Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Udestuen

  • Ét, to tre-statsløsning med Firas Mahmoud og Walid Mezian

    25 APR 2024 · Iran og Israels kolde krig er blevet varm. Men kan den også ende uden at blive brandvarm? Vi tager en snak om, hvorvidt vi står foran en eskalering af den militære konflikt, eller om Israels seneste angreb bliver det endelige punktum. I hvert fald for nu. Derefter vender vi tilbage til krigen i Gaza. For hvordan kommer der en langvarig fred i regionen? Skal vi blot vente på en én-statsløsning, hvor ‘The winner takes it all’, eller er to-statsløsningen den eneste mulighed for fredelig sameksistens. Eller bliver det ligefrem nødvendigt med en tre-statsløsning, hvor Gaza og Vestbredden bliver hvert sit land? Hør det og meget mere i denne uges udgave af Udestuen! I studiet: Søren Villemoes, Journalist på Weekendavisen Niels Jespersen, Chefredaktør på netavisen Pio Firas Mahmoud, Konsulent og Analytiker Walid Mezian, Researcher i CDE, Cand.Mag. i Filosofi
    1h 9m 26s
  • Udestuen påskefrokost - Den om DR, Israel vs. Hamas og historietimen

    21 APR 2024 · 3 del af påskefrokosten er nu oppe. Vi taler om, hvordan man konstant laver forældet mediepolitik i Danmark (kom så med penge til politiske podcasts - specifikt Udestuen!) og hvordan DR fylder enormt, til pres for traditionelle medier. Er DR til for borgere, eller for DR’s egen skyld? Mikkel og Søren ranter på DR... Faktisk er Niels også ret enig. Herefter går snakken over i Israel vs. Hamas og endgame. (optagelsen er lavet før Irans angreb på Israel) Hvad ender det med? Panelet spekulerer i en optimal løsning, en nogenlunde løsning og giver et bud på, hvordan det ender. Og det er ikke positivt for nogen. Afslutningsvis bliver det meget nørdet, når panelet kaster sig ud i en diskussion om, hvem der historisk er bedst til krig – sunnier eller shiamuslimer. Panelet består af: Mikkel Andersson, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Søren Villemoes.
    1h 6m 16s
  • En snak med Yaqoub Ali om hans bog ‘Mit had’

    15 APR 2024 · I denne udgave af Udestuen, tar Niels Jespersen og Mikkel Andersson en snak med Yaqoub Ali om hans nye bog ‘Mit had’. Hør Yaqoub Ali snakke om sin barndom og vej ind i islamismen. Efter en kort snak om bogen, fortsætter vi med at debattere med Yaqoub Ali om islamismens greb blandt unge, venstrefløjens rolle i det spil, og hvad vi skal gøre for at hjælpe flere ud af de islamiske klør. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør Pio Mikkel Andersson, seniorrådgiver LA Yaqoub Ali, forfatter til ‘Mit had’
    1h 2m 49s
  • Udestuen påskefrokost - Den om Forsvaret

    13 APR 2024 · Udestuens påskefrokost: Den om forsvaret Værnepligten får kritik af LA og Inger Støjbergs disciple. Hærens fagforening er mod værnepligten. Det er en grundlæggende dyr måde at drive et forsvar. Men hvorfor er vi alle andre så forelsket i den romantiske ide om at stå til pligt for fædrelandet, får kompetencer for livet og forme unge mennesker, til at ranke ryggen? Den varme kartoffel er selvfølgelig kvindelig værnepligt. Lea er stor fan af kvindelig værnepligt og ligestilling. Det var Dansk Kvindesamfund og KVINFO ikke. Niels er også fan af værnepligt og mener vi kan lade os inspirere af den Israelske model. Morten Okkels mener at vi som overordnet mål har at fører nationen videre og at hensynet til ligestilling er sekundært. Morten Jespersen mener at der er et godt ræsonnement for kvinder i forsvaret. Bare se på G.I. Jane eller Starship Troopers. Kunne løsningen være et kvindefrit i kamptropperne? – det er der delte meninger om. Hvem kommer på mest glat is, i snakken om ligestilling, værnepligt og fædrelandet? Lyt med! Panelet består af: Lea Friedberg, Morten Jespersen, Niels Jespersen og Morten Okkels
    36m 39s
  • Udestuen påskefrokost - Den om borgerlige debatbøger

    9 APR 2024 · Første del af Udestuens påskefrokost er nu oppe. Efter en længere periode uden borgerlige debatbøger, har vi de sidste par år fået en del. Senest med Martin Ågerup og Anders Krab Johansens bidrag. Handler de bare om gold cepos liberalisme, pakket ind i høflighed, eller er der substans at hente? Og hvorfor springer liberale ud som skabskonservative, når de udgiver bøget? Og hvad er bøgerne i sig selv et udtryk for? Lyt med! Panelet består af: Lea Friedberg, Niels Jespersen, Morten Okkels og Søren VIllemoes.
    30m 12s
  • Udestuen om krigen i Gaza - med Firas Mahmoud

    15 FEB 2024 · Faste lytter Firas forstår ikke Udestuens dækning af krigen mellem Israel og Palæstina.Og mener der mangler en pro-palæstinensisk stemme i Udestuen. Vi har inviteret ham i studiet til en længere debat om islamisme, zionisme og gaming. Bliv klogere på, hvordan konflikten ser ud fra dansk-palæstinensisk perspektiv og hør Udestuens bud på hvordan krigen ender. I studiet Firas Mahmoud, konsulent og analytiker Mikkel Andersson, seniorrådgiver LA Søren Villemoes, journalist WA Niels Jespersen, chefredaktør Pio
    1h 33m 18s
  • The zone of interest

    18 JAN 2024 · Jonathan Glazers film, The Zone of Interest, har lige haft premiere i Danmark. Den har fået overordentlig positive anmeldelser og det forstår man i grunden godt. Den handler om øverste kommandant for KZ-lejren Auschwitz, Rudolf Höss, der levede sammen med sin kone og fem børn, klods op af lejrens sikkerhedsmure. Han var samtidig en af hovedarkitekterne bag effektiviseringen af masseudryddelsen, og derfor en central person i fortællingen om nazisternes jødehad. Vi taler i denne podcast om selve filmen og om holocaust, sådan som folkemordet er blevet fremstillet på film. Holocaust som forbrydelse, foruden de mange forbrydelser imod menneskeheden, som nazi-Tyskland begik, har en på mange måder underlig udviklingshistorie, indtil i dag, hvor hele den vestlige verden har skabt en fortælling, med utallige kulturelle referencer og mindesmærker, der har holocaust som et særligt fokusområde. Vi kommer også ind på fænomenet ‘holokitsch’, hvor vi taler om hvordan fremstillingen af holocaust som fiktion har indtaget et væld af bizarre former gennem tiden. Samtidig kommer vi ind på antisemitismen, og snakker lidt om hvorfor en film The Zone of Interest er særligt seværdig. Vært: Freddy Hagen, kulturskribent på Netavisen Pio Gæst: Mikkel Andersson, tidligere chefredaktør på den borgerlige netmedie Kontrast, nu ansat som politisk rådgivet for Liberal Alliance.
    1h 17m 50s
  • Udestuens nytårsspecial

    9 JAN 2024 · Eksamensperioden er netop overstået og traditionen tro giver Udestuen med lidt forsinkelse karakter til partierne. Hvem dumper fælt og hvilke partier scorer topkarakter uden at havde rørt pensum og med ånde der stinker af gajolshots? Vi kører efter den gamle karakterskala. Den Udestue du kender. Panelets socialdemokrat synes som altid, at Partiet har gjort det ret godt, men nedstemmes på det skammeligste, af de to onde højreorienterede censorer. I studiet Mikkel Andersson, chefrådgiver (uhh, se mig) Rasmus Ulstrup, pressechef Niels Jespersen, journalist!
    1h 17m 9s
  • Julestuen part 2:3 - København mod Jylland

    23 DEC 2023 · Udestuen går meget navlepillerne til værks og udruller konflikten mellem København og provinsen. Er København blevet blødt ud af beregnende, ejendomsspekulerende jydesvin, som del af den store udskiftning, eller er Københavnere bare dømt til at tabe mod jysk snusfornuft? Vi tager jer med til Vesterbro, hvor der er forskellige postnumre på forskellige gader. Ser jyder ned på københavnere, og hvorfor må københavnere ikke gøre opmærksom på, at Jylland er håndbold og hakket kalv og flæsk? Søren folder egen jydeteori ud og gør generelt ikke noget for at bygge bro (og hvorfor skulle man også det?). Og hvor systematisk arbejder jyder for at gøre København jysk? Skal man skyde ulven eller have flere ulve til Jylland? Og hvorfor får jyske landmænd lov til systematisk at smadre nærmiljø og danske farvande? I panelet: Mikkel Andersson, Sanne Fahnøe, Kasper Jensen, Niels Jespersen og Søren Villemoes.
    48m 51s
  • Kampen for det frie ord: Hverdagsterror og antisemitisme - med Frederik Vad

    21 DEC 2023 · Jøderne er suverænt den mest udsatte minoritet i debatten. I følge en undersøgelse af 45 millioner kommentarer på facebook er hver tiende af kommentarer der omhandler jøder antisemitisk. Så hvad gør politikerne for at beskytte Danmarks jøder og hvordan vil Socialdemokratiet leve op til sit historiske løfte til jøderne? I studiet: Frederik Vad Nielsen, MF S Niels Jespersen, chefredaktør
    39m 26s

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter....

show more
Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur.

Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.

Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.

Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på udestuenpodcast@gmail.com eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.

Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.

- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa
- Rachid Moutiq, journalist og komiker
- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske
- Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.
- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast
- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio
- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen
- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search