Settings
Light Theme
Dark Theme

Nye angreb på de offentlige ansatte står for døren - 18. november 2017

Nye angreb på de offentlige ansatte står for døren - 18. november 2017
Nov 18, 2017 · 39m 25s

Dagens udsendelse i Oktober Radio i Århus handler om nogle aktuelle spørgsmål for offentlige ansatte og i det danske sundhedsvæsen og i den anledning har vi ringet til Jonas der...

show more
Dagens udsendelse i Oktober Radio i Århus handler om nogle aktuelle spørgsmål for offentlige ansatte og i det danske sundhedsvæsen og i den anledning har vi ringet til Jonas der er ansat som sygeplejerske.

Der er kommunal og regionsvalg i den kommende uge og vi har hørt en masse valgløfter, men i baggrunden forberedes den kommende overenskomst, hvor der er varslet nye angreb på de ansatte.

I udsendelsen kommer Jonas bl.a. ind på at overenskomster og nye angreb på de offentlige ansatte står for døren:

Meldingen fra Moderniseringsstyrelsen der kræver opgør med frokostpausen er tydeligvis en beregning der er lavet af folk som går over i en kantine og holder frokost og sidder en halv time og taler med deres kollegaer over et måltid. For en meget stor del af de offentligt ansatte, f.eks. sygeplejen på et hospital foregår det jo ikke sådan.
I sundhedsvæsnet har det været et tilbagevendende tema at den betalte frokost skulle afskaffes og vær gang det krav møder nogle politikere der rent faktisk kender lidt til hospitalerne så bliver de lidt mere tøvende.
Uanset hvad det så ender med, og om de rent juridisk bare kan fjerne den betalte frokostpause, betyder det at man langt tid inden overenskomstforhandlingerne reelt er kommet i gang har sendt store dele af fagbevægelsen i defensiven.
På den måde er det jo også en forhandlings taktik, det er glimrende fra statens synspunkt hvis det kan komme til at handle primært om hvorvidt vi skal beholde den betalte frokost eller ej, Men det er godt nok et defensivt krav hvis det eneste som fagbevægelsen stiller op med er at man vil bevare status q.
Der er behov for at være en lille smule mere offensiv og kæmpe f.eks. for at sikre minimums normeringer på en række områder og mere i grundløn og sikring af ligeløn.
Der er mange krav som burde rejses men som drukner i den her diskussion.

En af de ting som giver rigtig meget forvirring det er at almindelige borgere og ansatte på den ene side og den politiske top og deres embedsmænd på den anden side, vi bruger de samme ord for vidt forskellige ting.
Kvalitet f.eks. det kan når man taler om mad - kvalitetsmad - forstås som de fleste nok vil som et rigtigt godt måltid, gode råvarer godt håndværk nærende osv., men hvis du spørger McDonald så har de jo ekstremt høj kvalitet. Det er kvalitet forstået som den der standardisering metoder hvor man har nogle ISO-standarder. Hvor lang tid må bøffen ligge i varmeskabet, hvor lang tid må salaten have været fremme før den skal serveres osv. og på den måde så lever McDonald op til utroligt mange kvalitetskrav, men det er stadig ikke kvalitetsmad som vi bruger ordet.

Og det er præcis den samme kamp om at definere kvalitet på hele velfærdsområdet vi står i, der findes i dag et hav af kvalitets organisationer - kvalitets standarder - kvalitetskoordinator - både i lovgivning og i regulativer står anført man skal leve op til alle disse kvalitetskrav.
Men der er stort set udelukkende tale om McDonald kvalitet, hvor det handler om at nogle skriver ned hvad der er målet og hvordan måler vi at der leves op til det og hvornår har vi gjort det godt nok, og det er så sådan at man definere kvalitet.

Der er en konstant kamp om hvad det er for et menneskesyn der skal dominere, hvad er det for en måde vi organisere arbejdet på. I sundhedsvæsnet har vi længe fået påduttet termerne produktion og produktivitet og 2 procents besparelser der blev forklaret som produktivitetsøgning. Altså der skal produceres 2 procent mere sundhed om året? Hvilket lyder som en absurd måde at tænke på, for hvad menes der egentlig.
Og det er fordi man indretter velfærdsstaten som en butik hvor der er nogle kunder der har brug et eller andet produkt, og det kan være noget sundhed eller børnepasning eller noget viden. Og så går man ind i butikken og køber det og så kan det være at det offentlige betaler.

I sidste nede fører det til privatisering og til at hele velfærden for de fattigste lukkes ned.

PS: I en helt anden boldgade, Der er Podcast festival i København https://www.podcastfestival.dk/
show less
Information
Author Oktober Radio Århus
Website -
Tags

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search