere om musik for dyr. Og se, hvordan musikken bruges til at dramatisere optagelserne om leguanen, som undslipper slangerne på et hængende hår. Se link: <a href="https://www.sciencestories.dk/da/artikler/music-brain-1" rel="noopener">https://www.sciencestories.dk/da/artikler/music-brain-1</a>.]]></itunes:summary><itunes:duration>1871</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7adfc7d732fb79a221b9367d113ddf0b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Mikroorganismernes alsidige sociale liv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mikroorganismernes-alsidige-sociale-liv--46665904</link><description><![CDATA[Mikroorganismer har eksisteret meget længere end nogen andre livsformer på jorden og har haft tid til at udvikle stor biodiversitet. Faktisk er bakterier så genetisk forskellige at der kan være større genetisk forskel mellem to E. coli bakterier end et menneske og en majsplante. Vi er vandt til at studere bakterier og andre mikroorganismer i forhold til hvad vi kan udnytte dem til, men mikroorganismerne bruger deres signalstoffer til at påvirke andre organismer både som samarbejde og konkurrence. <br /><br />Der er ikke kun tale om et våbenkapløb mellem antibiotiske stoffer, men organismerne samarbejder og hjælper også hinanden til at bruge råstoffer bedre. Nogle forskere taler ligefrem om sociale mikroorganismer, som kommunikerer med hinanden i små samfund.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Lone Gram fra Center for Microbial Secondary Metabolites på DTU.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1130273608</guid><pubDate>Fri, 24 Sep 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/46665904/1477080094_science_stories_best_of_mikroorganismernes_alsidige_sociale_liv.mp3" length="35262842" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Mikroorganismer har eksisteret meget længere end nogen andre livsformer på jorden og har haft tid til at udvikle stor biodiversitet. Faktisk er bakterier så genetisk forskellige at der kan være større genetisk forskel mellem to E. coli bakterier end...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mikroorganismer har eksisteret meget længere end nogen andre livsformer på jorden og har haft tid til at udvikle stor biodiversitet. Faktisk er bakterier så genetisk forskellige at der kan være større genetisk forskel mellem to E. coli bakterier end et menneske og en majsplante. Vi er vandt til at studere bakterier og andre mikroorganismer i forhold til hvad vi kan udnytte dem til, men mikroorganismerne bruger deres signalstoffer til at påvirke andre organismer både som samarbejde og konkurrence. <br /><br />Der er ikke kun tale om et våbenkapløb mellem antibiotiske stoffer, men organismerne samarbejder og hjælper også hinanden til at bruge råstoffer bedre. Nogle forskere taler ligefrem om sociale mikroorganismer, som kommunikerer med hinanden i små samfund.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Lone Gram fra Center for Microbial Secondary Metabolites på DTU.]]></itunes:summary><itunes:duration>2200</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b3bbb9323f9a637650c5648df7fc83d4.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Pengenes friktion</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pengenes-friktion--46563154</link><description><![CDATA[Penge er ikke hvad de har været.  Det er blevet en hel videnskab at forstå  pengesystemet, og hvordan pengestrømmene fungerer i vores moderne samfund. <br /><br />Professor David Lando fra Center for Finansielle Friktioner (FRIC) på Copenhagen Business School fortæller om penge og forskningen i pengenes bevægelser til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1126199539</guid><pubDate>Fri, 17 Sep 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/46563154/1512816574_science_stories_best_of_pengenes_friktion.mp3" length="62852746" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Penge er ikke hvad de har været.  Det er blevet en hel videnskab at forstå  pengesystemet, og hvordan pengestrømmene fungerer i vores moderne samfund. 

Professor David Lando fra Center for Finansielle Friktioner (FRIC) på Copenhagen Business School...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Penge er ikke hvad de har været.  Det er blevet en hel videnskab at forstå  pengesystemet, og hvordan pengestrømmene fungerer i vores moderne samfund. <br /><br />Professor David Lando fra Center for Finansielle Friktioner (FRIC) på Copenhagen Business School fortæller om penge og forskningen i pengenes bevægelser til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>3925</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/32a9f8b0c63acad036439695e1eca0a1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kvantecomputeren</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kvantecomputeren--46456124</link><description><![CDATA[I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne.<br /><br />Men selv om kvantecomputeren lyder som en loovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før kvantecomputeren står på dit skrivebord. Videnskabsjournalist Jens Degett taler om forhindringer og mulige gennembrud med professor Karsten Flensbjerg fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet ved Køpenhavns Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1122155323</guid><pubDate>Fri, 10 Sep 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/46456124/1611680154_science_stories_kvante_komputeren.mp3" length="43667166" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne.<br /><br />Men selv om kvantecomputeren lyder som en loovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før kvantecomputeren står på dit skrivebord. Videnskabsjournalist Jens Degett taler om forhindringer og mulige gennembrud med professor Karsten Flensbjerg fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet ved Køpenhavns Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2726</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/422dc77122088476d8b9acb5ff42c55f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Min digitale hjerneskade 3</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-min-digitale-hjerneskade-3--46359730</link><description><![CDATA[Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. <br /><br />I det tredie program i serien taler Charlotte Koldbye med Professor Sune Lehmann fra DTU, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed og hvordan vi måler påvirkningen fra medierne. Sune Lehmann har selv erfaret hvordan medierne tog hans tid og hvad det krævede at genvinde kontrollen over sit medieforbrug.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1118044543</guid><pubDate>Fri, 03 Sep 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/46359730/1118044543_science_stories_rerun_min_digitale_hjerneskade_3.mp3" length="29534294" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. <br /><br />I det tredie program i serien taler Charlotte Koldbye med Professor Sune Lehmann fra DTU, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed og hvordan vi måler påvirkningen fra medierne. Sune Lehmann har selv erfaret hvordan medierne tog hans tid og hvad det krævede at genvinde kontrollen over sit medieforbrug.]]></itunes:summary><itunes:duration>1842</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d22ec9dee1c511a6ec26052082f95628.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Min digitale hjerneskade 2</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-min-digitale-hjerneskade-2--46265710</link><description><![CDATA[Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere.<br /><br />I denne podcast er det hjerneforskeren Jesper Mogensen, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen<br /><br />Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye taler med hjerneforsker Jesper Mogensen, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1114132924</guid><pubDate>Fri, 27 Aug 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/46265710/1114132924_science_stories_rerun_min_digitale_hjerneskade_2.mp3" length="28726333" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere.<br /><br />I denne podcast er det hjerneforskeren Jesper Mogensen, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen<br /><br />Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye taler med hjerneforsker Jesper Mogensen, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1796</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6dad2cbe1940f28fcc3d8bb6ba6381b9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Min digitale hjerneskade 1</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-min-digitale-hjerneskade-1--46174127</link><description><![CDATA[Har du også fået svært ved at læse romaner? Føler du dig som en skærmzombie, som ikke kan andet end at glo på skærmene på alle de digitale platforme. Så er du bestem ikke den eneste som har en hjerne som er påvirket af elektroniske produkter designet til at tage din opmærksomhed.<br /><br />Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I dette første af tre programmer taler hun med lægen Imran Rashid.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1109681704</guid><pubDate>Fri, 20 Aug 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/46174127/1109681704_science_stories_rerun_min_digitale_hjerneskade_1.mp3" length="72670681" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Har du også fået svært ved at læse romaner? Føler du dig som en skærmzombie, som ikke kan andet end at glo på skærmene på alle de digitale platforme. Så er du bestem ikke den eneste som har en hjerne som er påvirket af elektroniske produkter designet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Har du også fået svært ved at læse romaner? Føler du dig som en skærmzombie, som ikke kan andet end at glo på skærmene på alle de digitale platforme. Så er du bestem ikke den eneste som har en hjerne som er påvirket af elektroniske produkter designet til at tage din opmærksomhed.<br /><br />Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I dette første af tre programmer taler hun med lægen Imran Rashid.]]></itunes:summary><itunes:duration>1817</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5aead77646bda04134797dcbbcab4fe4.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Den Spanske Syge</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-den-spanske-syge--46081959</link><description><![CDATA[Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget før COVID-19  var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte mere end 50 millioner mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den den pandemi. Vi optog dette program i januar 2020 bare et par måneder før COVID-19 for alvor begyndte at hærge i hele verden - lige som Den Spanske Syge, der i øvrigt slet ikke kom fra Spanien. <br /><br />Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse?<br /><br />Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.<br /><br />Foto kredit: Videnskabernes Selskab.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1105365463</guid><pubDate>Fri, 13 Aug 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/46081959/1105365463_science_stories_rerun_den_spanske_syge.mp3" length="49464960" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget før COVID-19  var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte mere end 50 millioner mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den den pandemi. Vi...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget før COVID-19  var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte mere end 50 millioner mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den den pandemi. Vi optog dette program i januar 2020 bare et par måneder før COVID-19 for alvor begyndte at hærge i hele verden - lige som Den Spanske Syge, der i øvrigt slet ikke kom fra Spanien. <br /><br />Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse?<br /><br />Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.<br /><br />Foto kredit: Videnskabernes Selskab.]]></itunes:summary><itunes:duration>2062</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5580f9fb266cb451d1cb7acf59030976.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvordan overlever naturen?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvordan-overlever-naturen--45995740</link><description><![CDATA[Hvis tilstrækkeligt mange arter bliver udryddet, vil økosystemet så kollapse og vil udryddelsen af de fleste andre arter følge efter? Vi lever i en tid, som kaldes klodens 6 masseudryddelse. Arter forsvinder i en hast, som man ikke har set siden dinosaurenes tid. Men vil det føre til et kollaps? <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, GLOBE Institute, giver en klar prognose for vores overlevelse, og et overraskende råd til hvad vi kan gøre for at hjælpe naturen.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1101326800</guid><pubDate>Fri, 06 Aug 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45995740/1101326800_science_stories_hvordan_overlever_naturen.mp3" length="51199073" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvis tilstrækkeligt mange arter bliver udryddet, vil økosystemet så kollapse og vil udryddelsen af de fleste andre arter følge efter? Vi lever i en tid, som kaldes klodens 6 masseudryddelse. Arter forsvinder i en hast, som man ikke har set siden...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvis tilstrækkeligt mange arter bliver udryddet, vil økosystemet så kollapse og vil udryddelsen af de fleste andre arter følge efter? Vi lever i en tid, som kaldes klodens 6 masseudryddelse. Arter forsvinder i en hast, som man ikke har set siden dinosaurenes tid. Men vil det føre til et kollaps? <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, GLOBE Institute, giver en klar prognose for vores overlevelse, og et overraskende råd til hvad vi kan gøre for at hjælpe naturen.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2134</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/08d3bd25a1e23aca05c658cfec807214.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>DinoPodcast 5: Kongerækken</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dinopodcast-5-kongeraekken--45889852</link><description><![CDATA[Antje Poulsen nørder om de største Tyrannosaurus Rex dinosaurer sammen med I et interview med palæontolog Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. De kårer den sørste af de fem store T.Rex'er og taler om deres hjerner, deres tænder og kommer ind på om de egentlig havde fjer.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1096265326</guid><pubDate>Thu, 29 Jul 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45889852/1096265326_science_stories_dinopodcast_5_kongeraekken.mp3" length="57722371" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Antje Poulsen nørder om de største Tyrannosaurus Rex dinosaurer sammen med I et interview med palæontolog Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. De kårer den sørste af de fem store T.Rex'er og taler om deres...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Antje Poulsen nørder om de største Tyrannosaurus Rex dinosaurer sammen med I et interview med palæontolog Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. De kårer den sørste af de fem store T.Rex'er og taler om deres hjerner, deres tænder og kommer ind på om de egentlig havde fjer.]]></itunes:summary><itunes:duration>2406</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/840bcc27539dcf6af51cd10fdcc08620.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>DinoPodcast 4: Kan jeg købe en dinosaur?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dinopodcast-4-kan-jeg-kobe-en-dinosaur--45814120</link><description><![CDATA[Private samlere skaber et marked for dinosaur fossiler, som er til salg internationalt. <br /><br />I denne udgave af Science Stories sommerserie med DinoPodcast taler Antje Poulsen med palæontolog Bent Lindow og Peter C. Kjærgaard fra Statens Naturhistoriske Museum om køb og salg af dinosaurfossiler, og der er gode råd hvis man skulle få lyst til at skifte stuebirken ud med et dinosaur-fossil.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1092759103</guid><pubDate>Fri, 23 Jul 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45814120/1092759103_science_stories_dinopodcast_4_kan_jeg_kobe_en_dinosaur.mp3" length="86448705" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Private samlere skaber et marked for dinosaur fossiler, som er til salg internationalt. 

I denne udgave af Science Stories sommerserie med DinoPodcast taler Antje Poulsen med palæontolog Bent Lindow og Peter C. Kjærgaard fra Statens Naturhistoriske...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Private samlere skaber et marked for dinosaur fossiler, som er til salg internationalt. <br /><br />I denne udgave af Science Stories sommerserie med DinoPodcast taler Antje Poulsen med palæontolog Bent Lindow og Peter C. Kjærgaard fra Statens Naturhistoriske Museum om køb og salg af dinosaurfossiler, og der er gode råd hvis man skulle få lyst til at skifte stuebirken ud med et dinosaur-fossil.]]></itunes:summary><itunes:duration>3603</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c3203ae850456aa8ca6bf7f9f96717a2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>DinoPodcast 3: Dinosaurenes dommedag</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dinopodcast-3-dinosaurenes-dommedag--45723261</link><description><![CDATA[I dagens DinoPodcast fra Science Stories fortæller Antje Poulsen om en rodebunke af fossiler i et forhistorisk flodleje i North Dakota, USA, der viser sig at være en tidslomme. Den vidner om de første to timer af den 5. masseudryddelse for 66 mio. år siden, som blev starten på dinosaurenes dommedag.<br /><br />Dette er den tredje ud af fem podcast, som Science Stories sender i løbet af sommeren.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1088594962</guid><pubDate>Fri, 16 Jul 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45723261/1088594962_science_stories_dinopodcast_3_dinosaurenes_dommedag.mp3" length="60183105" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I dagens DinoPodcast fra Science Stories fortæller Antje Poulsen om en rodebunke af fossiler i et forhistorisk flodleje i North Dakota, USA, der viser sig at være en tidslomme. Den vidner om de første to timer af den 5. masseudryddelse for 66 mio. år...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I dagens DinoPodcast fra Science Stories fortæller Antje Poulsen om en rodebunke af fossiler i et forhistorisk flodleje i North Dakota, USA, der viser sig at være en tidslomme. Den vidner om de første to timer af den 5. masseudryddelse for 66 mio. år siden, som blev starten på dinosaurenes dommedag.<br /><br />Dette er den tredje ud af fem podcast, som Science Stories sender i løbet af sommeren.]]></itunes:summary><itunes:duration>1505</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/aef36ba631ad8582e7806697911ef972.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>DinoPodcast 2: Scotty - Den største Tyrannosaurus rex</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dinopodcast-2-scotty-den-storste-tyrannosaurus-rex--45637007</link><description><![CDATA[Science Stories sender i sommer 5 podcast om dinosaurer. Serien DinoPodcast er lavet af videnskabsjournalist Antje Poulsen som interviewer forskellige forskere og selv fortæller gedigne dinosaurhistorier.<br /><br />I dagens podcast interviewer Antje Poulsen palæontolog Jesper Milan fra Geomuseum Faxe om den største Tyrannosaurus Rex der nogensinde er fundet, og som går under kælenavnet Scotty.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1083663124</guid><pubDate>Fri, 09 Jul 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45637007/1083663124_science_stories_scotty_den_storste_tyrannosaurus_rex.mp3" length="53861473" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Science Stories sender i sommer 5 podcast om dinosaurer. Serien DinoPodcast er lavet af videnskabsjournalist Antje Poulsen som interviewer forskellige forskere og selv fortæller gedigne dinosaurhistorier.

I dagens podcast interviewer Antje Poulsen...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Science Stories sender i sommer 5 podcast om dinosaurer. Serien DinoPodcast er lavet af videnskabsjournalist Antje Poulsen som interviewer forskellige forskere og selv fortæller gedigne dinosaurhistorier.<br /><br />I dagens podcast interviewer Antje Poulsen palæontolog Jesper Milan fra Geomuseum Faxe om den største Tyrannosaurus Rex der nogensinde er fundet, og som går under kælenavnet Scotty.]]></itunes:summary><itunes:duration>1347</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/24db76a0ad0b1199bc428dc7508373ed.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>DinoPodcast 1: Spor af dinosaurer og kampen om en kyst</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dinopodcast-1-spor-af-dinosaurer-og-kampen-om-en-kyst--45540689</link><description><![CDATA[Science Stories sender i sommer 5 podcast om dinosaurer. Serien DinoPodcast er lavet af Videnskabsjournalist Antje Poulsen som interviewer forskellige forskere og selvfortæller gedigne dinosaurhistorier.<br /><br />Denne podcast, beskriver den vilde historie om aboriginerne i Australien, som fik videnskaben på deres side i kampen for at bevare verdens største samling dinosaur spor.<br /><br />Derefter fortæller palæontolog Jesper Milan fra Geomuseum Faxe om den begivenhed som udslettede de fleste dinosaurer for 666 millioner år siden, og som har sat et særligt spor i kalkformationerne på Stevns.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1079339791</guid><pubDate>Fri, 02 Jul 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45540689/1079339791_science_stories_dinopodcast_1_spor_af_dinosaurer_og_kampen_om_en_kyst.mp3" length="71733407" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Science Stories sender i sommer 5 podcast om dinosaurer. Serien DinoPodcast er lavet af Videnskabsjournalist Antje Poulsen som interviewer forskellige forskere og selvfortæller gedigne dinosaurhistorier.

Denne podcast, beskriver den vilde historie om...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Science Stories sender i sommer 5 podcast om dinosaurer. Serien DinoPodcast er lavet af Videnskabsjournalist Antje Poulsen som interviewer forskellige forskere og selvfortæller gedigne dinosaurhistorier.<br /><br />Denne podcast, beskriver den vilde historie om aboriginerne i Australien, som fik videnskaben på deres side i kampen for at bevare verdens største samling dinosaur spor.<br /><br />Derefter fortæller palæontolog Jesper Milan fra Geomuseum Faxe om den begivenhed som udslettede de fleste dinosaurer for 666 millioner år siden, og som har sat et særligt spor i kalkformationerne på Stevns.]]></itunes:summary><itunes:duration>1794</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f28a0fac98a11a9f7684af03b7b96000.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Tarmsygdomme med ukendt årsag</title><link>https://www.spreaker.com/episode/tarmsygdomme-med-ukendt-arsag--45443056</link><description><![CDATA[Mere end 50.000 danskere lider af en af de inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Sygdommmene er kroniske, og det er meget svært for læger og forskere at forudsige hvilken behandling der er den bedste og hvordan sygdommen forløber. <br /><br />Professor Tine Jess er leder af et nyt grundforskningscenter på Ålborg Universitet, der skal undersøge en række faktorer som tarmenes mikrofauna, kost og medicinforbrug systematisk og sammenligne dem med de omfattende danske sundhedsregistre for at forstå årsager til sygdommene og finde bedre måder at behandle dem på.<br /><br />Det er videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories, som interviewer Professor Tine Jess fra grundforskningscentret PREDICT.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1075814080</guid><pubDate>Fri, 25 Jun 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45443056/1075814080_science_stories_tarmsygdomme_med_ukendt_arsag.mp3" length="61512216" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Mere end 50.000 danskere lider af en af de inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Sygdommmene er kroniske, og det er meget svært for læger og forskere at forudsige hvilken behandling der er den bedste og hvordan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mere end 50.000 danskere lider af en af de inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Sygdommmene er kroniske, og det er meget svært for læger og forskere at forudsige hvilken behandling der er den bedste og hvordan sygdommen forløber. <br /><br />Professor Tine Jess er leder af et nyt grundforskningscenter på Ålborg Universitet, der skal undersøge en række faktorer som tarmenes mikrofauna, kost og medicinforbrug systematisk og sammenligne dem med de omfattende danske sundhedsregistre for at forstå årsager til sygdommene og finde bedre måder at behandle dem på.<br /><br />Det er videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories, som interviewer Professor Tine Jess fra grundforskningscentret PREDICT.]]></itunes:summary><itunes:duration>1538</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0b40a25e7d3fa7dbcb6fc1fbeb11819b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Klodens virkelige tilstand</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-klodens-virkelige-tilstand--45355063</link><description><![CDATA[Med årtiers data fra satellitter er det blevet muligt at skære igennem diskussioner om natur, klima og miljø. Professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kigger nærmere på fire myter om ModerJord. Det er bestemt ikke altid vores negative forventninger til udviklingen lever op til de data man kan observere fra jorden. Nogen gange går det bedre end forventet. <br /><br />Det er videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories, der interviewer professor Rasmus Fensholt.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1071202327</guid><pubDate>Fri, 18 Jun 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45355063/1071202327_science_stories_rerun_klodens_virkelige_tilstand.mp3" length="72962207" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Med årtiers data fra satellitter er det blevet muligt at skære igennem diskussioner om natur, klima og miljø. Professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kigger nærmere på fire myter om...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Med årtiers data fra satellitter er det blevet muligt at skære igennem diskussioner om natur, klima og miljø. Professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet kigger nærmere på fire myter om ModerJord. Det er bestemt ikke altid vores negative forventninger til udviklingen lever op til de data man kan observere fra jorden. Nogen gange går det bedre end forventet. <br /><br />Det er videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories, der interviewer professor Rasmus Fensholt.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius.]]></itunes:summary><itunes:duration>1825</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3c217f06f75a739b9a5f7e56d5aafe2e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Oumuamua: Den første budbringer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/oumuamua-den-forste-budbringer--45259667</link><description><![CDATA[Oumuamua er det første udefrakommende objekt man har observeret trænge ind i vores solsystem. Den blev først observeret en 19. oktober 2017. Først troede astronomerne, at den var en komet, men den blev efter nogle få dage om-klassificeret til at være et interstellart objekt. <br /><br />Efter at den Israelske Harvard Professor Avi Loeb har skrevet en bog om Oumuamua er der kommet gang i spekulationerne og det strømmer ind med observationer af UFO objekter i medierne. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet om hvad vi kan lære af Oumuamua og om menneskets længsel efter at møde repræsentanter fra fremmede civilisationer.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1066349566</guid><pubDate>Fri, 11 Jun 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45259667/1293438400_science_stories_rerun_oumuamua.mp3" length="139352934" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Oumuamua er det første udefrakommende objekt man har observeret trænge ind i vores solsystem. Den blev først observeret en 19. oktober 2017. Først troede astronomerne, at den var en komet, men den blev efter nogle få dage om-klassificeret til at være...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Oumuamua er det første udefrakommende objekt man har observeret trænge ind i vores solsystem. Den blev først observeret en 19. oktober 2017. Først troede astronomerne, at den var en komet, men den blev efter nogle få dage om-klassificeret til at være et interstellart objekt. <br /><br />Efter at den Israelske Harvard Professor Avi Loeb har skrevet en bog om Oumuamua er der kommet gang i spekulationerne og det strømmer ind med observationer af UFO objekter i medierne. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet om hvad vi kan lære af Oumuamua og om menneskets længsel efter at møde repræsentanter fra fremmede civilisationer.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>3484</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1271cea089e97d9f35467b3e4065380e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Lunark: Et dansk månehabitat</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-lunark-et-dansk-manehabitat--45156569</link><description><![CDATA[Ude på et stort værksted på Amager var to unge danske rumarkitekter i fuld gang med at forberede en 3 måneder lang ekspedition til et af de mest menneskefjendske steder her på jorden —det arktiske Grønland. Her ville de teste deres første selv-designede månehabitat, Lunark, i områder hvor temperaturen kan nå ned på minus 50 grader og vinden kan nå orkanstyrke. <br /><br />Morten Remar besøgte Sebastian Aristoteles og Karl Johan Sørensen på deres ydmyge kontor i Istedgade i København.<br /><br />Resultatet af eksperimentet kan nu ses som en serie på DR2+, men optakten og forberedelserne skal høres i denne podcast fra Science Stories. Vi sendte podcasten første gang september 2019.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1061481469</guid><pubDate>Thu, 03 Jun 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45156569/1061481469_science_stories_rerun_lunark_et_dansk_manehabitat.mp3" length="110532558" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Ude på et stort værksted på Amager var to unge danske rumarkitekter i fuld gang med at forberede en 3 måneder lang ekspedition til et af de mest menneskefjendske steder her på jorden —det arktiske Grønland. Her ville de teste deres første...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ude på et stort værksted på Amager var to unge danske rumarkitekter i fuld gang med at forberede en 3 måneder lang ekspedition til et af de mest menneskefjendske steder her på jorden —det arktiske Grønland. Her ville de teste deres første selv-designede månehabitat, Lunark, i områder hvor temperaturen kan nå ned på minus 50 grader og vinden kan nå orkanstyrke. <br /><br />Morten Remar besøgte Sebastian Aristoteles og Karl Johan Sørensen på deres ydmyge kontor i Istedgade i København.<br /><br />Resultatet af eksperimentet kan nu ses som en serie på DR2+, men optakten og forberedelserne skal høres i denne podcast fra Science Stories. Vi sendte podcasten første gang september 2019.]]></itunes:summary><itunes:duration>2764</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9aa1cb35201c7762b51c191384429d41.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Lad naturen passe sig selv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-lad-naturen-passe-sig-selv--45078119</link><description><![CDATA[Naturen ved udmærket, hvordan den skal passe på sig selv. Så hold fingrene væk. Drop naturpleje og direktiver, giv slip og lad stå til, og lad natur overalt i verden igen blive vild og uforstyrret. Det er opskriften på at vende tilbagegangen i antallet af arter verden over, mener biolog, Professor Jens Christian Svenning fra Århus Universitet. <br /><br />Han er en del af en international gruppe forskere, der forsøger at overtale biologer og politikere til at hjælpe naturen ved at lade den forvilde. For i en vild natur klarer arterne sig bedre, end de gør i dag. Videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories interviewer.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1057222024</guid><pubDate>Fri, 28 May 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/45078119/1057222024_science_stories_rerun_lad_naturen_passe_sig_selv.mp3" length="86115174" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Naturen ved udmærket, hvordan den skal passe på sig selv. Så hold fingrene væk. Drop naturpleje og direktiver, giv slip og lad stå til, og lad natur overalt i verden igen blive vild og uforstyrret. Det er opskriften på at vende tilbagegangen i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Naturen ved udmærket, hvordan den skal passe på sig selv. Så hold fingrene væk. Drop naturpleje og direktiver, giv slip og lad stå til, og lad natur overalt i verden igen blive vild og uforstyrret. Det er opskriften på at vende tilbagegangen i antallet af arter verden over, mener biolog, Professor Jens Christian Svenning fra Århus Universitet. <br /><br />Han er en del af en international gruppe forskere, der forsøger at overtale biologer og politikere til at hjælpe naturen ved at lade den forvilde. For i en vild natur klarer arterne sig bedre, end de gør i dag. Videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories interviewer.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius]]></itunes:summary><itunes:duration>3589</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/37a9f0216619a886155d1ba657815ab2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Biodiversitet og masseuddøen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-biodiversitet-og-masseuddoen--44948329</link><description><![CDATA[Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter, der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Hvad er værdien af den vilde natur, økosystemerne og hvad gør de for os? Hvad koster det at miste den friske luft og det rene vand. Hvorfor er biodiversitet vigtigt? Kan vi ikke bare være ligeglade med, om man bevarer et stykke regnskov på Borneo eller brænder Amazonas af?<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, GLOBE Institute om, hvad biodiversiteten betyder for os, og hvad vi kan gøre for at bevare den.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1052805811</guid><pubDate>Fri, 21 May 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/44948329/1052805811_science_stories_rerun_biodiversitet_og_masseuddoen.mp3" length="72178325" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter, der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Hvad er værdien af den vilde natur, økosystemerne og hvad...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter, der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Hvad er værdien af den vilde natur, økosystemerne og hvad gør de for os? Hvad koster det at miste den friske luft og det rene vand. Hvorfor er biodiversitet vigtigt? Kan vi ikke bare være ligeglade med, om man bevarer et stykke regnskov på Borneo eller brænder Amazonas af?<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, GLOBE Institute om, hvad biodiversiteten betyder for os, og hvad vi kan gøre for at bevare den.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>3008</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8c03996a650c70ee4769f476920ba8cc.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>The anthropic principle</title><link>https://www.spreaker.com/episode/the-anthropic-principle--44814099</link><description><![CDATA[When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and we are able to observe the universe. If the laws and constants of nature were just a little bit different, the occurrence of life is unthinkable. However, we can state that we are here, and this raises a number of other issues, such as: Has the universe always been able to sustain life? Will the universe continue to sustain the existence of life in the future ? Are we just one of many universes that exist in parallel?<br /><br />Science Journalist Jens Degett from Science Stories talks to Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, to try and get to the bottom of the matter. This podcast is a continuation of their conversation in a former story "Big Bang challenged by Conformal Cyclic Cosmology".]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1048675717</guid><pubDate>Fri, 14 May 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/44814099/1863684318_science_stories_best_of_the_anthropic_principle.mp3" length="69559602" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and we are able to observe the universe. If the laws and constants of nature were just a...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and we are able to observe the universe. If the laws and constants of nature were just a little bit different, the occurrence of life is unthinkable. However, we can state that we are here, and this raises a number of other issues, such as: Has the universe always been able to sustain life? Will the universe continue to sustain the existence of life in the future ? Are we just one of many universes that exist in parallel?<br /><br />Science Journalist Jens Degett from Science Stories talks to Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, to try and get to the bottom of the matter. This podcast is a continuation of their conversation in a former story "Big Bang challenged by Conformal Cyclic Cosmology".]]></itunes:summary><itunes:duration>2899</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/eae14bac3d08abad75b540d2302a32bd.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>The Microbiome: Delicious food and solutions to the climate crisis</title><link>https://www.spreaker.com/episode/the-microbiome-delicious-food-and-solutions-to-the-climate-crisis--44682533</link><description><![CDATA[Microorganisms are already found in some foods, but soon they will play a much larger role in food production and other products that we are used to perceive as traditional industrial and agricultural products. <br /><br />Our growing knowledge of the microorganisms enables us to use them in  new exciting contexts. There is growing international interest in these new products and in novel uses of raw materials based on our understanding of the microbiome. The first products are already on the supermarket shelves, offering new flavours, colours, and textures of food.<br /><br />In the future, microorganisms found in nature will be used to produce everything from environmental-friendly clothes to to climate-friendly jet fuel. We will also be able to savour vegan steaks, which are chewed tender by microorganisms supplemented with umami seaweed and delicate mushroom mycelium.<br /><br />Science Journalist Jens Degett from Science Stories interviews Professor Lene Lange from LL-Bioøkonomi.<br /><br />Photo credit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1044581503</guid><pubDate>Fri, 07 May 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/44682533/1044581503_science_stories_the_microbiome.mp3" length="102899579" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Microorganisms are already found in some foods, but soon they will play a much larger role in food production and other products that we are used to perceive as traditional industrial and agricultural products. 

Our growing knowledge of the...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Microorganisms are already found in some foods, but soon they will play a much larger role in food production and other products that we are used to perceive as traditional industrial and agricultural products. <br /><br />Our growing knowledge of the microorganisms enables us to use them in  new exciting contexts. There is growing international interest in these new products and in novel uses of raw materials based on our understanding of the microbiome. The first products are already on the supermarket shelves, offering new flavours, colours, and textures of food.<br /><br />In the future, microorganisms found in nature will be used to produce everything from environmental-friendly clothes to to climate-friendly jet fuel. We will also be able to savour vegan steaks, which are chewed tender by microorganisms supplemented with umami seaweed and delicate mushroom mycelium.<br /><br />Science Journalist Jens Degett from Science Stories interviews Professor Lene Lange from LL-Bioøkonomi.<br /><br />Photo credit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2573</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2f3a4f80c9f76592d801611696ff39d1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Hvad er liv?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-hvad-er-liv--44575238</link><description><![CDATA[Hvad er liv? Hvad er vores forståelse af livets grundlag, hvorfor det er så svært at definere livet, og hvad er det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning.  For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger forskerne sig over i biosemiotikken som handler om at danne og tyde tegn. DNA er således ikke bare en kode for en organismes liv, men organismen eller den enkelte celle bidrager selv til, hvordan den afkoder betydningen af det DNA, som den indeholder. Hvor er det så vi finder livets sjæl? Det giver vi et svar på.<br /><br />Biokemikeren, videnskabsfilosoffen og forfatteren Jesper Hoffmeyer døde den 25 september 2019 efter kort tids sygdom. Jesper Hoffmeyer var sammen med Claus Emmeche de første der gjorde opmærksom på biosemiotikken i Danmark. Igennem de sidste 40 år har Jesper Hoffmeyer skrevet og debatteret biologi og samfundsproblemer på højt niveau, og hans forskning i biosemiotik er verdenskendt.  De to forskere bliver interviewet af Videnskabsjournalist Jens Degett i 2015. <br /><br />Foto kredit: Science & Cocktails video fra 27. november 2012.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1039984006</guid><pubDate>Fri, 30 Apr 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/44575238/1039984006_science_stories_rerun_hvad_er_liv.mp3" length="58923094" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvad er liv? Hvad er vores forståelse af livets grundlag, hvorfor det er så svært at definere livet, og hvad er det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning.  For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvad er liv? Hvad er vores forståelse af livets grundlag, hvorfor det er så svært at definere livet, og hvad er det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning.  For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger forskerne sig over i biosemiotikken som handler om at danne og tyde tegn. DNA er således ikke bare en kode for en organismes liv, men organismen eller den enkelte celle bidrager selv til, hvordan den afkoder betydningen af det DNA, som den indeholder. Hvor er det så vi finder livets sjæl? Det giver vi et svar på.<br /><br />Biokemikeren, videnskabsfilosoffen og forfatteren Jesper Hoffmeyer døde den 25 september 2019 efter kort tids sygdom. Jesper Hoffmeyer var sammen med Claus Emmeche de første der gjorde opmærksom på biosemiotikken i Danmark. Igennem de sidste 40 år har Jesper Hoffmeyer skrevet og debatteret biologi og samfundsproblemer på højt niveau, og hans forskning i biosemiotik er verdenskendt.  De to forskere bliver interviewet af Videnskabsjournalist Jens Degett i 2015. <br /><br />Foto kredit: Science & Cocktails video fra 27. november 2012.]]></itunes:summary><itunes:duration>3679</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bed82f5f683f6a5d62d69733d028a855.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Viden er vigtig</title><link>https://www.spreaker.com/episode/viden-er-vigtig--44441939</link><description><![CDATA[På Jordens Dag den 22. april 2017 arrangerede amerikanske borgere at demonstrere for videnskab.  Demonstrationerne blev kaldt 'March for Science' og var forårsaget af den amerikanske præsident Donald Trumps manglende tilslutning til den globale klimadagsorden, og halvhjertede støtte til forskning og uddannelse.  <br /><br />Demonstrationerne i USA blev suppleret af tilsvarende demonstrationer i mere end 600 byer verden over og millioner af mennesker protesterede mod magthavernes manglende villighed til at lytte til videnskabens evidensbaserede råd. <br /><br />I den danske version af marchen deltog ca. 7.000 demonstranter i København og lidt mindre i Århus. Blandt deltagerne var rektorer fra landets universiteter og ledende medlemmer af flere af Folketingets partier ført an af forskningsminister Søren Pind og hans embedsmænd. <br /><br />Som en af initiativtagerne til marchen lavede videnskabsjournalist Jens Degett dette program sammen med Professor Anja C. Andersen, fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet for at reklamere for marchen.   <br /><br />Udsendelsen giver et godt bud på hvorfor der er brug for viden i samfundet, og hvorfor vi alle sammen bør deltage aktivt i, at opsøge og kræve mere viden, så vi kan deltage i den demokratiske proces.  <br /><br />Den er et manifest for, hvorfor viden er vigtig. Og lige så aktuel i dag som for fire år siden, da politikerne herhjemme nu igen er begyndt at tale om at skære ned på forskning.  Måske er det snart tid til at demonstrere i gaderne igen?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1034832655</guid><pubDate>Thu, 22 Apr 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/44441939/1034832655_science_stories_viden_er_vigtig.mp3" length="65562240" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>På Jordens Dag den 22. april 2017 arrangerede amerikanske borgere at demonstrere for videnskab.  Demonstrationerne blev kaldt 'March for Science' og var forårsaget af den amerikanske præsident Donald Trumps manglende tilslutning til den globale...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[På Jordens Dag den 22. april 2017 arrangerede amerikanske borgere at demonstrere for videnskab.  Demonstrationerne blev kaldt 'March for Science' og var forårsaget af den amerikanske præsident Donald Trumps manglende tilslutning til den globale klimadagsorden, og halvhjertede støtte til forskning og uddannelse.  <br /><br />Demonstrationerne i USA blev suppleret af tilsvarende demonstrationer i mere end 600 byer verden over og millioner af mennesker protesterede mod magthavernes manglende villighed til at lytte til videnskabens evidensbaserede råd. <br /><br />I den danske version af marchen deltog ca. 7.000 demonstranter i København og lidt mindre i Århus. Blandt deltagerne var rektorer fra landets universiteter og ledende medlemmer af flere af Folketingets partier ført an af forskningsminister Søren Pind og hans embedsmænd. <br /><br />Som en af initiativtagerne til marchen lavede videnskabsjournalist Jens Degett dette program sammen med Professor Anja C. Andersen, fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet for at reklamere for marchen.   <br /><br />Udsendelsen giver et godt bud på hvorfor der er brug for viden i samfundet, og hvorfor vi alle sammen bør deltage aktivt i, at opsøge og kræve mere viden, så vi kan deltage i den demokratiske proces.  <br /><br />Den er et manifest for, hvorfor viden er vigtig. Og lige så aktuel i dag som for fire år siden, da politikerne herhjemme nu igen er begyndt at tale om at skære ned på forskning.  Måske er det snart tid til at demonstrere i gaderne igen?]]></itunes:summary><itunes:duration>1640</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bc5066987f5b22ccbaa133adcd4dc397.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ny forståelse for hvordan nerver styrer bevægelse</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ny-forstaelse-for-hvordan-nerver-styrer-bevaegelse--44362625</link><description><![CDATA[Forskere har undersøgt hvordan nerver i rygmarven arbejder sammen for at koordinere bevægelser. Det foreløbige resultat viser at nervecellerne fungerer helt anderledes end hvad forskerne hidtil har troet. For at forstå nervecellernes funktion er det ikke nok at se på de enkelte nerveceller, men man må se på hele netværket, og her får forskerne overraskende resultater, som er grundlag for en hel ny model for koordination af nervesignaler.<br /><br />Der er dog stadig lang vej igen før resultaterne er generelt accepteret og gennemprøvet af andre forskere. Fra den nuværende forståelse til at kunne forklare hvad der sker når en tennisspiller slår en bold ned ad banen eller en fodboldspiller sparker på mål, der er vi stadig ved begyndelsen siger forskerne.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med Rune Berg og Henrik Linden fra Institut for Neurovidenskab, på Københavns Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1030863496</guid><pubDate>Fri, 16 Apr 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/44362625/1030863496_science_stories_ny_forstaelse_for_hvordan_nerver_styrer_bevaegelse.mp3" length="45445656" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Forskere har undersøgt hvordan nerver i rygmarven arbejder sammen for at koordinere bevægelser. Det foreløbige resultat viser at nervecellerne fungerer helt anderledes end hvad forskerne hidtil har troet. For at forstå nervecellernes funktion er det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forskere har undersøgt hvordan nerver i rygmarven arbejder sammen for at koordinere bevægelser. Det foreløbige resultat viser at nervecellerne fungerer helt anderledes end hvad forskerne hidtil har troet. For at forstå nervecellernes funktion er det ikke nok at se på de enkelte nerveceller, men man må se på hele netværket, og her får forskerne overraskende resultater, som er grundlag for en hel ny model for koordination af nervesignaler.<br /><br />Der er dog stadig lang vej igen før resultaterne er generelt accepteret og gennemprøvet af andre forskere. Fra den nuværende forståelse til at kunne forklare hvad der sker når en tennisspiller slår en bold ned ad banen eller en fodboldspiller sparker på mål, der er vi stadig ved begyndelsen siger forskerne.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med Rune Berg og Henrik Linden fra Institut for Neurovidenskab, på Københavns Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1894</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6a2406a1d84ea5f9a6660c6ac0f66bde.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hologenomics: A holistic picture of evolution</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hologenomics-a-holistic-picture-of-evolution--44271022</link><description><![CDATA[DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development.<br /><br />This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature.<br /><br />In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center has recently received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation.<br /><br />Photo credit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1025895382</guid><pubDate>Fri, 09 Apr 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/44271022/1656036156_science_stories_best_of_hologenomics_a_holistic_picture_of_evolution.mp3" length="79222609" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development.<br /><br />This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature.<br /><br />In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center has recently received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation.<br /><br />Photo credit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>3301</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4d57c2926778141f834c28b3e9a865b1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Nerverne virker måske ikke som vi troede</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-nerverne-virker-maske-ikke-som-vi-troede--44168098</link><description><![CDATA[Nogle gange sker det i videnskaben at det man mente var en fuldstændig beskrivelse af et fænomen pludselig viser sig at være helt anderledes end det man troede det var. <br /><br />Professor Thomas Heimburg er fysiker og leder en forskergruppe på Niels Bohr Instituttet som arbejder med en model for, hvordan nerver fungerer, som vender op og ned på den gængse opfattelse af nervesignaler. <br /><br />Selv om Professor Thomas Heimburg møder modstand i videnskabelige kredse med sin nye model, så har den imidlertid nogle fordele som gør den mere end interessant: <br /><br />Den forklarer nemlig hvordan bedøvelsesmidler virker på nerveceller. <br />Den giver også en god forklaring på hvorfor hjernen ikke bliver overophedet af energi fra de mange elektriske nerveimpulser den modtager,<br /><br />Den giver desuden også en god forklaring på hvorfor nerveimpulser bevæger sig med lydens hastighed og ikke lysets hastighed, som man ellers skulle tro ved en elektrisk impuls.<br /><br />Hvis Professor Thomas Heimburg har ret i sin nye forklaring på nervesignaler, så skal lærebøgerne skrives om, og måske bliver det muligt at behandle smerter på en helt ny måde, end det man gør med traditionel medicinsk behandling. <br /><br />Imidlertid er Neuroforsker Rune Bergs forskningsgruppe fra Panum Instituttet  meget uenig, i fysikernes model fra Niels Bohr Institutet.<br /><br />Ingen har kunnet endeligt bevise, hvem som har ret. Interviewet med Rune Berg i sidste uges podcast kan med fordel høres før podcasten med Professor Thomas Heimburg.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1020913300</guid><pubDate>Fri, 02 Apr 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/44168098/1020913300_science_stories_rerun_nerverne_virker_maaske_ikke_som_vi_troede.mp3" length="36479939" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Nogle gange sker det i videnskaben at det man mente var en fuldstændig beskrivelse af et fænomen pludselig viser sig at være helt anderledes end det man troede det var. 

Professor Thomas Heimburg er fysiker og leder en forskergruppe på Niels Bohr...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Nogle gange sker det i videnskaben at det man mente var en fuldstændig beskrivelse af et fænomen pludselig viser sig at være helt anderledes end det man troede det var. <br /><br />Professor Thomas Heimburg er fysiker og leder en forskergruppe på Niels Bohr Instituttet som arbejder med en model for, hvordan nerver fungerer, som vender op og ned på den gængse opfattelse af nervesignaler. <br /><br />Selv om Professor Thomas Heimburg møder modstand i videnskabelige kredse med sin nye model, så har den imidlertid nogle fordele som gør den mere end interessant: <br /><br />Den forklarer nemlig hvordan bedøvelsesmidler virker på nerveceller. <br />Den giver også en god forklaring på hvorfor hjernen ikke bliver overophedet af energi fra de mange elektriske nerveimpulser den modtager,<br /><br />Den giver desuden også en god forklaring på hvorfor nerveimpulser bevæger sig med lydens hastighed og ikke lysets hastighed, som man ellers skulle tro ved en elektrisk impuls.<br /><br />Hvis Professor Thomas Heimburg har ret i sin nye forklaring på nervesignaler, så skal lærebøgerne skrives om, og måske bliver det muligt at behandle smerter på en helt ny måde, end det man gør med traditionel medicinsk behandling. <br /><br />Imidlertid er Neuroforsker Rune Bergs forskningsgruppe fra Panum Instituttet  meget uenig, i fysikernes model fra Niels Bohr Institutet.<br /><br />Ingen har kunnet endeligt bevise, hvem som har ret. Interviewet med Rune Berg i sidste uges podcast kan med fordel høres før podcasten med Professor Thomas Heimburg.]]></itunes:summary><itunes:duration>2276</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2882b761e7fd51b14e834b4a3fbbabb8.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Alle celler i kroppen er elektriske</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-alle-celler-i-kroppen-er-elektriske--44061933</link><description><![CDATA[Alt liv og alle levende celler er elektriske. Vi mennesker bruger ca. en tredjedel af kroppens energiforbrug til at opretholde de elektriske spændinger i kroppens celler. Alle vores sanser bygger på elektricitet, vores hjerne og alle neuronerne er elektriske.<br /><br />Nu begynder forskerne at finde nye aspekter af kroppens elektriske signaler. Blandt andet når det gælder nervesignaler, så er den traditionelle teori for, hvordan et nervesignal transporteres i nervecellerne udfordret af en ny teori. To ledende forskergrupper, begge med adresse på Blegdamsvej er vildt uenige.  <br /><br />Den ene gruppe ledet af Neuroforsker Rune Berg fra Panum Instituttet forsvarer den gældende forklaring på et nervesignal. Den nye forklaring på hvordan et nervesignal bliver udbredt når man støder tåen ind i en stol til man siger AV!  den fremføres af Professor Thomas Heimburg fra Niels Bohr Instituttet. <br /><br />Her er det videnskabsjournalist Jens Degett som interviewer Rune Berg for Science Stories. I det følgende program vil Thomas Heimburg fremlægge sin forklaring på nervesignaler.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1016729836</guid><pubDate>Fri, 26 Mar 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/44061933/1016729836_science_stories_rerun_alle_celler_i_kroppen_er_elektriske.mp3" length="60262727" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Alt liv og alle levende celler er elektriske. Vi mennesker bruger ca. en tredjedel af kroppens energiforbrug til at opretholde de elektriske spændinger i kroppens celler. Alle vores sanser bygger på elektricitet, vores hjerne og alle neuronerne er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Alt liv og alle levende celler er elektriske. Vi mennesker bruger ca. en tredjedel af kroppens energiforbrug til at opretholde de elektriske spændinger i kroppens celler. Alle vores sanser bygger på elektricitet, vores hjerne og alle neuronerne er elektriske.<br /><br />Nu begynder forskerne at finde nye aspekter af kroppens elektriske signaler. Blandt andet når det gælder nervesignaler, så er den traditionelle teori for, hvordan et nervesignal transporteres i nervecellerne udfordret af en ny teori. To ledende forskergrupper, begge med adresse på Blegdamsvej er vildt uenige.  <br /><br />Den ene gruppe ledet af Neuroforsker Rune Berg fra Panum Instituttet forsvarer den gældende forklaring på et nervesignal. Den nye forklaring på hvordan et nervesignal bliver udbredt når man støder tåen ind i en stol til man siger AV!  den fremføres af Professor Thomas Heimburg fra Niels Bohr Instituttet. <br /><br />Her er det videnskabsjournalist Jens Degett som interviewer Rune Berg for Science Stories. I det følgende program vil Thomas Heimburg fremlægge sin forklaring på nervesignaler.]]></itunes:summary><itunes:duration>2511</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4aac33cd17b7742eaa1daa3f6f83046c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Stjerner, støv og liv i rummet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/stjerner-stov-og-liv-i-rummet--43962628</link><description><![CDATA[De molekyler som skal til for at liv kan dannes på en planet kan observeres i støvskyer ude i rummet. Nogen forskere mener at fremkomsten af de livgivende stoffer ligefrem er en naturlig del af den proces der fører til stjernedannelsen.<br /><br />Videnskabsjournalist fra Science Stories Jens Degett taler med Professor Liv Hornekær fra  Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet om de mekanismer, som ligger bag dannelsen af liv.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1011150823</guid><pubDate>Fri, 19 Mar 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/43962628/1011150823_science_stories_stjerner_stov_og_liv_i_rummet.mp3" length="40564937" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>De molekyler som skal til for at liv kan dannes på en planet kan observeres i støvskyer ude i rummet. Nogen forskere mener at fremkomsten af de livgivende stoffer ligefrem er en naturlig del af den proces der fører til stjernedannelsen....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[De molekyler som skal til for at liv kan dannes på en planet kan observeres i støvskyer ude i rummet. Nogen forskere mener at fremkomsten af de livgivende stoffer ligefrem er en naturlig del af den proces der fører til stjernedannelsen.<br /><br />Videnskabsjournalist fra Science Stories Jens Degett taler med Professor Liv Hornekær fra  Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet om de mekanismer, som ligger bag dannelsen af liv.]]></itunes:summary><itunes:duration>1691</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fcc4761837860f4b80edf781fd6fa2d5.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Er drikkevandet forurenet?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/er-drikkevandet-forurenet--43857791</link><description><![CDATA[Forurening af drikkevandet er et stigende problem. For nylig var hele Frederiksberg ramt af bakterieforurenet vand, og et helt nyt stof TFA, er dukket op i vandboringer overalt i landet. Nu vil mere end 52 kommuner til at rense drikkevandet. Skal vi til at drikke flaskevand?<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU om vandkvaliteten i de danske vandhaner.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1005388420</guid><pubDate>Fri, 12 Mar 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/43857791/1005388420_science_stories_er_drikkevandet_forurenet.mp3" length="45460075" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Forurening af drikkevandet er et stigende problem. For nylig var hele Frederiksberg ramt af bakterieforurenet vand, og et helt nyt stof TFA, er dukket op i vandboringer overalt i landet. Nu vil mere end 52 kommuner til at rense drikkevandet. Skal vi...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forurening af drikkevandet er et stigende problem. For nylig var hele Frederiksberg ramt af bakterieforurenet vand, og et helt nyt stof TFA, er dukket op i vandboringer overalt i landet. Nu vil mere end 52 kommuner til at rense drikkevandet. Skal vi til at drikke flaskevand?<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU om vandkvaliteten i de danske vandhaner.]]></itunes:summary><itunes:duration>1895</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2ad448f157b89acba7d2792e2e186a74.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Er det spild af gode skattekroner at udforske Mars</title><link>https://www.spreaker.com/episode/er-det-spild-af-gode-skattekroner-at-udforske-mars--43750185</link><description><![CDATA[Er det spild af gode skattekroner når danske forskere er med til at udforske Mars.  Hvad er forskningen værd for samfundet, og hvorfor skal vi betale for det?<br /><br />Jens Degett taler med Professor John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitets institut for rumforskning og rumteknologi (DTU Space)om værdien af forskningen for uddannelse, virksomheder, samfundet og ikke mindst fremtiden. Svaret på hvem der betaler vil overraske de fleste.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/999069670</guid><pubDate>Fri, 05 Mar 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/43750185/999069670_science_stories_er_det_spild_af_gode_skattekroner_at_udforske_mars.mp3" length="80395611" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Er det spild af gode skattekroner når danske forskere er med til at udforske Mars.  Hvad er forskningen værd for samfundet, og hvorfor skal vi betale for det?

Jens Degett taler med Professor John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitets...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Er det spild af gode skattekroner når danske forskere er med til at udforske Mars.  Hvad er forskningen værd for samfundet, og hvorfor skal vi betale for det?<br /><br />Jens Degett taler med Professor John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitets institut for rumforskning og rumteknologi (DTU Space)om værdien af forskningen for uddannelse, virksomheder, samfundet og ikke mindst fremtiden. Svaret på hvem der betaler vil overraske de fleste.]]></itunes:summary><itunes:duration>3350</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fa7822171668bdfdc7eb2dbf8bcbc082.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Forskning, billeder og lyd fra Mars</title><link>https://www.spreaker.com/episode/forskning-billeder-og-lyd-fra-mars--43650877</link><description><![CDATA[Perseverance er landet, og lige nu sidder Jesper Henneke fra DTU-Space og kikker på det første billede fra Mars, som PIXL-kameraet har taget med mørk klap for kameralinsen.<br /><br />De næste måneder er der masser af test og afprøvninger, der skal gennemføres før forskerne for alvor kaster sig ud i at udtage prøver fra Mars sten og klipper og undersøge dem. I mellemtiden kan man se rigtige billeder fra Mars overflade fra de øvrige kameraer på roveren, og vi har allerede den første lyd fra en vind der kom forbi på Mars. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med PhD forsker Jesper Henneke fra DTU-Space.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett<br />Lyd kredit: Lydingeniør Anders Poulsen]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/993506053</guid><pubDate>Fri, 26 Feb 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/43650877/993506053_science_stories_forskning_billeder_og_lyd_fra_mars.mp3" length="29425489" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Perseverance er landet, og lige nu sidder Jesper Henneke fra DTU-Space og kikker på det første billede fra Mars, som PIXL-kameraet har taget med mørk klap for kameralinsen.

De næste måneder er der masser af test og afprøvninger, der skal gennemføres...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Perseverance er landet, og lige nu sidder Jesper Henneke fra DTU-Space og kikker på det første billede fra Mars, som PIXL-kameraet har taget med mørk klap for kameralinsen.<br /><br />De næste måneder er der masser af test og afprøvninger, der skal gennemføres før forskerne for alvor kaster sig ud i at udtage prøver fra Mars sten og klipper og undersøge dem. I mellemtiden kan man se rigtige billeder fra Mars overflade fra de øvrige kameraer på roveren, og vi har allerede den første lyd fra en vind der kom forbi på Mars. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med PhD forsker Jesper Henneke fra DTU-Space.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett<br />Lyd kredit: Lydingeniør Anders Poulsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1227</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/78f791dc033dd816930fd620c2080a35.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Jagt efter spor af liv på Mars</title><link>https://www.spreaker.com/episode/jagt-efter-spor-af-liv-pa-mars--43523715</link><description><![CDATA[Danske forskere fra DTU og Københavns Universitet styrer flere af instrumenterne når marslanderen Perseverance går i gang med at lede efter liv på Mars. <br /><br />Teamleader for PIXL- kameraet David Arge Klevang Pedersen, DTU SPACE Institut for Rumforskning og Rumteknologi, fortæller om hvordan han blev involveret i marsforskning og hvordan man kan finde spor efter nuværende eller forhistorisk liv i klippestykker på Mars.<br /><br />De mest interessante klippestykker skal senere indsamles af en lille robot og sendes tilbage til jorden ved hjælp af en raket, og et produktionsanlæg der selv skal kunne producere brændstof ud fra atmosfæren på Mars.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/987925309</guid><pubDate>Thu, 18 Feb 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/43523715/987925309_science_stories_jagt_efter_spor_af_liv_paa_mars.mp3" length="53893865" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Danske forskere fra DTU og Københavns Universitet styrer flere af instrumenterne når marslanderen Perseverance går i gang med at lede efter liv på Mars. 

Teamleader for PIXL- kameraet David Arge Klevang Pedersen, DTU SPACE Institut for Rumforskning...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Danske forskere fra DTU og Københavns Universitet styrer flere af instrumenterne når marslanderen Perseverance går i gang med at lede efter liv på Mars. <br /><br />Teamleader for PIXL- kameraet David Arge Klevang Pedersen, DTU SPACE Institut for Rumforskning og Rumteknologi, fortæller om hvordan han blev involveret i marsforskning og hvordan man kan finde spor efter nuværende eller forhistorisk liv i klippestykker på Mars.<br /><br />De mest interessante klippestykker skal senere indsamles af en lille robot og sendes tilbage til jorden ved hjælp af en raket, og et produktionsanlæg der selv skal kunne producere brændstof ud fra atmosfæren på Mars.]]></itunes:summary><itunes:duration>1348</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1e39044337deb5589b8b2cd7227ca6c0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Big Bang challenged by conformal cyclic cosmology</title><link>https://www.spreaker.com/episode/big-bang-challenged-by-conformal-cyclic-cosmology--43415443</link><description><![CDATA[We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang, followed by the expansion of the universe. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s theory of general relativity which is called "Conformal Cyclic Cosmology". In this new model we don’t have one single Big Bang followed by an expansion of the universe, but an iteration of infinite cycles (or aeons) of expansion and cooling, each beginning with a “big bang” and ending in a “big crunch”.<br /><br />Science Journalist Jens Degett interviews Professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute on Roger Penrose’s theory and how much evidence is needed in order to change the general view of a central paradigm which is written in our school textbooks. What if Penrose is right? What consequences or perspectives will it have for us?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/983381434</guid><pubDate>Fri, 12 Feb 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/43415443/1870035045_science_stories_best_ofbig_bang_challenged_by_conformal_cyclic_cosmology.mp3" length="53831933" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang, followed by the expansion of the universe. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang, followed by the expansion of the universe. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s theory of general relativity which is called "Conformal Cyclic Cosmology". In this new model we don’t have one single Big Bang followed by an expansion of the universe, but an iteration of infinite cycles (or aeons) of expansion and cooling, each beginning with a “big bang” and ending in a “big crunch”.<br /><br />Science Journalist Jens Degett interviews Professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute on Roger Penrose’s theory and how much evidence is needed in order to change the general view of a central paradigm which is written in our school textbooks. What if Penrose is right? What consequences or perspectives will it have for us?]]></itunes:summary><itunes:duration>3361</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/363289f3a7344a72cc67855bc179456d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danmarks får sin egen tid</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danmarks-far-sin-egen-tid--43299667</link><description><![CDATA[Kravene til en mere præcis tidsreference er stigende.  Frøken klokken er for længst sendt på pension. Forskellige atomure i udlandet har indtil nu virket som refernce, men atomurene viser forskelligt. Hvis det skal være meget præcist, så er det ikke nok at bruge den svenske, engelske eller tyske tid. Hør om hvorfor tiden går forskelligt i Sverige og Danmark og forstå, hvorfor tid erblevet vigtig infrastruktur.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med fysiker Mikkel Schou Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/979548742</guid><pubDate>Fri, 05 Feb 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/43299667/979548742_science_stories_danmarks_far_sin_egen_tid.mp3" length="27880011" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Kravene til en mere præcis tidsreference er stigende.  Frøken klokken er for længst sendt på pension. Forskellige atomure i udlandet har indtil nu virket som refernce, men atomurene viser forskelligt. Hvis det skal være meget præcist, så er det ikke...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kravene til en mere præcis tidsreference er stigende.  Frøken klokken er for længst sendt på pension. Forskellige atomure i udlandet har indtil nu virket som refernce, men atomurene viser forskelligt. Hvis det skal være meget præcist, så er det ikke nok at bruge den svenske, engelske eller tyske tid. Hør om hvorfor tiden går forskelligt i Sverige og Danmark og forstå, hvorfor tid erblevet vigtig infrastruktur.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett taler med fysiker Mikkel Schou Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>1739</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f0efd122ce9b3869ac80f0c3b0cbfa03.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Dansk vaccine fra Københavns Universitet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dansk-vaccine-fra-kobenhavns-universitet--43181361</link><description><![CDATA[Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en COVID-19 vaccine, som er klar til at blive testet. Den nye danske vaccine ventes klar til markedet om ca. et år, og er designet til at være mindre temperaturfølsom og længere virkende end de eksisterende vacciner.<br /><br />Ifølge lektor Morten Agertoug Nielsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, har en gruppe forskere arbejdet med at udvikle vaccine mod malaria i mere end 20 år. Det er dette udviklingsarbejde som er grundlag for at forskerne nu kan præsentere en proteinvaccine mod COVID-19, som bliver billig at fremstille og nem at håndtere.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/975032092</guid><pubDate>Fri, 29 Jan 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/43181361/975032092_science_stories_dansk_vaccine_fra_kobenhavns_universitet.mp3" length="23982960" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en COVID-19 vaccine, som er klar til at blive testet. Den nye danske vaccine ventes klar til markedet om ca. et år, og er designet til at være mindre temperaturfølsom og længere virkende end de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en COVID-19 vaccine, som er klar til at blive testet. Den nye danske vaccine ventes klar til markedet om ca. et år, og er designet til at være mindre temperaturfølsom og længere virkende end de eksisterende vacciner.<br /><br />Ifølge lektor Morten Agertoug Nielsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, har en gruppe forskere arbejdet med at udvikle vaccine mod malaria i mere end 20 år. Det er dette udviklingsarbejde som er grundlag for at forskerne nu kan præsentere en proteinvaccine mod COVID-19, som bliver billig at fremstille og nem at håndtere.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>1495</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8c7b020a6df628b479346d983280edb9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Verdens største radioteleskop</title><link>https://www.spreaker.com/episode/verdens-storste-radioteleskop--43061216</link><description><![CDATA[Det australsk baserede radioteleskop, ASKAP, offentliggjorde for nyligt, at det var lykkedes at kortlægge over tre millioner galakser hvoraf  en million er helt nyopdagede galakser. De udgør 83% af det synlige univers. Kortlægningen tog bare 300 timer, hvad af langt hurtigere end man før har været i stand til. <br /><br />Men ASKAP er kun en test for det endnu større SKA radioteleskop, der skal stå færdigt en gang i 2027.<br /><br />Hvad er radioastronomi og hvad skal vi bruge det til - spørgsmålene er mange og for at få svar og blive klogere på emnet, har Morten Remar talt med Ole J. Knudsen, der er videnskabsformidler ved Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet og ved en masse om emnet.<br /><br />Foto kredit: Århus Universitet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/970456924</guid><pubDate>Fri, 22 Jan 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/43061216/970456924_science_stories_verdens_storste_radioteleskop.mp3" length="30808233" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Det australsk baserede radioteleskop, ASKAP, offentliggjorde for nyligt, at det var lykkedes at kortlægge over tre millioner galakser hvoraf  en million er helt nyopdagede galakser. De udgør 83% af det synlige univers. Kortlægningen tog bare 300...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det australsk baserede radioteleskop, ASKAP, offentliggjorde for nyligt, at det var lykkedes at kortlægge over tre millioner galakser hvoraf  en million er helt nyopdagede galakser. De udgør 83% af det synlige univers. Kortlægningen tog bare 300 timer, hvad af langt hurtigere end man før har været i stand til. <br /><br />Men ASKAP er kun en test for det endnu større SKA radioteleskop, der skal stå færdigt en gang i 2027.<br /><br />Hvad er radioastronomi og hvad skal vi bruge det til - spørgsmålene er mange og for at få svar og blive klogere på emnet, har Morten Remar talt med Ole J. Knudsen, der er videnskabsformidler ved Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet og ved en masse om emnet.<br /><br />Foto kredit: Århus Universitet]]></itunes:summary><itunes:duration>1922</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/31f36548768e4fd7184a658f25332da5.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Mutanterne kommer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mutanterne-kommer--42955476</link><description><![CDATA[Lige som vi har vænnet os til at beskytte os mod Coronavirus (SARS-CoV-2) med masker, afstand og håndsprit, så hører vi om nye mutanter, som er meget mere smitsomme. Hvor mange mutanter er der? Hvor kommer de fra, og hvor farlige er de for os og for samfundet? <br /><br />Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør i en samtale med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories status over, hvilke mutationer af Coronavirussen, som allerede er her og hvilke er på vej.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/966290548</guid><pubDate>Fri, 15 Jan 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/42955476/966290548_science_stories_mutanterne_kommer.mp3" length="43740726" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Lige som vi har vænnet os til at beskytte os mod Coronavirus (SARS-CoV-2) med masker, afstand og håndsprit, så hører vi om nye mutanter, som er meget mere smitsomme. Hvor mange mutanter er der? Hvor kommer de fra, og hvor farlige er de for os og for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Lige som vi har vænnet os til at beskytte os mod Coronavirus (SARS-CoV-2) med masker, afstand og håndsprit, så hører vi om nye mutanter, som er meget mere smitsomme. Hvor mange mutanter er der? Hvor kommer de fra, og hvor farlige er de for os og for samfundet? <br /><br />Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør i en samtale med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories status over, hvilke mutationer af Coronavirussen, som allerede er her og hvilke er på vej.]]></itunes:summary><itunes:duration>2730</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/05cce7ee2dc1ca07614b5d4216ac7a1f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vacciner og dødelighed</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vacciner-og-dodelighed--42845368</link><description><![CDATA[Peter Aaby har i mere end 40 år studeret sygelighed og vacciner i Guinea Bissau. Hans forskning har flere gange udfordret den etablerede viden om vacciners virkning og hans seneste forskning har nogle overraskende konklusioner og en vision for et et nyt billede på sundhed.<br /><br />I 1978 oprettede Peter Aaby en forskningsstation Bandim Health Project i Guinea-Bissau. Siden da har stationen indsamlet data om den guineanske befolkning og derved forsket i sundhed.<br /><br />Historien om professor Peter Aaby og hans forskning er genstand for plottet i Sissel-Jo Gazan's videnskabskrimi, 'Svalens Graf', fra 2013. Hør podcasten og læs bogen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/961773892</guid><pubDate>Fri, 08 Jan 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/42845368/961773892_science_stories_vacciner_og_dodelighed.mp3" length="54424599" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Peter Aaby har i mere end 40 år studeret sygelighed og vacciner i Guinea Bissau. Hans forskning har flere gange udfordret den etablerede viden om vacciners virkning og hans seneste forskning har nogle overraskende konklusioner og en vision for et et...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Peter Aaby har i mere end 40 år studeret sygelighed og vacciner i Guinea Bissau. Hans forskning har flere gange udfordret den etablerede viden om vacciners virkning og hans seneste forskning har nogle overraskende konklusioner og en vision for et et nyt billede på sundhed.<br /><br />I 1978 oprettede Peter Aaby en forskningsstation Bandim Health Project i Guinea-Bissau. Siden da har stationen indsamlet data om den guineanske befolkning og derved forsket i sundhed.<br /><br />Historien om professor Peter Aaby og hans forskning er genstand for plottet i Sissel-Jo Gazan's videnskabskrimi, 'Svalens Graf', fra 2013. Hør podcasten og læs bogen.]]></itunes:summary><itunes:duration>3398</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2eda773a2d268f31e920ebb95594aae0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nytårsprogram 2021</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nytarsprogram-2021--42747592</link><description><![CDATA[Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories.  Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år.<br /><br />Vi strækker os fra mobilerne påvirkning af vores evne til koncentration til Virus og vacciner, jagten efter liv på Mars og uden for solsystemet, Bengt Holst til forsvar for næsehornene, registrering af alle livsformer i databaser og vi ender med August Krogh.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/957603454</guid><pubDate>Fri, 01 Jan 2021 11:56:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/42747592/957603454_science_stories_nytarsprogram_2021.mp3" length="55040671" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories.  Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år.

Vi strækker...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories.  Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år.<br /><br />Vi strækker os fra mobilerne påvirkning af vores evne til koncentration til Virus og vacciner, jagten efter liv på Mars og uden for solsystemet, Bengt Holst til forsvar for næsehornene, registrering af alle livsformer i databaser og vi ender med August Krogh.]]></itunes:summary><itunes:duration>3436</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87f109f9284a89ce171be00d5cb64605.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Jul hos Science Stories</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-jul-hos-science-stories--42646236</link><description><![CDATA[Science Stories ønsker alle en glædelig jul!<br /><br />Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr. <br /><br />Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben?<br /><br />Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/953443048</guid><pubDate>Thu, 24 Dec 2020 13:36:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/42646236/953443048_science_stories_rerun_jul_hos_science_stories.mp3" length="27144358" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Science Stories ønsker alle en glædelig jul!

Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Science Stories ønsker alle en glædelig jul!<br /><br />Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr. <br /><br />Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben?<br /><br />Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?]]></itunes:summary><itunes:duration>1697</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/10357c7c2509da7f150d0b9c69a4ea62.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bæredygtighed og planetære grænser</title><link>https://www.spreaker.com/episode/baeredygtighed-og-planetaere-graenser--42568523</link><description><![CDATA[En gruppe forskere arbejder på at overvåge og udregne planeten Jordens grænser for vækst. Hvor stort er vores ressourceforbrug, hvor stor er forureningen og hvor er de største udfordringer i forhold til klima, biodiversitet, skovfældning og udledning af kvælstof og fosfor. <br /><br />Professor Kathrine Richardson  fra Københavns Universitets Sustainability Science Centre tager temperaturen på jordens udvikling og når til en overraskende konklusion. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer.<br /><br />Foto kredit: Magnus Aronson]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/950535760</guid><pubDate>Sat, 19 Dec 2020 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/42568523/950535760_science_stories_baeredygtighed_og_planetaere_graenser.mp3" length="35097330" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>En gruppe forskere arbejder på at overvåge og udregne planeten Jordens grænser for vækst. Hvor stort er vores ressourceforbrug, hvor stor er forureningen og hvor er de største udfordringer i forhold til klima, biodiversitet, skovfældning og udledning...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En gruppe forskere arbejder på at overvåge og udregne planeten Jordens grænser for vækst. Hvor stort er vores ressourceforbrug, hvor stor er forureningen og hvor er de største udfordringer i forhold til klima, biodiversitet, skovfældning og udledning af kvælstof og fosfor. <br /><br />Professor Kathrine Richardson  fra Københavns Universitets Sustainability Science Centre tager temperaturen på jordens udvikling og når til en overraskende konklusion. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer.<br /><br />Foto kredit: Magnus Aronson]]></itunes:summary><itunes:duration>2190</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4bbcf1878a1abe874c75c17d4d4a0db4.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Forsker viser mulig oprindelse af liv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/forsker-viser-mulig-oprindelse-af-liv--42433735</link><description><![CDATA[Tue Hassenkam forsøger at forstå hvad liv er ved at genskabe liv ud fra byggestene af mineraler og ikke levende materialer. Da Jens Degett besøgte ham sidste år havde Tue Hassenkam lige gjort et meget spændende fund, som først er blevet publiceret nu. Hør hvad det er for en opdagelse Tue har gjort og forstå livets grundlæggende forudsætninger bedre. Det er videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories, som interviewer Tue Hassenkam fra Sektion for Geobiologi på Københavns Universitet.<br />For dem, som vil vide mere har vi vedlagt artiklen, som Tue Hassenkam har publiceret på <a href="http://www.sciencestories.dk" rel="noopener">www.sciencestories.dk</a>, og netop i denne uge er oven i købet en stor artikel i tidsskrifter Nature, som omhandler den samme teori for livets opståen. Linket til artiklen er herunder.<br /><br /><a href="https://www.nature.com/articles/d41586-020-03461-4" rel="noopener">https://www.nature.com/articles/d41586-020-03461-4</a><br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/945592075</guid><pubDate>Fri, 11 Dec 2020 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/42433735/945592075_science_stories_forsker_viser_mulig_oprindelse_af_liv.mp3" length="45756544" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Tue Hassenkam forsøger at forstå hvad liv er ved at genskabe liv ud fra byggestene af mineraler og ikke levende materialer. Da Jens Degett besøgte ham sidste år havde Tue Hassenkam lige gjort et meget spændende fund, som først er blevet publiceret nu....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Tue Hassenkam forsøger at forstå hvad liv er ved at genskabe liv ud fra byggestene af mineraler og ikke levende materialer. Da Jens Degett besøgte ham sidste år havde Tue Hassenkam lige gjort et meget spændende fund, som først er blevet publiceret nu. Hør hvad det er for en opdagelse Tue har gjort og forstå livets grundlæggende forudsætninger bedre. Det er videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories, som interviewer Tue Hassenkam fra Sektion for Geobiologi på Københavns Universitet.<br />For dem, som vil vide mere har vi vedlagt artiklen, som Tue Hassenkam har publiceret på <a href="http://www.sciencestories.dk" rel="noopener">www.sciencestories.dk</a>, og netop i denne uge er oven i købet en stor artikel i tidsskrifter Nature, som omhandler den samme teori for livets opståen. Linket til artiklen er herunder.<br /><br /><a href="https://www.nature.com/articles/d41586-020-03461-4" rel="noopener">https://www.nature.com/articles/d41586-020-03461-4</a><br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>2856</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ba37a0f64e77765d1bbbe666762769ec.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det bioniske menneske</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-bioniske-menneske--42311853</link><description><![CDATA[Menneskets krop fungerer i stor udstrikning ved hjælp af elektricitet, så det burde være en smal sag at få kroppens organer til at arbejde sammen med moderne elektronik. Nogen taler ligefrem om mulighederne for snart at skabe et bionisk menneske. Men så stærkt går det alligevel ikke. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med bionik forsker Alireza Dolatshahi-Pirouz fra DTU.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/941250571</guid><pubDate>Fri, 04 Dec 2020 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/42311853/941250571_science_stories_det_bioniske_menneske.mp3" length="27315766" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Menneskets krop fungerer i stor udstrikning ved hjælp af elektricitet, så det burde være en smal sag at få kroppens organer til at arbejde sammen med moderne elektronik. Nogen taler ligefrem om mulighederne for snart at skabe et bionisk menneske. Men...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Menneskets krop fungerer i stor udstrikning ved hjælp af elektricitet, så det burde være en smal sag at få kroppens organer til at arbejde sammen med moderne elektronik. Nogen taler ligefrem om mulighederne for snart at skabe et bionisk menneske. Men så stærkt går det alligevel ikke. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med bionik forsker Alireza Dolatshahi-Pirouz fra DTU.]]></itunes:summary><itunes:duration>1704</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c1872ebbbc5edf742dd9550a6cdce21a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vægtkontrol et mysterium</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vaegtkontrol-et-mysterium--42178055</link><description><![CDATA[Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet. <br /><br />Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer Thorkild I.A. Sørensen, som en meget kold og forblæst novemberdag bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.<br /><br />Foto kredit:  Københavns Universitet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/936334963</guid><pubDate>Thu, 26 Nov 2020 10:21:19 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/42178055/936334963_science_stories_vaegtkontrol_et_mysterium.mp3" length="58009017" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet. 

Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet. <br /><br />Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer Thorkild I.A. Sørensen, som en meget kold og forblæst novemberdag bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.<br /><br />Foto kredit:  Københavns Universitet]]></itunes:summary><itunes:duration>3622</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b33d2c35f86eb1c81eb5c79b44e3c49c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Verdens første bemandede månebase</title><link>https://www.spreaker.com/episode/verdens-forste-bemandede-manebase--42057437</link><description><![CDATA[I 2028 planlægger NASA at lancerer Lunar Surface Asset, et lille månehabitat til Månens overflade,  der vil være verdens første bemandede månebase.<br /><br />Men hvordan bygger man bedst en månebase, hvad kræver det og det realistisk med en dato allerede i 2028?<br /><br />Morten Remar har talt med astrofysiker Michael Linden-Vørnle og Ph.D. studerende Christina Ayo Toldbo begge fra DTU Space i Lyngby om perspektiverne og dansk involvering i det historiske og ambitiøse projekt. For den 1. oktober flød medierne over med nyheden om at det danske verdenskendte arkitektfirma, BIG, var gået sammen med 3d-virksomheden ICON og designfirmaet SEArch+ om at designe og tegne verdens første permanent månebase. En 200 kvadratmeter månebygning, der skal kunne bemandes af 4 astronauter i op til en måned af gangen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/932163475</guid><pubDate>Thu, 19 Nov 2020 14:03:27 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/42057437/932163475_science_stories_verdens_forste_bemandede_maanebase.mp3" length="20434068" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I 2028 planlægger NASA at lancerer Lunar Surface Asset, et lille månehabitat til Månens overflade,  der vil være verdens første bemandede månebase.

Men hvordan bygger man bedst en månebase, hvad kræver det og det realistisk med en dato allerede i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I 2028 planlægger NASA at lancerer Lunar Surface Asset, et lille månehabitat til Månens overflade,  der vil være verdens første bemandede månebase.<br /><br />Men hvordan bygger man bedst en månebase, hvad kræver det og det realistisk med en dato allerede i 2028?<br /><br />Morten Remar har talt med astrofysiker Michael Linden-Vørnle og Ph.D. studerende Christina Ayo Toldbo begge fra DTU Space i Lyngby om perspektiverne og dansk involvering i det historiske og ambitiøse projekt. For den 1. oktober flød medierne over med nyheden om at det danske verdenskendte arkitektfirma, BIG, var gået sammen med 3d-virksomheden ICON og designfirmaet SEArch+ om at designe og tegne verdens første permanent månebase. En 200 kvadratmeter månebygning, der skal kunne bemandes af 4 astronauter i op til en måned af gangen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1274</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d68175b5f9631af66bfc3dfb15e360cd.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>COVID-19 vacciner virker ikke uden tillid</title><link>https://www.spreaker.com/episode/covid-19-vacciner-virker-ikke-uden-tillid--41921356</link><description><![CDATA[Der er tre ting som skal til før en vaccine virker. Vaccinen skal have en væsentlig effekt mod den sygdom den skal beskytte imod. Den skal være sikker, og så skal de mennesker, som skal bruge den have tillid til den.  Uden tillid er det ligemeget ed en vaccine.  Men hvor kommer tillid eller mistillid til vacciner, myndigheder og læger fra? Hvem profiterer på den og hvad betyder det for samfundet at vi tror eller mistror de historier vi får fortallt.<br /><br />Professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett om de mekanismer, som skaber tillid eller mistillid til de kommende vacciner mod SARS-CoV-2.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/927292531</guid><pubDate>Wed, 11 Nov 2020 14:13:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/41921356/927292531_science_stories_covid_19_vacciner_virker_ikke_uden_tillid.mp3" length="31793781" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Der er tre ting som skal til før en vaccine virker. Vaccinen skal have en væsentlig effekt mod den sygdom den skal beskytte imod. Den skal være sikker, og så skal de mennesker, som skal bruge den have tillid til den.  Uden tillid er det ligemeget ed...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er tre ting som skal til før en vaccine virker. Vaccinen skal have en væsentlig effekt mod den sygdom den skal beskytte imod. Den skal være sikker, og så skal de mennesker, som skal bruge den have tillid til den.  Uden tillid er det ligemeget ed en vaccine.  Men hvor kommer tillid eller mistillid til vacciner, myndigheder og læger fra? Hvem profiterer på den og hvad betyder det for samfundet at vi tror eller mistror de historier vi får fortallt.<br /><br />Professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett om de mekanismer, som skaber tillid eller mistillid til de kommende vacciner mod SARS-CoV-2.]]></itunes:summary><itunes:duration>1984</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ac106cf68a95d7fc40672488a005a2f7.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Lunar Gateway</title><link>https://www.spreaker.com/episode/lunar-gateway--41841985</link><description><![CDATA[Nu, lidt over 50 år siden den første månelanding, ser det ud til at mennesket er på vej tilbage til vores planets golde følgesvend.<br /><br />Lunar Gateway,der er planlagt til at skulle i bane om månen i 2024, skal fungere som en rumbase og et bindeled for en kommende månebase til Jorden. <br /><br />Morten Remar har været en tur forbi Danmarks Tekniske Universitets afdeling for rumforskning DTU Space og talt med astrofysiker og chefkonsulent Michael Linden Vørlne og PHD-studerende Christina Ayo Toldbo, for at forsøge at få svar på flere sørgsmål om Lunar Gateway, den kommende månebase og det næste trin til Mars.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/924488290</guid><pubDate>Sat, 07 Nov 2020 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/41841985/924488290_science_stories_lunar_gateway.mp3" length="24612406" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Nu, lidt over 50 år siden den første månelanding, ser det ud til at mennesket er på vej tilbage til vores planets golde følgesvend.

Lunar Gateway,der er planlagt til at skulle i bane om månen i 2024, skal fungere som en rumbase og et bindeled for en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Nu, lidt over 50 år siden den første månelanding, ser det ud til at mennesket er på vej tilbage til vores planets golde følgesvend.<br /><br />Lunar Gateway,der er planlagt til at skulle i bane om månen i 2024, skal fungere som en rumbase og et bindeled for en kommende månebase til Jorden. <br /><br />Morten Remar har været en tur forbi Danmarks Tekniske Universitets afdeling for rumforskning DTU Space og talt med astrofysiker og chefkonsulent Michael Linden Vørlne og PHD-studerende Christina Ayo Toldbo, for at forsøge at få svar på flere sørgsmål om Lunar Gateway, den kommende månebase og det næste trin til Mars.]]></itunes:summary><itunes:duration>1535</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0ea03012c852db955e8a3785149d29d0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Hvad var der, før alting begyndte?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-hvad-var-der-for-alting-begyndte--41699778</link><description><![CDATA[Alting begyndte med Big Bang, har fysikerne fortalt os de sidste hundrede år. Men hvad var der før tid og rum begyndte? Og kan man overhovedet tale om, at noget eksisterede før tiden? De seneste eksperimentelle resultater af forskning i gravitationsbølger, sorte huller og den kosmiske baggrundsstråling kan måske ændre vores opfattelse af hvordan verden blev dannet.   <br /><br />Måske skal vi snart til at revidere teorien om Big Bang?  Professor Steen Hannestad fra Institut Fysik og Astronomi ved Århus Universitet forsøger den næste halve time at svare på Henrik Prætorius umulige spørgsmål. <br /><br />Foto kredit: Aarhus Universitet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/919551004</guid><pubDate>Thu, 29 Oct 2020 14:14:57 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/41699778/919551004_science_stories_rerun_hvad_var_der_for_alting_begyndte.mp3" length="34292341" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Alting begyndte med Big Bang, har fysikerne fortalt os de sidste hundrede år. Men hvad var der før tid og rum begyndte? Og kan man overhovedet tale om, at noget eksisterede før tiden? De seneste eksperimentelle resultater af forskning i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Alting begyndte med Big Bang, har fysikerne fortalt os de sidste hundrede år. Men hvad var der før tid og rum begyndte? Og kan man overhovedet tale om, at noget eksisterede før tiden? De seneste eksperimentelle resultater af forskning i gravitationsbølger, sorte huller og den kosmiske baggrundsstråling kan måske ændre vores opfattelse af hvordan verden blev dannet.   <br /><br />Måske skal vi snart til at revidere teorien om Big Bang?  Professor Steen Hannestad fra Institut Fysik og Astronomi ved Århus Universitet forsøger den næste halve time at svare på Henrik Prætorius umulige spørgsmål. <br /><br />Foto kredit: Aarhus Universitet]]></itunes:summary><itunes:duration>2140</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/60c8db6ad61eaa30b3e6000110e21f3f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Udvikling er godt for økonomien</title><link>https://www.spreaker.com/episode/udvikling-er-godt-for-okonomien--41583054</link><description><![CDATA[Selv om vi gør rigtigt meget for klimaet og miljøet, så er det værd at huske på at den globale økonomiske udvikling ikke foregår i små bobler, men verden er forbundet, og udvikling i fattige lande også har stor betydning for både økonomi, udvikling, klima og miljø i et veludviklet land som Danmark. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med professor Finn Tarp fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet om forskning i udvikling og om det er mest er moralske eller et økonomisk grunde til at vi bør hjælpe de fattigste lande med at løse deres udviklingsproblemer.  Finn Tarp er tidligere direktør for FN's Globale Institut for udviklingsøkonomi UNU-WIDER i Helsinki.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/915933739</guid><pubDate>Thu, 22 Oct 2020 09:15:31 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/41583054/915933739_science_stories_udvikling_er_godt_for_okonomien.mp3" length="35305056" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Selv om vi gør rigtigt meget for klimaet og miljøet, så er det værd at huske på at den globale økonomiske udvikling ikke foregår i små bobler, men verden er forbundet, og udvikling i fattige lande også har stor betydning for både økonomi, udvikling,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Selv om vi gør rigtigt meget for klimaet og miljøet, så er det værd at huske på at den globale økonomiske udvikling ikke foregår i små bobler, men verden er forbundet, og udvikling i fattige lande også har stor betydning for både økonomi, udvikling, klima og miljø i et veludviklet land som Danmark. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med professor Finn Tarp fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet om forskning i udvikling og om det er mest er moralske eller et økonomisk grunde til at vi bør hjælpe de fattigste lande med at løse deres udviklingsproblemer.  Finn Tarp er tidligere direktør for FN's Globale Institut for udviklingsøkonomi UNU-WIDER i Helsinki.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2203</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/46f3742602135307bd9ba2f03b3407f0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Deliberativt demokrati</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-deliberativt-demokrati--41473794</link><description><![CDATA[Demokrati kan bringes til at fungere meget bedre end i dag. Det mener professor Rune Slothuus, statskundskab, Århus Universitet. Han forsker i politisk holdningsdannelse og har sammen med amerikanske kollegaer demonstreret i forsøg, at mennesker egner sig til demokrati – bare ikke den form, der normalt praktiseres.   <br /><br />Podcasten blev produceret for et års tid siden, men det er ikke blevet mindre påtrængende at diskutere hvordan man kan forbedre demokratiet. Ikke mindst set i lyset af den igangværende amerikanske valgkamp. <br /><br />Det er videnskabsjournalist Henrik Prætorius som interviewer.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/910925575</guid><pubDate>Thu, 15 Oct 2020 10:54:18 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/41473794/910925575_science_stories_rerun_deliberativt_demokrati.mp3" length="27889206" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Demokrati kan bringes til at fungere meget bedre end i dag. Det mener professor Rune Slothuus, statskundskab, Århus Universitet. Han forsker i politisk holdningsdannelse og har sammen med amerikanske kollegaer demonstreret i forsøg, at mennesker egner...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Demokrati kan bringes til at fungere meget bedre end i dag. Det mener professor Rune Slothuus, statskundskab, Århus Universitet. Han forsker i politisk holdningsdannelse og har sammen med amerikanske kollegaer demonstreret i forsøg, at mennesker egner sig til demokrati – bare ikke den form, der normalt praktiseres.   <br /><br />Podcasten blev produceret for et års tid siden, men det er ikke blevet mindre påtrængende at diskutere hvordan man kan forbedre demokratiet. Ikke mindst set i lyset af den igangværende amerikanske valgkamp. <br /><br />Det er videnskabsjournalist Henrik Prætorius som interviewer.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius]]></itunes:summary><itunes:duration>1739</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/98e96fc3bc3fc6e8a91db9904cb7f08e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nye vacciner på vej mod COVID-19</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nye-vacciner-pa-vej-mod-covid-19--41342390</link><description><![CDATA[Det er relativt hurtigt at udvikle en ny vaccine mod virussen SARS-CoV-2, og der er mange nye teknikker som kan tages i brug for at fremstille forskellige vacciner.  Den store hurdle er at afprøve både virkning og eventuelle bivirkninger. Det tager traditionelt flere år, og dernæst skal vaccinen produceres i meget store mængder, hvilket også kan tage lang tid og er meget dyrt. <br /><br />Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvilke fem hovedgrupper af vacciner, som er på vej. To af vaccinekandidaterne er dansk udviklet.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/906075097</guid><pubDate>Wed, 07 Oct 2020 10:11:31 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/41342390/906075097_science_stories_nye_vacciner_pa_vej_mod_covid_19.mp3" length="45973882" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Det er relativt hurtigt at udvikle en ny vaccine mod virussen SARS-CoV-2, og der er mange nye teknikker som kan tages i brug for at fremstille forskellige vacciner.  Den store hurdle er at afprøve både virkning og eventuelle bivirkninger. Det tager...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er relativt hurtigt at udvikle en ny vaccine mod virussen SARS-CoV-2, og der er mange nye teknikker som kan tages i brug for at fremstille forskellige vacciner.  Den store hurdle er at afprøve både virkning og eventuelle bivirkninger. Det tager traditionelt flere år, og dernæst skal vaccinen produceres i meget store mængder, hvilket også kan tage lang tid og er meget dyrt. <br /><br />Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvilke fem hovedgrupper af vacciner, som er på vej. To af vaccinekandidaterne er dansk udviklet.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2870</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/90ef69506fa05c8c0b7d78a819beb2a4.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bioinformatik 3: Sammenhæng mellem køn, livsstil og gener</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bioinformatik-3-sammenhaeng-mellem-kon-livsstil-og-gener--41240501</link><description><![CDATA[Denne podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor man er begyndt at give personnumre til danskere som er født for 200 år siden.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette tredie og sidste program, i en serie om bioinformatik og systembiologi.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/902670508</guid><pubDate>Thu, 01 Oct 2020 09:30:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/41240501/902670508_science_stories_bioinformatik_3_sammenhaeng_mellem_kon_livsstil_og_gener.mp3" length="46024037" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Denne podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor man er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Denne podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor man er begyndt at give personnumre til danskere som er født for 200 år siden.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette tredie og sidste program, i en serie om bioinformatik og systembiologi.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>2873</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/15862f242c0d0d47ecf5c9180ba6f85f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Science Salon #7: "Ig Nobel Prizes: First laugh, then think" with Marc Abrahams</title><link>https://www.spreaker.com/episode/science-salon-7-ig-nobel-prizes-first-laugh-then-think-with-marc-abrahams--41085479</link><description><![CDATA[The 2020 Ig Nobel Prizes were awarded on September 17 in the 30th Prize Ceremony that has become an institution of humour in science, that "first make people laugh, then think".<br /><br />Is it best to be hit in the head with an empty or a full beer bottle? Can you make diamonds from liquid - especially from tequila? Can people swim faster in water or in syrup? And why is it that you spill coffee when you walk with a cup? These are just a few examples of research efforts recorded in the Annals of Improbable Research.<br /><br />This podcast, recorded during the 7th Science Salon, takes you on a wonderfully fun and thoughtful journey into the world of science. Marc Abrahams, the man behind the Ig Nobel Prizes was joined by science journalist, Line Friis Frederiksen, as the evening's host on November 13, 2019 in Copenhagen.<br /><br />Links to the videos:<br /><br />[00:13:47] Ig Nobel Prize for safety engineering in 1998: <br /><a href="https://www.improbable.com/2020/03/29/troy-and-the-grizzly-bear/" rel="noopener">https://www.improbable.com/2020/03/29/troy-and-the-grizzly-bear/</a> <br /><br />[00:25:17] Humans Running in Place on Water at Simulated Reduced Gravity:<br /><a href="https://www.youtube.com/watch?v=xCLfZ-VHgWw" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=xCLfZ-VHgWw</a><br /><br />[00:37:27] The “Emergency Bra”: <br /><a href="https://www.improbable.com/2020/05/01/historic-video-of-the-emergency-bra-at-the-ig-nobel-prize-ceremony/" rel="noopener">https://www.improbable.com/2020/05/01/historic-video-of-the-emergency-bra-at-the-ig-nobel-prize-ceremony/</a><br /><br />[00:49:09] “The Dunning-Kruger Song” from The Incompetence Opera: <a href="https://www.improbable.com/2018/01/16/the-dunning-kruger-song/" rel="noopener">https://www.improbable.com/2018/01/16/the-dunning-kruger-song/</a><br /><br />Don't miss the 30th First Annual Ig Nobel Prize Ceremony:<br /><a href="https://www.improbable.com/ig-about/the-30th-first-annual-ig-nobel-prize-ceremony/" rel="noopener">https://www.improbable.com/ig-about/the-30th-first-annual-ig-nobel-prize-ceremony/</a>]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/898206214</guid><pubDate>Wed, 23 Sep 2020 15:39:55 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/41085479/898206214_science_stories_ig_nobel_prizes_first_laugh_then_think.mp3" length="47809977" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>The 2020 Ig Nobel Prizes were awarded on September 17 in the 30th Prize Ceremony that has become an institution of humour in science, that "first make people laugh, then think".

Is it best to be hit in the head with an empty or a full beer bottle?...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[The 2020 Ig Nobel Prizes were awarded on September 17 in the 30th Prize Ceremony that has become an institution of humour in science, that "first make people laugh, then think".<br /><br />Is it best to be hit in the head with an empty or a full beer bottle? Can you make diamonds from liquid - especially from tequila? Can people swim faster in water or in syrup? And why is it that you spill coffee when you walk with a cup? These are just a few examples of research efforts recorded in the Annals of Improbable Research.<br /><br />This podcast, recorded during the 7th Science Salon, takes you on a wonderfully fun and thoughtful journey into the world of science. Marc Abrahams, the man behind the Ig Nobel Prizes was joined by science journalist, Line Friis Frederiksen, as the evening's host on November 13, 2019 in Copenhagen.<br /><br />Links to the videos:<br /><br />[00:13:47] Ig Nobel Prize for safety engineering in 1998: <br /><a href="https://www.improbable.com/2020/03/29/troy-and-the-grizzly-bear/" rel="noopener">https://www.improbable.com/2020/03/29/troy-and-the-grizzly-bear/</a> <br /><br />[00:25:17] Humans Running in Place on Water at Simulated Reduced Gravity:<br /><a href="https://www.youtube.com/watch?v=xCLfZ-VHgWw" rel="noopener">https://www.youtube.com/watch?v=xCLfZ-VHgWw</a><br /><br />[00:37:27] The “Emergency Bra”: <br /><a href="https://www.improbable.com/2020/05/01/historic-video-of-the-emergency-bra-at-the-ig-nobel-prize-ceremony/" rel="noopener">https://www.improbable.com/2020/05/01/historic-video-of-the-emergency-bra-at-the-ig-nobel-prize-ceremony/</a><br /><br />[00:49:09] “The Dunning-Kruger Song” from The Incompetence Opera: <a href="https://www.improbable.com/2018/01/16/the-dunning-kruger-song/" rel="noopener">https://www.improbable.com/2018/01/16/the-dunning-kruger-song/</a><br /><br />Don't miss the 30th First Annual Ig Nobel Prize Ceremony:<br /><a href="https://www.improbable.com/ig-about/the-30th-first-annual-ig-nobel-prize-ceremony/" rel="noopener">https://www.improbable.com/ig-about/the-30th-first-annual-ig-nobel-prize-ceremony/</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>2985</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b9dfa45e1574f0e261c517880e6e0a66.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danske forskere spiller vigtig rolle i Mars mission</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danske-forskere-spiller-vigtig-rolle-i-mars-mission--40954533</link><description><![CDATA[Danske forskere er med i flere af de magnetbaserede eksperimenter i den seneste mission til Mars. Denne gang skal marslanderen Perseverance blandt andet samle prøver af marsen, så de kan sendes hjem til Jorden. Et af eksperiemterne med dansk deltagelse skal forsøge at udvinde ilt fra Mars atmosfære, så senere bemandede missioner kan udnytte ilten som raketbrændstof til returmissionen til jorden.<br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/894692005</guid><pubDate>Thu, 17 Sep 2020 13:00:25 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/40954533/894692005_science_stories_dansk_forskere_spiller_vigtig_rolle_i_mars_mission.mp3" length="41859492" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Danske forskere er med i flere af de magnetbaserede eksperimenter i den seneste mission til Mars. Denne gang skal marslanderen Perseverance blandt andet samle prøver af marsen, så de kan sendes hjem til Jorden. Et af eksperiemterne med dansk...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Danske forskere er med i flere af de magnetbaserede eksperimenter i den seneste mission til Mars. Denne gang skal marslanderen Perseverance blandt andet samle prøver af marsen, så de kan sendes hjem til Jorden. Et af eksperiemterne med dansk deltagelse skal forsøge at udvinde ilt fra Mars atmosfære, så senere bemandede missioner kan udnytte ilten som raketbrændstof til returmissionen til jorden.<br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2613</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/11404fac1846f2fb89781afc6ee3941c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Tarmbakterier kan redde liv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-tarmbakterier-kan-redde-liv--40727025</link><description><![CDATA[Behandling af dødssyge patienter med raske personers afføring er en stor succes. Men skal afføring indsamles og behandles af det offentlige eller af medicinalindustrien. Hvis det sidste bliver tilfældet, vil det hæmme forskningen, mener Christian Lodberg Hvas, Overlæge på Lever-Mave-Tarmsygdomme på Århus Universitetshospital og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin på Århus Universitet. Henrik Prætorius interviewer.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/888610348</guid><pubDate>Sun, 06 Sep 2020 10:01:23 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/40727025/888610348_science_stories_rerun_tarmbakterier_kan_redde_liv.mp3" length="57333595" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Behandling af dødssyge patienter med raske personers afføring er en stor succes. Men skal afføring indsamles og behandles af det offentlige eller af medicinalindustrien. Hvis det sidste bliver tilfældet, vil det hæmme forskningen, mener Christian...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Behandling af dødssyge patienter med raske personers afføring er en stor succes. Men skal afføring indsamles og behandles af det offentlige eller af medicinalindustrien. Hvis det sidste bliver tilfældet, vil det hæmme forskningen, mener Christian Lodberg Hvas, Overlæge på Lever-Mave-Tarmsygdomme på Århus Universitetshospital og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin på Århus Universitet. Henrik Prætorius interviewer.]]></itunes:summary><itunes:duration>3580</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cc003b157ef4acf7326d63d2adda847d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bioinformatik 2: Gener overrasker forskerne</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bioinformatik-2-gener-overrasker-forskerne--40516901</link><description><![CDATA[Det har vist sig at genernes funktioner er langt mere kompliceret end forskerne først troede. Nu ved vi at en funktion ikke nødvendigvis stammer fra et enket gen, men kan være en kombination af mange gener.  Selv om man har alvorlige genfejl så kan de blive ophævet af særlige gener, som beskytter kroppens celler så fejlen ikke betyder noget. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette andet af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/882867637</guid><pubDate>Thu, 27 Aug 2020 13:41:07 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/40516901/1431692725_science_stories_best_of_bioinformatik_2_gener_overrasker_forskerne.mp3" length="48065768" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Det har vist sig at genernes funktioner er langt mere kompliceret end forskerne først troede. Nu ved vi at en funktion ikke nødvendigvis stammer fra et enket gen, men kan være en kombination af mange gener.  Selv om man har alvorlige genfejl så kan de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det har vist sig at genernes funktioner er langt mere kompliceret end forskerne først troede. Nu ved vi at en funktion ikke nødvendigvis stammer fra et enket gen, men kan være en kombination af mange gener.  Selv om man har alvorlige genfejl så kan de blive ophævet af særlige gener, som beskytter kroppens celler så fejlen ikke betyder noget. <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette andet af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>3001</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bc7a643847b873a64d52fd3b84008ad3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bioinformatik 1: Livets kode er digital</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bioinformatik-1-livets-kode-er-digital--40450303</link><description><![CDATA[Bioinformatik beskæftiger sig med at indsamle og undersøge data fra levende organismer. Virkelighedens virus som kan forårsage sygdomme, bygger på digital information og har på den måde mange ligheder med de elektroniske virus som inficerer vores computer.  <br /><br />I dag er gensekventering blevet en industrialiseret proces, og prisen for at sekvensere et menneskes gener er faldet fra 20 milliarder kr. til under 6.000 kr. Den biologiske indsigt og de medicinske muligheder som er skabt ud fra denne eksplosion af information, er mangfoldige.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette første af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/880181884</guid><pubDate>Sat, 22 Aug 2020 15:15:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/40450303/880181884_science_stories_bioinformatik_1_livets_kode_er_digital.mp3" length="48552273" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Bioinformatik beskæftiger sig med at indsamle og undersøge data fra levende organismer. Virkelighedens virus som kan forårsage sygdomme, bygger på digital information og har på den måde mange ligheder med de elektroniske virus som inficerer vores...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Bioinformatik beskæftiger sig med at indsamle og undersøge data fra levende organismer. Virkelighedens virus som kan forårsage sygdomme, bygger på digital information og har på den måde mange ligheder med de elektroniske virus som inficerer vores computer.  <br /><br />I dag er gensekventering blevet en industrialiseret proces, og prisen for at sekvensere et menneskes gener er faldet fra 20 milliarder kr. til under 6.000 kr. Den biologiske indsigt og de medicinske muligheder som er skabt ud fra denne eksplosion af information, er mangfoldige.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette første af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi.]]></itunes:summary><itunes:duration>3031</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/aa6896bd54e2861b3d9cebfa14502902.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Tid er et mysterium</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-tid-er-et-mysterium--40371948</link><description><![CDATA[Tid er et grundvilkår i vores tilværelse. Og de fleste mener jo nok at vide, hvad tid er. I hvert tilfælde indtil vi begynder at tænke nærmere over det. For det viser sig, at såvel filosofisk som naturvidenskabeligt er det svært at få et svar på, hvad tid egentligt er. Nogen mener ligefrem at tid er et menneskeskabt begreb?  Henrik Prætorius interviewer forfatter og fysiker Ulrik Uggerhøj fra Århus Universitet.<br /><br />Foto kredit: Århus Universitet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/877306798</guid><pubDate>Mon, 17 Aug 2020 15:55:54 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/40371948/877306798_science_stories_rerun_tid_er_et_mysterium.mp3" length="29691864" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Tid er et grundvilkår i vores tilværelse. Og de fleste mener jo nok at vide, hvad tid er. I hvert tilfælde indtil vi begynder at tænke nærmere over det. For det viser sig, at såvel filosofisk som naturvidenskabeligt er det svært at få et svar på, hvad...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Tid er et grundvilkår i vores tilværelse. Og de fleste mener jo nok at vide, hvad tid er. I hvert tilfælde indtil vi begynder at tænke nærmere over det. For det viser sig, at såvel filosofisk som naturvidenskabeligt er det svært at få et svar på, hvad tid egentligt er. Nogen mener ligefrem at tid er et menneskeskabt begreb?  Henrik Prætorius interviewer forfatter og fysiker Ulrik Uggerhøj fra Århus Universitet.<br /><br />Foto kredit: Århus Universitet]]></itunes:summary><itunes:duration>1852</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/089f1287e063e2fe2eee9ab355ea8eaf.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Den største trussel mod sundhed er fake news</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-den-storste-trussel-mod-sundhed-er-fake-news--40300004</link><description><![CDATA[WHO advarede i 2019 om at fejlinformation i medierne er en af de største trusler mod folkesundheden i verden. Oplysning og debat om vacciner har længe været et kæmpe problem, og med de kommende tilbud om massevaccine mod COVID-19 skal der nok blive noget at tale om i medierne.<br /><br />I Danmark har vi vores egen debat omkring HPV-vaccinen, som har været udsat for kritik, og flere andre vacciner er kommet i søgelyset når bekymrede forældre skal beslutte om deres børn skal vaccineres.<br /><br />For at komme tættere på en forståelse af pressens dækning af vacciner har Jens Degett allieret sig med en medierforsker og journalist Gunver Lystbæk Vestergaard fra Weekendavisen, og senere taler de med Kristian Hvidtfelt Nielsen, Lektor ved Institut for Matematik og Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/874927633</guid><pubDate>Thu, 13 Aug 2020 06:23:42 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/40300004/874927633_science_stories_rerun_den_stoerste_trussel_mod_sundhed_er_fake_news.mp3" length="42385703" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>WHO advarede i 2019 om at fejlinformation i medierne er en af de største trusler mod folkesundheden i verden. Oplysning og debat om vacciner har længe været et kæmpe problem, og med de kommende tilbud om massevaccine mod COVID-19 skal der nok blive...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[WHO advarede i 2019 om at fejlinformation i medierne er en af de største trusler mod folkesundheden i verden. Oplysning og debat om vacciner har længe været et kæmpe problem, og med de kommende tilbud om massevaccine mod COVID-19 skal der nok blive noget at tale om i medierne.<br /><br />I Danmark har vi vores egen debat omkring HPV-vaccinen, som har været udsat for kritik, og flere andre vacciner er kommet i søgelyset når bekymrede forældre skal beslutte om deres børn skal vaccineres.<br /><br />For at komme tættere på en forståelse af pressens dækning af vacciner har Jens Degett allieret sig med en medierforsker og journalist Gunver Lystbæk Vestergaard fra Weekendavisen, og senere taler de med Kristian Hvidtfelt Nielsen, Lektor ved Institut for Matematik og Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2646</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/686639bb5acf12072b187b3137a33a07.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Kablet op til naturen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-kablet-op-til-naturen--40192182</link><description><![CDATA[Bakterier kan leve ved hjælp af elektricitet, for eksempel ved at trække på naturlige batterier eller give hinanden små stød. Nogle af de mest interessante bakterier, der lever at at lede elektricitet, er spillevende elektriske kabler i den rådne mudderbund i Århus-bugten. Henrik Prætorius interviewer professor Lars Peter Nielsen fra Center for Elektromikrobiologi ved Århus Universitet.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/871780864</guid><pubDate>Fri, 07 Aug 2020 11:46:30 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/40192182/871780864_science_stories_rerun_kablet_op_til_naturen.mp3" length="44298284" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Bakterier kan leve ved hjælp af elektricitet, for eksempel ved at trække på naturlige batterier eller give hinanden små stød. Nogle af de mest interessante bakterier, der lever at at lede elektricitet, er spillevende elektriske kabler i den rådne...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Bakterier kan leve ved hjælp af elektricitet, for eksempel ved at trække på naturlige batterier eller give hinanden små stød. Nogle af de mest interessante bakterier, der lever at at lede elektricitet, er spillevende elektriske kabler i den rådne mudderbund i Århus-bugten. Henrik Prætorius interviewer professor Lars Peter Nielsen fra Center for Elektromikrobiologi ved Århus Universitet.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius]]></itunes:summary><itunes:duration>2765</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d2029e3a76fd0e329a35d6d13f0ad3a0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Er vi tæt på at finde liv uden for jorden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-er-vi-taet-pa-at-finde-liv-uden-for-jorden--40113102</link><description><![CDATA[I løbet af de sidste få år har man opdaget flere tusinde nye planeter, og astronomer har fundet adskillige planeter, i samme størrelse og afstand til deres lokale stjerne som jorden. <br /><br />Samtidig intensiveres jagten på liv i vores eget solsystem, hvor Mars for alvor skal undersøges med den nye Perseverance ekspedition. Men Mars er kun en af flere kandidater til at finde liv uden for jorden.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med Professor Kai Finster fra Institut for Bioscience på Århus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/868909252</guid><pubDate>Sun, 02 Aug 2020 15:26:10 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/40113102/868909252_science_stories_rerun_er_vi_taet_pa_at_finde_liv_uden_for_jorden.mp3" length="63703711" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I løbet af de sidste få år har man opdaget flere tusinde nye planeter, og astronomer har fundet adskillige planeter, i samme størrelse og afstand til deres lokale stjerne som jorden. 

Samtidig intensiveres jagten på liv i vores eget solsystem, hvor...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I løbet af de sidste få år har man opdaget flere tusinde nye planeter, og astronomer har fundet adskillige planeter, i samme størrelse og afstand til deres lokale stjerne som jorden. <br /><br />Samtidig intensiveres jagten på liv i vores eget solsystem, hvor Mars for alvor skal undersøges med den nye Perseverance ekspedition. Men Mars er kun en af flere kandidater til at finde liv uden for jorden.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med Professor Kai Finster fra Institut for Bioscience på Århus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2652</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/be97345b36743d7b0e7b2bea6e583782.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Perseverence</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-perseverence--40035208</link><description><![CDATA[Opsendelsen af den amerikanske rummission Perseverence sker torsdag den 30. juli 2020 kl. 13.50 (Dansk tid)fra Cape CanaveralI. In anledningen af opsendelsen genudsender vi Morten Remars interview med Kjartan Kinch fra Niels Bohr Instituttet om selve missionen og danske forskeres deltagelse.<br /><br />Perseverance er den femte Mars-mission med en rullende robot, genbruger erfaring og designet fra dens succerige forgænger, den 6-hjulede Curiosity, der landede på den røde planet i 2012 og stadig er aktiv og sender data og billeder fra Mars. <br /><br />Marsmissionen har en helikopter 'Ingenuity' med, og fire ud af de syv instrumenter har deltagelse af danske forskere. Endelig medbringer raketten et særligt experiment denne gang, som skal bane vejen for koloniseringen af Mars.<br /><br />Nedtællingen er begyndt og kan følges live på NASA's hjemmeside: <a href="https://mars.nasa.gov/mars2020/" rel="noopener">https://mars.nasa.gov/mars2020/</a>]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/866567689</guid><pubDate>Wed, 29 Jul 2020 14:34:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/40035208/866567689_science_stories_rerun_perseverence.mp3" length="45593121" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Opsendelsen af den amerikanske rummission Perseverence sker torsdag den 30. juli 2020 kl. 13.50 (Dansk tid)fra Cape CanaveralI. In anledningen af opsendelsen genudsender vi Morten Remars interview med Kjartan Kinch fra Niels Bohr Instituttet om selve...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Opsendelsen af den amerikanske rummission Perseverence sker torsdag den 30. juli 2020 kl. 13.50 (Dansk tid)fra Cape CanaveralI. In anledningen af opsendelsen genudsender vi Morten Remars interview med Kjartan Kinch fra Niels Bohr Instituttet om selve missionen og danske forskeres deltagelse.<br /><br />Perseverance er den femte Mars-mission med en rullende robot, genbruger erfaring og designet fra dens succerige forgænger, den 6-hjulede Curiosity, der landede på den røde planet i 2012 og stadig er aktiv og sender data og billeder fra Mars. <br /><br />Marsmissionen har en helikopter 'Ingenuity' med, og fire ud af de syv instrumenter har deltagelse af danske forskere. Endelig medbringer raketten et særligt experiment denne gang, som skal bane vejen for koloniseringen af Mars.<br /><br />Nedtællingen er begyndt og kan følges live på NASA's hjemmeside: <a href="https://mars.nasa.gov/mars2020/" rel="noopener">https://mars.nasa.gov/mars2020/</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>2846</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8fba530680e4e4ac247aa53adce64fca.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Krateret under isen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-krateret-under-isen--39899049</link><description><![CDATA[Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag af indlandsisen, geolog Kurt Kjær er på vej til Grønland for at samle prøver fra. <br /><br />Henrik Prætorius interviewer Kurt Kjær, professor i kvartærgeologi ved Sektion for Geo-genetic på Københavns Universitet. <br /><br />Kvartærtiden er de sidste 2,5 millioner år af Jordens eller 4,6 milliarder år historie, som er den periode, hvor der har eksisteret en serie af istider. 95% af Danmarks aflejringer og sedimenter stammer netop fra kvartærtiden, og som oftest er det aflejringer, der er relateret med den seneste istid.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/862469872</guid><pubDate>Wed, 22 Jul 2020 13:06:20 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/39899049/671107259_science_stories_krateret_under_isen.mp3" length="47800782" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag af indlandsisen, geolog Kurt Kjær er på vej til Grønland for at samle prøver fra. <br /><br />Henrik Prætorius interviewer Kurt Kjær, professor i kvartærgeologi ved Sektion for Geo-genetic på Københavns Universitet. <br /><br />Kvartærtiden er de sidste 2,5 millioner år af Jordens eller 4,6 milliarder år historie, som er den periode, hvor der har eksisteret en serie af istider. 95% af Danmarks aflejringer og sedimenter stammer netop fra kvartærtiden, og som oftest er det aflejringer, der er relateret med den seneste istid.]]></itunes:summary><itunes:duration>2984</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3bb7545c6699440fe636c55f372742b9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Folkemordet i Midtjylland</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-folkemordet-i-midtjylland--39791337</link><description><![CDATA[I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/858855832</guid><pubDate>Thu, 16 Jul 2020 08:02:02 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/39791337/858855832_science_stories_rerun_folkemordet_i_midtjylland.mp3" length="56125693" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.<br /><br />Foto kredit: Henrik Prætorius]]></itunes:summary><itunes:duration>3504</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/29770910864765de4eb9760cd02cb070.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Fake News</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-fake-news--37940955</link><description><![CDATA[Fake news eller alternative fakta, som den amerikanske Præsident Trumps personlige rådgiver Kellyanne Conway i sin tid kaldte det, da hun skulle forsvare åbenlyse usande oplysninger om antallet af deltagere ved Præsidents åbnings ceremoni. Fake news er blevet genstand for stor debat on kvaliteten af de nyheder som medierne bringer. Men fake news er ikke det eneste problem det er snarere et symptom på andre problemer i samfundet der starter helt i toppen af magtpyramiden. <br /><br />Det er temaet for dette program, hvor Jens Degett har talt med Professor i medier og samfundsanalyse David Budtz fra Ålborg Universitet.<br /><br />Foto kredit: Ålborg Universitet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/854777827</guid><pubDate>Thu, 09 Jul 2020 07:08:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/37940955/854777827_science_stories_rerun_fake_news.mp3" length="53344896" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Fake news eller alternative fakta, som den amerikanske Præsident Trumps personlige rådgiver Kellyanne Conway i sin tid kaldte det, da hun skulle forsvare åbenlyse usande oplysninger om antallet af deltagere ved Præsidents åbnings ceremoni. Fake news...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Fake news eller alternative fakta, som den amerikanske Præsident Trumps personlige rådgiver Kellyanne Conway i sin tid kaldte det, da hun skulle forsvare åbenlyse usande oplysninger om antallet af deltagere ved Præsidents åbnings ceremoni. Fake news er blevet genstand for stor debat on kvaliteten af de nyheder som medierne bringer. Men fake news er ikke det eneste problem det er snarere et symptom på andre problemer i samfundet der starter helt i toppen af magtpyramiden. <br /><br />Det er temaet for dette program, hvor Jens Degett har talt med Professor i medier og samfundsanalyse David Budtz fra Ålborg Universitet.<br /><br />Foto kredit: Ålborg Universitet]]></itunes:summary><itunes:duration>3330</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0a4345548347cb4f8ce6a56486e15fcf.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>[Rerun] Livets begyndelse peger mod venstre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rerun-livets-begyndelse-peger-mod-venstre--35364038</link><description><![CDATA[Aminosyrer som er proteiners grundbestanddel kan eksistere i en højre og en venstre form, men de aminosyrer som indgår i alle levende organismers proteiner findes kun i den venstreorienterede form. Hvordan det kan være har Professor Søren Vrønning Hoffmann fra Århus Universitet en god forklaring på. Vi skal tilbage til tiden før livet opstod på jorden. Her var der måske et særligt lys, som kan have påvirket den orientering som alle livsformer har den dag i dag.<br /><br />Professor Søren Vrønning Hoffmann anvender blandt andet polariseret lys fra Danmarks stærkeste partikelaccelerator, Astrid 2, på Århus Universitet til at efterprøve sin teori. Det er Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories, som har talt med Søren Vrønning Hoffmann.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/847887160</guid><pubDate>Thu, 02 Jul 2020 08:00:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/35364038/847887160_science_stories_livets_begyndelse_peger_mod_venstre.mp3" length="26566366" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Aminosyrer som er proteiners grundbestanddel kan eksistere i en højre og en venstre form, men de aminosyrer som indgår i alle levende organismers proteiner findes kun i den venstreorienterede form. Hvordan det kan være har Professor Søren Vrønning...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Aminosyrer som er proteiners grundbestanddel kan eksistere i en højre og en venstre form, men de aminosyrer som indgår i alle levende organismers proteiner findes kun i den venstreorienterede form. Hvordan det kan være har Professor Søren Vrønning Hoffmann fra Århus Universitet en god forklaring på. Vi skal tilbage til tiden før livet opstod på jorden. Her var der måske et særligt lys, som kan have påvirket den orientering som alle livsformer har den dag i dag.<br /><br />Professor Søren Vrønning Hoffmann anvender blandt andet polariseret lys fra Danmarks stærkeste partikelaccelerator, Astrid 2, på Århus Universitet til at efterprøve sin teori. Det er Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories, som har talt med Søren Vrønning Hoffmann.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>1657</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bd00eba9ad9709b4360b98f53b90528e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ny forskning i Zoo København 4: Om genudsætning af dyr, rewilding og invasive arter</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ny-forskning-i-zoo-kobenhavn-4-om-genudsaetning-af-dyr-rewilding-og-invasive-arter--33623170</link><description><![CDATA[I det fjerde program med videnskabsjournalist Jens Degett og Visedirektør Bengt Holst om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi høre om forskning som er forudsætning for at genudsætte dyr i naturen. Bengt Holst fortæller om de gyldne løveaber i Brasilien, om ulven i Danmark, om rewilding og om invasive arter  i naturen. <br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR-P1.<br /><br />Podcasten er den fjerde i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/847209214</guid><pubDate>Fri, 26 Jun 2020 10:22:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/33623170/847209214_science_stories_ny_forskning_i_zoo_kobenhavn_4_om_genudsaetning_af_dyr_rewilding_og_invasive_arter.mp3" length="54428361" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I det fjerde program med videnskabsjournalist Jens Degett og Visedirektør Bengt Holst om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi høre om forskning som er forudsætning for at genudsætte dyr i naturen. Bengt Holst fortæller om de gyldne...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I det fjerde program med videnskabsjournalist Jens Degett og Visedirektør Bengt Holst om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi høre om forskning som er forudsætning for at genudsætte dyr i naturen. Bengt Holst fortæller om de gyldne løveaber i Brasilien, om ulven i Danmark, om rewilding og om invasive arter  i naturen. <br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR-P1.<br /><br />Podcasten er den fjerde i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories]]></itunes:summary><itunes:duration>3398</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f755eb2b21485c236e3225e3976c3c91.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ny forskning i Zoo København 3: Om næsehorn i naturen og i fangenskab</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ny-forskning-i-zoo-kobenhavn-3-om-naesehorn-i-naturen-og-i-fangenskab--31871892</link><description><![CDATA[I tredie program om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi først og fremmest høre om forskning i næsehorn, men også om hvorfor Zoo har købt en flyvemaskine, og lidt om elefanter, giraffer og tapirer som alle indgår i avlsprogrammer, og som stadig kan lære os nyt om naturen. <br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR-P1.<br /><br />Podcasten er den tredie i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/843055387</guid><pubDate>Fri, 19 Jun 2020 12:30:17 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/31871892/843055387_science_stories_ny_forskning_i_zoo_kobenhavn_3.mp3" length="53361729" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I tredie program om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi først og fremmest høre om forskning i næsehorn, men også om hvorfor Zoo har købt en flyvemaskine, og lidt om elefanter, giraffer og tapirer som alle indgår i avlsprogrammer, og som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I tredie program om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi først og fremmest høre om forskning i næsehorn, men også om hvorfor Zoo har købt en flyvemaskine, og lidt om elefanter, giraffer og tapirer som alle indgår i avlsprogrammer, og som stadig kan lære os nyt om naturen. <br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR-P1.<br /><br />Podcasten er den tredie i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories]]></itunes:summary><itunes:duration>3332</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/71d5a4debfbd3c85b1ffc2149a58aa00.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ny forskning i Zoo København 2: Dyresyn med giraffen Marius, pandaen og de tasmanske djævle</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ny-forskning-i-zoo-kobenhavn-2-dyresyn-med-giraffen-marius-pandaen-og-de-tasmanske-djaevle--30275049</link><description><![CDATA[Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene indgår i artsbevarende avlsarbejde og er ikke kun til pynt. I det hele taget er der langt fra nutidens dyresyn og dyreetik til fortidens underholdsobjekter. Bengt Holst har i mange år bekæmpet disneyfiseringen af dyr og arbejdet på at dyrene er fascinerende nok i egen ret og egenskab, og vi ikke behøver at menneskeliggøre dem. <br /><br />En af de store prøver på den holdning til dyreetik og velfærd var da Bengt Holst 1 2014 forsvarede Zoos slagtning og obduktion af giraffen Marius.  Bengt fortæller historien til Jens Degett fra Science Stories sammen med andre historier om pandaen, de tasmanske pungdjævle, og om det gør ondt på fiskene at blive fanget med en krog. <br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR,P1.<br /><br />Podcasten er den anden i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/838131148</guid><pubDate>Thu, 11 Jun 2020 12:19:33 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/30275049/838131148_science_stories_ny_forskning_i_zoo_kobenhavn_2.mp3" length="55470333" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene indgår i artsbevarende avlsarbejde og er ikke kun til pynt. I det hele taget er der langt fra nutidens dyresyn og dyreetik til fortidens underholdsobjekter. Bengt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene indgår i artsbevarende avlsarbejde og er ikke kun til pynt. I det hele taget er der langt fra nutidens dyresyn og dyreetik til fortidens underholdsobjekter. Bengt Holst har i mange år bekæmpet disneyfiseringen af dyr og arbejdet på at dyrene er fascinerende nok i egen ret og egenskab, og vi ikke behøver at menneskeliggøre dem. <br /><br />En af de store prøver på den holdning til dyreetik og velfærd var da Bengt Holst 1 2014 forsvarede Zoos slagtning og obduktion af giraffen Marius.  Bengt fortæller historien til Jens Degett fra Science Stories sammen med andre historier om pandaen, de tasmanske pungdjævle, og om det gør ondt på fiskene at blive fanget med en krog. <br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR,P1.<br /><br />Podcasten er den anden i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller for Science Stories]]></itunes:summary><itunes:duration>3463</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/71d5a4debfbd3c85b1ffc2149a58aa00.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ny viden i Zoologisk Have København</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ny-viden-i-zoologisk-have-kobenhavn--29593801</link><description><![CDATA[Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene i Zoo er i virkeligheden en reservebank for truede artsfæller i naturen, og der foregår et stort arbejde med at sørge for modvirke indavl og koordinere forskning og samarbejde mellem zoologiske haver og naturreservater for vilde dyr.<br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i  1983.  Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør.  Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik,  Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR,P1.<br /><br />Bengt Holst er måske mest kendt for at stå frem i danske og udenlandske medier for at forsvare, at Zoo i 2014 aflivede en giraf, som blev obduceret  foran et publikum og derefter spist af løverne. Bengt Holst har været formand for Dyreetisk Råd siden 2012.<br /><br />Podcasten er den første i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver. <br /><br /><br /><br />Foto kredit: Chris Heller]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/834645169</guid><pubDate>Fri, 05 Jun 2020 15:51:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/29593801/834645169_science_stories_ny_viden_i_zoologisk_have.mp3" length="41220850" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene i Zoo er i virkeligheden en reservebank for truede artsfæller i naturen, og der foregår et stort arbejde med at sørge for modvirke indavl og koordinere forskning og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene i Zoo er i virkeligheden en reservebank for truede artsfæller i naturen, og der foregår et stort arbejde med at sørge for modvirke indavl og koordinere forskning og samarbejde mellem zoologiske haver og naturreservater for vilde dyr.<br /><br />Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i  1983.  Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør.  Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik,  Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR,P1.<br /><br />Bengt Holst er måske mest kendt for at stå frem i danske og udenlandske medier for at forsvare, at Zoo i 2014 aflivede en giraf, som blev obduceret  foran et publikum og derefter spist af løverne. Bengt Holst har været formand for Dyreetisk Råd siden 2012.<br /><br />Podcasten er den første i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver. <br /><br /><br /><br />Foto kredit: Chris Heller]]></itunes:summary><itunes:duration>2573</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3f891ab68d4cbe97416ad9adeecb36e3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Livets støv: In memoriam Christian de Duve</title><link>https://www.spreaker.com/episode/livets-stov-in-memoriam-christian-de-duve--28268062</link><description><![CDATA[Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvenfige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova eksplotioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og temperaturer til dannelsesprocessen. Det vil igen sige at vi har været igennem flere generationer af stjernedannelser efter big bang før, at stjernestøvet kunne danne grundlag for komplicerede organiske molekyler.<br />I Christian de Duves bog, bliver hele grundlaget for liv og livets udvikling fra stjerneskabte grundstoffer og kemiske processer gennemgået - de var nødvendige for dannelsen af det første liv såvel som avancerede organismer. <br />Jens Degett har talt med Christian de Duve og stillet ham spørgsmål, om livet er en konsekvens af naturlovene i universet og om han tror på det nuværende menneskes langsigtede overlevelse.<br /><br />Foto kredit: Tony Dearwester on Unsplash]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/827109943</guid><pubDate>Mon, 25 May 2020 12:23:34 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/28268062/827109943_science_stories_vital_dust_christian_de_duve.mp3" length="17089920" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvenfige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova eksplotioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvenfige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova eksplotioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og temperaturer til dannelsesprocessen. Det vil igen sige at vi har været igennem flere generationer af stjernedannelser efter big bang før, at stjernestøvet kunne danne grundlag for komplicerede organiske molekyler.<br />I Christian de Duves bog, bliver hele grundlaget for liv og livets udvikling fra stjerneskabte grundstoffer og kemiske processer gennemgået - de var nødvendige for dannelsen af det første liv såvel som avancerede organismer. <br />Jens Degett har talt med Christian de Duve og stillet ham spørgsmål, om livet er en konsekvens af naturlovene i universet og om han tror på det nuværende menneskes langsigtede overlevelse.<br /><br />Foto kredit: Tony Dearwester on Unsplash]]></itunes:summary><itunes:duration>1065</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/54ce1cd2882405536e0dbb3e16e50b33.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Jagten på ekstraterrestrisk liv 2</title><link>https://www.spreaker.com/episode/jagten-pa-ekstraterrestrisk-liv-2--26692859</link><description><![CDATA[Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv.<br /><br />I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Uffe Gråe Jørgensen fik tidligere på året en stor millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden og Det Europæise Forskningsråd (ERC) til at undersøge mulige spor efter liv på exoplaneter<br /><br />Programmet er det andet i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år.<br /><br />(Vi beklager den nedsatte lydkvalitet, som skyldes at vi pga COVID-19 krisen har måtte ptage programmet via telefonlinier.)<br /><br />Foto kredit: Niels Bohr Institutet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/813271156</guid><pubDate>Mon, 04 May 2020 13:16:24 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/26692859/813271156_science_stories_jagten_pa_ekstraterrestrisk_liv_2.mp3" length="53721174" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv.<br /><br />I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Uffe Gråe Jørgensen fik tidligere på året en stor millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden og Det Europæise Forskningsråd (ERC) til at undersøge mulige spor efter liv på exoplaneter<br /><br />Programmet er det andet i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år.<br /><br />(Vi beklager den nedsatte lydkvalitet, som skyldes at vi pga COVID-19 krisen har måtte ptage programmet via telefonlinier.)<br /><br />Foto kredit: Niels Bohr Institutet]]></itunes:summary><itunes:duration>3354</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ac35cff47cccf8c3c9a6590a719827a8.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Jagten på ekstraterrestrisk liv 1</title><link>https://www.spreaker.com/episode/jagten-pa-ekstraterrestrisk-liv-1--26068542</link><description><![CDATA[Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. <br /><br />I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at memesket selv vil kolonisere universet. <br /><br />Programmet bliver fulgt op af et program hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Institutet, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år.<br /><br />Foto kredit: Niels Bohr Institutet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/806734591</guid><pubDate>Sat, 25 Apr 2020 11:15:33 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/26068542/806734591_science_stories_jagten_pa_extraterrestrisk_liv.mp3" length="57185637" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. <br /><br />I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at memesket selv vil kolonisere universet. <br /><br />Programmet bliver fulgt op af et program hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Institutet, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år.<br /><br />Foto kredit: Niels Bohr Institutet]]></itunes:summary><itunes:duration>3571</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ac35cff47cccf8c3c9a6590a719827a8.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19</title><link>https://www.spreaker.com/episode/virus-i-perspektiv-5-test-og-vacciner-mod-covid-19--25607528</link><description><![CDATA[Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.<br /><br />Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. <br /><br />I dette program fortæller Anders Fomsgaard om hvordan man undersøger om folk har COVID-19 sygdommen eller har fat den. Om immunsystemets eget forsvar, og hvorfor en vaccine kræver neget helt særligt for at beskytte mod COVID-19.<br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br />Andre podcasts i serien:<br /><br />Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper<br />Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus<br />Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes<br />Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom<br /><br />Foto kredit: Martin Bubandt]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/799895974</guid><pubDate>Thu, 16 Apr 2020 13:11:47 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/25607528/799895974_science_stories_virus_i_perspektiv_5_test_og_vacciner_mod_covid_19.mp3" length="48343711" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.<br /><br />Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. <br /><br />I dette program fortæller Anders Fomsgaard om hvordan man undersøger om folk har COVID-19 sygdommen eller har fat den. Om immunsystemets eget forsvar, og hvorfor en vaccine kræver neget helt særligt for at beskytte mod COVID-19.<br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br />Andre podcasts i serien:<br /><br />Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper<br />Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus<br />Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes<br />Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom<br /><br />Foto kredit: Martin Bubandt]]></itunes:summary><itunes:duration>3018</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/51db1f73d734e91ca14b3656e46eea9f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>A hundred years after August Krogh's Nobel Prize, respiration is as current as never before</title><link>https://www.spreaker.com/episode/a-hundred-years-after-august-krogh-s-nobel-prize-respiration-is-as-current-as-never-before--25358719</link><description><![CDATA[A hundred years after August Krogh’s Nobel Prize, respiration is still a key research topic.<br /><br />2020 marks the centenary of August Krogh's Nobel Prize in physiology. August Krogh received the award for showing how oxygen is transported from the lungs through the blood into the small capillaries in the muscles. <br />Details of the mechanism and how it is regulated are still a central topic of research a hundred years after and understanding respiration is still a matter of life or death.<br /><br />Professor Christopher Ellis from the University of Western Ontario, Canada is among the world's leading physiologists. In an interview with science journalist Jens Degett from Science Stories, he talks about August Krogh's great influence on physiological research based on the 1920 Nobel Prize.<br /><br />In addition to Nobel Prize class research, August Krogh also founded one of the first biomedical companies in Denmark. The company would later become Novo Nordisk, which is now among the world's largest manufacturers of biomedicine and insulin.<br /><br />Photo credit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/796864102</guid><pubDate>Sun, 12 Apr 2020 19:05:57 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/25358719/796864102_science_stories_krogh.mp3" length="28816658" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>A hundred years after August Krogh’s Nobel Prize, respiration is still a key research topic.

2020 marks the centenary of August Krogh's Nobel Prize in physiology. August Krogh received the award for showing how oxygen is transported from the lungs...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[A hundred years after August Krogh’s Nobel Prize, respiration is still a key research topic.<br /><br />2020 marks the centenary of August Krogh's Nobel Prize in physiology. August Krogh received the award for showing how oxygen is transported from the lungs through the blood into the small capillaries in the muscles. <br />Details of the mechanism and how it is regulated are still a central topic of research a hundred years after and understanding respiration is still a matter of life or death.<br /><br />Professor Christopher Ellis from the University of Western Ontario, Canada is among the world's leading physiologists. In an interview with science journalist Jens Degett from Science Stories, he talks about August Krogh's great influence on physiological research based on the 1920 Nobel Prize.<br /><br />In addition to Nobel Prize class research, August Krogh also founded one of the first biomedical companies in Denmark. The company would later become Novo Nordisk, which is now among the world's largest manufacturers of biomedicine and insulin.<br /><br />Photo credit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>1797</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b5ce992c0267e51a918a2a9231c8abd4.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Alternativt liv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/alternativt-liv--24913936</link><description><![CDATA[Allerede idag er vi nødt til at revidere vores daglige opfattelse, af hvad liv er, da kunstige levende processer faktisk eksisterer i computersystemer og er på vej til at blive realiseret både i kemiske systemer og i robotsystemer. <br /><br />Professor Steen Rasmussen og hans forskergruppe på SDU arbejder med at skabe kemisk baseret liv fra bunden ud fra ikke levende materialer, som er forskellige fra dem vi finder fra biologien. De skaber meget simple celler, som består af en selvsamlende beholder (olie og sæbe), en lysdreven energiomsætning, og en hukommelse, som kan dele sig og udvikle sig evolutionært. Hør hvor langt vi er fra, at livet opstår på ny, og kravler ud af petriskålen. Få Steen Rasmussens bud på, hvor livet bevæger sig hen.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Steen Rasmiussen om skabelsen af alternativt liv.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/792343327</guid><pubDate>Tue, 07 Apr 2020 07:23:30 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/24913936/792343327_science_stories_alternativt_liv.mp3" length="41334953" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Allerede idag er vi nødt til at revidere vores daglige opfattelse, af hvad liv er, da kunstige levende processer faktisk eksisterer i computersystemer og er på vej til at blive realiseret både i kemiske systemer og i robotsystemer. 

Professor Steen...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Allerede idag er vi nødt til at revidere vores daglige opfattelse, af hvad liv er, da kunstige levende processer faktisk eksisterer i computersystemer og er på vej til at blive realiseret både i kemiske systemer og i robotsystemer. <br /><br />Professor Steen Rasmussen og hans forskergruppe på SDU arbejder med at skabe kemisk baseret liv fra bunden ud fra ikke levende materialer, som er forskellige fra dem vi finder fra biologien. De skaber meget simple celler, som består af en selvsamlende beholder (olie og sæbe), en lysdreven energiomsætning, og en hukommelse, som kan dele sig og udvikle sig evolutionært. Hør hvor langt vi er fra, at livet opstår på ny, og kravler ud af petriskålen. Få Steen Rasmussens bud på, hvor livet bevæger sig hen.<br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Steen Rasmiussen om skabelsen af alternativt liv.<br /><br />Foto kredit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>2580</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b2d0e5e04a8a1ea9be02ae7a9b804495.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Perseverance</title><link>https://www.spreaker.com/episode/perseverance--24669826</link><description><![CDATA[Jublen ville ingen ende tage da NASA den 5. marts i år, offentliggjorde navnet på den næste Mars-rover, PERSEVERANCE, der kan oversættes til vedholdenhed eller udholdenhed. Og igen var det op til skoleelever landet over, at byde ind med forslag, der denne gang blev vundet af 13-årige Alexander Mathers fra Virgina, USA.<br />Perseverance, der er den femte mars-mission med en rullende robot, genbruger erfaring og designet fra dens succerige forgænger, den 6-hjulede Curiosity, der landede på den røde planet i 2012 og stadig er aktiv og sender data og billeder fra Mars.<br /><br />Med opdateringer og forbedringer af Perseverance håber NASA og alverdens marsforskere på at få vigtig viden om den gådefulde planet, der blandt mange andre vigtige opgaver, skal forberede en bemandet mission til Mars.<br /><br />Mission er sat til opsendelse i juli-august i år, fra legendariske Cap Canavaral i florida, hvor både Apollo og Rumfærgerne blev opsendt. Og gåår alt vel – og det håber vi naturligvis det gør, så lander Perseverance på Mars den 18. februar 2021.<br /><br />Morten Remar har talt med marsforsker Kjartan Kinch fra Niels Bohr Instituttet om selve missionen og danske forskeres deltagelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/787447234</guid><pubDate>Tue, 31 Mar 2020 08:48:17 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/24669826/787447234_science_stories_perseverance.mp3" length="44870470" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Jublen ville ingen ende tage da NASA den 5. marts i år, offentliggjorde navnet på den næste Mars-rover, PERSEVERANCE, der kan oversættes til vedholdenhed eller udholdenhed. Og igen var det op til skoleelever landet over, at byde ind med forslag, der...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Jublen ville ingen ende tage da NASA den 5. marts i år, offentliggjorde navnet på den næste Mars-rover, PERSEVERANCE, der kan oversættes til vedholdenhed eller udholdenhed. Og igen var det op til skoleelever landet over, at byde ind med forslag, der denne gang blev vundet af 13-årige Alexander Mathers fra Virgina, USA.<br />Perseverance, der er den femte mars-mission med en rullende robot, genbruger erfaring og designet fra dens succerige forgænger, den 6-hjulede Curiosity, der landede på den røde planet i 2012 og stadig er aktiv og sender data og billeder fra Mars.<br /><br />Med opdateringer og forbedringer af Perseverance håber NASA og alverdens marsforskere på at få vigtig viden om den gådefulde planet, der blandt mange andre vigtige opgaver, skal forberede en bemandet mission til Mars.<br /><br />Mission er sat til opsendelse i juli-august i år, fra legendariske Cap Canavaral i florida, hvor både Apollo og Rumfærgerne blev opsendt. Og gåår alt vel – og det håber vi naturligvis det gør, så lander Perseverance på Mars den 18. februar 2021.<br /><br />Morten Remar har talt med marsforsker Kjartan Kinch fra Niels Bohr Instituttet om selve missionen og danske forskeres deltagelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>2801</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7be0e5e40d1e34c31e32192a3737fd16.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Internettet klimabelaster lige så meget som flyindustrien</title><link>https://www.spreaker.com/episode/internettet-klimabelaster-lige-sa-meget-som-flyindustrien--24413440</link><description><![CDATA[Vi er mange, som bruger internettet hver dag. I løbet af de sidste 30 år har brugen af nettet gået fra noget vi måske har brugt et par gange om ugen til noget vi bruger mange gange i timen – og for nogen flere gange i minuttet.<br />Vi glemmer dog at internettet har en bagside. Vores brug af nettet lægger beslag på 9% af al den elektricitet, der produceres i verden og om få år vil stige til 20 % af al elektricitet. Så hvad gør vi? Hvordan skal vi få et grønnere internet?<br /><br />Charlotte Koldbye har talt med Professor Leif Oxenløwe fra DTU Fotonik.<br /><br />Er din favoritapp grøn eller kulsort det kan du tjekke her: <a href="http://www.clickclean.org/international/en/" rel="noopener">http://www.clickclean.org/international/en/</a> <br /><br />Foto kredit: Charlotte Koldbye]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/783737716</guid><pubDate>Fri, 27 Mar 2020 05:51:09 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/24413440/783737716_science_stories_internettet_belaster_miljoet_som_fly.mp3" length="25910170" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi er mange, som bruger internettet hver dag. I løbet af de sidste 30 år har brugen af nettet gået fra noget vi måske har brugt et par gange om ugen til noget vi bruger mange gange i timen – og for nogen flere gange i minuttet.
Vi glemmer dog at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi er mange, som bruger internettet hver dag. I løbet af de sidste 30 år har brugen af nettet gået fra noget vi måske har brugt et par gange om ugen til noget vi bruger mange gange i timen – og for nogen flere gange i minuttet.<br />Vi glemmer dog at internettet har en bagside. Vores brug af nettet lægger beslag på 9% af al den elektricitet, der produceres i verden og om få år vil stige til 20 % af al elektricitet. Så hvad gør vi? Hvordan skal vi få et grønnere internet?<br /><br />Charlotte Koldbye har talt med Professor Leif Oxenløwe fra DTU Fotonik.<br /><br />Er din favoritapp grøn eller kulsort det kan du tjekke her: <a href="http://www.clickclean.org/international/en/" rel="noopener">http://www.clickclean.org/international/en/</a> <br /><br />Foto kredit: Charlotte Koldbye]]></itunes:summary><itunes:duration>1616</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5b615fddfb4a7669cf2adbde6a04231d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom</title><link>https://www.spreaker.com/episode/virus-i-perspektiv-4-eksotiske-kaempevirus-og-virus-i-vores-genom--24284454</link><description><![CDATA[Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.<br /><br />Overlæge, Professor, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020.<br /><br />Dette program handler om Nye gigantiske kæmpevirus, virus som har været frossen i 30.000 år og stadig kan smitte, virus som inficerer andre virus og meget mere. Vi ved i virkeligheden så lidt om virus, og forskerne bliver gang på gang overrasket.<br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br />Andre podcasts i serien:<br /><br />Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper<br />Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus<br />Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes<br /><br />Foto kredit: Martin Bubandt]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/782836003</guid><pubDate>Wed, 25 Mar 2020 08:54:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/24284454/782836003_science_stories_virus_i_perspektiv_4_eksotiske_kaempevirus_og_virus_i_vores_genom.mp3" length="27244032" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.<br /><br />Overlæge, Professor, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020.<br /><br />Dette program handler om Nye gigantiske kæmpevirus, virus som har været frossen i 30.000 år og stadig kan smitte, virus som inficerer andre virus og meget mere. Vi ved i virkeligheden så lidt om virus, og forskerne bliver gang på gang overrasket.<br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br />Andre podcasts i serien:<br /><br />Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper<br />Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus<br />Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes<br /><br />Foto kredit: Martin Bubandt]]></itunes:summary><itunes:duration>1699</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7406c6d48d226254f04327992a3b5723.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV), og herpes</title><link>https://www.spreaker.com/episode/virus-i-perspektiv-3-maeslinger-human-papillomavirus-hpv-og-herpes--24223591</link><description><![CDATA[Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.<br /><br />Overlæge, Professor, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. <br /><br />Dette program handler om mæslinger, som er mange gange mere smitsom end Corona virus. Der er en meget spændende historie om Peter Aaby's observationer i Gunea Bisau,  HPV virus, som har skabt en kæmpe debat om vaccine og Herbes som måske ikke et så ringe endda.  <br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br />Andre podcasts i serien:<br /><br />Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper<br />Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus<br />Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom<br /><br />Foto kredit: Martin Bubandt]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/781831618</guid><pubDate>Mon, 23 Mar 2020 21:09:15 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/24223591/781831618_science_stories_science_virus_3.mp3" length="43114368" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.<br /><br />Overlæge, Professor, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. <br /><br />Dette program handler om mæslinger, som er mange gange mere smitsom end Corona virus. Der er en meget spændende historie om Peter Aaby's observationer i Gunea Bisau,  HPV virus, som har skabt en kæmpe debat om vaccine og Herbes som måske ikke et så ringe endda.  <br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br />Andre podcasts i serien:<br /><br />Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper<br />Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus<br />Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom<br /><br />Foto kredit: Martin Bubandt]]></itunes:summary><itunes:duration>2691</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7406c6d48d226254f04327992a3b5723.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus</title><link>https://www.spreaker.com/episode/virus-i-perspektiv-2-hiv-aids-og-retrovirus--24052895</link><description><![CDATA[Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.  Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. <br /><br />Overlæge, Professor, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020.  <br /><br />Dette program handler særligt om retrovirus med HIV og AIDS som den mest kendte virus og sygdom. Men der hører meget mere til den historie.<br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br />Næste  podcasts i serien:<br />Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper<br />Virus i perspektiv 3: Mæslinger, papillom virus, og herpes<br />Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom<br /><br />Foto kredit: Martin Bubandt]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/778807816</guid><pubDate>Thu, 19 Mar 2020 11:04:49 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/24052895/778807816_science_stories_virus_i_perspektiv_2_hiv_aids_og_retrovirus.mp3" length="39862065" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.  Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.  Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. <br /><br />Overlæge, Professor, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020.  <br /><br />Dette program handler særligt om retrovirus med HIV og AIDS som den mest kendte virus og sygdom. Men der hører meget mere til den historie.<br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br />Næste  podcasts i serien:<br />Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper<br />Virus i perspektiv 3: Mæslinger, papillom virus, og herpes<br />Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom<br /><br />Foto kredit: Martin Bubandt]]></itunes:summary><itunes:duration>2488</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/984c9098a0a87fbb434ceaebd97f165e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Virus i perspektiv 1: Influenza, Corona, Polio og Kopper</title><link>https://www.spreaker.com/episode/virus-i-perspektiv-1-influenza-corona-polio-og-kopper--23930636</link><description><![CDATA[Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.  Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. <br /><br />Overlæge, Professor, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts.  De fire programmer om virus, vil blive sendt på Science Stories platforme i de kommende dage.<br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br />Kommende podcasts:<br />Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og Retrovirus<br />Virus i perspektiv 3: Mæslinger, Papillom Virus, Herpes<br />Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus, virus i vores genom og virus rolle i evolutionen<br /><br />Foto kredit: Martin Bubandt]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/776950312</guid><pubDate>Mon, 16 Mar 2020 11:14:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/23930636/776950312_science_stories_virus_i_perspektiv_1.mp3" length="56987107" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.  Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.  Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. <br /><br />Overlæge, Professor, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts.  De fire programmer om virus, vil blive sendt på Science Stories platforme i de kommende dage.<br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br />Kommende podcasts:<br />Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og Retrovirus<br />Virus i perspektiv 3: Mæslinger, Papillom Virus, Herpes<br />Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus, virus i vores genom og virus rolle i evolutionen<br /><br />Foto kredit: Martin Bubandt]]></itunes:summary><itunes:duration>3558</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6baad73980d48b62bc1222957e0d3c06.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad ved vi om Corona Virus</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-ved-vi-om-corona-virus--23862814</link><description><![CDATA[Hvad ved vi om Corona Virus (COVID-19/SARS-CoV-2)?<br /><br />Ikke bare Danmark men hele verden er ramt af den største og mest alvorlige pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.  Overlæge, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om COVID-19/SARS-CoV-2i et interview med Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Interviewet blev optaget fredag eftermiddag den 13. marts.  Programmet vil blive fulgt af en serie på fire programmer om virus, som bliver sendt på Science Stories platforme i de kommende dage.<br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”. Udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br /><a href="https://www.gyldendal.dk/produkter/anders-fomsgaard/det-er-bare-en-virus-50157/h%c3%a6ftet-9788702282054" rel="noopener">https://www.gyldendal.dk/produkter/anders-fomsgaard/det-er-bare-en-virus-50157/h%c3%a6ftet-9788702282054</a>]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/775939342</guid><pubDate>Sat, 14 Mar 2020 11:08:32 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/23862814/775939342_science_stories_hvad_ved_vi_om_corona_virus.mp3" length="30998405" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvad ved vi om Corona Virus (COVID-19/SARS-CoV-2)?

Ikke bare Danmark men hele verden er ramt af den største og mest alvorlige pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvad ved vi om Corona Virus (COVID-19/SARS-CoV-2)?<br /><br />Ikke bare Danmark men hele verden er ramt af den største og mest alvorlige pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.  Overlæge, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om COVID-19/SARS-CoV-2i et interview med Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Interviewet blev optaget fredag eftermiddag den 13. marts.  Programmet vil blive fulgt af en serie på fire programmer om virus, som bliver sendt på Science Stories platforme i de kommende dage.<br /><br />Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”. Udgivet på Gyldendals Forlag.<br /><br /><a href="https://www.gyldendal.dk/produkter/anders-fomsgaard/det-er-bare-en-virus-50157/h%c3%a6ftet-9788702282054" rel="noopener">https://www.gyldendal.dk/produkter/anders-fomsgaard/det-er-bare-en-virus-50157/h%c3%a6ftet-9788702282054</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1934</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/34603dad6011978678929253d194597e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Trappist 1</title><link>https://www.spreaker.com/episode/trappist-1--23671490</link><description><![CDATA[En rød dværg og 7 små planeter<br /><br />I 2016 offentliggjorde belgiske forskere, at de havde fundet tre planeter omkring stjernen TRAPPIST-1. Efterfølgende observationer afslørede yderligere 4 planeter hvor tre af dem, befandt sig i den beboelige zone. Forskerne er slet ikke færdige med at kigge på TRAPPIST-1, for når det nye rumteleskop, JAMES WEBB sendes op inden længe, vil astronomer verden over kæmpe om oberservationstid for at lære endnu mere om det fjerne solsystem.<br />En af dem, er den danske astronom og professor ved DTU Space i Lyngby, Professor Lars Buchhave. Den næste lille times tid rejser vi med Professoren og Science Stories mand på sagen, Morten Remar, <br />40 lysår ud i rummet mod konstellationen vandmanden, hvor det fascinerende solsystem befinder sig.<br />Artistic concept credit: NASA/JPL Caltech]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/773091550</guid><pubDate>Mon, 09 Mar 2020 09:41:19 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/23671490/773091550_science_stories_trappist_1.mp3" length="54889788" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>En rød dværg og 7 små planeter

I 2016 offentliggjorde belgiske forskere, at de havde fundet tre planeter omkring stjernen TRAPPIST-1. Efterfølgende observationer afslørede yderligere 4 planeter hvor tre af dem, befandt sig i den beboelige zone....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En rød dværg og 7 små planeter<br /><br />I 2016 offentliggjorde belgiske forskere, at de havde fundet tre planeter omkring stjernen TRAPPIST-1. Efterfølgende observationer afslørede yderligere 4 planeter hvor tre af dem, befandt sig i den beboelige zone. Forskerne er slet ikke færdige med at kigge på TRAPPIST-1, for når det nye rumteleskop, JAMES WEBB sendes op inden længe, vil astronomer verden over kæmpe om oberservationstid for at lære endnu mere om det fjerne solsystem.<br />En af dem, er den danske astronom og professor ved DTU Space i Lyngby, Professor Lars Buchhave. Den næste lille times tid rejser vi med Professoren og Science Stories mand på sagen, Morten Remar, <br />40 lysår ud i rummet mod konstellationen vandmanden, hvor det fascinerende solsystem befinder sig.<br />Artistic concept credit: NASA/JPL Caltech]]></itunes:summary><itunes:duration>3427</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/dacbd1febde77dc281fb3cc3a6a330b6.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>The Great Auk</title><link>https://www.spreaker.com/episode/the-great-auk--23496154</link><description><![CDATA[This is a story of human ignorance, arrogance, stupidity and greed. If we do not learn from it, we are as doomed among the species on earth as the Great Auk.   <br /><br />The Great Auk was once a very common bird in the Northern Hemisphere. The bird could not fly, it was clumsy on land, and was easy to catch for sailors and people who used their feathers.  Professor Gísli Pálsson has found the description of how the last great Auks were hunted down. <br /><br />This story was written by egg collector John Wolley and ornithologist Alfred Newton, during their visit to Iceland in the summer of 1858, ten years after the Great Auk disappeared. This story is both a tragedy, but it is also a symbolic story on how greed and ignorance can result in eradication of important animals with large consequences for the food chain and ecological balance forever. <br /><br />If this extension of animals and ecosystems continues the tipping balance of nature may even threaten humans. <br /><br />Jens Degett from Science Stories has talked to Professor Gísli Pálsson from the University of Iceland.<br /><br />Photo credit: Jens Degett]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/770845903</guid><pubDate>Thu, 05 Mar 2020 07:36:40 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/23496154/770845903_science_stories_the_great_auk.mp3" length="21113670" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>This is a story of human ignorance, arrogance, stupidity and greed. If we do not learn from it, we are as doomed among the species on earth as the Great Auk.   

The Great Auk was once a very common bird in the Northern Hemisphere. The bird could not...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[This is a story of human ignorance, arrogance, stupidity and greed. If we do not learn from it, we are as doomed among the species on earth as the Great Auk.   <br /><br />The Great Auk was once a very common bird in the Northern Hemisphere. The bird could not fly, it was clumsy on land, and was easy to catch for sailors and people who used their feathers.  Professor Gísli Pálsson has found the description of how the last great Auks were hunted down. <br /><br />This story was written by egg collector John Wolley and ornithologist Alfred Newton, during their visit to Iceland in the summer of 1858, ten years after the Great Auk disappeared. This story is both a tragedy, but it is also a symbolic story on how greed and ignorance can result in eradication of important animals with large consequences for the food chain and ecological balance forever. <br /><br />If this extension of animals and ecosystems continues the tipping balance of nature may even threaten humans. <br /><br />Jens Degett from Science Stories has talked to Professor Gísli Pálsson from the University of Iceland.<br /><br />Photo credit: Jens Degett]]></itunes:summary><itunes:duration>1316</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5b3a5702309dfea87941b856c4f7fb07.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Algoritmer hjælper læger med at forudsige hjerteanfald</title><link>https://www.spreaker.com/episode/algoritmer-hjaelper-laeger-med-at-forudsige-hjerteanfald--23421751</link><description><![CDATA[Moderne pacemakere og implanterede hjertestartere kan sende kolossale mængder data om patienternes tilstand via nettet, ind til hjertelægerne på hospitalet. Her kan lægerne gennemse de mange signaler og vurdere om patienterne fx er i risiko for at få et anfald.<br /><br />Men i startupvirksomheden Vital Beats har man udviklet avancerede algoritmer, der kan spare meget tid for lægerne ved at trawle igennem de store datamængder og udpege de patienter, som skal prioriteres.<br /><br />Anders Høeg Nissen har besøg reservelæge Søren Diederichsen på Hjerteafdelingen på Rigshospitalet, og Jonas Moll, CEO af startupfirmaet Vital Beats, der har udviklet systemet.<br /><br />Foto kredit: Vital Beats]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/769529788</guid><pubDate>Tue, 03 Mar 2020 08:58:58 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/23421751/769529788_science_stories_algoritmer_hjaelper_laeger_med_at_forudsige_hjerteanfald.mp3" length="28808832" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Moderne pacemakere og implanterede hjertestartere kan sende kolossale mængder data om patienternes tilstand via nettet, ind til hjertelægerne på hospitalet. Her kan lægerne gennemse de mange signaler og vurdere om patienterne fx er i risiko for at få...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Moderne pacemakere og implanterede hjertestartere kan sende kolossale mængder data om patienternes tilstand via nettet, ind til hjertelægerne på hospitalet. Her kan lægerne gennemse de mange signaler og vurdere om patienterne fx er i risiko for at få et anfald.<br /><br />Men i startupvirksomheden Vital Beats har man udviklet avancerede algoritmer, der kan spare meget tid for lægerne ved at trawle igennem de store datamængder og udpege de patienter, som skal prioriteres.<br /><br />Anders Høeg Nissen har besøg reservelæge Søren Diederichsen på Hjerteafdelingen på Rigshospitalet, og Jonas Moll, CEO af startupfirmaet Vital Beats, der har udviklet systemet.<br /><br />Foto kredit: Vital Beats]]></itunes:summary><itunes:duration>1797</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7d32224c3145e8ee99beb7cd84c65dcb.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nørd Alarm: Kunstig intelligens og store varme maskiner</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nord-alarm-kunstig-intelligens-og-store-varme-maskiner--23283237</link><description><![CDATA[Kunstig Intelligens er ikke særlig intelligent i menneskelig forstand. Den har for eksempel meget svært ved at lære at se forskel på hunde og katte, meget sværere end et lille menneskebarn, der bare skal se én af hver, før det kan se forskel, hvorimod en computer skal se flere tusinde af hver art, og alligevel kan tage fejl. <br /><br />Men det gør det egentlig noget, så længe computeren kan hjælpe og supplere os mennesker med det, vi ikke selv er så gode til eller ikke gider, siger professor Anders Kofoed-Petersen,  vicedirektør og chef for Data Science and Engineering Lab Management, Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim. Ifølge ham, er vi allerede omgivet af kunstig intelligens hver eneste dag, på computernetværkerne, i vores telefoner og mange andre steder og fremtiden byder på endnu mere AI. <br /><br />Anders Kofoed-Petersens vej til at blive professor i kunstiig intelligens startede egentlig med en ryglidelse, der betød, at han ikke kunne blive kok, som han ellers havde planlagt. Tilgengæld har hele hans liv været fyldt med computere, lige fra den første ’brødkasse’, en Commodore 64 til den skal af <br />supercomputeren CRAY, der står på hans gamle institut i Trondheim, i dag uden indmad og udelukkende som et dekorativt møbel. <br /><br />Anders Kofoed-Petersen og Anders Kjærulff tager en lang snak om computere og intelligens mens de lader sig akkompagnere af diverse reklamer for de maskiner, vi i dag har vænnet os til er overalt, men som engang repræsenterede drømmen om det magiske: En elektronisk hjerne. <br /><br />Foto kredit: Anders Kjærulff]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/767905129</guid><pubDate>Fri, 28 Feb 2020 10:43:22 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/23283237/767905129_science_stories_nord_alarm_kunstig_intelligens_og_store_varme_maskiner.mp3" length="85024512" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Kunstig Intelligens er ikke særlig intelligent i menneskelig forstand. Den har for eksempel meget svært ved at lære at se forskel på hunde og katte, meget sværere end et lille menneskebarn, der bare skal se én af hver, før det kan se forskel, hvorimod...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kunstig Intelligens er ikke særlig intelligent i menneskelig forstand. Den har for eksempel meget svært ved at lære at se forskel på hunde og katte, meget sværere end et lille menneskebarn, der bare skal se én af hver, før det kan se forskel, hvorimod en computer skal se flere tusinde af hver art, og alligevel kan tage fejl. <br /><br />Men det gør det egentlig noget, så længe computeren kan hjælpe og supplere os mennesker med det, vi ikke selv er så gode til eller ikke gider, siger professor Anders Kofoed-Petersen,  vicedirektør og chef for Data Science and Engineering Lab Management, Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim. Ifølge ham, er vi allerede omgivet af kunstig intelligens hver eneste dag, på computernetværkerne, i vores telefoner og mange andre steder og fremtiden byder på endnu mere AI. <br /><br />Anders Kofoed-Petersens vej til at blive professor i kunstiig intelligens startede egentlig med en ryglidelse, der betød, at han ikke kunne blive kok, som han ellers havde planlagt. Tilgengæld har hele hans liv været fyldt med computere, lige fra den første ’brødkasse’, en Commodore 64 til den skal af <br />supercomputeren CRAY, der står på hans gamle institut i Trondheim, i dag uden indmad og udelukkende som et dekorativt møbel. <br /><br />Anders Kofoed-Petersen og Anders Kjærulff tager en lang snak om computere og intelligens mens de lader sig akkompagnere af diverse reklamer for de maskiner, vi i dag har vænnet os til er overalt, men som engang repræsenterede drømmen om det magiske: En elektronisk hjerne. <br /><br />Foto kredit: Anders Kjærulff]]></itunes:summary><itunes:duration>3540</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/775ee38f123c0c123bd9dacb15755ae0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danske geologer ved nu, hvor oceanerne kom fra</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danske-geologer-ved-nu-hvor-oceanerne-kom-fra--23150021</link><description><![CDATA[Geolog Kristoffer Szilas leder en gruppe af forskere fra bl.a. Københavns Universitet, som har fundet en helt unik isotop-sammensætning af grundstoffet ruthenium i nogle gamle bjergarter i Grønland. De mener, at dette beviser, at vandet på vores planet er kommet til med meteoritter fra den ydre del af solsystemet, efter Jorden og Månen var dannet.<br /><br />Teorien om at det var meteoritterne fra det ydre solsystem – såkaldte kondritter - der bragte vandet til Jorden har ellers haft problemer indtil nu. For alle de meteoritter, der nogensinde er fundet på kloden, har en helt anden isotop-sammensætning end den nuværende jordklode. Derfor kunne man ikke få det til at passe med, at oceanerne skulle være opbygget af disse kondritter. Men med isotop- fingeraftrykket fra Grønland har man for første gang fundet en stenprøve, der har en værdi, som afviger fra meteoritternes.<br /><br />Det er Kristoffer Szilas fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der har gjort fundet af de flere milliarder år gamle bjergarter nordøst for Nuuk i Grønland.<br /><br />Anne Niluka Iversen fra Science Stories har været en tur forbi hans kontor, for at høre mere om, hvad disse fund kan fortælle os om livets opståen på jorden.<br /><br />Foto: Kristoffer Szilas]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/765993994</guid><pubDate>Mon, 24 Feb 2020 21:35:12 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/23150021/765993994_science_stories_danske_geologer_ved_nu_hvor_oceanerne_kom_fra.mp3" length="29548086" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Geolog Kristoffer Szilas leder en gruppe af forskere fra bl.a. Københavns Universitet, som har fundet en helt unik isotop-sammensætning af grundstoffet ruthenium i nogle gamle bjergarter i Grønland. De mener, at dette beviser, at vandet på vores...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Geolog Kristoffer Szilas leder en gruppe af forskere fra bl.a. Københavns Universitet, som har fundet en helt unik isotop-sammensætning af grundstoffet ruthenium i nogle gamle bjergarter i Grønland. De mener, at dette beviser, at vandet på vores planet er kommet til med meteoritter fra den ydre del af solsystemet, efter Jorden og Månen var dannet.<br /><br />Teorien om at det var meteoritterne fra det ydre solsystem – såkaldte kondritter - der bragte vandet til Jorden har ellers haft problemer indtil nu. For alle de meteoritter, der nogensinde er fundet på kloden, har en helt anden isotop-sammensætning end den nuværende jordklode. Derfor kunne man ikke få det til at passe med, at oceanerne skulle være opbygget af disse kondritter. Men med isotop- fingeraftrykket fra Grønland har man for første gang fundet en stenprøve, der har en værdi, som afviger fra meteoritternes.<br /><br />Det er Kristoffer Szilas fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der har gjort fundet af de flere milliarder år gamle bjergarter nordøst for Nuuk i Grønland.<br /><br />Anne Niluka Iversen fra Science Stories har været en tur forbi hans kontor, for at høre mere om, hvad disse fund kan fortælle os om livets opståen på jorden.<br /><br />Foto: Kristoffer Szilas]]></itunes:summary><itunes:duration>1843</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d6836b7587b017858d3d3859ecec5409.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fermibobler</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fermibobler--22799377</link><description><![CDATA[I 2010 annoncerede astronomer fra Fermi Gamma-ray Space Telescope, opdagelsen af to gigantiske bobler med en udstrækning på enorme 25.000 lyår - centreret om kernen i Mælkevejen, men nye opdagelser har været med til at kaste mere lys over dette unikke fænomen, som kun er observeret i vores egen galakse.<br /><br />Morten Remar har mødtes med speciale studerende Klara Karlsmose fra Fysik afdelingen på Århus Univeristet, for at få hjælp til at forstå de mystiske bobler.<br /><br />Foto: Morten Remar]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/761017360</guid><pubDate>Sat, 15 Feb 2020 09:07:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/22799377/761017360_science_stories_fermibobler.mp3" length="33808299" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I 2010 annoncerede astronomer fra Fermi Gamma-ray Space Telescope, opdagelsen af to gigantiske bobler med en udstrækning på enorme 25.000 lyår - centreret om kernen i Mælkevejen, men nye opdagelser har været med til at kaste mere lys over dette unikke...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I 2010 annoncerede astronomer fra Fermi Gamma-ray Space Telescope, opdagelsen af to gigantiske bobler med en udstrækning på enorme 25.000 lyår - centreret om kernen i Mælkevejen, men nye opdagelser har været med til at kaste mere lys over dette unikke fænomen, som kun er observeret i vores egen galakse.<br /><br />Morten Remar har mødtes med speciale studerende Klara Karlsmose fra Fysik afdelingen på Århus Univeristet, for at få hjælp til at forstå de mystiske bobler.<br /><br />Foto: Morten Remar]]></itunes:summary><itunes:duration>2113</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/be19556f4008c0fb9dd82bcf63c6f895.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vores drilske solsystem</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vores-drilske-solsystem--22523913</link><description><![CDATA[Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Anders Johansen fra Lunds Universitet fandt i samarbejde med kollegaer en løsning. Hvis den er rigtig, kan man formode, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og at det kan blive overordentligt svært at finde beboelige planeter, som ligner Jorden.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/756754090</guid><pubDate>Fri, 07 Feb 2020 17:37:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/22523913/756754090_science_stories_vores_drilske_solsystem.mp3" length="45229079" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Anders Johansen fra Lunds Universitet fandt i samarbejde med kollegaer en løsning. Hvis den er rigtig, kan man formode, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Anders Johansen fra Lunds Universitet fandt i samarbejde med kollegaer en løsning. Hvis den er rigtig, kan man formode, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og at det kan blive overordentligt svært at finde beboelige planeter, som ligner Jorden.]]></itunes:summary><itunes:duration>2823</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4855051543b257be2a0453e0c4e5b705.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Den spanske syge: kan den øge forståelse af globale pandemier og coronavirus?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/den-spanske-syge-kan-den-oge-forstaelse-af-globale-pandemier-og-coronavirus--22405238</link><description><![CDATA[Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vandt til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa.<br /><br />Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte millioner af mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den influenza.<br /><br />Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse?<br /><br />Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/754891744</guid><pubDate>Tue, 04 Feb 2020 13:43:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/22405238/754891744_science_stories_den_spanske_syge.mp3" length="31749059" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vandt til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vandt til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa.<br /><br />Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte millioner af mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den influenza.<br /><br />Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse?<br /><br />Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>1981</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cc126c36d5a3b07c49280c27b3f8e5a9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kartoffelprotein - en overset proteinkilde</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kartoffelprotein-en-overset-proteinkilde--22210860</link><description><![CDATA[Veganere og andre der primært får deres proteinbehov dækket af en plantebaseret kost har fat i den lange ende. I hvert fald i fremtidsperspektiv- for at mindske klimaaftryk og brødføde jordens voksende befolkning. Det er efterhånden gået op for de fleste inkl. fødevareindustrien. Danmark har en stor kartoffelproduktion, og firmaerne Kartoffelmelscentralen(KMC)og AKV modtager årligt mere end 1,2 millioner ton kartofler, som hovedsageligt bruges til produktion af stivelse i form af kartoffelmel.<br /><br />Produktionen af kartoffelstivelse fører hvert år til, at producenterne står med 10.000 ton kartoffelprotein som restprodukt, der ikke kan bruges i fødevarer. Det skyldes indholdet af uheldige giftstoffer og uønskede enzymaktiviteter, der bl.a. gør, at skrællede kartofler bliver brune, når de får lov at ligge lidt. Derfor bliver restproduktet i dag kun brugt til dyrefoder. På Aarhus Universitet har man de sidste tre år arbejdet på udvikle nye og sunde proteinbaserede ingredienser baseret på den kartoffelprotein, der i dag ender i fodertruget. Kartoffelprotein er langt mere bæredygtig end f.eks. soya.<br /><br />Men hvordan fjerner man de uønskede giftstoffer? Hvordan bevarer man kartoffelproteins gode egenskaber bedst?<br /><br />Anne Niluka Iversen fra Science Stories tog en tur til Aarhus, for at tale med postdoc ved Institut for Fødevarer, Jesper Malling Schmidt.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/751745722</guid><pubDate>Wed, 29 Jan 2020 21:47:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/22210860/751745722_science_stories_kartoffelprotein_en_overset_proteinkilde.mp3" length="27259392" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Veganere og andre der primært får deres proteinbehov dækket af en plantebaseret kost har fat i den lange ende. I hvert fald i fremtidsperspektiv- for at mindske klimaaftryk og brødføde jordens voksende befolkning. Det er efterhånden gået op for de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Veganere og andre der primært får deres proteinbehov dækket af en plantebaseret kost har fat i den lange ende. I hvert fald i fremtidsperspektiv- for at mindske klimaaftryk og brødføde jordens voksende befolkning. Det er efterhånden gået op for de fleste inkl. fødevareindustrien. Danmark har en stor kartoffelproduktion, og firmaerne Kartoffelmelscentralen(KMC)og AKV modtager årligt mere end 1,2 millioner ton kartofler, som hovedsageligt bruges til produktion af stivelse i form af kartoffelmel.<br /><br />Produktionen af kartoffelstivelse fører hvert år til, at producenterne står med 10.000 ton kartoffelprotein som restprodukt, der ikke kan bruges i fødevarer. Det skyldes indholdet af uheldige giftstoffer og uønskede enzymaktiviteter, der bl.a. gør, at skrællede kartofler bliver brune, når de får lov at ligge lidt. Derfor bliver restproduktet i dag kun brugt til dyrefoder. På Aarhus Universitet har man de sidste tre år arbejdet på udvikle nye og sunde proteinbaserede ingredienser baseret på den kartoffelprotein, der i dag ender i fodertruget. Kartoffelprotein er langt mere bæredygtig end f.eks. soya.<br /><br />Men hvordan fjerner man de uønskede giftstoffer? Hvordan bevarer man kartoffelproteins gode egenskaber bedst?<br /><br />Anne Niluka Iversen fra Science Stories tog en tur til Aarhus, for at tale med postdoc ved Institut for Fødevarer, Jesper Malling Schmidt.]]></itunes:summary><itunes:duration>1700</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/66453085e61d408a0c31c9efae52e487.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Stjernestøv på Jorden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/stjernestov-pa-jorden--22025463</link><description><![CDATA[Forskere identificerede for nylig det ældste materiale på Jorden, stjernestøv, der er 7 milliarder år gammelt, gemt væk i en massiv meteorit, der ramte vores planet for et halvt århundrede siden.<br /><br />Disse presolære korn blev fanget ind i universet af døende stjerner og endte til sidst på Jorden i en asteroide, der faldt ned den i 1969 i Australien.<br /><br />Jeg har talt med astronom Christoffer Karoff fra Geoscience Center ved Århus Universitet for at få en forklaring på opdagelsen og hvad det betyder for vores viden om solsystemets dannelse.<br /><br />Foto kredit: Morten Remar]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/748800475</guid><pubDate>Fri, 24 Jan 2020 16:24:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/22025463/748800475_science_stories_stjernestov_pa_jorden.mp3" length="26177200" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Forskere identificerede for nylig det ældste materiale på Jorden, stjernestøv, der er 7 milliarder år gammelt, gemt væk i en massiv meteorit, der ramte vores planet for et halvt århundrede siden.

Disse presolære korn blev fanget ind i universet af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forskere identificerede for nylig det ældste materiale på Jorden, stjernestøv, der er 7 milliarder år gammelt, gemt væk i en massiv meteorit, der ramte vores planet for et halvt århundrede siden.<br /><br />Disse presolære korn blev fanget ind i universet af døende stjerner og endte til sidst på Jorden i en asteroide, der faldt ned den i 1969 i Australien.<br /><br />Jeg har talt med astronom Christoffer Karoff fra Geoscience Center ved Århus Universitet for at få en forklaring på opdagelsen og hvad det betyder for vores viden om solsystemets dannelse.<br /><br />Foto kredit: Morten Remar]]></itunes:summary><itunes:duration>1637</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/92d05c14afd2d061ea4a8b74a6ecc47e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Satelitterne kommer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/satelitterne-kommer--22023780</link><description><![CDATA[Den 11. november sidste år sendte det amerikanske rumfirma, Space X, 60 internet-satellitter op med deres egen Falcon 9 raket fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida.<br /><br />Et ambitiøst projekt, kaldet STARLINK, der via et netværk af satellitter skal gøre det muligt at få adgang til en hurtig, stabil internetforbindelse, uanset hvor man befinder sig på jordkloden. Det lyder alt sammen meget godt, mener mange, men antallet af satellitter – og vi taler om flere tusinde - kan gå hen at gøre det besværligt eller måske endda umuligt at observere fra jorden, så astronomerne er bekymrede.<br /><br />Andre kommercielle firmaer vil nemlig også i fremtiden tilbyde rumbaseret internet. Men er det et reelt problem eller bare nogle emsige astronomer, der bekymrer sig uden grund?<br /><br />Morten Remar har talt med astronom Mads Fredslund Andersen fra Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/746947324</guid><pubDate>Fri, 24 Jan 2020 15:29:33 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/22023780/746947324_science_stories_satelitterne_kommer.mp3" length="31059840" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Den 11. november sidste år sendte det amerikanske rumfirma, Space X, 60 internet-satellitter op med deres egen Falcon 9 raket fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida.

Et ambitiøst projekt, kaldet STARLINK, der via et netværk af satellitter...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den 11. november sidste år sendte det amerikanske rumfirma, Space X, 60 internet-satellitter op med deres egen Falcon 9 raket fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida.<br /><br />Et ambitiøst projekt, kaldet STARLINK, der via et netværk af satellitter skal gøre det muligt at få adgang til en hurtig, stabil internetforbindelse, uanset hvor man befinder sig på jordkloden. Det lyder alt sammen meget godt, mener mange, men antallet af satellitter – og vi taler om flere tusinde - kan gå hen at gøre det besværligt eller måske endda umuligt at observere fra jorden, så astronomerne er bekymrede.<br /><br />Andre kommercielle firmaer vil nemlig også i fremtiden tilbyde rumbaseret internet. Men er det et reelt problem eller bare nogle emsige astronomer, der bekymrer sig uden grund?<br /><br />Morten Remar har talt med astronom Mads Fredslund Andersen fra Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1938</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/40d7a9b8750cc13a40f897ddde761341.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Min digitale hjerneskade 3</title><link>https://www.spreaker.com/episode/min-digitale-hjerneskade-3--21909501</link><description><![CDATA[Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun  lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen.<br /><br />I det tredje program møder du:  Professor Sune Lehmann fra DTU.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/746940403</guid><pubDate>Tue, 21 Jan 2020 09:31:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/21909501/746940403_science_stories_min_digitale_hjerneskade_3.mp3" length="28034304" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun  lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen.<br /><br />I det tredje program møder du:  Professor Sune Lehmann fra DTU.]]></itunes:summary><itunes:duration>1749</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/91cb376c78318a2077be5a2e090e525b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Migrant - din krop er din grænse</title><link>https://www.spreaker.com/episode/migrant-din-krop-er-din-graense--22262995</link><description><![CDATA[I december 2019 udkom bogen: 'The Biometric Borderworld - technologies, bodies and identities on the move' på forlaget Routlegde. Bogen er skrevet af fire antropologer ved Københavns Universitet, Karen Fog Olwig, Kristina Grünenberg, Perle Møhl og Anja Simonsen og den handler om hvad teknologi gør ved mennesker, og hvad mennesker gør med teknologi, når de flytter sig fra et land til et andet - når de migrerer og krydser en grænse.<br /><br />Anders Kjærulff har talt med tre af forfatterne om det at skulle have bekræftet sin identitet, når man har pas, der ikke anerkendes eller simpelthen ikke har nogen papirer, en situation, som mange migranter står i, og et problem som vi i Europa prøver at løse af teknisk vej.<br /><br />Foto kredit: Anders Kjærulff]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/746947636</guid><pubDate>Tue, 21 Jan 2020 08:47:58 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/22262995/746947636_science_stories_migrant.mp3" length="50789376" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I december 2019 udkom bogen: 'The Biometric Borderworld - technologies, bodies and identities on the move' på forlaget Routlegde. Bogen er skrevet af fire antropologer ved Københavns Universitet, Karen Fog Olwig, Kristina Grünenberg, Perle Møhl og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I december 2019 udkom bogen: 'The Biometric Borderworld - technologies, bodies and identities on the move' på forlaget Routlegde. Bogen er skrevet af fire antropologer ved Københavns Universitet, Karen Fog Olwig, Kristina Grünenberg, Perle Møhl og Anja Simonsen og den handler om hvad teknologi gør ved mennesker, og hvad mennesker gør med teknologi, når de flytter sig fra et land til et andet - når de migrerer og krydser en grænse.<br /><br />Anders Kjærulff har talt med tre af forfatterne om det at skulle have bekræftet sin identitet, når man har pas, der ikke anerkendes eller simpelthen ikke har nogen papirer, en situation, som mange migranter står i, og et problem som vi i Europa prøver at løse af teknisk vej.<br /><br />Foto kredit: Anders Kjærulff]]></itunes:summary><itunes:duration>3171</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5eb8039cdd97761ba3e60bf4eb67cc6a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Min digitale hjerneskade 2</title><link>https://www.spreaker.com/episode/min-digitale-hjerneskade-2--21706420</link><description><![CDATA[Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun  lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen.<br /><br />I det andet program møder du: Hjerneforsker Jesper Mogensen, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/740617603</guid><pubDate>Wed, 15 Jan 2020 10:36:48 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/21706420/740617603_science_stories_min_digitale_hjerneskade_2.mp3" length="28498944" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun  lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen.<br /><br />I det andet program møder du: Hjerneforsker Jesper Mogensen, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1778</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f0f18b3583a2ef80f6cecddc66241e67.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Min digitale hjerneskade 1</title><link>https://www.spreaker.com/episode/min-digitale-hjerneskade-1--21535489</link><description><![CDATA[Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme?<br /><br />Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? <br /><br />Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen. I dette første program møder du: Læge Imran Rashid forfatter til bøgerne ”Sluk” og "Offline".]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/739586797</guid><pubDate>Fri, 10 Jan 2020 07:48:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/21535489/739586797_science_stories_min_digitale_hjerneskade_1.mp3" length="27643392" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme?

Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme?<br /><br />Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? <br /><br />Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen. I dette første program møder du: Læge Imran Rashid forfatter til bøgerne ”Sluk” og "Offline".]]></itunes:summary><itunes:duration>1724</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f7d822db6d134393ce1ec9aa94d86500.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>The circadian rhythm and why we are bound to Earth</title><link>https://www.spreaker.com/episode/the-circadian-rhythm-and-why-we-are-bound-to-earth--21339755</link><description><![CDATA[All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It binds us genetically to live on earth.   <br /> <br />Michael Rosbash received the Nobel Prize in Medicine in 2017 for the discovery of the circadian rhythms together with Jeffrey Hall and Michael Young. He is a professor and Howard Hughes Medical Institute investigator at Brandeis University.  <br /><br />In 2019 he was invited by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters  to give the nineteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture in Copenhagen and was interviewed by science journalist Jens Degett.<br /><br />Photo credit: Chris Heller]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/737873164</guid><pubDate>Sat, 04 Jan 2020 10:03:19 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/21339755/737873164_science_stories_circadian_rythm.mp3" length="22744547" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It binds us genetically to live on earth.   <br /> <br />Michael Rosbash received the Nobel Prize in Medicine in 2017 for the discovery of the circadian rhythms together with Jeffrey Hall and Michael Young. He is a professor and Howard Hughes Medical Institute investigator at Brandeis University.  <br /><br />In 2019 he was invited by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters  to give the nineteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture in Copenhagen and was interviewed by science journalist Jens Degett.<br /><br />Photo credit: Chris Heller]]></itunes:summary><itunes:duration>1418</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5ddc94c48356fbe414933d77701c9424.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Videnskab og tro</title><link>https://www.spreaker.com/episode/videnskab-og-tro--21314492</link><description><![CDATA[Hvorfor er vi her? <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett har allieret sig med astrofysiker og lektor fra Niels Bohr Universitet Uffe Gråe Jørgensen og Professor i teologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet. <br /><br />Spørgsmålet fører til en lang rejse gennem historien og giver svar på mange spørgsmål om grænsefladen mellem tro og viden.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/737847757</guid><pubDate>Fri, 03 Jan 2020 14:47:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/21314492/737847757_science_stories_videnskab_og_tro.mp3" length="55946806" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvorfor er vi her? 

Videnskabsjournalist Jens Degett har allieret sig med astrofysiker og lektor fra Niels Bohr Universitet Uffe Gråe Jørgensen og Professor i teologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet. 

Spørgsmålet fører til en lang...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvorfor er vi her? <br /><br />Videnskabsjournalist Jens Degett har allieret sig med astrofysiker og lektor fra Niels Bohr Universitet Uffe Gråe Jørgensen og Professor i teologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet. <br /><br />Spørgsmålet fører til en lang rejse gennem historien og giver svar på mange spørgsmål om grænsefladen mellem tro og viden.]]></itunes:summary><itunes:duration>3493</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f6ab44222cd0836eb540f91ff8a5eee5.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nytårsprogram</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nytarsprogram--21109103</link><description><![CDATA[Året går på held. Det er tid at gøre status over hvad man kan finde af programmer hos Science Stories. Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med smagsprøver fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det næste år. <br /><br />Vi bevæger os fra nervecellers funktion over fake news, kabelbakterier i Århusbugten, ørkendannelse, tidens udstrækning, hoppende korsetdyr, og diversiteten af plankton i havet.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/734489719</guid><pubDate>Fri, 27 Dec 2019 10:40:03 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/21109103/734489719_science_stories_ss_udvalgte_2019.mp3" length="31746048" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Året går på held. Det er tid at gøre status over hvad man kan finde af programmer hos Science Stories. Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med smagsprøver fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det næste år. 

Vi...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Året går på held. Det er tid at gøre status over hvad man kan finde af programmer hos Science Stories. Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med smagsprøver fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det næste år. <br /><br />Vi bevæger os fra nervecellers funktion over fake news, kabelbakterier i Århusbugten, ørkendannelse, tidens udstrækning, hoppende korsetdyr, og diversiteten af plankton i havet.<br /><br />Foto kredit: Chris Heller]]></itunes:summary><itunes:duration>1981</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/230fcdb370d6b9cc43f5475515b0000c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Jul hos Science Stories</title><link>https://www.spreaker.com/episode/jul-hos-science-stories--20944219</link><description><![CDATA[Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. <br />I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr. <br /><br />Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben?<br /><br />Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?<br /><br />Foto: "Karla, Valde og Lily"<br />Fotokredit: Charlotte Koldbye]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/731810512</guid><pubDate>Sat, 21 Dec 2019 09:01:09 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/20944219/1697242404_science_stories_best_of_jul_hos_science_stories.mp3" length="26304000" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. 
I over 2000 år troede vi, at sygdom...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. <br />I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr. <br /><br />Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben?<br /><br />Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?<br /><br />Foto: "Karla, Valde og Lily"<br />Fotokredit: Charlotte Koldbye]]></itunes:summary><itunes:duration>1640</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/375e17ce218632de6efefbbd5bffb10d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Science Salon #8: "Verden under overfladen" med Katherine Richardson</title><link>https://www.spreaker.com/episode/science-salon-8-verden-under-overfladen-med-katherine-richardson--20655234</link><description><![CDATA[Godt 70% af Jordens overflade er dækket af oceaner. Dette vand byder på et væld af mikroskopiske livsformer, der er fuldstændig afgørende for klodens biologi. Professor Katherine Richardson, har forelsket sig håbløst i denne marine fauna. Men hun er bekymret.<br /><br />Vandmasserne opsuger i vor tid meget store mængder af den CO2, vi udleder til atmosfæren. Derved skærmer vand et os mod alt for hastige klimaforandringer. Det er selvfølgelig heldigt, men det har en høj pris. CO2, opløst i vand, bliver til kulsyre. Og derved ændres de kemiske egenskaber i oceanerne hastigt med vores brug af fossile brændsler.<br /><br />Hvordan vil forsuringen af oceanernes vand påvirke vilkårene for det mylder af liv, som lever i vand? Og hvornår må vi forvente, at Jordens vand er mættet af kulsyre, så stigningen af CO2 i atmosfæren vil accelerere? Det afslører Katherine Richardson ii en medrivende liveoptagelse fra Science Salon i København.<br /><br />Foto kredit: Magnus Aronson]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/726155335</guid><pubDate>Wed, 11 Dec 2019 12:38:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/20655234/726155335_science_stories_verden_under_overfladen.mp3" length="55340766" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Godt 70% af Jordens overflade er dækket af oceaner. Dette vand byder på et væld af mikroskopiske livsformer, der er fuldstændig afgørende for klodens biologi. Professor Katherine Richardson, har forelsket sig håbløst i denne marine fauna. Men hun er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Godt 70% af Jordens overflade er dækket af oceaner. Dette vand byder på et væld af mikroskopiske livsformer, der er fuldstændig afgørende for klodens biologi. Professor Katherine Richardson, har forelsket sig håbløst i denne marine fauna. Men hun er bekymret.<br /><br />Vandmasserne opsuger i vor tid meget store mængder af den CO2, vi udleder til atmosfæren. Derved skærmer vand et os mod alt for hastige klimaforandringer. Det er selvfølgelig heldigt, men det har en høj pris. CO2, opløst i vand, bliver til kulsyre. Og derved ændres de kemiske egenskaber i oceanerne hastigt med vores brug af fossile brændsler.<br /><br />Hvordan vil forsuringen af oceanernes vand påvirke vilkårene for det mylder af liv, som lever i vand? Og hvornår må vi forvente, at Jordens vand er mættet af kulsyre, så stigningen af CO2 i atmosfæren vil accelerere? Det afslører Katherine Richardson ii en medrivende liveoptagelse fra Science Salon i København.<br /><br />Foto kredit: Magnus Aronson]]></itunes:summary><itunes:duration>3455</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c4ba2f3e0e23f6ea8d731fa73e6ccf57.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bakterier er grundlag for jordens liv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bakterier-er-grundlag-for-jordens-liv--20533504</link><description><![CDATA[Bakterier er formodentlig ikke det allerførste liv på Jorden, men bakterierne spiller en væsentlig rolle for alle livsformer og jordens stofkredsløb. I programmet bevæger vi os fra livets oprindelse til nutidens verden hvor bakterier har betydning for alle livsformer. Men bakterier har også afgørende betydning for renlighed, de kan påvirkes af antibiotika, og måske kan vinde en krig ved at spise lort fyldt med bakterier, men vel og mærke kun hvis den er frisk.  <br /><br />I programmet Interviewer Videnskabsjournalist Jens Degett bakterieforsker Peder Worning fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/723599320</guid><pubDate>Fri, 06 Dec 2019 16:58:09 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/20533504/723599320_science_stories_bakterier_er_grundlag_for_jordens_liv.mp3" length="47866368" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Bakterier er formodentlig ikke det allerførste liv på Jorden, men bakterierne spiller en væsentlig rolle for alle livsformer og jordens stofkredsløb. I programmet bevæger vi os fra livets oprindelse til nutidens verden hvor bakterier har betydning for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Bakterier er formodentlig ikke det allerførste liv på Jorden, men bakterierne spiller en væsentlig rolle for alle livsformer og jordens stofkredsløb. I programmet bevæger vi os fra livets oprindelse til nutidens verden hvor bakterier har betydning for alle livsformer. Men bakterier har også afgørende betydning for renlighed, de kan påvirkes af antibiotika, og måske kan vinde en krig ved at spise lort fyldt med bakterier, men vel og mærke kun hvis den er frisk.  <br /><br />I programmet Interviewer Videnskabsjournalist Jens Degett bakterieforsker Peder Worning fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.]]></itunes:summary><itunes:duration>2988</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3a61c128f7e00d8579e9d05411a7ca04.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Plastik som kulturarv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/plastik-som-kulturarv--20508501</link><description><![CDATA[Plastik bliver ofte præsenteret som et miljøproblem, men det er kun den ene side af plastik, for i hverdagen har plastik en vigtig funktion. Det er et materiale, der nedbrydes, og det kan skabe et problem, med de dele af vores kulturarv, der er lavet i plastik. Plastik er ikke kun anvendt til stikkontakter, drikkedunke og andre dagligdags produkter, det er også brugt i mange kunstværker, hvor det netop kan være det dagligdags materiale, der er en pointe, eller det er valgt, fordi det har nogle gode materialeegenskaber. Men fælles for anvendelse af plastikken er, at materialets forgængelighed skaber nogle udfordringer, som man på Statens Museum for Kunst har forsket i. Konservator Louise Cone fortæller i podcasten om nogle af de forskellige plastiktyper, kunstnere har anvendt, og hvad det er for nogle problemer de skaber, når man også vil give eftertiden mulighed for at opleve vor tids kunst.<br /><br />Louise Cone er uddannet i Fine Arts på The School of Visual Arts in NYC og er cand.scient.cons. fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole. Hun er konservator på Statens Museum for Kunst og er ansvarlig for konservering af samtidskunst samt moderne og ældre skulptur inklusiv Den Kongelige Afstøbningssamling. Hun har deltaget i forskningsprojekter om bl.a. konservering af kunst med plastik.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/720193507</guid><pubDate>Thu, 05 Dec 2019 17:00:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/20508501/720193507_science_stories_plastik.mp3" length="39062016" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Plastik bliver ofte præsenteret som et miljøproblem, men det er kun den ene side af plastik, for i hverdagen har plastik en vigtig funktion. Det er et materiale, der nedbrydes, og det kan skabe et problem, med de dele af vores kulturarv, der er lavet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Plastik bliver ofte præsenteret som et miljøproblem, men det er kun den ene side af plastik, for i hverdagen har plastik en vigtig funktion. Det er et materiale, der nedbrydes, og det kan skabe et problem, med de dele af vores kulturarv, der er lavet i plastik. Plastik er ikke kun anvendt til stikkontakter, drikkedunke og andre dagligdags produkter, det er også brugt i mange kunstværker, hvor det netop kan være det dagligdags materiale, der er en pointe, eller det er valgt, fordi det har nogle gode materialeegenskaber. Men fælles for anvendelse af plastikken er, at materialets forgængelighed skaber nogle udfordringer, som man på Statens Museum for Kunst har forsket i. Konservator Louise Cone fortæller i podcasten om nogle af de forskellige plastiktyper, kunstnere har anvendt, og hvad det er for nogle problemer de skaber, når man også vil give eftertiden mulighed for at opleve vor tids kunst.<br /><br />Louise Cone er uddannet i Fine Arts på The School of Visual Arts in NYC og er cand.scient.cons. fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole. Hun er konservator på Statens Museum for Kunst og er ansvarlig for konservering af samtidskunst samt moderne og ældre skulptur inklusiv Den Kongelige Afstøbningssamling. Hun har deltaget i forskningsprojekter om bl.a. konservering af kunst med plastik.]]></itunes:summary><itunes:duration>2438</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/367b5c2bca0f96b551889926c1fce84a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nye strukturer i Universet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nye-strukturer-i-universet--20369173</link><description><![CDATA[Hvor hører vi egentlig til i Universet. Sammen med astrofysiker Steen Hansen fra Niels Bohr Institutet i København tegner Henrik Prætorius et kort over evigheden. Med udgangspunkt i Steens kontor på Lyngbyvej drager vi udad i universet, forbi galakser, galaksehobe og ud blandt de gigantiske strenge af stof, der kanter bobler af tomhed uendeligt til alle sider.<br /><br />Photo credit: Henrik Prætorius]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/720025486</guid><pubDate>Fri, 29 Nov 2019 21:18:52 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/20369173/720025486_science_stories_universet.mp3" length="46304488" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvor hører vi egentlig til i Universet. Sammen med astrofysiker Steen Hansen fra Niels Bohr Institutet i København tegner Henrik Prætorius et kort over evigheden. Med udgangspunkt i Steens kontor på Lyngbyvej drager vi udad i universet, forbi...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvor hører vi egentlig til i Universet. Sammen med astrofysiker Steen Hansen fra Niels Bohr Institutet i København tegner Henrik Prætorius et kort over evigheden. Med udgangspunkt i Steens kontor på Lyngbyvej drager vi udad i universet, forbi galakser, galaksehobe og ud blandt de gigantiske strenge af stof, der kanter bobler af tomhed uendeligt til alle sider.<br /><br />Photo credit: Henrik Prætorius]]></itunes:summary><itunes:duration>2890</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/09f6bb3361008a2aa0b863bb81c5d108.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Psykisk sårbarhed kan grundlægges i fostertilstanden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/psykisk-sarbarhed-kan-grundlaegges-i-fostertilstanden--20166107</link><description><![CDATA[Danmark har internationalt set unikke registeroplysninger på alle borgere.  Nu viser en analyse af dette væld  af oplysninger, at psykisk sygdom kan blive grundet i fostertilstanden i form af en psykisk sårbarhed, som kan følge en resten af livet. Særlige gen-varianter i arvemassen, der er vigtige for hjernens dannelse og udvikling under fosterstadiet, kan være årsagen til alvorlige psykiske lidelser som f.eks. skizofreni og ADHD. <br /><br />Interview med Professor Thomas Werge fra Københavns Universitet. Henrik Prætorius har tilrettelagt.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/715480090</guid><pubDate>Thu, 21 Nov 2019 15:20:40 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/20166107/715480090_science_stories_psykisk_sarbarhed_kan_grundlaegges_i_fostertilstanden.mp3" length="51509760" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Danmark har internationalt set unikke registeroplysninger på alle borgere.  Nu viser en analyse af dette væld  af oplysninger, at psykisk sygdom kan blive grundet i fostertilstanden i form af en psykisk sårbarhed, som kan følge en resten af livet....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Danmark har internationalt set unikke registeroplysninger på alle borgere.  Nu viser en analyse af dette væld  af oplysninger, at psykisk sygdom kan blive grundet i fostertilstanden i form af en psykisk sårbarhed, som kan følge en resten af livet. Særlige gen-varianter i arvemassen, der er vigtige for hjernens dannelse og udvikling under fosterstadiet, kan være årsagen til alvorlige psykiske lidelser som f.eks. skizofreni og ADHD. <br /><br />Interview med Professor Thomas Werge fra Københavns Universitet. Henrik Prætorius har tilrettelagt.]]></itunes:summary><itunes:duration>3216</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7eaffc7a6e3db73876d3406e85db4921.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Viden der virker</title><link>https://www.spreaker.com/episode/viden-der-virker--20166104</link><description><![CDATA[Der er masser af eksempler på, at vigtig forskning bliver overset og glemt. Nogle gange har det kostet enorme summer og tusindvis af menneskeliv at ignorere tilgængelig viden. Men hvor svært kan det være at forstå og bruge vigtig viden? Arbejdsmiljøekspert Per Malmros fortæller om eksempler på hvordan vejen til at bruge viden er lang og snørklet, og forskningen ofte ikke giver så klare svar som man kunne ønske sig. Det  er Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories som interviewer.<br /><br />Per Malmros har nyligt skrevet en bog om emnet ”Viden der virker” som er udkommet på forlaget Frydenlund. Han har desuden bidraget til bogen Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø fra<br />Roskilde Universitets Forlag.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/715483408</guid><pubDate>Thu, 21 Nov 2019 14:55:30 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/20166104/715483408_science_stories_viden_der_virker.mp3" length="25974144" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Der er masser af eksempler på, at vigtig forskning bliver overset og glemt. Nogle gange har det kostet enorme summer og tusindvis af menneskeliv at ignorere tilgængelig viden. Men hvor svært kan det være at forstå og bruge vigtig viden?...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er masser af eksempler på, at vigtig forskning bliver overset og glemt. Nogle gange har det kostet enorme summer og tusindvis af menneskeliv at ignorere tilgængelig viden. Men hvor svært kan det være at forstå og bruge vigtig viden? Arbejdsmiljøekspert Per Malmros fortæller om eksempler på hvordan vejen til at bruge viden er lang og snørklet, og forskningen ofte ikke giver så klare svar som man kunne ønske sig. Det  er Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories som interviewer.<br /><br />Per Malmros har nyligt skrevet en bog om emnet ”Viden der virker” som er udkommet på forlaget Frydenlund. Han har desuden bidraget til bogen Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø fra<br />Roskilde Universitets Forlag.]]></itunes:summary><itunes:duration>1620</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/56ebfe1102bc9495b76af1643e342d29.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nu ved vi hvorfor mandler bliver giftige</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nu-ved-vi-hvorfor-mandler-bliver-giftige--20050962</link><description><![CDATA[Planter er biokemiske fabrikker, drevet af sollys. Birger Lindberg Møller har en drøm om at overhale den oliebaserede industri indenom og lade planter fabrikere en lang række af vores produkter. Drømmen tager udgangspunkt i hans arbejde med de mange aktive stoffer, planter producerer. Og disse aktive molekyler er også udgangspunktet for denne udsendelse, helt specifikt det stærkt giftige bitterstof cyanid i mandler. Henrik Prætorius har interviewet.<br /><br />Birger Lindberg Møller er biokemiker og professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Han kalder sig selv en plantenørd, og studerer, hvordan planter - med energi fra fotosyntese - producerer og håndterer en række bioaktive stoffer.<br /><br />Foto: Københavns Universitet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/713233768</guid><pubDate>Fri, 15 Nov 2019 16:35:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/20050962/713233768_science_stories_nu_ved_vi_hvorfor_mandler_bliver_giftige.mp3" length="28539264" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Planter er biokemiske fabrikker, drevet af sollys. Birger Lindberg Møller har en drøm om at overhale den oliebaserede industri indenom og lade planter fabrikere en lang række af vores produkter. Drømmen tager udgangspunkt i hans arbejde med de mange...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Planter er biokemiske fabrikker, drevet af sollys. Birger Lindberg Møller har en drøm om at overhale den oliebaserede industri indenom og lade planter fabrikere en lang række af vores produkter. Drømmen tager udgangspunkt i hans arbejde med de mange aktive stoffer, planter producerer. Og disse aktive molekyler er også udgangspunktet for denne udsendelse, helt specifikt det stærkt giftige bitterstof cyanid i mandler. Henrik Prætorius har interviewet.<br /><br />Birger Lindberg Møller er biokemiker og professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Han kalder sig selv en plantenørd, og studerer, hvordan planter - med energi fra fotosyntese - producerer og håndterer en række bioaktive stoffer.<br /><br />Foto: Københavns Universitet]]></itunes:summary><itunes:duration>1780</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0ee7a4da92c92240288b179245922025.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sommerfugleeffekten i moderne medicin</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sommerfugleeffekten-i-moderne-medicin--20049693</link><description><![CDATA[Dette er historien om hvordan de observationer en fysiker gjorde fra på væggen over sin seng for næsten 400 år siden måske kan revolutionere nutidens brug af medicin mod alvorlige sygdomme. <br /><br />Vi er vandt til at få livet beskrevet af biologer. Fysik derimod er læren om natur i den bredeste betydning gerne beskrevet med matematiske formler. I dette program skal vi se på livet set med forskellige briller som et biologisk fænomen, men også som fysiske egenskaber, som kan sættes på formler, der kan bruges til at beregne og forudsige egenskaber.<br /><br />Mange vil måske mene, at fysikere ikke har noget at gøre i biologiens verden, men det er langt fra tilfældet. Nogle af de fænomener vi ser i biologien, kræver en fysikers overblik, og kan måske kun forstås hvis man bruger fysikkens metoder og redskaber til at observere og eksperimentere. <br /><br />Professor Mogens Høegh Jensen og Mathias Heltberg fra Niels Bohr Instituttet arbejder med fysik i biologiske systemer, som måske vil revolutionere vores måde at opfatte dyr og planter, og som måske kommer til at ændre vores behandling af sygdomme radikalt.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/713247385</guid><pubDate>Fri, 15 Nov 2019 16:31:30 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/20049693/713247385_science_stories_sommerfugleeffekten_i_moderne_medicin.mp3" length="43310646" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Dette er historien om hvordan de observationer en fysiker gjorde fra på væggen over sin seng for næsten 400 år siden måske kan revolutionere nutidens brug af medicin mod alvorlige sygdomme. 

Vi er vandt til at få livet beskrevet af biologer. Fysik...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Dette er historien om hvordan de observationer en fysiker gjorde fra på væggen over sin seng for næsten 400 år siden måske kan revolutionere nutidens brug af medicin mod alvorlige sygdomme. <br /><br />Vi er vandt til at få livet beskrevet af biologer. Fysik derimod er læren om natur i den bredeste betydning gerne beskrevet med matematiske formler. I dette program skal vi se på livet set med forskellige briller som et biologisk fænomen, men også som fysiske egenskaber, som kan sættes på formler, der kan bruges til at beregne og forudsige egenskaber.<br /><br />Mange vil måske mene, at fysikere ikke har noget at gøre i biologiens verden, men det er langt fra tilfældet. Nogle af de fænomener vi ser i biologien, kræver en fysikers overblik, og kan måske kun forstås hvis man bruger fysikkens metoder og redskaber til at observere og eksperimentere. <br /><br />Professor Mogens Høegh Jensen og Mathias Heltberg fra Niels Bohr Instituttet arbejder med fysik i biologiske systemer, som måske vil revolutionere vores måde at opfatte dyr og planter, og som måske kommer til at ændre vores behandling af sygdomme radikalt.]]></itunes:summary><itunes:duration>2703</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f31ea1de95a9a082aa6c3e8bdc523aee.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hesteflimmer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hesteflimmer--19909648</link><description><![CDATA[Hesten har et imponerende hjerte. Det er det dyr med det største hjerte i forhold til kropsvægt, og hesten har den suverænt største pumpekapacitet. Et godt eksempel er, at når mennesker kan øge mængden af blod, der pumpes ud af hjertet, 4-5 gange under hårdt arbejde, ja så kan hesten øge blodmængden op til 16 gange. Dette er helt unikt blandt pattedyrene.<br /><br />Tidligere i år arbejdede forskere fra Københavns Universitet og University of Adelaide i Australien sammen om at  kortlægge hjerterne hos en række travheste, for at se om hestehjerter kan hjælpe os til at forstå vores egne hjerter bedre. Der er nemlig en ting som heste og mennesker har tilfælles, og det er, at vi er to af de eneste typer af pattedyr, der naturligt kan udvikle hjerteflimmer. Science Stories har talt med dyrlæge Rikke Buhl, der som den første i Danmark blev udnævnt som professor i hestes kardiologi]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/709256536</guid><pubDate>Thu, 07 Nov 2019 16:51:38 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19909648/709256536_science_stories_hesteflimmer.mp3" length="29351040" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hesten har et imponerende hjerte. Det er det dyr med det største hjerte i forhold til kropsvægt, og hesten har den suverænt største pumpekapacitet. Et godt eksempel er, at når mennesker kan øge mængden af blod, der pumpes ud af hjertet, 4-5 gange...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hesten har et imponerende hjerte. Det er det dyr med det største hjerte i forhold til kropsvægt, og hesten har den suverænt største pumpekapacitet. Et godt eksempel er, at når mennesker kan øge mængden af blod, der pumpes ud af hjertet, 4-5 gange under hårdt arbejde, ja så kan hesten øge blodmængden op til 16 gange. Dette er helt unikt blandt pattedyrene.<br /><br />Tidligere i år arbejdede forskere fra Københavns Universitet og University of Adelaide i Australien sammen om at  kortlægge hjerterne hos en række travheste, for at se om hestehjerter kan hjælpe os til at forstå vores egne hjerter bedre. Der er nemlig en ting som heste og mennesker har tilfælles, og det er, at vi er to af de eneste typer af pattedyr, der naturligt kan udvikle hjerteflimmer. Science Stories har talt med dyrlæge Rikke Buhl, der som den første i Danmark blev udnævnt som professor i hestes kardiologi]]></itunes:summary><itunes:duration>1831</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/86117d5692ee61cf6aeb3e326c50de84.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Science Salon #6: "Vandet som vi drikker og bruger" med Hans-Jørgen Albrechtsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/science-salon-6-vandet-som-vi-drikker-og-bruger-med-hans-jorgen-albrechtsen--19908538</link><description><![CDATA[Kan vi stole på vores drikkevand? Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fortæller I denne live optagelse fra Science Stories videnskabssalon om drikkevandets kvalitet eller mangel på samme. Om forskelle på drikkevand i forskellige dele af landet. Om bakterier, pesticider, fluor og calcium og hvad man ellers finder i drikkevand.  Vandbehandling og hvor farligt det kan være at behandle vandet selv.  Hvordan fremtiden ser ud med hensyn til drikkevand. Hvordan har grundvandet det? Hvad med alt den andet væske vi drikker? Det er Videnskabsjournalist Jens Degett, som stiller spørgsmålene.<br /><br />Hans-Jørgen Albrechtsen er uddannet biolog og er professor på DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Han har primært forsket inden for grundvand og drikkevand med henblik på mikrobiologi, vandkvalitet og vandbehandling for at fjerne forureningsstoffer, fx pesticider.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/709264120</guid><pubDate>Thu, 07 Nov 2019 16:39:57 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19908538/709264120_science_stories_drikkevand.mp3" length="53652480" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Kan vi stole på vores drikkevand? Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fortæller I denne live optagelse fra Science Stories videnskabssalon om drikkevandets kvalitet eller mangel på samme. Om forskelle på drikkevand i forskellige dele af landet. Om...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kan vi stole på vores drikkevand? Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fortæller I denne live optagelse fra Science Stories videnskabssalon om drikkevandets kvalitet eller mangel på samme. Om forskelle på drikkevand i forskellige dele af landet. Om bakterier, pesticider, fluor og calcium og hvad man ellers finder i drikkevand.  Vandbehandling og hvor farligt det kan være at behandle vandet selv.  Hvordan fremtiden ser ud med hensyn til drikkevand. Hvordan har grundvandet det? Hvad med alt den andet væske vi drikker? Det er Videnskabsjournalist Jens Degett, som stiller spørgsmålene.<br /><br />Hans-Jørgen Albrechtsen er uddannet biolog og er professor på DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Han har primært forsket inden for grundvand og drikkevand med henblik på mikrobiologi, vandkvalitet og vandbehandling for at fjerne forureningsstoffer, fx pesticider.]]></itunes:summary><itunes:duration>3350</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/81d488c9f589dedd32f32daa390f5b1c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Science Salon #5: "Vand - det mærkligste stof i universet" med Søren Keiding</title><link>https://www.spreaker.com/episode/science-salon-5-vand-det-maerkligste-stof-i-universet-med-soren-keiding--19801207</link><description><![CDATA[I denne optagelse fra en Science Stories videnskabssalon taler Professor Søren Keiding fra Århus Universitet om vands mange mærkelige egenskaber. <br /><br />Vand er af forskere blevet kaldt det mærkeligste stof i universet, og vand opfører sig på mange måder anderledes end alle andre stoffer vi kender. Vand er det eneste stof der udvider sig i sin faste form og flyder oven på når det fryser til is. Det er bare en af de ca. 45 mærkelige egenskaber som kun vand har. Jens Degett fra Science Stories interviewer. <br /><br />Denne salon giver desuden svar på: Hvor kommer vores vand fra her på jorden? Hvorfor er vand og liv altid forbundne? Hvad er det der gør vand specielt? Hvad kan vand og hvorfor er det så velegnet som ”vært” for biologi? Hvad kan et vandmolekyle og hvad kan to? Kan vand huske? Hvad er tungt vand? Hvor godt forstår vi vand? Og meget mere. <br /><br />Cirka halvvejs inde i programmet illustrerer Søren Keiding og Jens Degett atomernes placering, vibration og rotation i forbundne vandmolekyler ved at agere atomer med kroppe, arme og hænder. Dette kan høres men ikke ses i podcasten. En video er tilgængelig på YouTube med hele forløbet og kan findes på Science Stories hjemmeside under Science Saloner: <a href="https://www.sciencestories.dk/da/saloner/20190925-soeren-keiding" rel="noopener">https://www.sciencestories.dk/da/saloner/20190925-soeren-keiding</a><br /><br />Foto: Rikke]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/706307191</guid><pubDate>Fri, 01 Nov 2019 09:04:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19801207/706307191_science_stories_vand_det_maerkligste_stof_i_universet.mp3" length="53635584" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I denne optagelse fra en Science Stories videnskabssalon taler Professor Søren Keiding fra Århus Universitet om vands mange mærkelige egenskaber. 

Vand er af forskere blevet kaldt det mærkeligste stof i universet, og vand opfører sig på mange måder...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne optagelse fra en Science Stories videnskabssalon taler Professor Søren Keiding fra Århus Universitet om vands mange mærkelige egenskaber. <br /><br />Vand er af forskere blevet kaldt det mærkeligste stof i universet, og vand opfører sig på mange måder anderledes end alle andre stoffer vi kender. Vand er det eneste stof der udvider sig i sin faste form og flyder oven på når det fryser til is. Det er bare en af de ca. 45 mærkelige egenskaber som kun vand har. Jens Degett fra Science Stories interviewer. <br /><br />Denne salon giver desuden svar på: Hvor kommer vores vand fra her på jorden? Hvorfor er vand og liv altid forbundne? Hvad er det der gør vand specielt? Hvad kan vand og hvorfor er det så velegnet som ”vært” for biologi? Hvad kan et vandmolekyle og hvad kan to? Kan vand huske? Hvad er tungt vand? Hvor godt forstår vi vand? Og meget mere. <br /><br />Cirka halvvejs inde i programmet illustrerer Søren Keiding og Jens Degett atomernes placering, vibration og rotation i forbundne vandmolekyler ved at agere atomer med kroppe, arme og hænder. Dette kan høres men ikke ses i podcasten. En video er tilgængelig på YouTube med hele forløbet og kan findes på Science Stories hjemmeside under Science Saloner: <a href="https://www.sciencestories.dk/da/saloner/20190925-soeren-keiding" rel="noopener">https://www.sciencestories.dk/da/saloner/20190925-soeren-keiding</a><br /><br />Foto: Rikke]]></itunes:summary><itunes:duration>3349</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1c7f4aa303a6962dc828f3b9e0dc5bc1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Retskemi</title><link>https://www.spreaker.com/episode/retskemi--19801206</link><description><![CDATA[I film og bøger optræder retskemikeren ofte. Med stor præcision (og på meget kort tid), bliver maveindholdet undersøgt på ofret, og det bliver fastslået, at konen har forgiftet manden ved at hælde gift i aftensmaden. Når vi taler om virkeligheden, så er det ikke helt så nemt, og det er ikke ligefrem hverdag, at nogle bliver myrdet med gift. Til gengæld er der dødsfald på grund af fx narko eller medicin.<br /> <br />Retskemien bygger på en videnskabelig tilgang til at undersøge prøverne. Man skal have en sikkerhed for, at stofferne bliver eftervist og mængden bliver fastslået på en måde, der er videnskabeligt underbygget, for konsekvensen af fejl er stor. <br /><br />Cand.polyt. Martin Worm-Leonhard er retskemiker på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense, og fortæller om de analysemetoder man bruger for at bestemme stofferne. Men det er ikke nødvendigvis bare en almindelig kemisk analyse, for i retskemien ved man ofte ikke, hvad det er, man leder efter. <br /><br />Foto: Henrik Morell]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/706308295</guid><pubDate>Fri, 01 Nov 2019 08:41:53 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19801206/706308295_science_stories_retskemi.mp3" length="31161600" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I film og bøger optræder retskemikeren ofte. Med stor præcision (og på meget kort tid), bliver maveindholdet undersøgt på ofret, og det bliver fastslået, at konen har forgiftet manden ved at hælde gift i aftensmaden. Når vi taler om virkeligheden, så...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I film og bøger optræder retskemikeren ofte. Med stor præcision (og på meget kort tid), bliver maveindholdet undersøgt på ofret, og det bliver fastslået, at konen har forgiftet manden ved at hælde gift i aftensmaden. Når vi taler om virkeligheden, så er det ikke helt så nemt, og det er ikke ligefrem hverdag, at nogle bliver myrdet med gift. Til gengæld er der dødsfald på grund af fx narko eller medicin.<br /> <br />Retskemien bygger på en videnskabelig tilgang til at undersøge prøverne. Man skal have en sikkerhed for, at stofferne bliver eftervist og mængden bliver fastslået på en måde, der er videnskabeligt underbygget, for konsekvensen af fejl er stor. <br /><br />Cand.polyt. Martin Worm-Leonhard er retskemiker på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense, og fortæller om de analysemetoder man bruger for at bestemme stofferne. Men det er ikke nødvendigvis bare en almindelig kemisk analyse, for i retskemien ved man ofte ikke, hvad det er, man leder efter. <br /><br />Foto: Henrik Morell]]></itunes:summary><itunes:duration>1944</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1bf7af79683e4355fcdd3e86700deed2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Verdens største rumteleskob</title><link>https://www.spreaker.com/episode/verdens-storste-rumteleskob--19612723</link><description><![CDATA[Når verdens største rumtelesekop James Webb bliver sendt op i rummet den 30. marts 2021 vil der sidde nogle nervøse, danske forskere fra DTU Space og følge spændt med. For DTU Space er involveret i konstruktionen af teleskopet og sikrer med sin deltagelse i projektet, at danske forskere er blandt de første, der kommer til at studere de enestående billeder man forventer at få med teleskopet.  <br /><br />James Webb-rumteleskobet er populært sagt Hubble-rumteleskopets efterfølger,<br />der med sin nylige opdagelse af vanddamp på en lille jordlignende exoplanet viser vejen for, hvad vi har i vente, når James Webb-rumteleskobet bliver operativ.<br /><br />Morten Remar har talt med lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience på Århus Universitet og seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard Nielsen fra DTU Space i Lyngby.<br /><br />Photo credit: Morten Remar]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/699537406</guid><pubDate>Mon, 21 Oct 2019 14:32:19 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19612723/699537406_science_stories_verdens_storste_rumteleskob.mp3" length="30807552" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Når verdens største rumtelesekop James Webb bliver sendt op i rummet den 30. marts 2021 vil der sidde nogle nervøse, danske forskere fra DTU Space og følge spændt med. For DTU Space er involveret i konstruktionen af teleskopet og sikrer med sin...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Når verdens største rumtelesekop James Webb bliver sendt op i rummet den 30. marts 2021 vil der sidde nogle nervøse, danske forskere fra DTU Space og følge spændt med. For DTU Space er involveret i konstruktionen af teleskopet og sikrer med sin deltagelse i projektet, at danske forskere er blandt de første, der kommer til at studere de enestående billeder man forventer at få med teleskopet.  <br /><br />James Webb-rumteleskobet er populært sagt Hubble-rumteleskopets efterfølger,<br />der med sin nylige opdagelse af vanddamp på en lille jordlignende exoplanet viser vejen for, hvad vi har i vente, når James Webb-rumteleskobet bliver operativ.<br /><br />Morten Remar har talt med lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience på Århus Universitet og seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard Nielsen fra DTU Space i Lyngby.<br /><br />Photo credit: Morten Remar]]></itunes:summary><itunes:duration>1922</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e0b02d844c789a4c341200d674422879.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bjørnedyr i rummet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bjornedyr-i-rummet--19612725</link><description><![CDATA[En af de mest spændende dyrerækker vi kender til, er tardigraderne eller bjørnedyrene som tæller lidt over 1000 kendte arter. Der er virkelig tale om nogle små løjerlige fyre som for mange arters vedkommende ligner små vingummibamser. Bjørnedyr kan overleve de mest ekstreme ting. De kan tåle at blive kølet ned i flydende nitrogen i årtier, de kan tåle total udtørring, radioaktivitet og det tomme rum Lige nu befinder der sig en samling bjørnedyr på bagsiden af månen.  Jens Degett fra Science Stories har talt om bjørnedyrene med Nadja Møbjerg fra Biologisk Institut på Københavns Universitet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/699535912</guid><pubDate>Mon, 21 Oct 2019 14:24:23 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19612725/699535912_science_stories_bjornedyr_i_rummet.mp3" length="22400640" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>En af de mest spændende dyrerækker vi kender til, er tardigraderne eller bjørnedyrene som tæller lidt over 1000 kendte arter. Der er virkelig tale om nogle små løjerlige fyre som for mange arters vedkommende ligner små vingummibamser. Bjørnedyr kan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En af de mest spændende dyrerækker vi kender til, er tardigraderne eller bjørnedyrene som tæller lidt over 1000 kendte arter. Der er virkelig tale om nogle små løjerlige fyre som for mange arters vedkommende ligner små vingummibamser. Bjørnedyr kan overleve de mest ekstreme ting. De kan tåle at blive kølet ned i flydende nitrogen i årtier, de kan tåle total udtørring, radioaktivitet og det tomme rum Lige nu befinder der sig en samling bjørnedyr på bagsiden af månen.  Jens Degett fra Science Stories har talt om bjørnedyrene med Nadja Møbjerg fra Biologisk Institut på Københavns Universitet]]></itunes:summary><itunes:duration>1396</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2d38b35024ef5a8f73e2e02bafd51f31.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>CIA’s psykologiske forskning har bragt folks liv i fare</title><link>https://www.spreaker.com/episode/cia-s-psykologiske-forskning-har-bragt-folks-liv-i-fare--19460546</link><description><![CDATA[CIA (Central Intelligence Agency), den amerikanske efterretningstjeneste, har gennem tiden kastet mange millioner dollars i dubiøse og til tider livsfarlige ”videnskabelige” forsøg ofte udført på intetanende mennesker.<br /><br />I denne podcast dykker vi ned i hvordan CIA har lave til tider livsfarlige psykologiske eksperimenter med intetanende helt almindelige amerikanere. Målet har været at se om man kunne få folk til at afsløre hemmeligheder eller lave ”sindelagskontrol”, hvor man ændrer opfattelse af rigtigt og forkert. <br /><br />Men ifølge Rolf Kuschel,  Professor Emeritus på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og medlem af  det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, så er der ikke kommet meget ny viden ud af alle forsøgene, man kan høre om i podcasten med videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær.<br /><br />Photo: Videnskabernes selskab]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/694273534</guid><pubDate>Fri, 11 Oct 2019 15:16:49 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19460546/694273534_science_stories_psykologisk_forskning.mp3" length="25790208" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>CIA (Central Intelligence Agency), den amerikanske efterretningstjeneste, har gennem tiden kastet mange millioner dollars i dubiøse og til tider livsfarlige ”videnskabelige” forsøg ofte udført på intetanende mennesker.

I denne podcast dykker vi ned i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[CIA (Central Intelligence Agency), den amerikanske efterretningstjeneste, har gennem tiden kastet mange millioner dollars i dubiøse og til tider livsfarlige ”videnskabelige” forsøg ofte udført på intetanende mennesker.<br /><br />I denne podcast dykker vi ned i hvordan CIA har lave til tider livsfarlige psykologiske eksperimenter med intetanende helt almindelige amerikanere. Målet har været at se om man kunne få folk til at afsløre hemmeligheder eller lave ”sindelagskontrol”, hvor man ændrer opfattelse af rigtigt og forkert. <br /><br />Men ifølge Rolf Kuschel,  Professor Emeritus på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og medlem af  det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, så er der ikke kommet meget ny viden ud af alle forsøgene, man kan høre om i podcasten med videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær.<br /><br />Photo: Videnskabernes selskab]]></itunes:summary><itunes:duration>1608</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9cd4c63af25e2442997e7320a84fdc7d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Supercomputere I forskningen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/supercomputere-i-forskningen--19459617</link><description><![CDATA[Hvad bruger forskerne supercomputere til, hvem har de største computere og hvordan ser fremtiden ud for forskning med high performance supercomputere? Computerkraft spiller en stigende rolle i forskningen, men det er ikke bare computernes hukommelse og hastighed, som har betydning. For hver ny generation af computere og forskningsproblemer er det nødvendigt at tilpasse regnekraften med nye computersprog, der kan beskrive de problemer som skal beregnes bedst muligt. <br /><br />Specialkonsulent Rene Belsø fra DTU fortæller om forskning med supercomputere til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/693215335</guid><pubDate>Wed, 09 Oct 2019 14:57:43 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19459617/693215335_science_stories_supercomputere_i_forskningen.mp3" length="52422528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Hvad bruger forskerne supercomputere til, hvem har de største computere og hvordan ser fremtiden ud for forskning med high performance supercomputere? Computerkraft spiller en stigende rolle i forskningen, men det er ikke bare computernes hukommelse...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvad bruger forskerne supercomputere til, hvem har de største computere og hvordan ser fremtiden ud for forskning med high performance supercomputere? Computerkraft spiller en stigende rolle i forskningen, men det er ikke bare computernes hukommelse og hastighed, som har betydning. For hver ny generation af computere og forskningsproblemer er det nødvendigt at tilpasse regnekraften med nye computersprog, der kan beskrive de problemer som skal beregnes bedst muligt. <br /><br />Specialkonsulent Rene Belsø fra DTU fortæller om forskning med supercomputere til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.]]></itunes:summary><itunes:duration>3273</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/578246f6f19b4bfdc8fef1cdedcc7b5a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ålen – et glat mysterium</title><link>https://www.spreaker.com/episode/alen-et-glat-mysterium--19422843</link><description><![CDATA[Ålens væsen og ikke mindst dens forplantningsevner har optaget både Aristoteles og Freud, men siden Johannes Schmidt, efter mere end tyve års søgen, i 1913 opdagede ålens yngleplads i Sargassohavet, er vi ikke blevet meget klogere på det mytiske væsen. <br /><br />I modsætning til andre fisk kan ålen overleve på land og den gennemgår flere transformationer, inden den til sidst kan risikere at ende sine dage som hovedattraktionen på et frokostbord. Først er den larve, så er den glasål, så er den gulål, så blankål for til sidst at blive gydeål og vende tilbage til sit oprindelsessted. Det tror vi i hvert fald, men veldokumenteret kan man ikke kalde det. Hvorfor har man f.eks. aldrig fundet en eneste voksen ål i Sargassohavet? Hvad er det, der gør at ålen tilbagelægger over 6000 kilometer for at komme tilbage til dens udspring og avle nye små ålelarver? <br /><br />Og hvordan finder den derhen? De tre spørgsmål for du med garanti ikke svar på i denne udgave af ScienceStories. Til gengæld kan du høre om et banebrydende dansk avlsprojekt- en slags fertilitetsklinik for ål, der er blevet til i et samarbejde mellem industrien og DTU Aqua, under ledelse af seniorforsker Jonna Tomkiewicz.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/693189064</guid><pubDate>Wed, 09 Oct 2019 14:33:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19422843/693189064_science_stories_aalen.mp3" length="18846659" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Ålens væsen og ikke mindst dens forplantningsevner har optaget både Aristoteles og Freud, men siden Johannes Schmidt, efter mere end tyve års søgen, i 1913 opdagede ålens yngleplads i Sargassohavet, er vi ikke blevet meget klogere på det mytiske...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ålens væsen og ikke mindst dens forplantningsevner har optaget både Aristoteles og Freud, men siden Johannes Schmidt, efter mere end tyve års søgen, i 1913 opdagede ålens yngleplads i Sargassohavet, er vi ikke blevet meget klogere på det mytiske væsen. <br /><br />I modsætning til andre fisk kan ålen overleve på land og den gennemgår flere transformationer, inden den til sidst kan risikere at ende sine dage som hovedattraktionen på et frokostbord. Først er den larve, så er den glasål, så er den gulål, så blankål for til sidst at blive gydeål og vende tilbage til sit oprindelsessted. Det tror vi i hvert fald, men veldokumenteret kan man ikke kalde det. Hvorfor har man f.eks. aldrig fundet en eneste voksen ål i Sargassohavet? Hvad er det, der gør at ålen tilbagelægger over 6000 kilometer for at komme tilbage til dens udspring og avle nye små ålelarver? <br /><br />Og hvordan finder den derhen? De tre spørgsmål for du med garanti ikke svar på i denne udgave af ScienceStories. Til gengæld kan du høre om et banebrydende dansk avlsprojekt- en slags fertilitetsklinik for ål, der er blevet til i et samarbejde mellem industrien og DTU Aqua, under ledelse af seniorforsker Jonna Tomkiewicz.]]></itunes:summary><itunes:duration>1174</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6bbcfe0898603c9d0f0d7b6ac83c630c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad er liv?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-er-liv--19354402</link><description><![CDATA[Forståelsen af liv svært at definere liv, og det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning.  For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger forskerne sig over i biosemiotikken, som handler om at danne og tyde tegn. DNA er således ikke bare en kode for en organismes liv, men organismen eller den enkelte celle bidrager selv til, hvordan den afkoder betydningen af det DNA, som den indeholder. Hvor er det så vi finder livets sjæl? Det giver programmet et svar på.<br /><br />Både Jesper Hoffmeyer og Claus Emmeche deltager i programmet "Hvad er liv?". Programmet blev optaget i november 2015 og bliver sendt i forbindelse med den internationalt kendte biosemiotiker Jesper Hoffmeyers nylige bortgang.  Podcasten er tilrettelagt af  videnskabsjournalist Jens Degett. <br /><br />Biokemikeren, videnskabsfilosoffen og forfatteren Jesper Hoffmeyer døde den 25. september 2019 efter kort tids sygdom. Jesper Hoffmeyer var sammen med Claus Emmeche de første der gjorde opmærksom på biosemiotikken i Danmark. Igennem de sidste 40 år har Jesper Hoffmeyer skrevet og debatteret biologi og samfundsproblemer på højt niveau, og hans forskning i biosemiotik er verdenskendt.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/690906271</guid><pubDate>Fri, 04 Oct 2019 14:29:03 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19354402/690906271_science_stories_hvad_er_liv.mp3" length="57841415" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Forståelsen af liv svært at definere liv, og det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning.  For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger forskerne sig over i biosemiotikken, som handler om at danne og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forståelsen af liv svært at definere liv, og det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning.  For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger forskerne sig over i biosemiotikken, som handler om at danne og tyde tegn. DNA er således ikke bare en kode for en organismes liv, men organismen eller den enkelte celle bidrager selv til, hvordan den afkoder betydningen af det DNA, som den indeholder. Hvor er det så vi finder livets sjæl? Det giver programmet et svar på.<br /><br />Både Jesper Hoffmeyer og Claus Emmeche deltager i programmet "Hvad er liv?". Programmet blev optaget i november 2015 og bliver sendt i forbindelse med den internationalt kendte biosemiotiker Jesper Hoffmeyers nylige bortgang.  Podcasten er tilrettelagt af  videnskabsjournalist Jens Degett. <br /><br />Biokemikeren, videnskabsfilosoffen og forfatteren Jesper Hoffmeyer døde den 25. september 2019 efter kort tids sygdom. Jesper Hoffmeyer var sammen med Claus Emmeche de første der gjorde opmærksom på biosemiotikken i Danmark. Igennem de sidste 40 år har Jesper Hoffmeyer skrevet og debatteret biologi og samfundsproblemer på højt niveau, og hans forskning i biosemiotik er verdenskendt.]]></itunes:summary><itunes:duration>3611</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a43d991764ebc889c2615570940556bc.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det er kun et spørgsmål om tid</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-er-kun-et-sporgsmal-om-tid--19354400</link><description><![CDATA[Den Europæiske Rumfartsorganistation, ESA, opgraderer nu kampen mod truslerne fra rummet. Danmark deltager i programmet, SPACE SAFETY, der, hvis det bliver godkendt af de deltagende regeringer i år, vil investere millioner af euro til forbyggelse og beskyttelse mod de fare, der lurer i rummet mod vores teknologi og i værste fald menneskehendes overlevelse.<br /><br />Morten Remar har talt med astrofysiker Michael Linde-Vørlne fra DTU Space i København, der leder den danske og han er er ikke i tvivl om at programmet er nødvendigt. Det er kun et spørgsmål om tid, før katastrofen kan ramme.<br /><br />Photo: Ingrid Bugge]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/690907888</guid><pubDate>Fri, 04 Oct 2019 14:28:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19354400/690907888_science_stories_det_er_kun_et_sporgsmal_om_tid.mp3" length="48725308" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Den Europæiske Rumfartsorganistation, ESA, opgraderer nu kampen mod truslerne fra rummet. Danmark deltager i programmet, SPACE SAFETY, der, hvis det bliver godkendt af de deltagende regeringer i år, vil investere millioner af euro til forbyggelse og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den Europæiske Rumfartsorganistation, ESA, opgraderer nu kampen mod truslerne fra rummet. Danmark deltager i programmet, SPACE SAFETY, der, hvis det bliver godkendt af de deltagende regeringer i år, vil investere millioner af euro til forbyggelse og beskyttelse mod de fare, der lurer i rummet mod vores teknologi og i værste fald menneskehendes overlevelse.<br /><br />Morten Remar har talt med astrofysiker Michael Linde-Vørlne fra DTU Space i København, der leder den danske og han er er ikke i tvivl om at programmet er nødvendigt. Det er kun et spørgsmål om tid, før katastrofen kan ramme.<br /><br />Photo: Ingrid Bugge]]></itunes:summary><itunes:duration>3042</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f18899a3b710e2601a36df96504aa565.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ukendt dansk astronoms 250 år gamle observationer får betydning for klimadebatten</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ukendt-dansk-astronoms-250-ar-gamle-observationer-far-betydning-for-klimadebatten--19247094</link><description><![CDATA[I mange år har der været usikkerhed om hvor vidt solplet-aktiviteten har en afgørende indflydelse på klimaændringerne på kloden, men nu har næsten 250 år gamle videnskabelige observationer fra Rundetårn, fortaget af den ukendte danske astronom, Christian Horrebow og hans assistenter, endegyldigt vist det ikke er tilfældet.<br /><br />Morten Remar har talt med lektor og astronom Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience ved Århus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/687127102</guid><pubDate>Thu, 26 Sep 2019 18:39:38 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19247094/687127102_science_stories_uge_40_solpletter.mp3" length="43212008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I mange år har der været usikkerhed om hvor vidt solplet-aktiviteten har en afgørende indflydelse på klimaændringerne på kloden, men nu har næsten 250 år gamle videnskabelige observationer fra Rundetårn, fortaget af den ukendte danske astronom,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I mange år har der været usikkerhed om hvor vidt solplet-aktiviteten har en afgørende indflydelse på klimaændringerne på kloden, men nu har næsten 250 år gamle videnskabelige observationer fra Rundetårn, fortaget af den ukendte danske astronom, Christian Horrebow og hans assistenter, endegyldigt vist det ikke er tilfældet.<br /><br />Morten Remar har talt med lektor og astronom Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience ved Århus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2697</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/49efb265df539b3db608956028a08d51.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bioakustik - dyrenes lyde og menneskets støj</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bioakustik-dyrenes-lyde-og-menneskets-stoj--19246411</link><description><![CDATA[Naturhistoriske museer har samlinger af skind og skeletter. Men man kan også samle på dyrenes lyde, som man har gjort i mange år på Naturhistorisk Museum i Aarhus, der har et bioakustisk laboratorium. Det har været en pioner i Europa inden for undersøgelser af dyrelyde, og med mange års optagelser, kan man lave sammenligninger over tid. Hvordan har gulspurvens sang fx udviklet sig i et miljø, der er præget af menneskelig støj? Hvis der kommer megen støj, så må man kompensere (det gælder både dyr og mennesker), og det kan man gøre ved at hæve stemmen og tale med en stemme i et højere toneleje. Men er det nu sådan, at det højere toneleje er en følge af den kraftigere stemme eller vælger man et højere toneleje? Det har der været kraftige debat om blandt forskerne, men måske kan Bioakustisk Laboratorium være med til at løse striden.<br /><br />Kent Olsen er forsknings- og samlingschef på Naturhistorisk Museum. Hans hovedområde er for tiden ulveovervågningen i Danmark, men ved siden af det arbejde laver han natlige observationer af trækfugle ud fra deres lyd. Thorsten Balsby er seniorforsker ved Institut for Bioscience – Faunaøkologi, Aarhus Universitet, og har en mangeårig interesse i bioakustik. De to forskere har sammen forsket i gulspurven, som man kan høre i podcasten.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/687129895</guid><pubDate>Thu, 26 Sep 2019 18:25:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19246411/687129895_science_stories_bioakustik.mp3" length="29424370" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Naturhistoriske museer har samlinger af skind og skeletter. Men man kan også samle på dyrenes lyde, som man har gjort i mange år på Naturhistorisk Museum i Aarhus, der har et bioakustisk laboratorium. Det har været en pioner i Europa inden for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Naturhistoriske museer har samlinger af skind og skeletter. Men man kan også samle på dyrenes lyde, som man har gjort i mange år på Naturhistorisk Museum i Aarhus, der har et bioakustisk laboratorium. Det har været en pioner i Europa inden for undersøgelser af dyrelyde, og med mange års optagelser, kan man lave sammenligninger over tid. Hvordan har gulspurvens sang fx udviklet sig i et miljø, der er præget af menneskelig støj? Hvis der kommer megen støj, så må man kompensere (det gælder både dyr og mennesker), og det kan man gøre ved at hæve stemmen og tale med en stemme i et højere toneleje. Men er det nu sådan, at det højere toneleje er en følge af den kraftigere stemme eller vælger man et højere toneleje? Det har der været kraftige debat om blandt forskerne, men måske kan Bioakustisk Laboratorium være med til at løse striden.<br /><br />Kent Olsen er forsknings- og samlingschef på Naturhistorisk Museum. Hans hovedområde er for tiden ulveovervågningen i Danmark, men ved siden af det arbejde laver han natlige observationer af trækfugle ud fra deres lyd. Thorsten Balsby er seniorforsker ved Institut for Bioscience – Faunaøkologi, Aarhus Universitet, og har en mangeårig interesse i bioakustik. De to forskere har sammen forsket i gulspurven, som man kan høre i podcasten.]]></itunes:summary><itunes:duration>1835</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6ee788ff7faa5a956dd7662ae97356cf.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>LUCA: the last universal common ancestor</title><link>https://www.spreaker.com/episode/luca-the-last-universal-common-ancestor--19170946</link><description><![CDATA[For ca. 4 milliarder år siden skete en begivenhed der var skelsættende i at skabe alt liv på jorden. Uden den var vi her ikke. Formentlig i nogle hydrothermale sprækker på bunden af havet opstod nemlig alle cellers forfader. Den celle der havde netop de egenskaber der skulle til for at overleve, sætte sig sammen til flere og blive ophav til alt det liv vi kender idag. En af dens vigtigste egenskaber var at kunne flytte stoffer ind og ud af cellen. Affaldsstoffer fra dens indre skaffede den sig af med - og trak samtidig brugbare stoffer ind i cellen udefra og samtidig skabe energi.<br /><br />Cellen det drejer sig om kaldes LUCA - the last universal common ancestor. I denne podcast skal vi ikke blot høre om hvordan den opstod og hvilken betydning den fik, men også hvordan moderne kræftforskning netop gør brug af ny viden om dens karaktertræk til at skabe bedre behandlinger...Kristoffer Frøkjær interviewer Stine Falsig Pedersen der er professor på KU og gruppeleder for sektion for cellebiologi og fysiologi.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/683828888</guid><pubDate>Fri, 20 Sep 2019 15:28:30 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19170946/683828888_science_stories_luca.mp3" length="26643688" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>For ca. 4 milliarder år siden skete en begivenhed der var skelsættende i at skabe alt liv på jorden. Uden den var vi her ikke. Formentlig i nogle hydrothermale sprækker på bunden af havet opstod nemlig alle cellers forfader. Den celle der havde netop...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For ca. 4 milliarder år siden skete en begivenhed der var skelsættende i at skabe alt liv på jorden. Uden den var vi her ikke. Formentlig i nogle hydrothermale sprækker på bunden af havet opstod nemlig alle cellers forfader. Den celle der havde netop de egenskaber der skulle til for at overleve, sætte sig sammen til flere og blive ophav til alt det liv vi kender idag. En af dens vigtigste egenskaber var at kunne flytte stoffer ind og ud af cellen. Affaldsstoffer fra dens indre skaffede den sig af med - og trak samtidig brugbare stoffer ind i cellen udefra og samtidig skabe energi.<br /><br />Cellen det drejer sig om kaldes LUCA - the last universal common ancestor. I denne podcast skal vi ikke blot høre om hvordan den opstod og hvilken betydning den fik, men også hvordan moderne kræftforskning netop gør brug af ny viden om dens karaktertræk til at skabe bedre behandlinger...Kristoffer Frøkjær interviewer Stine Falsig Pedersen der er professor på KU og gruppeleder for sektion for cellebiologi og fysiologi.]]></itunes:summary><itunes:duration>1662</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8730244e7d0f5f23307987d1de740a21.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>ICARUS - Dyr bliver fulgt fra rummet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/icarus-dyr-bliver-fulgt-fra-rummet--19168891</link><description><![CDATA[ICARUS er et projekt, der skal gøre os klogere på dyrs bevægelse ved at følge dem fra rummet. Det er et internationalt projekt, hvor forskere fra Danmark også deltager. At man prøver at følge dyrs bevægelser, kender vi fra undersøgelser af trækfugle, hvor man i over 100 år har ringmærket fugle. <br /><br />Med ICARUS har man en vision om, hvordan man kan få af nye data om dyrenes bevægelse, liv og død – og så drejer det sig ikke bare om trækfugle men også om andre dyr. Der bliver allerede indsamlet oplysninger elektronisk, men teknikken er ofte ikke ideel. For eksempel har en teknik beregnet til tracking af skibscontainere sine begrænsninger, når den skal bæres af en lille fugl. Med ICARUS får man en teknologi, der er udviklet specielt til formålet.<br /><br />Kasper Thorup, lektor ved Københavns Universitet på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, forsker i fugle, og har bl.a. undersøgt gøgens træk, og fortæller om, hvad det er ICARUS kan give af ny viden om en fugl som gøgen, og hvad det er de tidligere metoder allerede har bidraget med. Måske kan man tro, at med de nye metoder, så vil det være slut med ringmærkning, men den metode er stadig værdifuld.<br /><br />Kasper Thorup bliver interviewet af Henrik Morell.<br /><br />Foto af Kasper Thorup: Henrik Morell]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/683827496</guid><pubDate>Fri, 20 Sep 2019 14:00:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19168891/683827496_science_stories_icarus.mp3" length="28147087" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>ICARUS er et projekt, der skal gøre os klogere på dyrs bevægelse ved at følge dem fra rummet. Det er et internationalt projekt, hvor forskere fra Danmark også deltager. At man prøver at følge dyrs bevægelser, kender vi fra undersøgelser af trækfugle,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[ICARUS er et projekt, der skal gøre os klogere på dyrs bevægelse ved at følge dem fra rummet. Det er et internationalt projekt, hvor forskere fra Danmark også deltager. At man prøver at følge dyrs bevægelser, kender vi fra undersøgelser af trækfugle, hvor man i over 100 år har ringmærket fugle. <br /><br />Med ICARUS har man en vision om, hvordan man kan få af nye data om dyrenes bevægelse, liv og død – og så drejer det sig ikke bare om trækfugle men også om andre dyr. Der bliver allerede indsamlet oplysninger elektronisk, men teknikken er ofte ikke ideel. For eksempel har en teknik beregnet til tracking af skibscontainere sine begrænsninger, når den skal bæres af en lille fugl. Med ICARUS får man en teknologi, der er udviklet specielt til formålet.<br /><br />Kasper Thorup, lektor ved Københavns Universitet på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, forsker i fugle, og har bl.a. undersøgt gøgens træk, og fortæller om, hvad det er ICARUS kan give af ny viden om en fugl som gøgen, og hvad det er de tidligere metoder allerede har bidraget med. Måske kan man tro, at med de nye metoder, så vil det være slut med ringmærkning, men den metode er stadig værdifuld.<br /><br />Kasper Thorup bliver interviewet af Henrik Morell.<br /><br />Foto af Kasper Thorup: Henrik Morell]]></itunes:summary><itunes:duration>1756</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cfaae411727d3ea3e56d168401058ffe.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>En af universets gåder er tættere på en forklaring</title><link>https://www.spreaker.com/episode/en-af-universets-gader-er-taettere-pa-en-forklaring--19168286</link><description><![CDATA[En af universets gåder er tættere på en forklaring by Science Stories]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/683835956</guid><pubDate>Fri, 20 Sep 2019 13:46:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19168286/683835956_science_stories_radio_bursts.mp3" length="45061477" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>En af universets gåder er tættere på en forklaring by Science Stories</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En af universets gåder er tættere på en forklaring by Science Stories]]></itunes:summary><itunes:duration>2813</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cce863392c75befa50e144d81165bc88.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Biodiversitet og masseuddøen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/biodiversitet-og-masseuddoen--19115141</link><description><![CDATA[Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har spurgt Professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum. Hvad er det der er ved at ske, og hvorfor er det vigtigt?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/681802496</guid><pubDate>Mon, 16 Sep 2019 11:28:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19115141/681802496_science_stories_biodiversitet.mp3" length="47841697" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har spurgt Professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum. Hvad er det der er ved at ske, og hvorfor er det vigtigt?]]></itunes:summary><itunes:duration>2991</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/765a6fb75116f9ce1e8f919f2b97c2ed.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Science Salon #2: ”Det første liv” med Minik Rosing</title><link>https://www.spreaker.com/episode/science-salon-2-det-forste-liv-med-minik-rosing--19106797</link><description><![CDATA[Livet har været her på Jorden ret hurtigt efter det blev dannet.  Det vil sige kort tid efter jorden var kølet af og der var kommet vand i havene. Livet har haft afgørende indflydelse på hvordan vores jord fremstår i dag. Alt det vi ser omkring os, er påvirket af livet. Hvor gammelt er livet her på jorden, hvordan ved vi at de allerældste tegn på liv virkelig er spor efter liv, og hvordan ved vi hvor gamle disse spor er? Hvordan har betingelserne været for dannelsen af liv for 3,5 til 4 milliarder år siden her på jorden, og hvordan har livet siden formet vores planet? Fra Science Stories videnskabssalon taler Peder Worning med Professor Minik Rosing om livets betydning for jordens dannelse og udvikling.<br /><br />Photo credit: Les Kaner]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/681347180</guid><pubDate>Sun, 15 Sep 2019 10:38:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19106797/681347180_science_stories_minik_rosing_science_salon_det_forste_liv.mp3" length="55606588" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Livet har været her på Jorden ret hurtigt efter det blev dannet.  Det vil sige kort tid efter jorden var kølet af og der var kommet vand i havene. Livet har haft afgørende indflydelse på hvordan vores jord fremstår i dag. Alt det vi ser omkring os, er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Livet har været her på Jorden ret hurtigt efter det blev dannet.  Det vil sige kort tid efter jorden var kølet af og der var kommet vand i havene. Livet har haft afgørende indflydelse på hvordan vores jord fremstår i dag. Alt det vi ser omkring os, er påvirket af livet. Hvor gammelt er livet her på jorden, hvordan ved vi at de allerældste tegn på liv virkelig er spor efter liv, og hvordan ved vi hvor gamle disse spor er? Hvordan har betingelserne været for dannelsen af liv for 3,5 til 4 milliarder år siden her på jorden, og hvordan har livet siden formet vores planet? Fra Science Stories videnskabssalon taler Peder Worning med Professor Minik Rosing om livets betydning for jordens dannelse og udvikling.<br /><br />Photo credit: Les Kaner]]></itunes:summary><itunes:duration>3472</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e6e07c3b820b066f4a103ad0bbecce8b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>LUNARK – et dansk månehabitat</title><link>https://www.spreaker.com/episode/lunark-et-dansk-manehabitat--19106556</link><description><![CDATA[Ude på et stort værksted på Amager er to unge danske rumarkitekter i fuld gang med at forberede en 3 måneder lang ekspedition til en af de mest menneskefjendske steder her på jorden – arktisk på Grønland. Her vil de teste deres første egen-designede månehabitat, LUNARK, hvor temperaturen kan nå ned til minus 50 grader celsius og vinden orkanstyrke. Morten Remar har besøgt Sebastian Aristoteles og Karl Johan Sørensen på deres ydmyge kontor i Istedgade i København.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/681340184</guid><pubDate>Sun, 15 Sep 2019 09:46:41 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19106556/681340184_science_stories_lunark.mp3" length="45256664" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Ude på et stort værksted på Amager er to unge danske rumarkitekter i fuld gang med at forberede en 3 måneder lang ekspedition til en af de mest menneskefjendske steder her på jorden – arktisk på Grønland. Her vil de teste deres første egen-designede...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ude på et stort værksted på Amager er to unge danske rumarkitekter i fuld gang med at forberede en 3 måneder lang ekspedition til en af de mest menneskefjendske steder her på jorden – arktisk på Grønland. Her vil de teste deres første egen-designede månehabitat, LUNARK, hvor temperaturen kan nå ned til minus 50 grader celsius og vinden orkanstyrke. Morten Remar har besøgt Sebastian Aristoteles og Karl Johan Sørensen på deres ydmyge kontor i Istedgade i København.]]></itunes:summary><itunes:duration>2825</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8e7fd8250ecb373dac517f31bc9f6f4a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Music in the brain 2</title><link>https://www.spreaker.com/episode/music-in-the-brain-2--19032012</link><description><![CDATA[Vi er mange, der elsker musik. Vi har det i ørerne hver eneste dag, vi går til koncerter, og vi sætter jævnligt vores yndlingsnummer på. Det er big business. Vi bruger mange penge på musik. I 2017 brugte vi 6 milliarder bare på at høre musikken live. Men hvorfor bruger vi så meget tid og penge på musik? Hvorfor har mennesket udviklet musik? Hvordan har det hjulpet os med at overleve? Det får du svaret på i denne udsendelse, hvor Charlotte Koldbye er taget til Århus for at tale med Peter Vuust, der leder forskningscentret Music in the Brain på Århus Universitet.<br /><br />Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/677628357</guid><pubDate>Sat, 07 Sep 2019 13:04:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19032012/677628357_science_stories_music_in_the_brain_2.mp3" length="29850689" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Vi er mange, der elsker musik. Vi har det i ørerne hver eneste dag, vi går til koncerter, og vi sætter jævnligt vores yndlingsnummer på. Det er big business. Vi bruger mange penge på musik. I 2017 brugte vi 6 milliarder bare på at høre musikken live....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi er mange, der elsker musik. Vi har det i ørerne hver eneste dag, vi går til koncerter, og vi sætter jævnligt vores yndlingsnummer på. Det er big business. Vi bruger mange penge på musik. I 2017 brugte vi 6 milliarder bare på at høre musikken live. Men hvorfor bruger vi så meget tid og penge på musik? Hvorfor har mennesket udviklet musik? Hvordan har det hjulpet os med at overleve? Det får du svaret på i denne udsendelse, hvor Charlotte Koldbye er taget til Århus for at tale med Peter Vuust, der leder forskningscentret Music in the Brain på Århus Universitet.<br /><br />Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation]]></itunes:summary><itunes:duration>1862</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3adcd9f414af3310667b8d6b49649139.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Livets begyndelse mp3</title><link>https://www.spreaker.com/episode/livets-begyndelse-mp3--19032013</link><description><![CDATA[Der er rigtigt mange forskere gennem tiderne som har forsøgt at skabe kunstigt liv fra døde materialer.  Det er hvad vi med et fint ord kalder abiogenese.  Og hvordan livet er opstået, er der mange forskellige teorier om.<br />På H.C. Ørstedsinstituttet på Københavns Universitet er der en forsker som ikke bare mener han har en forklaring på, hvordan livet er opstået han forsøger faktisk at vise det ved at lave kunstigt liv. Forskeren hedder ikke Frankenstein men Tue Hassenkam, og Tue arbejder ikke med døde mennesker men med selvsamlende nanopartikler, som kan skabe komplekse strukturer når de bliver våde, varmet op, kølet ned og tørre ud.<br /><br />Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/677613576</guid><pubDate>Sat, 07 Sep 2019 12:45:10 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/19032013/677613576_science_stories_livets_begyndelse_mp3.mp3" length="44658983" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Der er rigtigt mange forskere gennem tiderne som har forsøgt at skabe kunstigt liv fra døde materialer.  Det er hvad vi med et fint ord kalder abiogenese.  Og hvordan livet er opstået, er der mange forskellige teorier om.
På H.C. Ørstedsinstituttet på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er rigtigt mange forskere gennem tiderne som har forsøgt at skabe kunstigt liv fra døde materialer.  Det er hvad vi med et fint ord kalder abiogenese.  Og hvordan livet er opstået, er der mange forskellige teorier om.<br />På H.C. Ørstedsinstituttet på Københavns Universitet er der en forsker som ikke bare mener han har en forklaring på, hvordan livet er opstået han forsøger faktisk at vise det ved at lave kunstigt liv. Forskeren hedder ikke Frankenstein men Tue Hassenkam, og Tue arbejder ikke med døde mennesker men med selvsamlende nanopartikler, som kan skabe komplekse strukturer når de bliver våde, varmet op, kølet ned og tørre ud.<br /><br />Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation]]></itunes:summary><itunes:duration>2788</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5fd3cb23bea0a7b90d5ca54d10df920e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Lad naturen passe sig selv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/lad-naturen-passe-sig-selv--18965832</link><description><![CDATA[Naturen ved udmærket, hvordan den skal passe på sig selv. Så hold fingrene væk. Drop naturpleje og direktiver, giv slip og lad stå til, og lad natur overalt i verden igen blive vild og uforstyrret. Det er opskriften på at vende tilbagegangen i antallet af arter verden over, mener forsker og biolog Jens Christian Svenning. Han er en del af en international gruppe forskere, der forsøger at overtale biologer og politikere til at hjælpe naturen ved at lade den forvilde. For i en vild natur klarer arterne sig bedre, end de gør i dag. Henrik Prætorius interviewer.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/673695533</guid><pubDate>Sat, 31 Aug 2019 14:13:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18965832/673695533_science_stories_lad_naturen_passe_sig_selv.mp3" length="56561206" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Naturen ved udmærket, hvordan den skal passe på sig selv. Så hold fingrene væk. Drop naturpleje og direktiver, giv slip og lad stå til, og lad natur overalt i verden igen blive vild og uforstyrret. Det er opskriften på at vende tilbagegangen i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Naturen ved udmærket, hvordan den skal passe på sig selv. Så hold fingrene væk. Drop naturpleje og direktiver, giv slip og lad stå til, og lad natur overalt i verden igen blive vild og uforstyrret. Det er opskriften på at vende tilbagegangen i antallet af arter verden over, mener forsker og biolog Jens Christian Svenning. Han er en del af en international gruppe forskere, der forsøger at overtale biologer og politikere til at hjælpe naturen ved at lade den forvilde. For i en vild natur klarer arterne sig bedre, end de gør i dag. Henrik Prætorius interviewer.]]></itunes:summary><itunes:duration>3531</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1f9be6642e7f7e5d04e3f29f206b40e5.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Korsetdyret stiller spørgsmål ved vores opfattelse af dyreriget</title><link>https://www.spreaker.com/episode/korsetdyret-stiller-sporgsmal-ved-vores-opfattelse-af-dyreriget--18965831</link><description><![CDATA[Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen opdagede for ca. 30 år siden en ny dyrerække, som betød at zoologibøgerne skulle skrives om. Korsetdyret var en af de helt store zoologiske opdagelser, og siden da har Reinhard opdaget yderligere to nye dyrerækker. Imidlertid bliver korsetdyret ved med at overraske. For nylig har forskere fundet korsetdyr, som lever helt uden at have mitokondrier. Mitokondrier står for iltomsætningen i dyr, og man har aldrig før set et flercellet dyr uden mitokondrier.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/673692056</guid><pubDate>Sat, 31 Aug 2019 13:59:56 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18965831/673692056_science_stories_korsetdyret_stiller_sporgsmal_ved_vores_opfattelse_af_dyreriget.mp3" length="43803420" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen opdagede for ca. 30 år siden en ny dyrerække, som betød at zoologibøgerne skulle skrives om. Korsetdyret var en af de helt store zoologiske opdagelser, og siden da har Reinhard opdaget yderligere to nye...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen opdagede for ca. 30 år siden en ny dyrerække, som betød at zoologibøgerne skulle skrives om. Korsetdyret var en af de helt store zoologiske opdagelser, og siden da har Reinhard opdaget yderligere to nye dyrerækker. Imidlertid bliver korsetdyret ved med at overraske. For nylig har forskere fundet korsetdyr, som lever helt uden at have mitokondrier. Mitokondrier står for iltomsætningen i dyr, og man har aldrig før set et flercellet dyr uden mitokondrier.]]></itunes:summary><itunes:duration>2734</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c97555147a0a495452f856c0de428b8a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Er vi tæt på at finde liv uden for jorden?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/er-vi-taet-pa-at-finde-liv-uden-for-jorden--18957259</link><description><![CDATA[I løbet af de sidste få år har man opdaget flere tusinde nye planeter, og astronomer har fundet adskillige planeter, i samme størrelse og afstand til deres lokale stjerne som jorden. Samtidig intensiveres jagten på liv i vores eget solsystem, hvor Mars kun er en af flere kandidater for at finde liv uden for jorden. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med Professor Kai Finster fra Institut for Bioscience på Århus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957259</guid><pubDate>Fri, 30 Aug 2019 11:13:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957259/er_vi_t_t_p_at_finde_liv_uden_for_jorden.mp3" length="42109850" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I løbet af de sidste få år har man opdaget flere tusinde nye planeter, og astronomer har fundet adskillige planeter, i samme størrelse og afstand til deres lokale stjerne som jorden. Samtidig intensiveres jagten på liv i vores eget solsystem, hvor...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I løbet af de sidste få år har man opdaget flere tusinde nye planeter, og astronomer har fundet adskillige planeter, i samme størrelse og afstand til deres lokale stjerne som jorden. Samtidig intensiveres jagten på liv i vores eget solsystem, hvor Mars kun er en af flere kandidater for at finde liv uden for jorden. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med Professor Kai Finster fra Institut for Bioscience på Århus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2628</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8c778382a224e1406ab816b6a4605a32.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Krateret under isen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/krateret-under-isen--18957159</link><description><![CDATA[Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag af indlandsisen, geolog Kurt Kjær er på vej til Grønland for at samle prøver fra. Henrik Prætorius interviewer.<br /><br />Kurt Kjær er professor i kvartærgeologi ved Sektion for Geo-genetic på Københavns Universitet. Kvartærtiden er de sidste 2,5 millioner år af Jordens eller 4,6 milliarder år historie, som er den periode, hvor der har eksisteret en serie af istider. 95% af Danmarks aflejringer og sedimenter stammer netop fra kvartærtiden, og som oftest er det aflejringer, der er relateret med den seneste istid.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957159</guid><pubDate>Tue, 27 Aug 2019 11:02:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957159/671107259_science_stories_krateret_under_isen.mp3" length="47800782" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag af indlandsisen, geolog Kurt Kjær er på vej til Grønland for at samle prøver fra. Henrik Prætorius interviewer.<br /><br />Kurt Kjær er professor i kvartærgeologi ved Sektion for Geo-genetic på Københavns Universitet. Kvartærtiden er de sidste 2,5 millioner år af Jordens eller 4,6 milliarder år historie, som er den periode, hvor der har eksisteret en serie af istider. 95% af Danmarks aflejringer og sedimenter stammer netop fra kvartærtiden, og som oftest er det aflejringer, der er relateret med den seneste istid.]]></itunes:summary><itunes:duration>2984</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/84ad82af8027878d28c3847167a6bac9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Krateret under isen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/krateret-under-isen--41243533</link><description><![CDATA[Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag af indlandsisen, geolog Kurt Kjær er på vej til Grønland for at samle prøver fra. Henrik Prætorius interviewer.<br /><br />Kurt Kjær er professor i kvartærgeologi ved Sektion for Geo-genetic på Københavns Universitet. Kvartærtiden er de sidste 2,5 millioner år af Jordens eller 4,6 milliarder år historie, som er den periode, hvor der har eksisteret en serie af istider. 95% af Danmarks aflejringer og sedimenter stammer netop fra kvartærtiden, og som oftest er det aflejringer, der er relateret med den seneste istid.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/671107259</guid><pubDate>Mon, 26 Aug 2019 08:41:49 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/41243533/671107259_science_stories_krateret_under_isen.mp3" length="47800782" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag af indlandsisen, geolog Kurt Kjær er på vej til Grønland for at samle prøver fra. Henrik Prætorius interviewer.<br /><br />Kurt Kjær er professor i kvartærgeologi ved Sektion for Geo-genetic på Københavns Universitet. Kvartærtiden er de sidste 2,5 millioner år af Jordens eller 4,6 milliarder år historie, som er den periode, hvor der har eksisteret en serie af istider. 95% af Danmarks aflejringer og sedimenter stammer netop fra kvartærtiden, og som oftest er det aflejringer, der er relateret med den seneste istid.]]></itunes:summary><itunes:duration>2984</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/33995c88735bd428d7e3e74d2db0642c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Klodens virkelige tilstand</title><link>https://www.spreaker.com/episode/klodens-virkelige-tilstand--18957399</link><description><![CDATA[Med årtiers data fra satellitter er det blevet muligt at skære igennem diskussioner om natur, klima og miljø. Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og naturforvaltning ved Københavns Universitet kigger nærmere på fire myter om patienten Moder Jord. Interview Henrik Prætorius.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957399</guid><pubDate>Fri, 16 Aug 2019 11:41:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957399/remote_sensing_med_rasmus_fensholt.mp3" length="28488142" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Med årtiers data fra satellitter er det blevet muligt at skære igennem diskussioner om natur, klima og miljø. Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og naturforvaltning ved Københavns Universitet kigger nærmere på fire myter om patienten Moder...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Med årtiers data fra satellitter er det blevet muligt at skære igennem diskussioner om natur, klima og miljø. Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og naturforvaltning ved Københavns Universitet kigger nærmere på fire myter om patienten Moder Jord. Interview Henrik Prætorius.]]></itunes:summary><itunes:duration>1777</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cba3e5fff167b4a40d5b62847294bc58.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Livets begyndelse peger mod venstre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/livets-begyndelse-peger-mod-venstre--18957295</link><description><![CDATA[Aminosyrer som er proteiners grundbestanddel kan eksistere i en højre og en venstre form, men de aminosyrer som indgår i alle levende organismers proteiner findes kun i den venstreorienterede form. Hvordan det kan være har Professor Søren Vrønning Hoffmann fra Århus Universitet en god forklaring på. Vi skal tilbage til tiden før livet opstod på jorden. Her var der måske et særligt lys, som kan have påvirket den orientering som alle livsformer har den dag i dag.<br /><br />Professor Søren Vrønning Hoffmann anvender blandt andet polariseret lys fra Danmarks stærkeste partikelaccelerator, Astrid 2, på Århus Universitet til at efterprøve sin teori. Det er videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories, som har talt med Søren Vrønning Hoffmann.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957295</guid><pubDate>Fri, 16 Aug 2019 11:21:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957295/847887160_science_stories_livets_begyndelse_peger_mod_venstre.mp3" length="26566366" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Aminosyrer som er proteiners grundbestanddel kan eksistere i en højre og en venstre form, men de aminosyrer som indgår i alle levende organismers proteiner findes kun i den venstreorienterede form. Hvordan det kan være har Professor Søren Vrønning...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Aminosyrer som er proteiners grundbestanddel kan eksistere i en højre og en venstre form, men de aminosyrer som indgår i alle levende organismers proteiner findes kun i den venstreorienterede form. Hvordan det kan være har Professor Søren Vrønning Hoffmann fra Århus Universitet en god forklaring på. Vi skal tilbage til tiden før livet opstod på jorden. Her var der måske et særligt lys, som kan have påvirket den orientering som alle livsformer har den dag i dag.<br /><br />Professor Søren Vrønning Hoffmann anvender blandt andet polariseret lys fra Danmarks stærkeste partikelaccelerator, Astrid 2, på Århus Universitet til at efterprøve sin teori. Det er videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories, som har talt med Søren Vrønning Hoffmann.]]></itunes:summary><itunes:duration>1657</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/42981dddb5cf8ba9052165e160b8bd17.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Rift om tarmbakterier</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rift-om-tarmbakterier--18957624</link><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957624</guid><pubDate>Sat, 20 Jul 2019 12:16:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957624/2019_03_f_cestransplantation_christian_hvas_kending.mp3" length="56824521" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:duration>3548</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/61cdfffab473c0732d41bf4723b782ab.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Folkemordet i Midtjylland</title><link>https://www.spreaker.com/episode/folkemordet-i-midtjylland--18957702</link><description><![CDATA[I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957702</guid><pubDate>Thu, 11 Jul 2019 12:27:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957702/858855832_science_stories_rerun_folkemordet_i_midtjylland.mp3" length="56125693" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.]]></itunes:summary><itunes:duration>3504</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/89bf91a0dccdec11f3b5941f4a204fbf.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Tid er et mysterium</title><link>https://www.spreaker.com/episode/tid-er-et-mysterium--18957422</link><description><![CDATA[Tid er et grundvilkår i vores tilværelse. Og de fleste mener jo nok at vide, hvad tid er. I hvert tilfælde indtil vi begynder at tænke nærmere over det. For det viser sig, at såvel filosofisk som naturvidenskabeligt er det svært at få et svar på, hvad tid egentligt er. Henrik Prætorius interviewer forfatter og fysiker Ulrik Uggerhøj fra Århus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957422</guid><pubDate>Sat, 06 Jul 2019 11:47:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957422/hvad_er_tid_med_ulrik_uggerh_j.mp3" length="29232000" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Tid er et grundvilkår i vores tilværelse. Og de fleste mener jo nok at vide, hvad tid er. I hvert tilfælde indtil vi begynder at tænke nærmere over det. For det viser sig, at såvel filosofisk som naturvidenskabeligt er det svært at få et svar på, hvad...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Tid er et grundvilkår i vores tilværelse. Og de fleste mener jo nok at vide, hvad tid er. I hvert tilfælde indtil vi begynder at tænke nærmere over det. For det viser sig, at såvel filosofisk som naturvidenskabeligt er det svært at få et svar på, hvad tid egentligt er. Henrik Prætorius interviewer forfatter og fysiker Ulrik Uggerhøj fra Århus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1823</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87490a9b411eed9be6ae10eaa7c246ea.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Et demokrati, som egner sig til mennesker</title><link>https://www.spreaker.com/episode/et-demokrati-som-egner-sig-til-mennesker--18957740</link><description><![CDATA[Demokrati kan bringes til at fungere meget bedre end i dag. Det mener professor Rune Slothuus, statskundskab, Århus Universitet. Han forsker i politisk holdningsdannelse og har sammen med amerikanske kollegaer demonstreret ti forsøg, at mennesker egner sig til demokrati – bare ikke den form, der normalt praktiseres. Henrik Prætorius interviewer.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957740</guid><pubDate>Sun, 30 Jun 2019 12:32:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957740/910925575_science_stories_rerun_deliberativt_demokrati.mp3" length="27889206" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Demokrati kan bringes til at fungere meget bedre end i dag. Det mener professor Rune Slothuus, statskundskab, Århus Universitet. Han forsker i politisk holdningsdannelse og har sammen med amerikanske kollegaer demonstreret ti forsøg, at mennesker...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Demokrati kan bringes til at fungere meget bedre end i dag. Det mener professor Rune Slothuus, statskundskab, Århus Universitet. Han forsker i politisk holdningsdannelse og har sammen med amerikanske kollegaer demonstreret ti forsøg, at mennesker egner sig til demokrati – bare ikke den form, der normalt praktiseres. Henrik Prætorius interviewer.]]></itunes:summary><itunes:duration>1739</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cc1ae1bae9e09e225b2ed79cdf1e4cee.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Den største trussel mod verdenssundheden er fake news fra medierne</title><link>https://www.spreaker.com/episode/den-storste-trussel-mod-verdenssundheden-er-fake-news-fra-medierne--18957331</link><description><![CDATA[WHO har for nyligt meddelt at fejlinformation i medierne omkring vacciner er en af de største trusler mod folkesundheden i verden.<br /><br />I Danmark har vi vores egen debat omkring HPV-vaccinen, som har været udsat for kritik, og flere andre vacciner er kommet i søgelyset når bekymrede forældre skal beslutte om deres børn skal vaccineres.<br /><br />For at komme tættere på en forståelse af pressens dækning af vacciner j har jeg allieret mig med en forsker i medier, som også selv er journalist Gunver Lystbæk Vestergaard fra Weekendavisen, og senere skal vi tale med en forsker fra Århus Universitet, Kristian Hvidtfeldt Nielsen.<br /><br />Image kredit: Sara Bakhshi on Unsplash]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957331</guid><pubDate>Sat, 29 Jun 2019 11:33:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957331/mediernes_ringe_information_den_st_rste_trussel_mod_verdenssundheden_med_gunver_lystb_k_vestergaard_mp3.mp3" length="41241984" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>WHO har for nyligt meddelt at fejlinformation i medierne omkring vacciner er en af de største trusler mod folkesundheden i verden.

I Danmark har vi vores egen debat omkring HPV-vaccinen, som har været udsat for kritik, og flere andre vacciner er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[WHO har for nyligt meddelt at fejlinformation i medierne omkring vacciner er en af de største trusler mod folkesundheden i verden.<br /><br />I Danmark har vi vores egen debat omkring HPV-vaccinen, som har været udsat for kritik, og flere andre vacciner er kommet i søgelyset når bekymrede forældre skal beslutte om deres børn skal vaccineres.<br /><br />For at komme tættere på en forståelse af pressens dækning af vacciner j har jeg allieret mig med en forsker i medier, som også selv er journalist Gunver Lystbæk Vestergaard fra Weekendavisen, og senere skal vi tale med en forsker fra Århus Universitet, Kristian Hvidtfeldt Nielsen.<br /><br />Image kredit: Sara Bakhshi on Unsplash]]></itunes:summary><itunes:duration>2574</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/eec75526d1c90a1c474a481040ee4289.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kablet op til naturen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kablet-op-til-naturen--18957776</link><description><![CDATA[Bakterier kan leve elektrisk, for eksempel ved at trække på naturlige batterier eller give hinanden små stød. Nogle af de mest interessante bakterier, der lever at at lede elektricitet, er spillevende elektriske kabler i den rådne mudderbund i Århus-bugten. Henrik Prætorius interviewer professor Lars Peter Nielsen fra Center for Elektromikrobiologi ved Århus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957776</guid><pubDate>Wed, 26 Jun 2019 12:39:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957776/201904_kabelbakterier.mp3" length="43546793" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Bakterier kan leve elektrisk, for eksempel ved at trække på naturlige batterier eller give hinanden små stød. Nogle af de mest interessante bakterier, der lever at at lede elektricitet, er spillevende elektriske kabler i den rådne mudderbund i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Bakterier kan leve elektrisk, for eksempel ved at trække på naturlige batterier eller give hinanden små stød. Nogle af de mest interessante bakterier, der lever at at lede elektricitet, er spillevende elektriske kabler i den rådne mudderbund i Århus-bugten. Henrik Prætorius interviewer professor Lars Peter Nielsen fra Center for Elektromikrobiologi ved Århus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2718</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a47918907cd086c9609e1894899e4b70.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad var der, førend alting begyndte?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-var-der-forend-alting-begyndte--18957462</link><description><![CDATA[Alting begyndte med Big Bang, fortæller fysikerne os. Men hvad var der før tid og rum begyndte? Og kan man overhovedet tale om, at noget eksisterede før tiden? Steen Hannestad fra Institut Fysik og Astronomi ved Århus Universitet forsøger den næste halve time at svare på Henrik Prætorius umulige spørgsmål.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957462</guid><pubDate>Sat, 22 Jun 2019 11:56:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957462/big_bang_teori.mp3" length="33222912" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Alting begyndte med Big Bang, fortæller fysikerne os. Men hvad var der før tid og rum begyndte? Og kan man overhovedet tale om, at noget eksisterede før tiden? Steen Hannestad fra Institut Fysik og Astronomi ved Århus Universitet forsøger den næste...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Alting begyndte med Big Bang, fortæller fysikerne os. Men hvad var der før tid og rum begyndte? Og kan man overhovedet tale om, at noget eksisterede før tiden? Steen Hannestad fra Institut Fysik og Astronomi ved Århus Universitet forsøger den næste halve time at svare på Henrik Prætorius umulige spørgsmål.]]></itunes:summary><itunes:duration>2073</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cf40b4f57a7413ca07bb96025311ba6a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fake News</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fake-news--18957529</link><description><![CDATA[Fake news eller alternative fakta, som den amerikanske Præsident Trumps personlige rådgiver Kellyanne Conway i sin tid kaldte det, da hun skulle forsvare åbenlyse usande oplysninger om antallet af deltagere ved Præsidents åbnings ceremoni. Fake news er blevet genstand for stor debat on kvaliteten af de nyheder som medierne bringer. Men fake news er ikke det eneste problem det er snarere et symptom på andre problemer i samfundet der starter helt i toppen af magtpyramiden. Det er temaet for dette program, hvor Jens Degett har inviteret Professor i medier og samfundsanalyse David Budtz fra Ålborg Universitet i Studiet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/18957529</guid><pubDate>Wed, 19 Jun 2019 12:04:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18957529/854777827_science_stories_rerun_fake_news.mp3" length="53344896" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Fake news eller alternative fakta, som den amerikanske Præsident Trumps personlige rådgiver Kellyanne Conway i sin tid kaldte det, da hun skulle forsvare åbenlyse usande oplysninger om antallet af deltagere ved Præsidents åbnings ceremoni. Fake news...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Fake news eller alternative fakta, som den amerikanske Præsident Trumps personlige rådgiver Kellyanne Conway i sin tid kaldte det, da hun skulle forsvare åbenlyse usande oplysninger om antallet af deltagere ved Præsidents åbnings ceremoni. Fake news er blevet genstand for stor debat on kvaliteten af de nyheder som medierne bringer. Men fake news er ikke det eneste problem det er snarere et symptom på andre problemer i samfundet der starter helt i toppen af magtpyramiden. Det er temaet for dette program, hvor Jens Degett har inviteret Professor i medier og samfundsanalyse David Budtz fra Ålborg Universitet i Studiet.]]></itunes:summary><itunes:duration>3330</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1bcfbeecd91013467c06bb990fe67ce3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nerverne virker måske ikke som vi troede</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nerverne-virker-maske-ikke-som-vi-troede--18956950</link><description><![CDATA[Nogle gange sker det i videnskaben at det man mente var en fuldstændig beskrivelse af et fænomen pludselig viser sig at være helt anderledes end det man troede det var.  Professor Thomas Heimburg er fysiker og leder en forskergruppe på Niels Bohr Instituttet som arbejder med en model for, hvordan nerver fungerer, som vender op og ned på den gængse opfattelse af nervesignaler.  <br />Selv om Professor Thomas Heimburg møder modstand i videnskabelige kredse med sin nye model, så har den imidlertid nogle fordele som gør den mere end interessant. <br />1. Den forklarer nemlig hvordan bedøvelsesmidler virker på nerveceller. <br />2. Den giver også en god forklaring på hvorfor hjernen ikke bliver overophedet af energi fra de mange<br />elektriske nerveimpulser den modtager,<br />3. Den giver desuden også en god forklaring på hvorfor nerveimpulser bevæger sig med lydens hastighed og ikke lysest hastighed, som man ellers skulle tro ved en elektrisk impuls.<br /><br /><br />Hvis Professor Thomas Heimburg har ret i sin nye forklaring på nervesignaler, så skal lærebøgerne skrives om, og måske bliver det muligt at behandle smerter på en helt ny måde end det man gør med traditionel medicinsk behandling. Imidlertid er Neuroforsker Rune Bergs forskningsgruppe fra Panum Instituttet meget uenig, men ingen har kunnet bevise, hvem som har ret. Interviewet med Rune Berg kan med fordel høres før programmet med Professor Thomas Heimburg.  <br />Foto:  Adrien Converse fra Unsplash<br />Både dette program og de næste i serien kan findes som podcast på den2radio og Science Stories websider. På henholdsvis ”den2radio.dk og ”sciencestories.dk”.<br />Photo: Adrien Converse, Unsplash <br />Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/637212111</guid><pubDate>Sat, 15 Jun 2019 21:14:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18956950/637212111_user_23839649_nerverne_virker_maske_ikke_som_vi_troede.mp3" length="36109628" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Nogle gange sker det i videnskaben at det man mente var en fuldstændig beskrivelse af et fænomen pludselig viser sig at være helt anderledes end det man troede det var.  Professor Thomas Heimburg er fysiker og leder en forskergruppe på Niels Bohr...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Nogle gange sker det i videnskaben at det man mente var en fuldstændig beskrivelse af et fænomen pludselig viser sig at være helt anderledes end det man troede det var.  Professor Thomas Heimburg er fysiker og leder en forskergruppe på Niels Bohr Instituttet som arbejder med en model for, hvordan nerver fungerer, som vender op og ned på den gængse opfattelse af nervesignaler.  <br />Selv om Professor Thomas Heimburg møder modstand i videnskabelige kredse med sin nye model, så har den imidlertid nogle fordele som gør den mere end interessant. <br />1. Den forklarer nemlig hvordan bedøvelsesmidler virker på nerveceller. <br />2. Den giver også en god forklaring på hvorfor hjernen ikke bliver overophedet af energi fra de mange<br />elektriske nerveimpulser den modtager,<br />3. Den giver desuden også en god forklaring på hvorfor nerveimpulser bevæger sig med lydens hastighed og ikke lysest hastighed, som man ellers skulle tro ved en elektrisk impuls.<br /><br /><br />Hvis Professor Thomas Heimburg har ret i sin nye forklaring på nervesignaler, så skal lærebøgerne skrives om, og måske bliver det muligt at behandle smerter på en helt ny måde end det man gør med traditionel medicinsk behandling. Imidlertid er Neuroforsker Rune Bergs forskningsgruppe fra Panum Instituttet meget uenig, men ingen har kunnet bevise, hvem som har ret. Interviewet med Rune Berg kan med fordel høres før programmet med Professor Thomas Heimburg.  <br />Foto:  Adrien Converse fra Unsplash<br />Både dette program og de næste i serien kan findes som podcast på den2radio og Science Stories websider. På henholdsvis ”den2radio.dk og ”sciencestories.dk”.<br />Photo: Adrien Converse, Unsplash <br />Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation]]></itunes:summary><itunes:duration>2253</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b373ea18ceb53c9b3b575d034072984c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Music in the Brain - 1</title><link>https://www.spreaker.com/episode/music-in-the-brain-1--18973773</link><description><![CDATA[Simple rytmer, toner og harmonier kan bruges til at aflure den menneskelige hjernes mysterier.  På Århus Universitet bruger hjerneforskere musik til at kortlægge nogle helt grundlæggende strategier for hvordan hjernen arbejder.  Peter Vuust er leder af Center for Music in the Brain.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/628405836</guid><pubDate>Wed, 29 May 2019 14:21:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18973773/628405836_science_stories_musik_in_the_brain_1.mp3" length="28798640" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Simple rytmer, toner og harmonier kan bruges til at aflure den menneskelige hjernes mysterier.  På Århus Universitet bruger hjerneforskere musik til at kortlægge nogle helt grundlæggende strategier for hvordan hjernen arbejder.  Peter Vuust er leder...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Simple rytmer, toner og harmonier kan bruges til at aflure den menneskelige hjernes mysterier.  På Århus Universitet bruger hjerneforskere musik til at kortlægge nogle helt grundlæggende strategier for hvordan hjernen arbejder.  Peter Vuust er leder af Center for Music in the Brain.]]></itunes:summary><itunes:duration>1800</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7841f68b2c75af928ff8948962f81bd7.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Alle celler i kroppen er elektriske</title><link>https://www.spreaker.com/episode/alle-celler-i-kroppen-er-elektriske--18956952</link><description><![CDATA[De færreste er måske klar over at alt liv er elektrisk, og vi bruger ca. en tredjedel af kroppens energiforbrug til at opretholde de elektriske spændinger i kroppens celler. Alle vores sanser bygger på elektricitet, vores hjerne og alle neuronerne er elektriske.<br /><br />Nu begynder forskerne at finde nye aspekter af kroppens elektriske signaler. Blandt andet når det gælder nervesignaler, så er den traditionelle teori for, hvordan et nervesignal transporteres i nervecellerne udfordret af en ny teori. <br /><br />To ledende forskergrupper, begge med adresse på Blegdamsvej er vildt uenige.  Den ene gruppe ledet af Neuroforsker Rune Berg fra Panum Instituttet forsvarer den gældende forklaring på et nervesignal. Den nye forklaring på hvordan et nervesignal bliver udbredt når man støder tåen ind i en stol til man siger AV!  den fremføres af Professor Thomas Heimburg fra Niels Bohr Instituttet. Her er det videnskabsjournalist Jens Degett som interviewer Rune Berg for Science Stories.      <br /><br />Image kredit: Hal Gatewood on Unsplash]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/623011941</guid><pubDate>Sun, 19 May 2019 09:12:21 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18956952/623011941_user_23839649_aller_celler_i_kroppen_er_elektriske.mp3" length="39897984" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>De færreste er måske klar over at alt liv er elektrisk, og vi bruger ca. en tredjedel af kroppens energiforbrug til at opretholde de elektriske spændinger i kroppens celler. Alle vores sanser bygger på elektricitet, vores hjerne og alle neuronerne er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[De færreste er måske klar over at alt liv er elektrisk, og vi bruger ca. en tredjedel af kroppens energiforbrug til at opretholde de elektriske spændinger i kroppens celler. Alle vores sanser bygger på elektricitet, vores hjerne og alle neuronerne er elektriske.<br /><br />Nu begynder forskerne at finde nye aspekter af kroppens elektriske signaler. Blandt andet når det gælder nervesignaler, så er den traditionelle teori for, hvordan et nervesignal transporteres i nervecellerne udfordret af en ny teori. <br /><br />To ledende forskergrupper, begge med adresse på Blegdamsvej er vildt uenige.  Den ene gruppe ledet af Neuroforsker Rune Berg fra Panum Instituttet forsvarer den gældende forklaring på et nervesignal. Den nye forklaring på hvordan et nervesignal bliver udbredt når man støder tåen ind i en stol til man siger AV!  den fremføres af Professor Thomas Heimburg fra Niels Bohr Instituttet. Her er det videnskabsjournalist Jens Degett som interviewer Rune Berg for Science Stories.      <br /><br />Image kredit: Hal Gatewood on Unsplash]]></itunes:summary><itunes:duration>2490</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8fd6e11061bc40757350b40f036b162b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>På sporet af universets gådefulde antistof</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pa-sporet-af-universets-gadefulde-antistof--18956954</link><description><![CDATA[Gennembrud i partikelfysik. Det er lykkedes fysikere fra CERN at påvise et såkaldt symmetribrud, der teoretisk kan forklare en del af fysikkens kæmpe-gåde: Hvorfor består verden af stof? Henrik Prætorius interviewer Troels Petersen fra Niels Bohr Institutet.<br /><br />Image credit: Higgsfield by Daniel Dominguez for CERN]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/622626336</guid><pubDate>Sat, 18 May 2019 14:13:17 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/18956954/1171262326_science_stories_rerun_pa_sporet_afuniversets_gadefulde_antistof.mp3" length="28372785" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>Gennembrud i partikelfysik. Det er lykkedes fysikere fra CERN at påvise et såkaldt symmetribrud, der teoretisk kan forklare en del af fysikkens kæmpe-gåde: Hvorfor består verden af stof? Henrik Prætorius interviewer Troels Petersen fra Niels Bohr...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gennembrud i partikelfysik. Det er lykkedes fysikere fra CERN at påvise et såkaldt symmetribrud, der teoretisk kan forklare en del af fysikkens kæmpe-gåde: Hvorfor består verden af stof? Henrik Prætorius interviewer Troels Petersen fra Niels Bohr Institutet.<br /><br />Image credit: Higgsfield by Daniel Dominguez for CERN]]></itunes:summary><itunes:duration>1770</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7f9ac15f2bf83fb3beed25ade995d4d2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Folkemordet i Midtjylland</title><link>https://www.spreaker.com/episode/folkemordet-i-midtjylland--38603736</link><description><![CDATA[I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/608954772</guid><pubDate>Sat, 20 Apr 2019 18:44:32 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/38603736/858855832_science_stories_rerun_folkemordet_i_midtjylland.mp3" length="56125693" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Science Stories</itunes:author><itunes:subtitle>I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.]]></itunes:summary><itunes:duration>3504</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/422edfa8670b427cf80d49af22e171a9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item></channel></rss>
